8. del — Verdensrigernes lange march nærmer sig afslutningen

Bibelen omtaler syv verdensriger der i løbet af nogle årtusinder ville afløse hinanden på verdenshistoriens skueplads. Som de foregående artikler i denne serie har vist, befinder vi os på den tid hvor det sidste af disse riger er ved magten — nemlig det angloamerikanske verdensrige.a — Åbenbaringen 17:9, 10.

Dette dobbeltverdensrige beskrives i Åbenbaringens bog som et vilddyr med „to horn“. „Det siger til dem der bor på jorden at de skal lave et billede“ af det politiske vilddyr der symboliserer de syv verdensriger tilsammen. — Åbenbaringen 13:11, 14.

Hvordan er denne profeti gået i opfyldelse, og hvad betyder det for os der lever i dag? Det interessante svar på dette spørgsmål bliver behandlet i den følgende artikel.

MENS rædslerne under den første verdenskrig nærmede sig deres afslutning efter fire lange år, foreslog den amerikanske præsident Woodrow Wilson og den britiske premierminister David Lloyd George oprettelsen af et Folkeforbund. Målet var at det skulle „betrygge [mellemfolkelig] fred og sikkerhed“, og derved forhindre at en så grufuld krig nogen sinde skulle indtræffe igen.

Det er interessant at lægge mærke til hvem der tog dette initiativ. Disse to politiske ledere var overhoveder for de to lande der tilsammen udgør det engelsktalende angloamerikanske verdensrige — det syvende verdensrige i bibelhistorien. Dette passer, sammen med andre forhold vedrørende den internationale organisation for fred og sikkerhed, i forbløffende grad med hvad Åbenbaringens bog i Bibelen har sagt om et kortvarigt ottende verdensrige — en „ottende konge“ — som både ville opstå og forsvinde i vor tid. Hvori består de interessante paralleller? — Åbenbaringen 17:11.

Ifølge profetien i Åbenbaringen ville et „vilddyr“ med „to horn ligesom et lam“ sige „til dem der bor på jorden at de skal lave et billede“ af dyret hvis hoveder symboliserer bibelhistoriens syv verdensriger.

Dette var netop hvad den angloamerikanske verdensmagt gjorde. Den tilskyndede „dem der bor på jorden“ til at oprette et forbund der lignede en regering og handlede som sådan. Men det var i virkeligheden kun ’et billede af vilddyret’. Det havde ingen magt i sig selv ud over hvad det fik overdraget af sine medlemslande. Der tales ikke om at det kommer til magten ved en militær sejr, sådan som det har været tilfældet med de tidligere verdensriger, men om at det stammer fra eller udspringer af de syv foregående verdensriger. Det er således ikke alene det syvende verdensrige det skylder sin eksistens men også de andre medlemsnationer, hvori der findes rester af de foregående seks riger. Ville dette politiske billede leve op til de store forventninger som dets grundlæggere havde til det? — Åbenbaringen 13:11, 14; 17:11.

Folkeforbundets fiasko

Folkeforbundet udrettede en hel del på de sociale områder. Dets egentlige mål var imidlertid, som udtrykt i „Forbundspagten for Folkenes Forbund“ „at udvikle samarbejdet mellem folkene og betrygge deres fred og sikkerhed“. I denne henseende blev det en fiasko.

Folkeforbundet kunne ikke forhindre at Japan i 1931 gik ind i Manchuriet. Det kunne ikke forhindre krigen i 1933 mellem Bolivia og Paraguay, og det kunne heller ikke forhindre at Mussolini i 1936 indtog Etiopien. Men dødsstødet fik Folkeforbundet den 1. september 1939, da den anden verdenskrig brød ud — netop den form for omvæltning med påfølgende masseudslettelser og lidelser som Forbundet var blevet oprettet for at skulle forhindre. Følgen blev at 16 millioner soldater og 39 millioner civile, i alt 55 millioner mennesker, mistede livet. Det var næsten fire gange så mange som antallet af dræbte i den første verdenskrig!

Men allerede i 1919, inden Folkeforbundet var trådt i funktion, forkyndte Jehovas Vidner (som dengang var kendt under navnet Bibelstudenterne) offentligt at dette Forbund ville slå fejl, eftersom det ikke var gennem sådanne menneskelige bestræbelser at freden ville blive en realitet. Senere, ved deres stævne i London i 1926, blev det forklaret at den „ottende konge“ ifølge Åbenbaringen, kapitel 17, ville fremstå som den sidste i rækken af verdensriger. Og, som taleren påpegede, har „Herren forud skildret, hvorledes dens tilblivelse og dens kortvarige eksistens og dens evige omstyrtelse skulle udforme sig“.

’Den ottende konge’ genrejses

Angående denne ottende konge lyder den inspirerede profeti: „Det vilddyr som du så, var, men er ikke, og dog skal det stige op af afgrunden, og det går bort til ødelæggelse.“ — Åbenbaringen 17:8.

