Hvordan dåben kan frelse os
„Daaben . . . frelser os.“ — 1 PETER 3:21, Kalkar.
1, 2. Hvilke krav stiller Jehova til dem der ønsker at blive døbt?
JEHOVA stiller nogle specifikke krav til dem der ønsker at blive frelst. De må tilegne sig nøjagtig kundskab, vise tro, angre deres synder, vende om, indvi sig til Gud og lade sig døbe. (Johannes 3:16; 17:3; Apostelgerninger 3:19; 18:8) Dåbskandidaterne må offentligt give udtryk for at de på grundlag af Jesu offer har angret deres synder og indviet sig til Jehova. Desuden må de forstå at de ved deres indvielse og dåb bekender sig som Jehovas vidner.
2 Dåben, deriblandt denne offentlige bekendelse af troen, er en ubetinget nødvendighed for at man kan opnå frelse. (Romerne 10:10) Dette bekræftes af apostelen Peters ord: „Daaben . . . frelser os.“ (1 Peter 3:21, Kalkar) Men hvordan skal disse ord forstås? Hvad viser sammenhængen?
Hvordan dåben kan frelse os
3. Hvordan vil du med egne ord opsummere Første Petersbrev 3:18-21?
3 Peter skrev om at Jesus efter sin opstandelse til liv i himmelen forkyndte et domsbudskab for de onde ånder der var i fængsel, dæmonerne der holdes forvaret i evige lænker til dommen på Jehovas store dag. De var ulydige, idet de materialiserede sig i kødelige legemer og levede sammen med jordiske kvinder „dengang Guds tålmodighed ventede i Noas dage, mens arken blev bygget; i den blev nogle få, det vil sige otte sjæle [Noa, hans kone, hans sønner og deres koner], bragt sikkert igennem vandet“. Peter tilføjede: „Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke [blot den nødvendige] fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ — 1 Peter 3:18-21; 1 Mosebog 6:1, 2; 2 Peter 2:4; 2 Korinther 7:1.
4. Hvad hentydede Peter til med ordene: „Det som svarer hertil“?
4 Hvad mente Peter med ordene: „Det som svarer hertil“? Han hentydede til at dåb på grundlag af tro svarer til at Noa og hans familie blev bevaret gennem Vandfloden, mens de der befandt sig uden for arken omkom. Ligesom det krævede tro af Noa at bygge arken, kræver det tro af alle der bliver døbte disciple af Jesus Kristus og vidner for Jehova, at modstå presset fra denne vantro verden og dens gud, Satan Djævelen. — Hebræerne 11:6, 7; 1 Johannes 5:19.
5. Hvordan kan vi blive frelst „gennem Jesu Kristi opstandelse“?
5 Dåben i sig selv kan ikke frelse os, og skønt „fjernelse af kødets snavs“ er en nødvendighed, kan heller ikke det frelse os. Nej, det er „gennem Jesu Kristi opstandelse“ vi kan opnå frelse. Dåbskandidaterne må tro på at det kun er muligt at blive frelst fordi Guds søn led offerdøden og blev oprejst. De må også anerkende Jesus som deres Herre, der har myndighed til at dømme både levende og døde. „Han er ved Guds højre hånd,“ skrev Peter, „for han tog bort til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ — 1 Peter 3:22.
6. Hvordan kan en dåbskandidat opnå en god samvittighed?
6 Peter forbandt også dåben med „en anmodning til Gud om en god samvittighed“. For at få en god samvittighed må dåbskandidaterne angre deres synder, vende om fra deres urette adfærd og uden forbehold indvi sig til Jehova Gud i bøn gennem Jesus Kristus. Så længe man som døbt bevarer sin gode samvittighed ved at leve efter Guds normer, befinder man sig i en frelst tilstand og vil ikke blive ramt af en ugunstig dom fra Gud.
Hvem kan blive døbt?
7. Hvilken indstilling har kristenhedens missionærer til dåben?
7 Da Jesus befalede sine efterfølgere at døbe de nye disciple, sagde han ikke at de skulle bestænke i tusindvis af ikketroende. Men hvad har kristenhedens missionærer gjort? Jesuitten Francisco Xavier skrev i 1545: „I [den indiske delstat] Travancore . . . har jeg i løbet af nogle få måneder døbt over ti tusind mænd, kvinder og børn. . . . Jeg gik fra landsby til landsby og gjorde dem til kristne.“ Men det var ikke på den måde Jesus ’gjorde folk til kristne’. Det enkelte menneske må opfylde visse krav for at kunne blive døbt.
