Værdsæt dine brødre
„Nu da I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed til følge som er uden hykleri, så elsk hinanden inderligt af hjertet.“ — 1 PETER 1:22.
1. Hvad har overbevist mange om at Jehovas vidner praktiserer sand kristendom?
KÆRLIGHED er den sande kristendoms kendetegn. Jesus understregede dette under sit sidste måltid med apostlene. Han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Mange er blevet overbevist om at Jehovas vidner praktiserer sand kristendom når de for første gang har overværet et møde i rigssalen eller et stævne. Den kærlighed de her har kunnet iagttage, har fået dem til at indse at de befandt sig mellem Kristi sande disciple.
2. Hvad har Paulus sagt om den kærlighed der er kristendommens kendetegn?
2 Vi glæder os alle over at finde dette vigtige kendetegn på sand kristendom blandt Jehovas folk i nutiden. Men ligesom det første århundredes kristne er vi hele tiden opmærksomme på hvordan vi kan vise øget værdsættelse af vore brødre. Til menigheden i Thessalonika skrev Paulus: „Måtte Herren forårsage at I vokser, ja strømmer over, i kærlighed til hinanden.“ (1 Thessaloniker 3:12) Hvordan kan vi vokse i kærlighed til hinanden?
Kærlighed og broderlig hengivenhed
3. Hvad er ifølge apostelen Peter nødvendigt for kristne, ud over at leve et rent liv?
3 I et brev stilet til alle menigheder i Lilleasien skrev apostelen Peter: „Nu da I har renset jeres sjæle [eller liv] ved lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed [filadelfiʹa] til følge som er uden hykleri, så elsk [form af agapaʹō] hinanden inderligt af hjertet.“ (1 Peter 1:22) Peter viser her at det ikke er nok at vi renser vort liv. Vor lydighed mod sandheden, og mod det nye bud, bør resultere i at vi viser hinanden inderlig kærlighed og en broderlig hengivenhed der er uden hykleri.
4. Hvilke spørgsmål rejser sig, og hvad sagde Jesus i den forbindelse?
4 Men lader vi kun vor kærlighed og værdsættelse komme til udtryk over for de brødre vi synes bedst om? Er vi tilbøjelige til kun at være gavmilde over for nogle bestemte idet vi lukker øjnene for deres ufuldkommenheder, mens vi måske hurtigt lægger mærke til fejl og svagheder hos dem vi ikke umiddelbart føler os på bølgelængde med? Jesus sagde: „For hvis I elsker [form af agapaʹo] dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør?“ — Mattæus 5:46.
5. Hvordan skelner en bibelforsker mellem de græske ord der er oversat med henholdsvis „kærlighed“ og „hengivenhed“?
5 I sin bog New Testament Words har professor William Barclay givet følgende kommentar til de græske ord der er oversat med henholdsvis „hengivenhed“ og „kærlighed“: „Disse ord [filiʹa, der betyder „hengivenhed“, og det beslægtede udsagnsord fileʹo] udstråler en dejlig varme. De hentyder til det at omfatte en person med ømme følelser. . . . Det ord der i N[y] T[estamente] oftest bruges for kærlighed er navneordet agapē og udsagnsordet agapan. . . . Filia var et ord der gav udtryk for kærlighed, et ord der udtrykte varme, inderlighed og hengivenhed. . . . Agapē har at gøre med forstanden: det er ikke blot en følelse der af sig selv vælder op i hjertet; det er et princip som vi bevidst søger at efterleve. Agapē har først og fremmest at gøre med viljen. Der er tale om en indsats, en overvindelse, en sejr. Ingen har nogen sinde næret en naturlig kærlighed til sine fjender. At elske sine fjender er ensbetydende med at overvinde alle sine naturlige følelser og tilbøjeligheder. Agapē . . . er i virkeligheden evnen til at elske det der ikke lader sig elske, at holde af dem vi ikke bryder os om.“
6. (a) Hvilke ransagende spørgsmål bør vi stille os selv? (b) Hvorfor kan vi ifølge Peter ikke udelukkende lade vor broderlige hengivenhed omfatte dem vi umiddelbart føler os tiltrukket af?
