Hold dig nær til Jehova
„Vær vedholdende i bønnen.“ — ROMERNE 12:12.
1. Hvad er Jehovas vilje med hensyn til bøn, og hvilken opmuntring giver apostelen Paulus os desangående?
JEHOVA er ’den Gud der giver håb’. Han er den „som hører bøn“, og han lytter derfor til sine tjeneres anmodninger om hjælp til at få opfyldt det glædens håb han stiller dem i udsigt. (Romerne 15:13; Salme 65:2) Gennem sit ord, Bibelen, opmuntrer han alle sine tjenere til at henvende sig til ham når som helst de måtte ønske det. Han er der altid og vil gerne lytte til deres inderste tanker. Han opmuntrer dem til at være „vedholdende i bønnen“ og til at ’bede uophørligt’.a (Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Det er Jehovas vilje at alle kristne uophørligt vender sig til ham i bøn og udøser deres hjerte for ham gennem hans elskede søn, Jesus Kristus. — Johannes 14:6, 13, 14.
2, 3. (a) Hvorfor opfordrer Gud os til at være „vedholdende i bønnen“? (b) Hvorfor kan vi være forvissede om at Gud ønsker at vi skal bede?
2 Hvorfor giver Gud os denne tilskyndelse? Fordi tilværelsens pres og forpligtelser kan tynge os så meget at vi glemmer at bede. Eller vi kan få så mange problemer at vi ikke længere glæder os i håbet og måske holder op med at bede. I betragtning heraf har vi behov for påmindelser der opmuntrer os til at bede og søge meget nær til Jehova Gud, som kan give os håb og trøst.
3 Disciplen Jakob skrev: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Ja, trods vor ufuldkomne tilstand er Gud hverken for ophøjet eller for langt borte til at høre os. (Apostelgerninger 17:27) Han er heller ikke ligeglad med os eller uinteresseret i hvordan vi har det. Salmisten siger: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp.“ — Salme 34:15; 1 Peter 3:12.
4. Hvordan kan man illustrere hvorledes Jehova lytter til bøn?
4 Jehova opfordrer os til at bede. Vi kan sammenligne dette med en sammenkomst hvor nogle sidder og taler sammen. Du er også til stede og lytter til hvad der bliver sagt, uden selv at sige noget. Men så er der en der henvender sig til dig, nævner dit navn og begynder at tale til dig. Nu er din opmærksomhed vakt på en særlig måde. Sådan er Gud altid opmærksom på sine tjenere, uanset hvor de befinder sig. (2 Krønikebog 16:9; Ordsprogene 15:3) Han hører hvad vi siger, interesserer sig for os og ønsker at beskytte os. Men når vi påkalder Guds navn i bøn lytter han opmærksomt og samler sig på en særlig måde om det vi siger. Jehova er endog i stand til at opfange og forstå menneskers uudtalte bønner som fremsiges i hjertets og sindets skjulte dybder. Gud forsikrer os om at han vil komme nær til alle der oprigtigt påkalder hans navn og søger at holde sig nær til ham — Salme 145:18.
Gud besvarer vore bønner i overensstemmelse med sin hensigt
5. (a) Hvad viser formaningen om at vi skal være „vedholdende i bønnen“ angående vore bønner? (b) Hvordan besvarer Gud bønner?
5 Vejledningen om at vi skal være vedholdende i bønnen viser at Jehova måske til tider vil lade os bede om noget i et stykke tid før han besvarer vore bønner. Vi kan måske endda blive trætte af at bede om Guds gunst eller loyale hengivenhed, selv når vi føler at vi har hårdt brug for den og svaret lader vente på sig. Men Jehova Gud anmoder os indtrængende om ikke at give efter for sådanne tanker men blive ved med at bede. Vi bør fortsætte med at henvende os til ham med det der ligger os på sinde, i tillid til at han respekterer vore bønner og vil dække vore egentlige behov, hvilket måske ikke omfatter det vi selv havde regnet med. Jehova Gud afvejer uden tvivl vore anmodninger med sin hensigt. For eksempel vil andre måske blive berørt af det vi beder om. Man kunne sammenligne det med en dreng der beder sin fader om en cykel. Faderen ved at hvis han køber en cykel til ham, vil hans lillebror også gerne have en. Da han måske er for lille til at få en cykel, kan det være at faderen beslutter at han ikke vil købe cyklen lige nu. På samme måde vil vor himmelske Fader afgøre hvad der er bedst for os og for andre, samtidig med at han tager tiden og sin hensigt i betragtning. — Salme 84:8, 11; jævnfør Habakkuk 2:3.