8. Hvad siges der om dåbskandidaterne i et skrift som fejlagtigt tilskrives apostelen Paulus?
8 Selv visse navnkristne der levede efter aposteltiden forstod at de der fremstillede sig til dåben måtte opfylde nogle strenge krav. I et ikkebibelsk skrift der fejlagtigt tilskrives apostelen Paulus, siges der angående dåbskandidater: „Sørg for at deres adfærd og levevis ransages . . . Hvis de er ugifte, lad dem da lære ikke at begå utugt, men at indgå et legitimt ægteskab. . . . Hvis en skøge henvender sig, lad hende da holde op med at leve i hor, eller afvis hende. Hvis en der fremstiller afgudsbilleder henvender sig, lad ham da forlade sin beskæftigelse, eller afvis ham. . . . Den der er skyldig i unævnelige synder . . . en troldmand, en magiker, en astrolog, en spåmand, en der gør brug af magiske vers, . . . en der fremstiller amuletter, en mager, en sandsiger, en seer, en der spår i hånden . . ., lad dem blive prøvet i nogen tid . . . og hvis de forlader disse handlinger, så tag imod dem; men vil de ikke gå med dertil, så afvis dem.“
9. Hvorfor taler menighedens ældste indgående med dem der gerne vil døbes?
9 Jehovas vidner følger ikke ubibelske skrifter som det der er citeret i den foregående paragraf, men de ældste taler indgående med dem der gerne vil døbes. Hvorfor? For at sikre sig at dåbskandidaterne har tro, opfylder de krav Jehova stiller, og har indviet sig til ham. (Apostelgerninger 4:4; 18:8; 2 Thessaloniker 3:2) Drøftelser ud fra spørgsmålene i bogen Organiseret til at fuldføre vor tjeneste hjælper de ældste til at afgøre om dåbskandidaten er kvalificeret til at blive døbt. Hvis der er noget han ikke helt har forstået, eller hvis han ikke helt har bragt sit liv i overensstemmelse med Guds normer, vil de ældste med glæde yde ham åndelig hjælp.
10. Hvilken indstilling bør man have hvis man gerne vil døbes?
10 Hvis vi forstår hvor stor godhed Gud har vist os ved at hjælpe os til at lære hans hensigter at kende, vil vi reagere ligesom dem Paulus forkyndte for i Antiochia i Lilleasien. På trods af modstand fra jøderne siges der om dem at „da de der var fra nationerne [hedningerne] hørte [om muligheden for at blive godkendt af Gud], begyndte de at fryde sig og at herliggøre Jehovas ord, og de fik tro, alle som med rette var indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) De der reagerede sådan, blev døbt.
Dåb i ungdommen
11. Er det passende at unge indvier sig til Gud? Begrund dit svar.
11 Også nogle unge er ’med rette indstillet til evigt liv’. I den forbindelse bør man være opmærksom på at skønt Samuel og Johannes Døber var indviet til Gud endnu før fødselen, kan forældre ikke træffe en afgørelse på deres børns vegne. (1 Samuel 1:11, 24-28; 2:11, 18, 19; Lukas 1:15, 66) Men mange unge vokser frem til dåb som følge af en god oplæring ud fra Bibelen. En missionærsøster der blev døbt som teenager har skrevet: „Det forekommer mig at jeg har været indviet til at tjene min Skaber lige siden det gik op for mig at han er til, og da jeg havde lært en del om ham og hans hensigter ville jeg gerne døbes som et ydre vidnesbyrd om dette. Men mor tvivlede på at jeg vidste hvad jeg gjorde, så hun foreslog at jeg ventede indtil en anden var rede til at blive døbt.“ Og på et tidspunkt var der en kvinde som ønskede at blive døbt. Missionærsøsteren tilføjer: „Dengang modtog dåbskandidaterne ingen særlig oplæring, men den af Selskabet udnævnte arbejdsdirektør . . . talte venligt med mig om alvoren af det skridt jeg var ved at tage. Jeg gik ivrigt ind på de betingelser der blev stillet, og en solrig søndag formiddag i maj 1921 blev [den anden kvinde] og jeg døbt.“
12. Hvordan så broder Russell på at børn indviede sig?
12 I 1914 fik C. T. Russell (Vagttårnsselskabets daværende præsident) et brev hvori en af hans trosfæller spurgte om han burde tilskynde sin tolvårige søn til at indvi sig til Gud. „Hvis jeg var dig,“ svarede Russell, „ville jeg ikke presse ham til at indvi sig, men jeg ville fremholde indvielsen som det eneste rigtige for alle tænkende mennesker der har kundskab om Gud og hans vidunderlige hensigter . . . Ingen vil opnå evigt liv uden at have indviet sig . . . Din søn kan ikke tage skade af indvielsen, men den kan være til stor gavn for ham. . . . Hvem kan sige at et barn på ti år ikke kan opnå fuld forståelse af den uforbeholdne indvielse i tanke og ord og handling? Når jeg tænker tilbage, husker jeg at jeg indviede mig fuldt og helt inden jeg var tolv år gammel.“
