Vi arbejder loyalt sammen med Jehova
„Gud, du har oplært mig fra min ungdom, og endnu denne dag fortæller jeg om dine undergerninger.“ — SALME 71:17.
1. Hvorfor kan vi sige at arbejde er en gave fra Jehova?
ARBEJDE er en af Guds gaver til mennesket. Jehova sagde til vore første forældre, Adam og Eva: „Fyld jorden og underlæg jer den.“ Dette var en arbejdsopgave med store udfordringer, men også en opgave de kunne løse. Den fysiske og mentale anstrengelse arbejdet krævede ville øge deres glæde ved livet på en måde som jordens dyr slet ikke kendte til. — 1 Mosebog 1:28.
2, 3. (a) Hvordan betragter mange i dag deres arbejde, og hvorfor? (b) Hvilket særligt arbejde bør vi overveje at være med i?
2 Selv i vor ufuldkomne tilstand er frugten af vore anstrengelser en „Guds gave“, som vismanden Salomon skrev. (Prædikeren 3:13) Mennesket har stadig behov for at bruge sine mentale og fysiske evner. Det er deprimerende at være uden arbejde. Men ikke alt arbejde er sundt eller tilfredsstillende. Mange menneskers arbejde er et møjsommeligt slid som er nødvendigt for at de kan tjene til livets ophold.
3 Der findes imidlertid et meningsfyldt arbejde som alle indbydes til at være med i. Det er ganske vist forbundet med vanskeligheder, og mange er imod at det udføres. Men det er vigtigt at kvalificere sig til dette arbejde. Hvorfor? Hvad kræves der? Før vi besvarer disse spørgsmål er der noget vi må gøre os klart:
Hvem arbejder vi for?
4. Hvilket arbejde bragte Jesus glæde og tilfredshed?
4 Jesus Kristus sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Det bragte Jesus stor glæde og tilfredshed at arbejde loyalt for Jehova. Det gav hans liv indhold, og ved afslutningen af hans tre og et halvt år lange tjeneste kunne han, som sandt var, sige til sin himmelske Fader: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.“ (Johannes 17:4) Åndeligt arbejde er, i lighed med bogstavelig mad, livsopretholdende. Dette understregede Jesus ved en anden lejlighed da han gav denne formaning: „Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv.“ (Johannes 6:27) Et åndeligt uproduktivt arbejde, derimod, fører kun til frustration og død.
5. Hvem modstod det gode arbejde Jesus udførte, og hvorfor?
5 „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ Denne udtalelse af Jesus var henvendt til jøderne, der kritiserede ham fordi han på sabbatten havde helbredt en mand der havde været syg i 38 år. (Johannes 5:5-17) Jesus arbejdede for Jehova, men de religiøse modstandere nægtede at anerkende dette og gjorde alt hvad de kunne for at standse ham. Hvorfor? Fordi de var fra deres fader, Satan Djævelen, der altid har modstået Jehovas gerning. (Johannes 8:44) Da Satan kan ’give sig ud for at være en lysets engel’ og bruger „ethvert uretfærdigt bedrag“, har vi brug for åndelig skelneevne og en klar tænkeevne for at gennemskue hans gerninger. Ellers kan vi risikere at komme i opposition til Jehova. — 2 Korinther 11:14; 2 Thessaloniker 2:9, 10.
Modstandernes virksomhed
6. Hvorfor er de frafaldne „svigefulde arbejdere“? Giv et eksempel.
6 Nogle, såsom visse af vore dages frafaldne, har som Satans håndlangere illoyalt forsøgt at undergrave troen hos nye der slutter sig til den kristne menighed. (2 Korinther 11:13) I stedet for blot at bruge Bibelen som grundlag for den sande lære, koncentrerer de sig om at bringe Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter i miskredit, som om Jehovas Vidner er fuldstændig afhængige af denne bibeloversættelse. Men det er ikke tilfældet. I næsten hundrede år brugte Jehovas Vidner hovedsagelig King James-oversættelsen, den katolske Douay-oversættelse og en hvilken som helst anden oversættelse der var tilgængelig på det aktuelle sprog, for at lære sandheden om Jehova og hans hensigter at kende. De anvendte disse ældre oversættelser når de skulle forklare sandheden om de dødes tilstand, forholdet mellem Gud og hans søn samt hvorfor kun en lille skare skal i himmelen. De der er velorienterede ved også at Jehovas vidner fortsat anvender mange forskellige bibeloversættelser i deres verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Siden 1961 har de så også glædet sig over at bruge New World Translation med dens ajourførte, letlæselige og nøjagtige oversættelse.