6 Bibelen giver ganske vist rum for at vi kan nære varmere følelser for nogle brødre end for andre, men benytter vi det som et påskud for at være reserverede med hensyn til vor kærlighed? (Johannes 19:26; 20:2) Nøjes vi med at vise en kølig, afmålt kærlighed mod dem vi „skal“ vise kærlighed, mens vi gemmer den ægte broderlige hengivenhed til dem vi selv føler os tiltrukket af? Hvis det er tilfældet har vi ikke forstået meningen med Peters formaning. Vi har ikke i tilstrækkelig grad renset vore sjæle ved lydighed mod sandheden, for Peters ord lød: „Nu da I ved lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle i en sådan grad at I nærer oprigtig kærlighed til jeres kristne brødre, så elsk hinanden af hele jeres hjerte og med hele jeres styrke.“ — 1 Peter 1:22, The New English Bible.
’En broderlig hengivenhed som er uden hykleri’
7, 8. Hvilken grundbetydning ligger der i det ord der her oversættes med „uden hykleri“, og hvorfor bruger Peter netop dette ord?
7 Apostelen Peter går endnu videre idet han siger at vor broderlige hengivenhed skal være uden hykleri. Det græske ord der her er oversat med vendingen „uden hykleri“ kommer fra den nægtende form af et ord som blev anvendt om skuespillere der brugte masker når de agerede. Ved hjælp af masker kunne de spille forskellige roller i det samme stykke. Senere fik ordet en overført betydning af hykleri, forstillelse eller komediespil.
8 Hvilke følelser nærer vi inderst inde for vore brødre og søstre i menigheden? Er der nogle vi blot hilser på med et anstrengt smil, idet vi hurtigt ser den anden vej eller skynder os videre? Eller, endnu værre, er der nogle vi helst undgår at hilse på? Hvis det er tilfældet, kan man da sige at vi er ’lydige mod sandheden’, som burde have renset vore sjæle i en sådan grad at vi nærer oprigtig kærlighed til vore medkristne? Ved at bruge vendingen „uden hykleri“ fortæller Peter os at kærligheden til vore brødre ikke må være påtaget. Den må være ægte og komme fra hjertet.
„Inderligt af hjertet“
9, 10. Hvad mente Peter da han sagde at vi skulle elske hinanden „inderligt“ eller „udstrakt“?
9 Peter tilføjer: „Elsk hinanden inderligt af hjertet.“ Ordet „inderligt“ er her oversat fra et græsk ord der også betyder „udstrakt“; det indebærer således den tanke at man ’strækker sig’, gør noget ud over det normale. Det kræver ingen ekstra indsats af os at vise hengivenhed mod dem vi umiddelbart nærer sympati for, og som gengælder denne. Men Peter formaner os altså til at ’strække os’, at ’udvide’ med hensyn til vor kærlighed. Den form for agaʹpe-kærlighed der kommer til udtryk mellem kristne, er ikke blot en forstandsmæssig, fornuftbegrundet kærlighed som den vi bør vise vore fjender. (Mattæus 5:44) Det er en inderlig hengivenhed der kræver at vi gør en indsats, udvider vort hjerte til at omfatte dem vi ikke spontant føler os tiltrukket af.
10 I værket Linguistic Key to the Greek New Testament giver Fritz Rienecker følgende kommentar til det ord i Første Petersbrev 1:22 der kan oversættes med „inderligt“ eller „udstrakt“: „Grundbetydningen af ordet er interesse, tjenesteiver (det at man ikke tager let på en ting . . . man anstrenger sig så at sige) (Hort).“ At anstrenge sig kan blandt andet betyde at man „gør sit yderste“. At elske hinanden inderligt af hjertet er derfor ensbetydende med at man gør sit yderste for at nære broderlig hengivenhed for alle sine kristne trosfæller. Har nogle af vore brødre kneben plads hos os med hensyn til inderlig hengivenhed? Hvis det er tilfældet bør vi udvide.
’Udvid’
11, 12. (a) Hvilket råd gav apostelen Paulus de kristne i Korinth? (b) Hvordan satte Paulus selv et godt eksempel i denne henseende?
11 Apostelen Paulus følte åbenbart at der var behov for dette i menigheden i Korinth, for han skrev: „Vor mund er åben over for jer, korinthere, vort hjerte har udvidet sig. I har ikke kneben plads hos os, men der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. Så for at gøre gengæld — jeg taler som til børn — må I også udvide.“ — 2 Korinther 6:11-13.