13. Hvad skrev dette blad til de unge for over 90 år siden?
13 I Zion’s Watch Tower for den 1. juli 1894 stod der: „VAGTTÅRNET sender hilsener til alle de børn og unge der har skænket deres hjerte til Gud, og som daglig søger at følge Jesus. Vi kender nogle af de meget unge som elsker Jesus og som ikke skammer sig over at stå op for Jesus blandt andre børn der ikke elsker ham eller søger at behage ham; og som er modige og trofaste mod Gud, selv når deres skolekammerater som de fortæller om den gode nyhed om Riget, latterliggør dem og finder dem sære. Og vi glæder os over at se at nogle unge som modigt har givet afkald på verden og dens ambitioner og fornøjelser, er blandt de mest trofaste af dem der har viet deres liv til Herren. Nogle af dem der hjælper til på vort kontor, og mange af de dygtige kolportører, er unge.“ I unge: Hvorfor ikke tale med jeres forældre om indvielse til Jehova Gud?
Forældrenes opgave
14. Hvordan er det til gavn for unge at indvi sig til Jehova?
14 Tænk over hvor gavnligt det er for børn at deres forældre giver dem en oplæring som resulterer i at de lader sig døbe. (Efeserne 6:4) Hvis de tænker over åndelige anliggender vil det hjælpe dem til at undgå at blive engageret i verden og fanget i dens fælder. (1 Johannes 2:15-17) De vil ikke høste den bitre afgrøde som bliver resultatet hvis man „sår med henblik på sit kød“. (Galaterne 6:7, 8) De har lært at leve et gudfrygtigt liv, og viser Guds ånds frugter. (Galaterne 5:22, 23) Eftersom de har indviet sig til Gud, har de et nært forhold til ham. Og fordi de har lært at ’stole på Jehova’, lader de sig lede af den himmelske visdom og vandrer ad liflige og fredfyldte veje. — Ordsprogene 3:5, 6, 13, 17.
15. Hvad kan kristne forældre gøre for at forme deres børns liv?
15 Eftersom det er så gavnligt for unge at indvi sig til Jehova, bør kristne forældre gøre alt hvad de kan for at forme deres børns liv. Ligesom Timoteus kan børn lære Bibelen at kende fra den spæde barndom, så de kan ’blive i det de har lært og er blevet overbevist om’. (2 Timoteus 3:14, 15) Gudfrygtige forældre kan påvirke deres børn gennem det eksempel de sætter, og give dem kundskab gennem deres eget forhold til Gud, deres erfaring og modne dømmekraft. Sådanne bestræbelser vil ikke være spildt. — Ordsprogene 22:6.
16. Hvad bør børn kunne se i forældrenes eksempel og undervisning?
16 Gennem jeres eksempel og undervisning bør I hjælpe jeres børn til at se hvor klar en grænse der er trukket mellem Jehovas organisation og Satans. Vis dem at man ikke kan indgå kompromiser med denne verden, at kristne må frasige sig dens ’skjulte ting’, dens gudløse fornøjelser, ambitioner og omgangskreds. (1 Korinther 15:33; 2 Korinther 4:2) Vis gennem jeres holdning, undervisning og eksempel hvor tomme denne verdens fornøjelser er og hvor vildledte verdens mennesker er i sammenligning med Jehovas vidner. Forklar jeres børn hvordan Gud har ledet jer ved sin hellige ånd, har beskyttet jer mod handlinger der ville have resulteret i problemer og har holdt jer oppe i perioder med sygdom eller sorg. I må aldrig få den fejlagtige opfattelse at jeres børn vil blive troende hvis de får lov til at vandre ad verdens stolte, ambitiøse, overfladiske og tåbelige veje. Beskyt jeres børn mod denne verdens onde påvirkning før den når at fange dem i sit spind, og hjælp dem til at elske Jehova og stole på ham.
Se længere end til dåben
17. (a) Hvorfor får nogle døbte kristne et åndeligt tilbagefald? (b) Hvordan bør vi betragte vor indvielse?
