Babylons fald forkyndes i Japan

„HUN er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!“ Den første der hørte dette budskab som en engel bekendtgjorde, var apostelen Johannes i det første århundrede. I vor tid, på „Herrens dag“, er det imidlertid blevet gentaget af Jehovas kristne vidner i hele menneskehedens påhør. — Åbenbaringen 1:10; 14:8.

Babylon den Store er den falske religions verdensomspændende ordning, med kristenheden som den mest dadelværdige del. Jehovas domme over hende er her i „endens tid“ frimodigt blevet forkyndt over hele jorden af Jehovas vidner. (Daniel 12:4) For eksempel bragte Vagttårnet i alle udgaver for april og maj sidste år artikler der magtfuldt afslørede hvad den falske religion har gjort sig skyldig i, og at den snart vil blive ødelagt. I hele verden blev der uddelt over 50 millioner eksemplarer af disse blade — en opsigtsvækkende forkyndelse af dommen over Babylon den Store!

En energisk indsats i Japan

Som eksempel på den begejstring Jehovas vidner viste for disse særnumre kan nævnes Japan, Babylon den Stores shintoistiske og buddhistiske højborg. I den japanske udgave af Rigets Tjeneste for december 1988 blev det bekendtgjort at der skulle holdes en særlig kampagne i april og maj 1989, og i de følgende numre af Rigets Tjeneste samt i breve til menighederne og til ældsterådene blev alle opfordret til at støtte bladkampagnen.

Reaktionen var overvældende. Med Jehovas hjælp blev der i disse to måneder sidste år aflagt et vidnesbyrd af hidtil uset omfang i Japan.

Hjælpepionertjenesten

I Rigets Tjeneste for december 1988 stod der blandt andet: „Vi tilskynder dig til at sætte dig det mål at deltage i hjælpepionertjenesten i april og maj, især i april.“ Opfordringen blev gentaget i Rigets Tjeneste for februar 1989, som også tilskyndede brødrene til at tilpasse deres tidsplan, ’sådan at så mange indviede forkyndere som muligt kan melde sig som hjælpepionerer i april’.

Forkynderne tog disse opfordringer til sig i en sådan grad at der blev nået et nyt højdepunkt i antallet af hjælpepionerer. Allerede i marts var antallet nået op på 24.115, et nyt højdepunkt; men i april var dette tal næsten blevet fordoblet — til 41.055. En bemærkelsesværdig indsats!

I mange menigheder var så godt som alle forkyndere med i en form for heltidstjeneste i løbet af de to kampagnemåneder. For manges vedkommende krævede det omfattende tilrettelægning. En husmoder tvivlede på at hun kunne være med, da hun bor i 900 meters højde i en bjergegn med få offentlige transportmuligheder. Men hendes ønske om at være hjælpepioner var så stærkt at de ældste hjalp med at løse problemet, og hun kunne sammen med alle de øvrige forkyndere i menigheden glæde sig over en måneds pionertjeneste.

Otsukamenigheden var en af de menigheder hvor de ældste førte godt an. Ud af menighedens 77 forkyndere var 73 med i en eller anden form for pionertjeneste, deriblandt samtlige ældste og menighedstjenere. Pionertallet omfattede også alle de døbte forkyndere der endnu var skolesøgende, og deres pionerånd var typisk for mange menigheder. For eksempel er der i Heiwadaimenigheden i Tokyo-området 23 døbte teenagere, hvoraf 11 er almindelige pionerer og 11 var hjælpepionerer i april. I denne måned var i alt 93 af menighedens forkyndere pionerer.

En særlig tjenestedag

Martsudgaven af det japanske Rigets Tjeneste opmuntrede brødrene med disse ord: „Der er blevet gjort et særligt fremstød med bladene, ikke blot den anden og fjerde lørdag, men hver lørdag i måneden. Brødrene viser en rosværdig nidkærhed. I april er der også planlagt bladarbejde hver lørdag, men lad os gøre en særlig indsats for at sætte lørdag den 8. april til side som bladdag, sådan at alle den dag kan være med i bladarbejdet. For at advarselen kan lyde for enhver der vil lytte, er det nødvendigt at udbrede disse betimelige blade vidt og bredt.“ — Esajas 61:2; Åbenbaringen 18:4, 5.

