Værdsætter du det Gud har gjort?

„Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“ — LUKAS 9:23.

 1. Hvilke vidunderlige gaver har Gud givet os?

VI SKYLDER alle Gud vort liv. Hvis ikke han havde skabt menneskeheden ville vi aldrig være blevet født. Men Gud har ikke alene givet os livet — han har også dannet os med evnen til at nyde livets mange sider, som for eksempel et veltilberedt måltid, sollysets varme, lyden af musik, en frisk forårsdag, eller ømhed og kærlighed. Dertil kommer at Gud har givet os tænkeevnen samt et ønske om at lære ham at kende. Han har inspireret Bibelen, som indeholder sund vejledning, viser hvad vi skal gøre for at leve et lykkeligere liv og giver os håb om at opnå evigt liv i Guds retfærdige nye verden. Endvidere har Gud sørget for at vi kan få hjælp gennem hans hellige ånd og den lokale menighed, med kærlige ældre mænd og kvinder, sådan at vi kan forblive stærke i tjenesten for ham. — 1 Mosebog 1:1, 26-28; 2 Timoteus 3:15-17; Hebræerne 10:24, 25; Jakob 5:14, 15.

 2. (a) Hvad er det mest enestående Gud har gjort for os? (b) Kan vi gøre os fortjent til frelsen?

² Foruden alt dette har Gud sendt sin førstefødte søn for at lære os mere om hvad Faderen kræver af os, og for at tilvejebringe „udfrielsen ved en løsesum“ for alle der vil gå ind på disse betingelser. (Efeserne 1:7; Romerne 5:18) Denne søn, Jesus Kristus, sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Den frelse der er blevet mulig på grundlag af denne løsesum er af så stor værdi at ingen under nogen omstændigheder vil kunne gøre sig fortjent til den ved egen kraft — og slet ikke ved de lovgerninger Moseloven foreskrev. Som Paulus understregede, ’bliver et menneske ikke erklæret retfærdigt på grundlag af lovgerninger, men kun ved tro på Kristus Jesus’. — Galaterne 2:16; Romerne 3:20-24.

Tro og gerninger

 3. Hvad sagde Jakob om forholdet mellem tro og gerninger?

³ Det er altså gennem troen vi kan opnå frelse. Men i forening med værdsættelse af alt hvad Gud har gjort for os, bør denne tro også bevæge os til handling. Den bør motivere os til at vise vor tro i gerninger. Jesu halvbroder Jakob skrev om troen: „Hvis den ikke har gerninger, [er den] i sig selv død.“ Og han sagde videre: „Vis mig din tro uden gerningerne, og jeg skal vise dig min tro af mine gerninger.“ Jakob gør opmærksom på at selv dæmonerne tror „og gyser“, men de handler tydeligvis ikke på en måde der har Guds godkendelse. Abraham havde på den anden side både tro og gerninger. Hans tro „virkede sammen med hans gerninger, og ved hans gerninger blev troen gjort fuldkommen“. Og Jakob gentager: ’Troen er død uden gerninger.’ — Jakob 2:17-26.

 4. Hvad sagde Jesus at de der ønsker at følge ham skulle gøre?

⁴ Også Jesus understregede betydningen af de rette gerninger, idet han sagde: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“a At „sige nej til sig selv“ vil sige at man giver afkald på meget af det man ellers kunne have lyst til at prøve eller beskæftige sig med. Vi anerkender at vi skylder Gud alt. Derfor overgiver vi os til ham som hans trælle, idet vi stræber efter at lære hans vilje at kende og handle i overensstemmelse med den, nøjagtig som Jesus gjorde. — Mattæus 5:16; Lukas 9:23; Johannes 6:38.

Berører hele vort liv

 5. (a) Hvad bør ifølge Peter have indflydelse på hele vort liv? (b) Hvilke gode gerninger fremhævede han?

⁵ Peter gør opmærksom på at Kristi ’dyrebare blod’, der blev udgydt for vor skyld, har så stor værdi at vor værdsættelse af det bør være tydelig i hele vor livsform. Apostelen nævner en række forhold hvor denne værdsættelse bør udmønte sig i handling. Han skriver: „Aflæg al slethed.“ „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ ’Forkynd hans dyder, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.’ ’Vend jer fra ondt og gør godt.’ ’Vær altid rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer.’ ’Lev ikke mere for menneskers lyster, men for Guds vilje.’ — 1 Peter 1:19; 2:1, 2, 9; 3:11, 15; 4:2.