17 Uanset om dåbskandidaterne er unge eller gamle, ønsker de uden tvivl at forblive trofaste mod Jehova. Hvad er da grunden til at nogle døbte kristne får et åndeligt tilbagefald? Mange forskellige faktorer kan være involveret, men der synes at være en grundlæggende årsag: De forstår ikke alt hvad indvielsen indbefatter. Man vier sig ikke til et arbejde. Det ville måske nok holde os travlt optaget, men det ville ikke gøre os til åndelige mennesker. Vi må hele tiden huske at vi ikke har viet os til et arbejde men til en person — Jehova Gud. Det hjælper os til at undgå at betragte indvielsen som et ligegyldigt skridt vi blot måtte tage før vi kunne fortsætte med arbejdet. Når man indvier sig indgår man et livsvigtigt forhold, et forhold der altid må vogtes og bevares. På dette område kan vi følge Jesu Kristi eksempel. Disse profetiske ord afspejler den dybe kærlighed hvormed han fremstillede sig for Jehova: „Se, jeg er kommet . . . At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ — Salme 40:6-8; Hebræerne 10:5-10.
18. I hvilken forstand var Guds lov i Jesu „indre“?
18 I hvilken forstand var Guds lov i Jesu „indre“? Han forklarede en jødisk skriftlærd at Jehova vor Gud er én og at der ingen anden er, hvorved han betonede Jehovas overhøjhed. Derefter viste han at essensen i Guds lov er at man skal elske Jehova med hele sit hjerte, hele sin forstand og hele sin styrke, og elske sin næste som sig selv. (Markus 12:28-34) Dette er den grundlæggende årsag til at Jesus kunne sige: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ Når han var i stand til trofast at blive på den rette vej på trods af de store prøvelser og lidelser han måtte gennemgå, var det ikke fordi han blot betragtede sin gerning som et godt arbejde, men fordi han havde et nært forhold til Jehova Gud. Hvis vi anerkender Jehovas overhøjhed og nærer ubrydelig kærlighed til ham, vil vi også kunne leve op til vor indvielse og dåb.
19. Hvilken forbindelse er der mellem vort forhold til Jehova og det arbejde vi udfører?
19 Der er naturligvis en forbindelse mellem vort forhold til Gud og det arbejde vi gør. Ved at forkynde viser vi at vi elsker Jehova. I denne forbindelse skrev afdøde Grant Suiter, der var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, engang: „Da jeg hørte [en bestemt rejsende tilsynsmand] tale om det privilegium det er at tjene Jehova og det ansvar vi har for at gøre det, blev jeg klar over hvad jeg burde gøre og hvad jeg ønskede at gøre. Jeg indviede mig derfor personligt til Jehova, og omkring samme tid gjorde resten af min familie det også. Den 10. oktober 1926, i San José i Californien, symboliserede vi alle sammen vor indvielse til Jehova ved at lade os nedsænke i vand. . . . Efter dåben . . . sagde min fader til den ældstebroder der havde stået for dåben: ’I går ud med bøger, ikke? Vi vil også gerne være med i det arbejde nu.’ Således begyndte vor familie i tjenesten på arbejdsmarken.“ I dag begynder de der er kvalificerede til det, at have en meningsfyldt andel i forkyndelsen allerede før de lader sig døbe.
Dåben kan frelse os
20, 21. (a) På hvilken måde bliver Jehovas tjenere ’mærket’? (b) Hvad er dette „mærke“, og hvad vil det betyde for os at have det?
20 Gennem vore gerninger kan vi vise at vi ’tilhører Jehova’. Ja, vor frelse afhænger af at vi arbejder trofast som hans indviede trælle. (Romerne 6:20-23; 14:7, 8) I fortiden blev trælle ofte mærket i panden. Ved den forkyndelse der udføres i dag sætter den modbilledlige mand med skrivesættet — resten af Jesu salvede disciple — et „mærke“ i panden på dem der vil overleve afslutningen på denne tingenes ordning. ’De andre får’ hjælper de salvede med dette arbejde. (Ezekiel 9:1-7; Johannes 10:16) Hvad er dette „mærke“? Det er et vidnesbyrd om at vi er indviet til Jehova, er Jesu døbte disciple og har en personlighed der ligner hans.
21 Navnlig nu, da vi er langt fremme på „endens tid“, er det vigtigt at vi har „mærket“ og bevarer det. (Daniel 12:4) For at blive frelst må vi ’holde ud til enden’ af vort nuværende liv eller til afslutningen på denne ordning. (Mattæus 24:13) Kun hvis vi således forbliver trofaste som vidner for Jehova, vil dåben frelse os.
Repetition
◻ Hvilke krav må man opfylde for at kunne blive frelst?
◻ Hvorfor taler de ældste med dem der ønsker at blive døbt?
◻ Hvad kan forældre gøre for at give deres børn en åndelig oplæring der fører til dåb?
◻ Indvier vi os til et arbejde?
◻ Hvordan kan dåben frelse os?
[Illustration på side 16]
Ved du hvordan dåben svarer til Noas og hans families frelse i arken?
[Illustration på side 18]
Indvielse og dåb er til gavn for unge. Ved du hvordan?