7. (a) Hvorfor vil Jesus nægte at kendes ved mange som hævder at de tror på ham? (b) Hvorfor er det vigtigt at følge den vejledning der gives i Første Johannesbrev 4:1?
7 Jesus sagde at han ville nægte at kendes ved mange af dem der hævdede at tro på ham. Han erkendte ganske vist at de måske kunne profetere, uddrive dæmoner og ’gøre mange kraftige gerninger’ i hans navn. Alligevel kaldte han disse gerninger for „lovløshed“. (Mattæus 7:21-23) Hvorfor? Fordi de der udfører dem ikke gør hans himmelske Faders vilje, og derfor er uduelige i Jehovas øjne. De usædvanlige og tilsyneladende mirakuløse gerninger nogle udfører i dag, kan ikke desto mindre stamme fra ærkebedrageren Satan. Apostelen Johannes, der skrev sit første brev over 60 år efter Jesu død og opstandelse, rådede de kristne til ’ikke at tro enhver inspireret udtalelse, men prøve de inspirerede udtalelser for at se om de var af Gud’. Vi må gøre det samme. — 1 Johannes 4:1.
Gerninger der ikke lønner sig
8. Hvordan skal vi betragte kødets gerninger?
8 Selv om vi måske ikke foretager os noget der er åndeligt nedbrydende, vil vore anstrengelser alligevel være forgæves hvis vi fortsat tilfredsstiller det faldne køds ønsker. Apostelen Peter sagde at vi længe nok har gjort „nationernes vilje . . . skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. (1 Peter 4:3, 4) Dette betyder selvfølgelig ikke at alle der i dag er indviede kristne har taget del i sådanne ting, men det betyder at alle der har, hurtigt bør ændre indstilling efterhånden som de vokser i åndelig modenhed. Derved vil de ganske vist pådrage sig verdens spot, men det er kun hvad man kan forvente. Hvis de vil være loyale tjenere for Jehova er de imidlertid nødt til at foretage sådanne forandringer. — 1 Korinther 6:9-11.
9. Hvad kan vi lære af erfaringen med den forkynder der begyndte på en uddannelse som operasangerinde?
9 Jehova har givet os meget vi kan glæde os over, blandt andet musikkens gave. Men eftersom „hele verden ligger i den ondes magt“, må dette da ikke også omfatte musikverdenen? (1 Johannes 5:19) Jo, musik kan være en underfundig snare, hvilket Sylvana har erfaret. Hun fik mulighed for at studere til operasangerinde i Frankrig. „Jeg havde dog stadig et stærkt ønske om at tjene Jehova,“ forklarer hun. „Jeg var hjælpepioner og håbede at kunne forene disse to ting. Det første problem jeg blev stillet over for i forbindelse med min karriere som sangerinde, var umoralitet. I begyndelsen betragtede mine kolleger mig som naiv når jeg ikke ville deltage i deres umoralske samtaler og adfærd. Senere begyndte det fordærvede miljø at gøre mig mindre følsom over for det onde. Jeg blev efterhånden mere tolerant over for det Jehova hader. En af mine lærere blev ved med at opfordre mig til at gøre min sangkarriere til min religion, og jeg lærte at være aggressiv på scenen og mene at jeg var alle andre overlegen. Alt dette gjorde mig meget betænkelig. Da jeg til sidst skulle aflægge en særlig sangprøve, bad jeg Jehova gøre det klart for mig hvilken livsvej jeg skulle vælge. Skønt jeg sang udmærket og var sikker på mig selv, var jeg ikke blandt dem der blev udvalgt. Jeg fandt senere ud af hvorfor. Resultatet var i al hemmelighed blevet afgjort længe inden prøven. Nu havde jeg et klart svar på min bøn og valgte at forlade operaverdenen og i stedet give privatundervisning i sang.“ Denne søster giftede sig senere med en ældste i den kristne menighed, og de arbejder nu begge loyalt for Rigets interesser.