 6. (a) Hvordan viste de kristne i det første århundrede deres tro? (b) Hvordan er de et eksempel for os?

⁶ De kristne i det første århundrede levede deres tro. Den forandrede hele deres livssyn og deres personlighed. Og den motiverede dem til at bringe deres liv i harmoni med Guds vilje. De blev landsforvist, stenet, pryglet, fængslet og måtte lide døden fordi de ikke ville fornægte deres tro. (Apostelgerninger 7:58-60; 8:1; 14:19; 16:22; 1 Korinther 6:9-11; Efeserne 4:22-24; Kolossenserne 4:3; Filemon 9, 10) Den kendte romerske historiker Tacitus, der blev født omkring år 56 e.v.t., berettede at de kristne „blev dømt til flammerne og brændt, idet de tjente som en slags aftenillumination når dagslyset var svundet“. Trods dette vaklede de ikke det mindste! — Annales, bind XV, paragraf 44.

 7. Hvilken situation befinder nogle sig måske i?

⁷ I nogle menigheder findes der enkelte som har overværet møderne i årevis. De synes godt om Jehovas organisation, betragter hans folk som de mest behagelige mennesker de kender, omtaler sandheden positivt og forsvarer den over for udenforstående. Dog er der noget som får dem til at holde igen. De har aldrig taget det rosværdige skridt som de 3000 tog på Pinsedagen, som den troende ætiopier ønskede at tage, eller som Ananias opfordrede Saulus — denne forhenværende forfølger — til at tage, så snart han havde forstået at Jesus virkelig var Messias. (Apostelgerninger 2:41; 8:36; 22:16) Hvad er det der mangler hos disse mennesker i dag? Hvorfor har de ikke gjort alvor af at tage det skridt Bibelen kalder „en anmodning til Gud om en god samvittighed“? (1 Peter 3:21) Hvis du befinder dig i denne situation — at du kender sandheden men tøver med at gøre noget ved det — da bør du betragte denne artikel som et særligt udtryk for kærlig interesse for dig.

Overvind forhindringerne

 8. Hvis man har svært ved at studere, hvad vil det så være klogt at gøre nu?

⁸ Hvad kan hindre en i at blive døbt? Som den foregående artikel viste finder nogle det måske vanskeligt at gennemføre et personligt studium. Gud har givet os åndsevner som han forventer at vi bruger i tjenesten for ham. Nogle der ikke har lært at læse mens de var børn, har anstrengt sig ihærdigt for at lære det, med det formål at lære mere om Gud og hans hensigter. Hvordan forholder det sig i dit tilfælde? Hvis du kan læse, studerer du da lige så flittigt som jøderne i Berøa, der ’dagligt undersøgte Skrifterne’ for at se om det forholdt sig sådan som det var blevet dem fortalt? Har du udforsket „bredden og længden og højden og dybden“ af sandheden? Har du gravet dybt nok i Guds ord til at finde ud af hvor spændende det egentlig er? Og har du udviklet en stærk åndelig appetit efter kundskab om sandheden? — Apostelgerninger 17:10, 11; Efeserne 3:18.

 9. Hvad vil være det rigtige at gøre hvis man har en uoverensstemmelse med en i menigheden?

⁹ I visse tilfælde holder nogle sig måske tilbage på grund af et virkeligt eller indbildt misforhold til andre i menigheden. Har nogen fornærmet dig? Så følg Jesu vejledning: „Gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene.“ (Mattæus 18:15) Måske vil det vise sig at vedkommende ikke havde den ringeste anelse om at han eller hun havde fornærmet dig. Men selv om vedkommende er klar over det, bør du alligevel stræbe efter at ’vinde din broder’, som Jesus sagde. Måske vil du derved kunne hjælpe ham eller hende til at undgå at bringe andre til at snuble. Overvej desuden hvem det egentlig er du tjener — et menneske eller Gud. Er din kærlighed til Gud så begrænset at du vil lade et ufuldkomment menneskes fejltrin forstyrre dit forhold til ham?

10, 11. Hvad bør man gøre hvis ens tilbageholdenhed skyldes en skjult synd?

