Jehovas navn herliggøres på havets øer
FORESTIL dig hvilken overraskelse det må være for en opdagelsesrejsende at sætte sin fod på en ukendt ø og opdage at hans hjemlands flag allerede vajer over den. I begyndelsen af det 19. århundrede oplevede John Williams, et medlem af Londons Missionsselskab, noget lige så overraskende ved sin ankomst til Rarotonga, en af de små Cook-øer i det sydlige Stillehav. Her fandt missionæren, som troede at han var kristenhedens første repræsentant på øen, til sin overraskelse et alter for Jehova og Jesus Kristus. I beretningen om sine missionsrejser gav han følgende forklaring på dette:
Nogle år før Williams’ ankomst var der kommet en kvinde fra Tahiti som havde fortalt indbyggerne om de undere hun havde oplevet i sit hjemland. Hun fortalte at der fandtes nogle hvide mennesker som kaldtes cookees (efter kaptajn Cook). Hun fortalte også at de brugte metalredskaber i stedet for ben når de skulle fælde træer og lave kanoer, hvilket var langt hurtigere og lettere. Desuden fortalte hun dem at de hvide mænd tilbad guden Jehova og Jesus Kristus. Inspireret af hvad han havde hørt besluttede onklen til øens konge at bygge et alter og en marae til dem.a På denne måde kom Guds navn til denne polynesiske ø før kristenhedens missionærer.
Jehova — et kendt navn
Da missionærerne begyndte at undervise polynesierne i kristendommen, opdagede de at der blev tilbedt mange guder på øerne. For at undgå forveksling med alle disse guder begyndte de at kalde den Allerhøjeste Gud ved hans navn, i stedet for blot med en titel som Herre, Den Evige eller Atua, der er ordet for Gud på de fleste polynesiske dialekter. Indbyggerne på disse øer lærte således at bede til Jehova ved at bruge hans personlige navn.
Senere kom så de første bibeloversættelser på de lokale sprog. De brugte logisk nok også Guds personlige navn: Iehova på hawaiiansk, rarotongansk, tahitisk og niueansk; Ieova på samoansk, og Ihowa på maori. Det er dog endnu mere bemærkelsesværdigt at navnet også blev brugt i mange oversættelser af De Kristne Græske Skrifter (Det Nye Testamente).
Den ældre generation af maorier på New Zealand kan stadig huske da Jehovas navn var almindeligt brugt — særlig på maraeen. Ved officielle lejligheder indgik bibelcitater som for eksempel: „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse“, som en del af den åbningstale hvori fornemme gæster blev budt velkommen. Ud over hele Polynesien blev navnet ofte anvendt ved gudstjenesterne. Den dag i dag er mange ældre mennesker godt kendt med Guds navn på deres lokale sprog. Dette gælder imidlertid ikke for mange af den yngre generation, som har forladt den traditionelle livsform.
Forsøg på at skjule Guds navn
I tidens løb er en række polynesiske bibeloversættelser blevet revideret. Og ligesom det er sket med bibelrevisioner i Europa og Nordamerika, har en af de største ændringer været at navnet Jehova er blevet fjernet fra teksten. I 1969 udkom således en revideret udgave af den samoanske bibel, hvori Guds navn var blevet erstattet med Alii (Herren), og en tilsvarende revision planlægges på niueansk.
Det er sandt at Polynesiens indbyggere ikke længere tilbeder de guder eller afguder som de gjorde før i tiden, ikke engang Io, „Det Skjulte Ansigt“, som tidligere var maoriernes øverste gud. Men giver det på nogen måde bibeloversætterne ret til at reducere Bibelens Gud til anonymitet ved at skifte hans navn ud med en titel? Er dette navn mindre betydningsfuldt i vore dage? Bestemt ikke, for i mønsterbønnen lærte Jesus først og fremmest sine disciple at bede om at dette navn måtte blive helliget.b
Forsvarere af navnet
Trods den seneste udvikling er navnet Jehova dog ikke ved at forsvinde i Polynesien. Hvorfor ikke? Fordi Jehovas vidner, ligesom i alle andre lande, regelmæssigt besøger indbyggerne på disse øer for at gøre navnet kendt for dem. På nuværende tidspunkt deltager mere end 16.000 Jehovas vidner i dette vigtige arbejde i denne del af verden, og de viser på den måde deres medmennesker hvor vigtigt det er at have nøjagtig kundskab om Guds ord og at omsætte denne kundskab i praksis. Det er på denne måde man tilbeder Gud og helliger hans navn. — Johannes 4:21-24.
[Fodnoter]
a En marae var oprindelig et helligt indhegnet område som blev brugt til religiøse og sociale formål. I dag betegner det almindeligvis en mødeplads for stammen.
b Mønsterbønnen (ofte kaldet Fadervor) som Jesus lærte sine disciple at bede, begynder med disse ord: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9.
[Kort på side 14]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Hawaii
Samoa
Niue
Tahiti
Rarotonga
New Zealand
[Illustrationer på side 15]
Tutuila, Amerikansk Samoa
Lake Gunn, New Zealand
Savaii, Vest-Samoa
Avatelakysten på øen Niue