10. Hvad kan vi slutte af Jesu ord i Johannes 3:19-21?
10 Jesus sagde: „Den som øver det der er slet, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret. Men den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ (Johannes 3:19-21) Hvilken velsignelse at arbejde i harmoni med Jehovas vilje! Men for at kunne gøre dette med et godt resultat må vi altid ransage vore gerninger i lyset af Guds ord. Det er aldrig for sent og vi bliver aldrig for gamle til at ændre vor livsform og tage imod indbydelsen til at tjene Jehova.
Vore dages „gode gerninger“
11. Hvilke „gode gerninger“ er mange optaget af at udføre, og hvorfor kan dette være frustrerende?
11 Tidens alvor bør også afspejle sig i vort arbejde. Mange oprigtige mennesker mener også vi lever i en alvorlig tid og engagerer sig derfor i „velgørende“ arbejde eller i en eller anden sags tjeneste. Men et sådant arbejde kan også være frustrerende. I England har CAFOD (Katolsk Fond for Oversøisk Udvikling) skrevet følgende om sin kampagne for nødhjælp til hungerramte: „For tre år siden . . . blev der indsamlet millioner af pund til nødhjælp. Tusinder af menneskeliv blev reddet. Nu er disse menneskers liv atter truet . . . Men hvorfor? Hvad var det der gik galt?“ CAFOD Journal forklarer videre at de langsigtede problemer aldrig blev løst og at „de ressourcer der har været så desperat brug for til sociale hjælpeprogrammer er blevet brugt i forbindelse med konflikten [borgerkrigen].“ Du har uden tvivl hørt lignende beklagelser fra andre nødhjælpsorganisationer.
12. Hvad er den eneste løsning på verdens problemer?
12 Hungersnød er et alvorligt problem. Men hvem er det der viser at vore dages hungerkatastrofer og krige er en opfyldelse af Jesu Kristi profeti om afslutningen på den nuværende tingenes ordning? (Mattæus 24:3, 7) Hvem har loyalt og vedvarende fremlagt vidnesbyrd om at disse begivenheder skal kædes sammen med den levende skildring af de fire ryttere i Åbenbaringens Bog, kapitel 6? Det har Jehovas Vidner gjort ved hjælp af Vagttårnet. Hvorfor? For at vise at det ikke står til mennesker at finde nogen varig løsning på disse problemer. Dermed være ikke sagt at kristne er ligeglade med verdens problemer — langtfra. De er medfølende og vil gøre hvad de kan for at lindre lidelse. Men de er realistiske og har indset at uden Guds indgriben vil verdens problemer aldrig blive løst. Fattigdommen og de øvrige problemer vil ikke blive fjernet så længe Satan får lov til at fortsætte som denne verdens hersker. — Markus 14:7; Johannes 12:31.
Det arbejde der har størst værdi
13. Hvilket arbejde er det vigtigste i dag, og hvem udfører det?
13 Det arbejde der haster mest i dag er forkyndelsen af den gode nyhed om at Jehova Guds rige inden længe vil erstatte alle verdens regeringer og yde den hjælp som gudfrygtige mennesker længes efter. (Daniel 2:44; Mattæus 24:14) Jesus Kristus gjorde forkyndelsen af det himmelske rige til det vigtigste i sit liv, skønt hans forkyndelse var begrænset til Palæstina. I dag foregår dette forkyndelsesarbejde i hele verden, akkurat som Jesus sagde at det ville. (Johannes 14:12; Apostelgerninger 1:8) At arbejde sammen med Gud i hans gerning, også selv om det kun er i det små, er en uvurderlig forret. Mænd og kvinder samt unge og gamle der tidligere aldrig havde drømt om at de skulle være forkyndere af den gode nyhed, fører i dag an i det evangeliseringsarbejde som Jehovas vidner har påtaget sig. I lighed med Noa og hans familie tager de loyalt del i Guds gerning som en optakt til afslutningen på denne tingenes ordning. Da de er bemyndiget af Jehova giver han dem også den styrke der er nødvendig. — Filipperne 4:13; Hebræerne 11:7.
14. Hvordan er forkyndelsen livreddende og samtidig en beskyttelse?
14 Det forkyndelsesarbejde Jehovas vidner udfører her i de sidste dage er livreddende for dem der lytter til og handler efter den gode nyhed de hører. (Romerne 10:11-15) Det er også en beskyttelse for forkynderne. Når vi oprigtigt interesserer os for at hjælpe folk der har store problemer, er vi mindre tilbøjelige til at lade os opsluge af bekymring over vore egne problemer. Vi indser at denne verden med dens dalende normer ønsker at vi skal rette os ind efter dens tankegang. Det at vi fylder vort sind med Guds tanker i forkyndelsesarbejdet er ikke blot trosstyrkende — det opbygger os også på anden måde. Som en forkynder har sagt: „Hvis jeg ikke forsøgte at forandre de mennesker jeg møder, kunne de forandre mig!“ — Jævnfør Andet Petersbrev 2:7-9.