I februar havde den japanske udgave af Rigets Tjeneste fremhævet dette livsvigtige arbejde. Der stod: „Lad alle os japanske Jehovas vidner — der nu udgør over 130.000 — den anden lørdag, den 8. april, deltage i bladarbejdet.“ De ældste blev tilskyndet til at planlægge forskellige former for bladarbejde dagen igennem, sådan at flest muligt kunne være med. Takket være de ældstes positive reaktion og forkyndernes helhjertede støtte blev det en særdeles vellykket kampagnedag. Det kan siges at forkyndelsen af Jehovas domme over Babylon den Store den dag lød med uhørt styrke i Japan.

For eksempel tilrettelagde de ældste i Ushodamenigheden i Yokohama 13 timers tjeneste, fra klokken 7 til klokken 20. Der var arrangeret gadearbejde i to omgange, foruden hus-til-hus-arbejde og besøg hos dem der ikke var blevet truffet hjemme. De fleste forkyndere havde mulighed for at deltage i mindst ét af disse arrangementer, og adskillige var med i flere af dem.

Også i Jonanmenigheden i byen Fukuoka var der planlagt en hel tjenestedag fra klokken 8 til klokken 21, med blot en kort middagspause. Der var tilrettelagt forkyndelse fra hus til hus, i forretningsdistrikter og hos dem der endnu ikke var blevet truffet hjemme. Nogle af forkynderne rapporterede helt op til 8 timer i tjenesten den dag!

Det der skete i Kainanmenigheden var et godt eksempel på brødrenes helhjertede tilslutning til den særlige tjenestedag; alle 55 forkyndere deltog. En pionersøster nedkom den 7. april. Men afholdt det hende fra at være med i forkyndelsen dagen efter? Nej. Hun tilbød bladene på hospitalet! En broder fra Osakaområdet viste en lignende indstilling da han var nødt til at være på sin arbejdsplads den 8. april. Hvordan kunne han være med i den særlige tjeneste? Han gjorde arbejdspladsen til sit distrikt og tegnede fem abonnementer.

En søster i Saitamaområdet nærede et stærkt ønske om at have en andel i tjenestedagen, men den dag var hun nødt til at rejse med sin ikketroende mand til Asahikawa, knap 1300 kilometer borte. Hun gav imidlertid ikke op så let. I Asahikawa gik hun sammen med sine to små børn hen til jernbanestationen, og foran den fandt hun hvad hun havde håbet: En gruppe forkyndere fra den stedlige menighed der deltog i tjenesten. Dem fulgtes hun så med.

Gadearbejde

Det japanske Rigets Tjeneste tilskyndede især de ældste til at arrangere gadearbejde den 8. april, og der blev derfor gjort et særligt fremstød i denne tjenestegren. Tilfældigvis regnede det den dag voldsomt over hele landet, men det lagde ingen dæmper på brødrenes begejstring. De fleste viste den samme ånd som tre handicappede søstre i Minamatamenigheden. Trods deres alder — henholdsvis 65, 80 og 85 — trodsede de det dårlige vejr og satte et opmuntrende eksempel for resten af menigheden. De tiltrak sig også mange forbipasserendes opmærksomhed.

Under gadearbejde spurgte en søster fra Kashiwa Vest-menigheden en mand: „Har De nogen sinde hørt om Babylon den Store?“ og tilbød samtidig aprilnumrene af bladene. Han svarede: „Ingen interesse,“ og gik sin vej. Men da han standsede ved en jernbaneoverskæring, mumlede han for sig selv: „Hvad er Babylon den Store?“ En broder der gik på gadearbejde i nærheden, hørte ham. Han slog følge med ham og forklarede hvad Babylon den Store er, og manden tog imod bladene.

