Scener fra det forjættede land

Jordanflodens mindre kendte øvre løb

JORDANFLODEN! Mon ikke dette navn får dig til at tænke på visse kendte bibelske begivenheder: Israelitternes overgang over den tørlagte flodseng nær Jeriko under Josuas ledelse; Na’aman der badede sig syv gange i flodens vand for at blive helbredt for sin spedalskhed; de mange jøder, deriblandt Jesus, der kom for at blive døbt her af Johannes Døber. — Josua 3:5-17; 2 Kongebog 5:10-14; Mattæus 3:3-5, 13.

Alle disse kendte begivenheder udspandt sig på den sydlige og længste strækning af Jordanfloden, nemlig mellem Galilæas Sø mod nord og Det Døde Hav mod syd. Men selv flittige bibellæsere overser måske den anden del af Jordanfloden — dens øvre løb. Se kortet.a Det lavtliggende område i midten er en del af Great Rift Valley, en geologisk gravsænkning der strækker sig fra Syrien til Afrika.

Jordanflodens tre vigtigste tilløb er smeltevandskilder fra det høje, snekronede Hermons Bjerg. Den østligste af dem (der er vist på side 17, øverst) udspringer fra en kalkstensklippe nær bjergets fod. Her lå Cæsarea Filippi, som Jesus besøgte kort før forvandlingen på „et højt bjerg“. (Mattæus 16:13–17:2) En anden kilde har sit udspring i det højdedrag hvor byen Dan blev bygget og hvor israelitterne i Nordriget opstillede en guldkalv. (Dommerne 18:27-31; 1 Kongebog 12:25-30) Den tredje kilde flyder sammen med de to andre og danner Jordanfloden, som har et fald på over 300 meter på en elleve kilometers strækning.

Dalen bliver bredere i Hulebækkenet og Jordanflodens vand spredes, hvilket skaber et udstrakt sumpområde. I gamle dage samlede en stor del af vandet sig i en lavbundet sø, kaldet Hulesøen. Men Hulesøen findes ikke længere, for den øvre Jordanflod er i dag rettet ud, sumpområdet drænet ved hjælp af kanaler og søens afløb gravet dybere. Palæstinakort hvor Hulesøen er indtegnet nord for Galilæas Sø, viser derfor området som det så ud førhen, og ikke i dag.

Hvis man besøger det naturreservat der er på stedet, kan man imidlertid få en idé om hvordan området har set ud på Bibelens tid, da stedet var bevokset med en række specielle planter og der var bølgende skove af papyrus og nilgræs. — Job 8:11.

Området var hjemsted for et konstant skiftende fugleliv. Der var store bestande af hejrer, storke, pelikaner, turtelduer og andre fugle, blandt andet fordi søen og sumpen var et ideelt mellemlandingssted på trækruten mellem Europa og Afrika. (5 Mosebog 14:18; Salme 102:6; Jeremias 8:7) Andre dyr, som holdt sig mere i baggrunden, gjorde det farligt at færdes i Hulebækkenet. Blandt dem har der sandsynligvis både været løver, flodheste, ulve og vildsvin. (Job 40:15-24; Jeremias 49:19; 50:44; Habakkuk 1:8) I perioder har det vrimlet med malariamyg, og en af de febersygdomme der omtales i Bibelen var sikkert malaria.

Forståeligt nok undgik både vejfarende der rejste alene og store karavaner dette sumpområde. På hvilket sted nord for Galilæas Sø kunne de da krydse Jordanfloden?

Nærmere Galilæas Sø var der nogle basaltklipper der dæmmede vandet op, hvilket skabte Hulesøen. På side 16 kan du se disse klippeformationer. Jordanfloden skærer sig igennem dem under sit løb mod Galilæas Sø i syd (der skimtes i det fjerne), og strømmen er så kraftig at den bliver hvid af skum. Det kunne være farligt for rejsende i fortiden at søge ned i den dybe slugt og forsøge at krydse Jordanflodens rivende vandstrømme.

Mellem Hulebækkenets sumpede område og slugten var der imidlertid en kort, lige strækning hvor strømmen var forholdsvis svag. Her kunne rejsende vade sikkert over Jordanfloden. En vigtig karavanevej gennem det forjættede land førte derfor over dette vadested, som stadig er et af Jordanflodens vigtige overgangssteder. Nu er der bygget en bro her.

Hulebækkenet er i dag et frugtbart landbrugsområde med fiskedamme — takket være den øvre Jordanflods rigelige vandforsyning.

[Fodnote]

[Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hulebækkenet

Galilæas Sø

[Kildeangivelse]

Efter kort fra Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel.

[Kildeangivelse på side 16]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 17]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Dyrefotos: Safari-Zoo, Ramat-Gan, Tel Aviv