Samarbejd med menigheden
15. Hvilket ansvar har vore dages kristne underhyrder, og hvordan bør menighedens mandlige medlemmer betragte det der siges i Første Timoteusbrev 3:1?
15 Når nye slutter sig til menigheden kommer de ind under den store Hyrdes, Jehova Guds, og den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, omsorg. (Salme 23:1; Johannes 10:11) Disse himmelske hyrder repræsenteres her på jorden af loyale underhyrder for hjorden, mænd som er udnævnt i menigheden. (1 Peter 5:2, 3) Det er en uvurderlig forret at varetage et sådant hverv her i de sidste dage. Hyrdernes arbejde er vigtigt og omfatter ikke blot deres gerning med at undervise i menigheden og føre an i forkyndelsen, men også i at beskytte hjorden mod åndelige vilddyr og mod at blive revet med af den uvejrsagtige atmosfære der præger den verden vi lever i. Der findes intet vigtigere arbejde som mandlige medlemmer af menigheden kunne tragte efter end det at tage sig af den voksende kristne menigheds åndelige velfærd. — 1 Timoteus 3:1; jævnfør Esajas 32:1, 2.
16. Hvordan supplerer kristne hyrder hinanden?
16 Lad os imidlertid aldrig glemme at disse hyrder har forskellige personligheder og kommer til kort ligesom den øvrige del af hjorden. Én udmærker sig måske på ét område, mens en anden har nogle gaver som gavner menigheden på en anden måde. I deres arbejde som kristne ældste supplerer de hinanden og styrker derved menigheden. (1 Korinther 12:4, 5) De ældste bør aldrig tillade at der sniger sig en konkurrenceånd ind iblandt dem. De arbejder sammen om at beskytte og fremme Rigets interesser, „idet de opløfter loyale hænder“ i bøn til Jehova og søger hans velsignelse og ledelse i alle deres overvejelser. — 1 Timoteus 2:8.
17. (a) Hvilken forpligtelse har vi? (b) Hvad må vi undgå hvis vi skal varetage vores forpligtelse på rette måde?
17 Nu hvor afslutningen på Satans herredømme nærmer sig, haster forkyndelsesarbejdet mere end nogen sinde. At kende sandheden i Jehova Guds ord og være hans vidner forpligter os til at udbrede den gode nyhed ved hver en lejlighed. Det arbejde vi har at udføre er mere end nok til at vi kan være travlt optaget lige til enden. Vi må aldrig lade os køre ud på et sidespor i et hedonistisk jag efter fornøjelser eller umoralitet, eller lade os blive tynget af materialisme. Lad os heller aldrig blive optaget af spekulative tanker eller stridigheder om ord der blot kan vise sig at være nytteløse og tidsrøvende. (2 Timoteus 2:14; Titus 1:10; 3:9) Da Jesu disciple spurgte ham: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ henledte han deres opmærksomhed på den vigtige opgave der lå foran dem, med ordene: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ Dette hverv skal også udføres i dag. — Apostelgerninger 1:6-8.
18. Hvorfor lønner det sig at samarbejde med Jehova?
18 At samarbejde med Jehova og forkynde sammen med hans verdensomspændende menighed i dag, medfører lykke og tilfredshed, og det giver livet mening. Det er et arbejde hvorigennem alle der elsker Jehova kan vise deres loyalitet og hengivenhed over for ham. Dette arbejde i dets mangfoldige afskygninger vil aldrig blive gentaget. Lad os derfor nu, med udsigten til evigt liv, loyalt fortsætte med at „yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“, til pris for ham og til frelse for os selv. — Hebræerne 12:28.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilket arbejde gav Jesus tilfredshed og glæde?
◻ Hvem modstår Jehovas arbejde, og hvorfor?
◻ Hvad ser man når man sammenligner de „gode gerninger“ der øves i verden, med forkyndelsen af den gode nyhed?
[Illustration på side 18]
Jesus befalede sine disciple at gå ud og forkynde