6. Hvilken billedtale benyttede Jesus angående bøn, og hvad viser det når man er vedholdende med hensyn til bøn?
6 Det er værd at lægge mærke til den billedtale Jesus fremsatte for at vise sine disciple nødvendigheden af „altid at bede og ikke give op“. En enke der ikke kunne få sin ret, blev ved med at henvende sig til en dommer indtil hun til sidst fik sin ret. Jesus tilføjede: „Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret?“ (Lukas 18:1-7) Når vi er vedholdende i bønnen viser det vor tro og vor tillid til Jehova samt vor villighed til at holde os nær til ham idet vi overlader udfaldet til ham. — Hebræerne 11:6.
Hvordan nogle har holdt sig nær til Jehova
7. Hvordan kan vi efterligne Abels tro og holde os nær til Jehova?
7 Bibelen indeholder mange bønner der er blevet bedt af Guds tjenere. De blev „skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. (Romerne 15:4) Vi kan få vort håb styrket ved at betragte hvordan nogle har holdt sig nær til Jehova. Abel bragte Gud et acceptabelt offer, og skønt der ikke nævnes noget om at han bad, har han uden tvivl i bøn anmodet Jehova om at modtage offeret. I Hebræerbrevet 11:4 siges der: „Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte, ved hvilken tro han fik det vidnesbyrd at han var retfærdig.“ Abel kendte Guds løfte i Første Mosebog 3:15, men i forhold til det vi ved, var hans kundskab meget begrænset. Abel handlede imidlertid ud fra det han vidste. I dag er der også nogle som for nylig er blevet interesseret i sandheden om Gud og derfor ikke har megen kundskab. Men de beder og anvender deres kundskab på den bedst mulige måde ligesom Abel gjorde. De handler i tro.
8. Hvorfor kan vi være sikre på at Abraham holdt sig nær til Jehova, og hvilket spørgsmål afføder dette?
8 En anden af Guds trofaste tjenere var Abraham, der blev „fader til alle som tror“. (Romerne 4:11) I dag har vi mere end nogen sinde brug for en stærk tro, og vi må i lighed med Abraham bede i tro. I Første Mosebog 12:8 siges der at han ’byggede et alter for Jehova og påkaldte Jehovas navn’. Abraham kendte Guds navn og brugte det når han bad. Gang på gang bad han oprigtigt og ’påkaldte den evige Gud Jehovas navn’. (1 Mosebog 13:4; 21:33) Abraham påkaldte Gud i tro — den tro der gjorde ham berømt. (Hebræerne 11:17-19) Bønnen hjalp Abraham til at bevare glæden ved håbet om Riget. Er vi ligesom Abraham vedholdende i bønnen?
9. (a) Hvorfor er Davids bønner til stor gavn for Guds folk i dag? (b) Hvad vil der ske hvis vi beder ligesom David gjorde for at holde os nær til Jehova?
9 David er et andet godt eksempel på en der var vedholdende i bønnen, og hans salmer skildrer hvad bønner bør indeholde. Guds tjenere kan for eksempel med rette bede om frelse eller udfrielse, (3:7, 8; 60:5), vejledning (25:4, 5), beskyttelse (17:8), tilgivelse af synder (25:7, 11, 18) og et rent hjerte (51:10). Da David følte sig nedbøjet, bad han: „Få din tjeners sjæl til at fryde sig.“ (86:4) Vi kan også bede om at få glæde i hjertet, da vi ved at Jehova ønsker at vi skal glæde os i håbet. David holdt sig nær til Jehova og bad: „Min sjæl har fulgt tæt efter dig; i mig har din højre holdt fast.“ (63:8) Holder vi os nær til Jehova sådan som David gjorde? Hvis vi gør, vil han også holde os oppe.
10. Hvilke forkerte tanker gjorde salmisten Asaf sig på et tidspunkt, og hvad indså han til sidst?
10 Hvis vi skal holde os nær til Jehova, må vi undgå at misunde de onde deres ubekymrede og materialistiske livsførelse. På et tidspunkt følte salmisten Asaf at det var uden værdi at tjene Jehova eftersom de onde „er sorgløse for stedse“. Men han fandt ud af at hans ræsonnement var forkert og at de onde står „hvor der er glat“. Han indså at intet var bedre end at holde sig nær til Jehova, og han sagde til Gud i bøn: „Men jeg er til stadighed hos dig; du har grebet fat i min højre hånd. For, se! de der holder sig langt fra dig går til grunde. . . . Men for mig er det bedste at søge nær til Gud. Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt — for at forkynde alle dine gerninger.“ (Salme 73:12, 13, 18, 23, 27, 28) I stedet for at misunde de onde der er uden håb deres ubekymrede livsform, bør vi efterligne Asaf og holde os nær til Jehova.
11. Hvordan satte Daniel et godt eksempel med hensyn til at holde sig nær til Jehova, og hvordan kan vi efterligne ham?
11 Daniel var besluttet på at være vedholdende i bønnen til trods for at dette kunne medføre at han blev kastet i løvekulen, eftersom det var forbundet med restriktioner at bede. Men Jehova ’sendte sin engel og lukkede løvernes gab’ og udfriede Daniel. (Daniel 6:7-10, 22, 27) Daniel blev velsignet rigt for at være vedholdende i bønnen. Er vi også vedholdende i bønnen, især når vi møder modstand i forkyndelsen?
