Hvilket håb er der for de døde?
EN YNGRE familie var sammen med hustruens forældre undervejs i hver sin bil for at holde ferie ved den sydafrikanske østkyst. Forældrene kørte forrest. Pludselig punkterede et dæk på den ene bil. Mens de holdt i vejsiden, i færd med at skifte hjul, tørnede en spritbilist ind i dem. Den ældre mand og hans hustru blev dræbt på stedet. Deres svigersøn døde få dage senere. Hans hustru brækkede nogle ribben og fik forskellige andre kvæstelser. Og deres lille barn blev lammet på grund af kvæstelser i hjernen.
Hvilken tragedie for denne stakkels familie! Da den unge moders søster, Carolann, hørte hvad der var sket, blev hun som forstenet af sorg. Når tragedier som denne forekommer — og det sker overalt — spørger de efterladte slægtninge og venner ofte i deres sorg: ’Er de døde virkelig døde,’ eller . . .
’Lever de videre?’
Næsten alle trossamfund lærer at sjælen er udødelig. Deres tilhængere tror derfor at de der dør ikke virkelig er døde men lever videre i himmelen, i skærsilden eller i helvede. Mange kirker lærer at de der havner det sidstnævnte sted må lide forfærdelige pinsler i al evighed. Men ville en kærlig Gud virkelig påføre sine skabninger sådanne lidelser? — 1 Johannes 4:8.
Det lyder ikke sandsynligt, men hvordan kan man være sikker? Overvej nøje følgende inspirerede oplysninger fra Bibelen: „Jehova Gud [dannede] mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7) Står der at det første menneske, Adam, fik en sjæl? Nej, han blev en sjæl, et levende væsen. Dette bekræftes af apostelen Paulus’ ord, idet han citerer fra Første Mosebog: „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.“ — 1 Korinther 15:45, da aut.
Kan menneskesjælen dø? Profeten Ezekiel skrev: „Alle sjælene tilhører mig. Såvel faderens sjæl som sønnens sjæl — de tilhører mig. Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20; Prædikeren 9:5, 10) Det siger sig selv at hvis sjælen er død, så ved den ingen ting og kan derfor heller ikke lide. I sin første offentlige tale efter pinsedagen i år 33 sagde apostelen Peter: „Enhver sjæl der ikke hører på den profet, vil blive fuldstændig udryddet af folket.“ (Apostelgerninger 3:23) Altså kan sjælen dø!
Vil de døde blive levende igen?
Alle der tror at Bibelen er sandfærdig, er overbeviste om at Jesus døde og blev oprejst på den tredje dag. (Apostelgerninger 10:39, 40) Hvordan kunne det lade sig gøre? Det kunne det i kraft af Guds hellige ånd.
Var Jesu opstandelse et enkeltstående tilfælde? Nej, for som Paulus skrev til menigheden i Korinth: „Kristus [er] imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden. For eftersom døden er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske . . . Messias.“ (1 Korinther 15:20-22) Mange vil altså blive oprejst fra de døde. Jesus sagde også: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Dette er en garanti for at millioner vil få en opstandelse.
Hvis denne forklaring har vakt din interesse for håbet om opstandelsen, spørger du måske: ’Hvem vil få del i opstandelsen, og hvornår?’ Lad os undersøge disse vigtige spørgsmål nærmere.