Nogle menigheder havde aldrig før udført gadearbejde, men siden den 8. april har de regelmæssigt taget del i denne tjeneste. Gadearbejde er et glimrende middel til at finde dem man ellers ikke kan træffe. En søster i Naha på Okinawa deltog i gadearbejdet uden for en kontorbygning hvor Jehovas vidner ikke kan få adgang til at forkynde. Hun spredte 12 blade på en time ved at henvende sig til dem der var på vej ind eller ud.

En søster i byen Muroran på Hokkaido deltog i gadearbejdet uden for nogle stormagasiner i bymidten. Til en mand der tog imod bladene, sagde hun: „Hvis De gerne vil høre mere, kan vi besøge Dem hjemme.“ Han gav hende sin adresse, sit telefonnummer, et kort der viste vejen, og de tidspunkter hvor han kunne træffes! Ugen efter besøgte hun ham sammen med en broder og fandt ud af at han boede i en lejlighed hvor forkynderne normalt ikke havde mulighed for at komme. Den unge mand havde selv læst i Bibelen og var blevet overbevist om at kristenheden ikke havde Guds gunst. Han søgte efter den sande kristendom og tog med glæde imod et regelmæssigt hjemmebibelstudium.

En forkynder i Kawasaki deltog i gadearbejdet om eftermiddagen den 8. april. Lige før hun måtte slutte henvendte hun sig til en ung kvinde som fortalte at hun tidligere havde studeret Bibelen med Jehovas vidner, men var holdt op på grund af modstand fra sine forældre og fordi hun var kommet på universitetet og var flyttet ind på et kollegium. Men takket være gadearbejdet genoptog hun med glæde bibelstudiet og overværer allerede møderne.

Bladspredningen

Som følge af at så mange støttede tjenestedagen, blev der uddelt et utrolig stort antal blade — især af dem der indeholdt domsbudskaberne mod Babylon den Store. En menighedsforkynder i Osakaområdet spredte i april 205 blade. I Kagoshima Øst-menigheden afsatte 14 forkyndere hver over 100 blade, mens den isolerede gruppe på 12 forkyndere i Ogawa i månedens løb spredte 1388 blade.

Faktisk blev der i Japan sammenlagt uddelt 3.293.266 blade i april sidste år — 92 procent flere end i april 1988! Guds dom over Babylon den Store lød virkelig højt og klart!

En kraft som er ud over det normale

Det var afgjort en positiv og nidkær ånd der i foråret 1989 kendetegnede Jehovas vidner i Japan og alle andre steder. Deres erfaringer var et tydeligt udtryk for at Jehova Gud velsignede deres nidkærhed og støttede deres bestræbelser for at forkynde hans domme over den falske religions verdensimperium. Nogle måtte overvinde vanskeligheder, men de var beslutsomme, og Jehova velsignede deres nidkærhed. Mange bor i områder der gennemgås hyppigt, men viste samme begejstring og forståelse for budskabets alvor som deres brødre og søstre andre steder. I hvert enkelt tilfælde viste profeten Esajas’ ord om Jehova sig at være sande: „Han giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter.“ — Esajas 40:29.

Uden tvivl har mange set tilbage på kampagnetiden med apostelen Paulus’ ord i tanke: „Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ (2 Korinther 4:7) Ja, når en kristen sætter sin tjeneste, „denne kostbarhed“, først i tilværelsen, får han andel i den gudgivne „kraft som er ud over det normale“. Måtte Jehova fortsat benytte sine tjenere — i Japan såvel som i alle andre lande — til at aflægge et grundigt vidnesbyrd før afslutningen på denne tingenes ordning. — Mattæus 24:14.

I år vil Vagttårnet i april og maj behandle følgende interessante emner: „Hvem vil føre menneskeheden til fred?“, „Verdensfred — Hvad vil det indebære?“, „Millioner af døde får liv igen,“ og „Harmagedon — hvornår?“ Planlæg at give mange andre del i disse vigtige oplysninger. Ja, gør dit til at så mange som muligt bliver gjort bekendt med den vidunderlige gode nyhed som Gud har bevaret i Bibelen til vor tid.