Du kan finde dyrebare skatte!
„SER De noget?“ spurgte den velhavende englænder. „Ja, vidunderlige ting,“ svarede ægyptologen Howard Carter. Det var i året 1922, og Howard Carter spejdede ind i farao Tutankamons grav i Kongernes Dal i Egypten. Man kan fornemme begejstringen i Carters ord:
„Da mine øjne havde vænnet sig til belysningen, dukkede pludselig forskellige genstande frem af mørket derinde i gravkammeret: mærkelige dyr, statuer, og guld — overalt glitrende, skinnende guld! Et øjeblik var jeg stum af forbavselse. For de andre som stod ved siden af mig, må det have været som en hel evighed. . . . Aldrig havde vi så meget som drømt om noget lignende: et helt kammer — et helt museum, sådan forekom det os — fyldt med genstande.“ Efter hvad Carter selv sagde, følte han ’skattejægerens spænding’.
Denne udgravning bragte utrolige skatte for dagen som havde ligget skjult i over 3000 år. Imidlertid tilskynder Jehova os til at deltage i en langt vigtigere skattejagt, en skattejagt som er betydeligt mere lønnende end jagten efter guld, sølv eller ædelsten. Det er jagten efter guddommelig visdom, og en af denne skats skønneste klenodier er evigt liv. — Johannes 17:3.
Det kræver en indsats
Det koster store anstrengelser at foretage arkæologiske udgravninger, at gennemsøge et vildsomt terræn eller at dykke ned på farefulde dybder for at finde skjulte skatte. Men for skattejægeren er det hele umagen værd. Han er parat til at udstå mange genvordigheder og overvinde tilsyneladende uovervindelige hindringer. Er vor søgen efter Guds visdom da ikke langt større anstrengelser værd?
Vi kan finde dyrebare skatte hvis vi gør den nødvendige indsats for at studere Bibelen og de kristne publikationer der er udarbejdet for at hjælpe os i vor søgen efter visdommens skatte. Og det er afgørende at vi bliver ved med det. Hvis man giver op efter de første par spadestik når man graver efter en bogstavelig skat, bliver man aldrig rig. Det gør man heller ikke hvis man begynder at grave efter åndelige skatte og hurtigt giver op fordi arbejdet trætter én. „Visdommen ovenfra“ opnås kun af dem der er villige til at gøre en indsats for at få den i eje. (Jakob 3:17) Burde vi ikke gøre den indsats der skal til for at lede den guddommelige visdoms skatte frem?