Midt under den anden verdenskrig, i 1942, forstod Jehovas Vidner at den internationale organisation for fred og sikkerhed midlertidigt befandt sig i en dødlignende afgrund hvorfra den ville opstå igen. Dette år holdt præsidenten for Vagttårnets Selskab et foredrag der blev transmitteret til 52 byer, hvori han sagde: „Selv om fyrre medlemmer stadig hævder at være tilsluttet Forbundet, befinder Forbundet sig i virkeligheden i en skindød tilstand . . . Det ’er ikke mere’.“ Ville det „stige op af afgrunden“? På baggrund af denne profeti i Bibelen erklærede taleren: „Sammenslutningen af verdens nationer vil opstå igen.“

Som nævnt i profetien „var“ den ottende konge fra 1920 til 1939. Han ’var ikke’ fra 1939 indtil den anden verdenskrig sluttede i 1945. Derefter ’steg han op af afgrunden’ som Folkeforbundets efterfølger, De Forenede Nationer.

Store uindfriede forventninger

I San Francisco den 26. juni 1945 underskrev repræsentanter for 50 lande De Forenede Nationers pagt, der indledes med disse ord: „Vi De Forenede Nationers folk besluttede på at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden . . .“

De forventninger man stillede til FN savnede enhver forbindelse med virkeligheden. Den forhenværende amerikanske udenrigsminister Cordell Hull har betegnet organisationen som nøglen til „selve vor civilisations overlevelse“. Den tidligere amerikanske præsident Harry Truman har kaldt den for en „enestående chance for at . . . skabe varig fred under Guds ledelse“. FN’s pagt er blevet betegnet som „muligvis det mest betydningsfulde dokument der nogen sinde er frembragt af mennesker“, „et vendepunkt i civilisationens historie“. Fyrre år senere sagde Gregory J. Newell fra det amerikanske udenrigsministerium: „Man lovede mere end man kunne holde; skuffelsen var uundgåelig.“

FN har ligesom Folkeforbundet udrettet meget på de sociale områder. Men det har hverken sikret freden eller forhindret krig. Den tidligere britiske premierminister Harold Macmillan sagde i 1962 til Det Britiske Underhus at „hele det grundlag hvorpå De Forenede Nationer blev bygget, er blevet undermineret“.

I begyndelsen blev denne organisation af mange betragtet med nærmest religiøs hengivenhed. De troede at dette „billede“ ville udvirke hvad Bibelen siger at kun Guds rige vil kunne gøre, nemlig at indføre en virkelig forenet verden med varig fred og retfærdighed. De var således stærkt uenige med Bibelens profetier, der viste at menneskers bestræbelser ikke ville kunne føre til sand fred. Da FN fyldte fyrre år udtalte historikeren Thomas M. Franck at organisationen har haft „langt mindre virkning end vi håbede i 1945“. Som De Forenede Staters udenrigsminister George Shultz har udtrykt det: „Dannelsen af De Forenede Nationer har afgjort ikke omdannet verden til et paradis.“

Når FN er slået fejl, skyldes det at de jordiske regeringer ikke har kunnet fjerne de egentlige årsager til ufreden, nemlig nationalisme, griskhed, fattigdom, racisme og despoti samt den indflydelse Satan øver på verden. Folk klynger sig til disse regeringer — ikke fordi fremtidsudsigterne er lyse men fordi de ikke ser noget andet håb. — Åbenbaringen 12:12.

Selve eksistensen af De Forenede Nationer samt den indsats mange mennesker har gjort for denne organisation, viser at jordens beboere er klar over hvor stort behov der er for en ændring. Denne ændring vil snart komme, men på en helt anden og mere virkningsfuld måde. Hvordan?

Et varigt herredømme

Husk at der ifølge Bibelen kun ville være syv på hinanden følgende „konger“ eller verdensriger. Derefter ville der ikke fremstå flere. Bibelen siger endog at den midlertidige „ottende konge . . . går bort til ødelæggelse“. — Åbenbaringen 17:10, 11.

Men Bibelen viser også at der er grundlag for et bedre håb. Den lover at den forenede verden med fred og retfærdighed som mennesker så desperat længes efter, vil komme, men fra en anden kant: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse [fejlslagne menneskeskabte] riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Det er det herredømme Jesus talte om, og som hans disciple har bedt om med ordene: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Dette rige er ikke kun det gode i mennesker. Det er en bogstavelig regering som vil styre jorden fra det himmelske plan. Den vil ændre tilværelsen for jordens beboere radikalt. — Åbenbaringen 21:1-4.

Hvad Bibelen siger om dette betagende nye herredømme — hvordan det vil fungere og forene verden i fred og retfærdighed — vil blive behandlet i den følgende og sidste artikel i denne serie.

[Fodnote]

[Ramme på side 28]

Krigens omfang

Den anden verdenskrig, der markerede Folkeforbundets død, kostede en ufattelig mængde menneskeliv. Opslagsværket Encyclopædia Britannica (1954-udgaven) satte antallet af dødsofre i relief ved at angive antallet af militære dødsfald under krigen i forhold til befolkningstallet i 1940 i forskellige lande. Som eksempler kan nævnes: De Forenede Stater mistede én soldat for hver 500 indbyggere; Kina én for hver 200; England én for hver 150; Frankrig én for hver 200; Japan én for hver 46; Tyskland én for hver 25; og Sovjetunionen én for hver 22 indbyggere. Når man tager i betragtning at de civile tab som regel er langt større end de militære, fremgår det med al tydelighed at menneskers bestræbelser på at indføre fred og sikkerhed er slået fejl.

[Illustration på side 26]

’Siden De Forenede Nationer blev dannet har tyve millioner mennesker mistet livet i krig — en sørgelig kendsgerning som tydeligt viser hvad prisen for dette mislykkede forsøg har været.’ — „Nation Against Nation“, af Thomas M. Franck