12 Hvordan kan vi udvide vort hjerte så vores kærlighed kommer til at omfatte alle vore brødre og søstre? Paulus satte et godt eksempel i den forbindelse. Han lagde tydeligvis mærke til brødrenes positive sider, og huskede dem ikke for deres fejl men for deres gode egenskaber. Dette fremgår blandt andet af det sidste kapitel i hans brev til de kristne i Rom. Lad os sammen betragte Romerbrevet, kapitel 16, og se hvordan dette kapitel afspejler Paulus’ positive indstilling til sine brødre og søstre.
Et udtryk for værdsættelse
13. Hvordan gav Paulus udtryk for sin værdsættelse af Føbe, og hvorfor?
13 Paulus skrev Romerbrevet i Korinth omkring år 56 e.v.t., under sin tredje missionsrejse. Han betroede åbenbart håndskriftet til en kristen kvinde ved navn Føbe, der var tilsluttet den nærliggende menighed i Kenkreæ og som skulle rejse til Rom. (Læs vers 1 og 2.) Bemærk hvor varmt han anbefaler hende over for brødrene i Rom. Hun havde på en eller anden måde forsvaret mange kristne, deriblandt Paulus, måske når de rejste igennem den travle havneby Kenkreæ. Som alle andre syndige mennesker havde Føbe uden tvivl sine svage sider. Men i stedet for at advare menigheden i Rom mod Føbes ufuldkommenheder, opfordrede Paulus den til at „modtage hende i Herren på en måde der er de hellige værdig“. Hvilken god og positiv indstilling!
14. Hvilke venlige ord havde Paulus at sige om Priska og Akvila?
14 Fra vers 3 til vers 15 sender Paulus hilsener til over 20 kristne der nævnes ved navn, foruden mange andre enkeltpersoner eller grupper af brødre. (Læs vers 3 og 4.) Kan du fornemme den broderlige hengivenhed Paulus nærede over for Priska (eller Priskilla; jævnfør Apostelgerninger 18:2) og Akvila? Dette ægtepar havde udsat sig selv for farer for Paulus’ skyld. Nu sender han i taknemmelighed en hilsen til disse medarbejdere og takker dem også på de ikkejødiske menigheders vegne. Akvila og Priskilla er sikkert blevet meget opmuntrede over disse hjertelige hilsener.
15. Hvordan viste Paulus storsind og ydmyghed i sin hilsen til Andronikus og Junias?
15 Paulus blev tilsyneladende en nidkær kristen omkring et eller to år efter Kristi død. På det tidspunkt hvor han skrev sit brev til romerne havde Kristus i mange år gjort brug af ham som en fremtrædende apostel for nationerne. (Apostelgerninger 9:15; Romerne 1:1; 11:13) Men læg mærke til hans ydmyghed og storsind. (Læs vers 7.) Han sender hilsener til Andronikus og Junias og omtaler dem som „kendte mænd blandt apostlene [udsendingene]“, og vedgår at de har tjent Kristus i længere tid end han selv har. Man mærker ikke det mindste tegn på smålighed eller misundelse.
16. (a) I hvilke kærlige vendinger omtalte Paulus andre kristne der boede i Rom? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at disse hilsener er eksempler på ’broderlig hengivenhed uden hykleri’?
16 Vi kender ikke ret meget til kristne mænd som Epænetus, Ampliatus og Stakys. (Læs vers 5, 8 og 9.) Men alene den måde Paulus hilser dem på, forsikrer os om at de var trofaste mænd. Paulus holdt så meget af dem at han kaldte hver af dem „min elskede“. Paulus omtaler også Apelles og Rufus kærligt og kalder dem henholdsvis „den godkendte i Kristus“ og „den udvalgte i Herren“. (Læs vers 10 og 13.) Hvilken glimrende anerkendelse af disse to kristne! Og når man kender Paulus’ åbenhjertighed kan man være sikker på at disse rosende ord ikke blot var en formalitet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:18.) For øvrigt glemmer Paulus heller ikke at hilse Rufus’ moder.
17. Hvordan gav Paulus udtryk for stor værdsættelse af sine kristne søstre?
17 Det minder os om at Paulus også gav udtryk for værdsættelse af sine kristne søstre. Foruden Rufus’ moder nævner han ikke mindre end seks andre kristne kvinder. Vi har allerede læst hans venlige omtale af Føbe og Priska. Men læg også mærke til med hvilken varm, broderlig hengivenhed han sender hilsener til Maria, Tryfæna, Tryfosa og Persis. (Læs vers 6 og 12.) Man kan virkelig fornemme at han følte med disse hårdtarbejdende søstre som havde „udført meget arbejde“ for deres brødre. Det er opbyggende at læse om den dybe værdsættelse Paulus havde for sine brødre og søstre, til trods for deres ufuldkommenheder!
