Skønhed kan være overfladisk
EVA, den første og eneste kvinde Gud har skabt direkte, var sikkert den smukkeste kvinde der nogen sinde har levet. Men hun og hendes mand, Adam, gjorde oprør mod Jehova. Derved mistede Eva sit gode forhold til Gud og bidrog til at menneskeheden blev ramt af en forfærdelig tragedie. Efter oprøret var hun uden tvivl stadig smuk — men hendes skønhed var overfladisk.
Skønhed er i sidste instans en gave fra Gud, og vi har ikke alle fået lige meget af den. Nogle ville ønske at de var pænere, og ikke så få bruger mange penge og meget tid på at prøve at forbedre deres udseende. Men som Evas eksempel viser er ydre skønhed i sig selv værdiløs, medmindre den ledsages af andre egenskaber. Hvilke? Det fremgår af en beretning fra kong Salomons tid.
Mere end skønhed
Højsangens bog i Bibelen fortæller om en smuk ung pige fra byen Sjunem der elskede en hyrde. Kongen lagde imidlertid mærke til hvor smuk hun var, og lod hende bringe til Jerusalem for at tilbyde hende ægteskab. Hvilken chance for en ung pige! Ved Salomons hof kunne hun, takket være sin skønhed, opnå rigdom, magt og stor indflydelse. Men den unge pige afviste resolut kongens smigrende tilnærmelser. Hun vendte al Jerusalems rigdom og herlighed ryggen, og forblev trofast mod sin hyrde. Hendes skønhed bestod ikke blot i et kønt ydre. Hun var ikke overfladisk, beregnende eller begærlig, men havde derimod den indre skønhed som hendes stammoder Eva manglede. — Højsangen 1:15; 4:1; 8:4, 6, 10.
Den fysiske skønheds farer
Skønt fysisk skønhed er ønskværdig, kan den føre til problemer som aldrig opstår i forbindelse med indre skønhed. Patriarken Jakob, der levede for knap 4000 år siden, havde for eksempel en datter ved navn Dina, som uden tvivl var en køn pige. Hun begyndte at komme sammen med „landets døtre“, hvad der var meget uklogt af hende. Følgen blev at en ung mand ved navn Sikem følte sig så tiltrukket af hende at han voldtog hende. — 1 Mosebog 34:1, 2.
Hvis den ydre skønhed ikke modsvares af indre skønhed er der desuden fare for at man bliver opblæst. Kong David havde en søn ved navn Absalom, om hvem der siges i Bibelen: „I hele Israel var ingen mand så prist for sin skønhed som Absalom.“ (2 Samuel 14:25) Men Absaloms kønne udseende var overfladisk: inderst inde var han forfængelig, ærgerrig og hensynsløs. Som ung udnyttede han snedigt sin charme til at vinde sig tilhængere i Israel, hvorefter han gik i spidsen for en sammensværgelse imod sin fader, kongen. Denne flotte mand nåede at styrte riget ud i borgerkrig før han til sidst blev dræbt.
Skønhed hos mænd
Som Absaloms tilfælde viser, taler Bibelen om skønhed i forbindelse med såvel mænd som kvinder. En mand der ikke blev opblæst på grund af sit gode udseende var Josef, en yngre halvbroder til Dina. (1 Mosebog 30:20-24) Da Josef var ung blev hans brødre misundelige på ham og solgte ham som træl, hvorefter han blev ført til Ægypten. Han blev købt af en højtstående militærmand ved navn Potifar, og da han var ærlig og flittig kom han med tiden til at forestå Potifars hus. Og „Josef blev smuk af skikkelse og smuk af udseende“. — 1 Mosebog 39:6.
Potifars kone forelskede sig i Josef og forsøgte skamløst at forføre ham. Men den unge mand viste at han også besad indre skønhed. Han nægtede at synde mod sin herre, Potifar, og løb sin vej. Det førte til at han blev sat i fængsel. Hvorfor? Jo, Potifars kone anklagede ham for at have forsøgt at voldtage hende! Men Josef blev ikke bitter, og det gode eksempel han satte under disse vanskelige omstændigheder har lige siden været til opmuntring for retskafne mennesker.
Som disse eksempler viser har indre skønhed — især hvis dens grundlag er tro på Gud — langt større betydning end ydre skønhed. Dette er noget unge i giftetanker må være opmærksomme på. De der skal ansætte nye, véd at de også må have det i tanke. For os alle gælder det at uanset om vi ejer ydre skønhed eller ej, kan vi opdyrke den langt mere værdifulde indre skønhed, en smuk personlighed. Men hvad består den af, og hvordan kan vi opdyrke den? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.