¹⁰ Også en skjult synd kan afholde en fra at lade sig døbe. Det kan være en synd der er begået tidligere eller en forkert handlemåde man fortsat giver sig af med. Hvis dit problem går i den retning, er det så ikke på høje tid at få bragt sagen ud af verden? (1 Korinther 7:29-31) Der er mange blandt Jehovas folk der har måttet gøre forandringer i deres liv. Bibelen tilskynder: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter.“ — Apostelgerninger 3:19.

¹¹ Uanset hvad du har gjort tidligere kan du angre, vende om og bede Gud om tilgivelse. „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær . . . Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ Også du kan bringe dit liv i overensstemmelse med Guds veje, og derved få en god samvittighed og håbet om evigt liv i Guds retfærdige nye verden. Er det ikke værd at stræbe efter, uanset hvilke anstrengelser det måtte koste? — Kolossenserne 3:5-10; Esajas 1:16, 18; 1 Korinther 6:9-11; Hebræerne 9:14.

12. Hvad bør man gøre hvis brug af tobak, alkoholmisbrug eller stofmisbrug hindrer en i at have en god samvittighed?

¹² Er det brug af tobak, eller måske misbrug af alkohol eller stoffer der hindrer dig i at opnå en ren samvittighed? Er sådanne livsfarlige vaner ikke et udtryk for mangel på respekt for den vidunderlige gave fra Gud som livet er? Hvis det er sådanne vaner der hindrer dig, er det afgjort på tide at få bugt med dem. Er det værd at ofre livet for sådanne vaner? Paulus skrev: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ Værdsætter du Guds rene og retfærdige veje så meget at du er villig til at efterleve dette?b — 2 Korinther 7:1.

Dit syn på det materielle

13, 14. (a) Hvad siger Bibelen om materielle mål? (b) Hvorfor er det så vigtigt at sætte de åndelige interesser først i livet?

¹³ I vore dages samfund sætter man succes og „praleriet med de midler man har at leve af“ højere end noget andet. Jesus sammenlignede imidlertid „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“ med „tornede planter“ der kvæler Guds ord. Han spurgte endvidere: „Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden men sætter sin sjæl til?“ — 1 Johannes 2:16; Markus 4:2-8, 18, 19; Mattæus 16:26.

¹⁴ Som Jesus pegede på sørger Gud for at fuglene kan finde føde og at liljerne kan klæde sig i den prægtigste farvedragt. Dernæst spurgte han: „Hvor meget mere er I ikke værd end fuglene? . . . Hvor langt snarere vil [Gud] da ikke sørge for tøj til jer!“ Jesus gav dette vise råd: „Hold op med at nære bekymring“ for det materielle. „Bliv ved med at søge [Guds] rige, og disse ting vil blive givet jer i tilgift.“ Han understregede at vi bør sætte de åndelige interesser først, for ’dér hvor vore værdier er, dér vil vort hjerte også være’. — Lukas 12:22-31; Mattæus 6:20, 21.

Gudhengiven tjeneste med Guds hjælp

15. Hvilken god tilskyndelse finder vi i det eksempel de kristne i det første århundrede satte?

¹⁵ Finder du det svært at forkynde for andre? Er det generthed der holder dig tilbage? Hvis det er, så husk at de kristne i det første århundrede nærede de samme følelser som vi gør i dag. Gud valgte ikke mange vise og mægtige. Han valgte derimod „det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme“. (1 Korinther 1:26-29) Magtfulde religiøse ledere modstod disse „almindelige mennesker“ og beordrede dem til at holde op med at forkynde. Men hvad gjorde de? De henvendte sig til Gud i bøn. De bad om frimodighed, og det fik de. Følgen blev at deres budskab fyldte hele Jerusalem og at det senere blev udbredt i hele den dakendte verden! — Apostelgerninger 4:1-4, 13, 17, 23, 24, 29-31; 5:28, 29; Kolossenserne 1:23.

16. Hvad lærer vi af den store „sky af vidner“ der omtales i Hebræerbrevet, kapitel 11?

¹⁶ Vi bør derfor aldrig lade menneskefrygt hindre os i at tjene Gud. I Hebræerbrevet, kapitel 11, omtales en stor „sky af vidner“ der alle var drevet af gudsfrygt frem for menneskefrygt. Vi bør udvise en lignende tro. Apostelen skrev: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebræerne 12:1.

17. Hvilken tilskyndelse gav Jehova Gud gennem Esajas?

¹⁷ Gud kan hjælpe sine tjenere på storslået vis. Skaberen af universet sagde til Esajas: „De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ — Esajas 40:31.

