Hovedpunkter fra bibellæsningen: Nahum 1:1–3:19

Frelsen er mulig når Gud tager hævn

„OM KORT tid, da er den ugudelige ikke mere.“ (Salme 37:10) Opfyldelsen af disse ord kommer magtfuldt til udtryk i de bibelske bøger som Nahum og Habakkuk har lagt navn til. Disse modige mænd fuldførte nedskrivningen af deres profetier i Juda rige i sidste halvdel af det syvende århundrede f.v.t.

Lad os først gennemgå Guds profetier i Nahums bog. Hvilke hovedpunkter indeholder den?

Gud vil tage hævn

Jehova kræver udelt hengivenhed. (2 Mosebog 20:5) I et budskab mod Assyriens hovedstad, Nineve, viser Nahum at Guds hævn vil ramme hans fjender, dem som ikke viser ham denne hengivenhed. Foran ham ryster bjerge, høje smelter, og jorden hæves! Hvem kan modstå hans brændende vrede? — 1:1-6.

Vi kan stole på Jehova som en tilflugt. Ja, Jehova beskytter dem der søger tilflugt hos ham. Når han har gjort ende på sine fjender, vil der ikke opstå trængsel én gang til. Der er godt nyt om fred for Juda, for den sande tilbedelse vil fortsætte uhindret. — 1:7–2:2.

De uretfærdige vil ikke have fremgang. Dette ses tydeligt i det der skete med Nineve. Den grusomme behandling assyrerne gav deres fanger gjorde byen til „den blodskyldige by“. Ligesom en løves bolig var denne stærkt befæstede by tilsyneladende sikker bag sine tykke mure. Men på Guds befaling ville Nineve lide samme skæbne som den assyrerne havde ladet overgå fortidens No-Amon eller Theben, ved Nilen. På grund af alle assyrernes synder ville deres hovedstad blive lagt øde. Denne profeti blev opfyldt da de forenede hære under babylonierkongen Nabopalassar og mederen Kyaxares erobrede Nineve i 632 f.v.t. — 2:3–3:19.

Hovedpunkter fra bibellæsningen: Habakkuk 1:1–3:19

HABAKKUK lærte at når Jehovas tid var inde til det, ville han fjerne grusomme undertrykkere. Imidlertid ’skulle den retfærdige leve ved sin trofasthed’. (2:4) Hvad mere kan vi lære af denne profeti?

De der har tro vil blive frelst

Jehova lytter til sine tjeneres bønner. Habakkuk spørger: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?“ Nej, der er ingen retfærdighed, og de ugudelige omringer de retfærdige. Men Gud lytter, og som sit strafferedskab ’oprejser han kaldæerne’. Men hvordan kan han benytte en krigerisk stormagt? Profeten venter på Guds svar. — 1:1–2:1.

Kun de retfærdige og trofaste vil fortsat leve. Dette forsikrer Jehova Habakkuk om. ’Det profetiske syn skal nok komme’ når Guds fastsatte tid er inde til det, selv om det tilsyneladende tøver. Den selvsikre fjende der plyndrer nationerne, vil ikke nå sit mål. Nej, kaldæerne vil ikke forblive ustraffede. — 2:2-5.

Ve de onde!

Undgå uretfærdig vinding, vold og afgudsdyrkelse. Hvorfor? Fordi der vil komme veer over den der tilegner sig noget som ikke tilhører ham, den der skaffer sig ond vinding, den der bygger en by med blodsudgydelse, den der med vold får andre til at drikke skammens og nederlagets bæger, og den der stoler på livløse afguder. Sådanne menneskers værk vil Gud tilintetgøre. Hele jorden vil få kendskab til Jehovas herlighed, ham alle bør iagttage ærbødig stilhed over for. — 2:6-20.

Vent tålmodigt på Jehova efter frelse. Under bøn mindes Habakkuk Guds tidligere tilkendegivelser af sin magt: Jehova er skredet hen over jorden, idet han har tærsket nationerne i vrede. Han er også draget ud for at frelse sit folk. Habakkuk er rystet i sit inderste, men er samtidig besluttet på at „vente roligt på trængselens dag“. Trods de dårlige tider som vil komme, vil han juble over Jehova og glæde sig over sin frelses Gud. — 3:1-19.

[Ramme på side 24]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ Nahum 1:4 — Basan, Karmel og Libanon var frugtbare områder af stor skønhed. Hvis de skulle visne, ville det betyde en tragedie for dem der var afhængige af dem. Dette understreger med hvilken strenghed Jehova udgyder sin vrede.

○ 1:10 — Nineve betragtede sig selv som lige så uigennemtrængelig som flettede tornekviste, og var beruset af sin ærgerrighed. Men byen ville blive opslugt lige så let som ild fortærer et halmstrå. På samme måde vil Guds folks fjender i dag heller ikke kunne modstå Jehovas brændende domme.

○ 2:6 — På grund af kraftige regnskyl på det tidspunkt da Nineve blev angrebet, løb Tigris over sine bredder. Dette bevirkede at et stykke af muren brød sammen, således at en del af byen blev oversvømmet. Herved blev det let for angriberne at indtage den assyriske hovedstad.

○ 2:11-13 — Assyrerne havde ligesom vilde dyr terroriseret og taget bytte blandt nationerne. Åbenbart var løven også et nationalt symbol. Man har fundet mange skulpturer af løver i Nineves ruiner.

○ 3:3, 4 — Ligesom en skøge narrede Nineve nationerne med beroligende tilbud om venskab og løfter om hjælp. Men de der blev besnærede, oplevede kort efter smerten fra det undertrykkende åg, som tilfældet var med den judæiske kong Akaz. — 2 Krønikebog 28:16, 20, 21.

[Ramme på side 25]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ Habakkuk 1:2-4 — Habakkuks tro på Jehova som en Gud der ikke tolererer ondskab, fik ham til at spørge hvorfor ondskaben varede ved. Han var villig til at ændre sin indstilling. (2:1) Når vi undrer os over hvorfor visse ting bliver tolereret, bør vor tillid til Jehovas retfærdighed ligeledes hjælpe os til at bevare fatningen og vente på ham. — Salme 42:5, 11.

○ 2:5 — Babylonierne var i kollektiv forstand som en våbenfør mand der brugte sine stridsvåben til at erobre nationer med. Ligesom Sheol og døden, der altid er rede til at kræve flere ofre, ønskede han yderligere erobringer. (Jævnfør Ordsprogene 30:15, 16.) Som under indflydelse af berusende drikke steg hans sejre ham til hovedet. Imidlertid endte hans erobringskrige da Babylon faldt i 539 f.v.t.

○ 3:13 — Guds udvalgte og salvede folk, Israels nation, oplevede ofte hans magt til at frelse. (Salme 28:8, 9) Til den fastsatte tid frembragte den Messias, Guds himmelske ’kvindes afkom’. (1 Mosebog 3:15) Jehova vil også frelse de tilbageværende medlemmer af dette „afkom“, resten af Jesu åndssalvede disciple, fra Satans og nationernes angreb. — Åbenbaringen 12:17.

[Illustration på side 24]

Maleri af arkæologen A. H. Layard der viser et assyrisk palads

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra bestyrelsen for British Museum, London