Drag ikke brødrenes motiver i tvivl
18. Hvad kan vi gøre for at efterligne Paulus, og hvad kan være nødvendigt?
18 Hvorfor ikke efterligne Paulus og bestræbe sig på at finde noget positivt at sige om alle brødre og søstre i menigheden? I nogle tilfælde vil det være ganske let. Hvad andre angår kan det måske være lidt vanskeligere. Men hvorfor ikke tilbringe nogen tid sammen med disse brødre for at lære dem bedre at kende? På den måde vil du lære deres gode egenskaber at kende, og hvem ved, måske vil de også komme til at synes bedre om dig.
19. Hvorfor bør vi aldrig drage vore brødres motiver i tvivl, og hvilket godt eksempel har Jehova sat os i forbindelse med at vise kærlighed?
19 Vi bør aldrig drage vore brødres motiver i tvivl. De har alle kærlighed til Jehova; ellers ville de ikke have indviet deres liv til ham. Hvad beskytter dem mod at vende tilbage til verden og dens sorgløse livsstil? Deres kærlighed til Jehova, hans retfærdighed og hans rige under Kristus. (Mattæus 6:33) Alle må på den ene eller den anden måde kæmpe en hård kamp for at forblive trofaste. Jehova elsker dem for dette. (Ordsprogene 27:11) Han antager dem som sine tjenere til trods for deres fejl og ufuldkommenheder. I betragtning heraf, hvordan kan vi da nægte at vise dem inderlig hengivenhed? — Romerne 12:9, 10; 14:4.
20. (a) Hvem er ifølge Paulus’ brev til romerne de eneste vi bør være mistænksomme over for, og hvis ledelse kan vi trygt stole på i den forbindelse? (b) Hvordan bør vi betragte alle vore brødre?
20 De eneste Paulus råder os til at være mistænksomme over for, er „dem som er årsag til splittelser og snublen“, og som handler „i modstrid med den lære I har modtaget“. Paulus opfordrer os til at holde øje med sådanne og undgå dem. (Romerne 16:17) Menighedens ældste vil have forsøgt at hjælpe dem. (Judas 22, 23) Vi kan være forvissede om at de ældste vil underrette os hvis der er nogle i menigheden vi bør undgå. Derfor kan vi betragte alle vore brødre som kristne der fortjener at vi viser dem broderlig hengivenhed uden hykleri, og vi bør lære at elske dem inderligt af hjertet.
21, 22. (a) Hvad venter forude? (b) Hvilke situationer kan opstå, og hvad er det derfor på høje tid at gøre? (c) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
21 Satan, hans dæmoner og hele hans verdensordning står os imod. Harmagedon venter forude og vil blive udløst når Gog fra Magog går til angreb. (Ezekiel, kapitel 38 og 39.) Til den tid vil vi mere end nogen sinde have brug for vore brødre. Måske står vi en dag og behøver hjælp fra nogle som vi ikke sætter særlig stor pris på i øjeblikket. Eller de får måske stærkt brug for vores hjælp. Det er derfor på høje tid at vi ’udvider’ og viser øget værdsættelse af alle vore brødre.
22 Vor værdsættelse af brødrene indbefatter naturligvis at vi viser menighedens ældste den rette respekt. De ældste må selv være gode eksempler i denne henseende, ikke blot ved at værdsætte alle brødrene, men også deres medældste. Denne side af sagen vil blive behandlet i den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er den sande kristendoms kendetegn?
◻ Hvorfor er det nødvendigt at vise både kærlighed og broderlig hengivenhed?
◻ Hvordan kan vi elske hinanden „inderligt“ eller „udstrakt“?
◻ Hvordan gav Paulus i Romerbrevet, kapitel 16, udtryk for værdsættelse af sine brødre og søstre?
◻ Hvorfor bør vi ikke drage vore brødres motiver i tvivl?
[Illustration på side 12]
Forsøg at finde nogle gode egenskaber hos dem du ikke føler dig umiddelbart tiltrukket af