18. Hvordan kan man overvinde frygt for at deltage i forkyndelsen?

¹⁸ De frimodige og glade forkyndere du ser i den lokale menighed, er blot et lille udsnit af de mere end tre og en halv million nidkære forkyndere der findes over hele jorden. De glæder sig over at have en andel i det arbejde som Jesus Kristus forudsagde ville finde sted: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Hvis du finder det vanskeligt at deltage i arbejdet med at gøre disciple, selv om du er kvalificeret til at være med, hvorfor så ikke spørge en erfaren forkynder om du må følges med ham eller hende i forkyndelsen? Gud giver os virkelig en „kraft som er ud over det normale“, og du vil sikkert blive forbavset over at erfare hvilken glæde der faktisk er forbundet med dette gudgivne arbejde. — Mattæus 24:14; 2 Korinther 4:7; se også Salme 56:11; Mattæus 5:11, 12; Filipperbrevet 4:13.

19. Hvilket undervisningsarbejde befalede Jesus sine disciple at udføre?

¹⁹ Jesus forventer at de der forstår budskabet om Riget også handler i overensstemmelse med det. Han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

20. Hvilket spørgsmål vil det sikkert snart være på sin plads at stille, såfremt du gør åndelige fremskridt?

²⁰ Værdsætter du Guds velsignelser, Jesu ’dyrebare blod’, og det vidunderlige håb om evigt liv i en sådan grad at du føler dig tilskyndet til handling? (1 Peter 1:19) Har du bragt dit liv i harmoni med Guds retfærdige normer? Deltager du regelmæssigt i arbejdet med at gøre disciple? Har du sagt nej til dig selv og indviet dit liv til Gud? Hvis du kan svare ja til dette, er tiden måske inde til at du stiller en af de ældste i den menighed hvor du kommer det samme spørgsmål som den troende ætiopier stillede Filip: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ — Apostelgerninger 8:36.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvilke særlige grunde har vi til at være taknemmelige mod Gud?

◻ Hvad bør vor tro og værdsættelse bevæge os til at gøre?

◻ Hvad kan hindre os i at adlyde Gud, og hvad kan vi gøre ved det?

◻ Hvilke spørgsmål kan de der endnu ikke er døbt stille sig selv?

[Ramme på side 18]

Hvilken slags ’jord’ er du?

Jesus fremholdt en billedtale om en mand der gik ud for at så. Nogle sædekorn faldt langs vejen og blev spist af fuglene. Andre faldt på steder med klippegrund hvor der ikke var megen jord. De spirede, men da solen stod op sygnede de hen og døde. Andre faldt blandt tornede planter og blev kvalt. Jesus sagde at disse tre kategorier skildrer: for det første, de der „hører rigets ord men ikke får fat i meningen“; for det andet, de der tager imod ordet men vender sig bort på grund af „trængsel eller forfølgelse“; og for det tredje, de der lader „den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt“ kvæle ordet.

Jesus talte imidlertid også om den sæd der faldt på den gode jord. Han sagde: „Det er den der hører ordet og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt.“ — Mattæus 13:3-8, 18-23.

Vi gør vel i at spørge os selv: Hvilken slags ’jord’ er jeg?

[Ramme på side 19]

De døde for deres tro

Kender du nogen der hellere vil dø end gå imod deres tro? Det standpunkt har tusinder af Jehovas vidner taget. I bogen The Nazi State and the New Religions: Five Case Studies in Non-Conformity (Nazistaten og de nye trossamfund: Undersøgelser af fem afvigertilfælde) skriver dr. Christine E. King: „Hvert andet tysk vidne blev fængslet; én ud af fire mistede livet.“

Da koncentrationslejrenes rædsler endelig var forbi i 1945 var Vidnerne „steget i antal, og man havde ikke indgået nogen kompromiser“. I bogen The Nazi Persecution of the Churches (Naziregimets forfølgelse af kirkerne) skrev J. S. Conway om Jehovas Vidner: „Ingen anden sekt udviste en tilsvarende beslutsomhed over for Gestapos terror i sin fulde udfoldelse.“

Jehovas vidner blev ikke forfulgt af politiske eller racemæssige årsager. De led udelukkende på grund af deres kærlighed til Gud og fordi de nægtede at gå imod deres bibeloplærte samvittighed.