Jesus — vort forbillede
12. (a) Hvilket eksempel med hensyn til bøn satte Jesus ved begyndelsen af sin tjeneste, og hvordan kan dette gavne kristne? (b) Hvad viser Jesu mønsterbøn angående det at bede?
12 Lige fra begyndelsen af sin jordiske tjeneste benyttede Jesus sig af bønnen. Hans bedende indstilling da han blev døbt er et godt eksempel for dem der lader sig døbe i vor tid. (Lukas 3:21, 22) Man kan bede om Guds hjælp til at leve op til det dåben symboliserer. Jesus hjalp også andre til at vende sig til Jehova i bøn. Ved en lejlighed da Jesus var i færd med at bede, sagde en af hans disciple bagefter til ham: „Herre, lær os at bede.“ Jesus fremsatte derefter det der kan kaldes mønsterbønnen, hvori han viste at man bør prioritere Guds navn og hensigt højt. (Lukas 11:1-4) Vi bør bevare det rette perspektiv og den rette balance når vi beder, og ikke forsømme „de mere vigtige ting“. (Filipperne 1:9, 10) Til tider vil ens bønner naturligvis dreje sig om særlige behov eller specifikke problemer. Kristne kan ligesom Jesus søge Gud i bøn for at få styrke til at klare visse opgaver eller udholde prøvelser eller farer. (Mattæus 26:36-44) I ens personlige bønner kan man stort set komme ind på ethvert af livets områder.
13. Hvordan viste Jesus vigtigheden af at bede for andre?
13 Ved sit gode eksempel viste Jesus hvor vigtigt det er at bede for andre. Han vidste at hans disciple ville blive hadet og forfulgt sådan som han blev det. (Johannes 15:18-20; 1 Peter 5:9) Han bad derfor Gud om at „våge over dem på grund af den onde“. (Johannes 17:9, 11, 15, 20) Og da han vidste hvilke prøvelser Peter ville komme ud for, sagde han til ham: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte.“ (Lukas 22:32) Det vil også være godt at vi vedholdende beder for vore brødre og ikke blot har øje for vore egne problemer og interesser! — Filipperne 2:4; Kolossenserne 1:9, 10.
14. Hvordan ved vi at Jesus holdt sig nær til Jehova under hele sin jordiske tjeneste, og hvordan kan vi efterligne ham?
14 Gennem hele sin tjeneste var Jesus vedholdende i bønnen og holdt sig meget nær til Jehova. (Hebræerne 5:7-10) I Apostelgerninger 2:25-28 citerer apostelen Peter Salme 16:8 og anvender dette skriftsted på Herren Jesus Kristus: „David siger nemlig med henblik på ham: ’Jeg havde bestandig Jehova for øje, for han er ved min højre hånd så jeg aldrig skal rokkes.’“ Vi kan gøre det samme. Vi kan bede Gud om at være os nær, og vi kan vise at vi stoler på Jehova ved at vi i tankerne bestandig har ham for øje. (Jævnfør Salme 110:5; Esajas 41:10, 13.) Dette vil hjælpe os til at undgå mange problemer, for Jehova vil støtte os så vi aldrig vakler.
15. (a) I hvilken forbindelse bør vi især være vedholdende i bønnen? (b) Hvad bør vi være opmærksomme på angående vor taknemmelighed?
15 Lad os heller ikke glemme at sige Jehova tak for al hans godhed mod os, hans „overvældende og ufortjente godhed“ der omfatter det at han har givet sin søn som et genløsningsoffer for vore synder. (2 Korinther 9:14, 15; Markus 10:45; Johannes 3:16; Romerne 8:32; 1 Johannes 4:9, 10) Lad os altid ’i vor Herres Jesu Kristi navn takke vor Gud og Fader for alt’. (Efeserne 5:19, 20; Kolossenserne 4:2; 1 Thessaloniker 5:18) Vi må passe på at vor taknemmelighed ikke kølnes, hvilket kan ske hvis vi bliver alt for optaget af vore egne problemer eller kun tænker på det vi ikke har.
Kast dine byrder på Jehova
16. Hvad bør vi gøre når noget foruroliger os?
16 Vor vedholdenhed i bønnen viser noget om vor hengivenhed. Det har en god virkning på os at bede til Gud, hvilket vi allerede erfarer før han besvarer vor bøn. Hvis noget foruroliger os kan vi holde os nær til Jehova ved at følge vejledningen: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ (Salme 55:22) Ved at kaste alle vore byrder — vore bekymringer og skuffelser, det vi frygter og så videre — på Gud, og sætte hele vor lid til ham, vil vi få fred i sindet, „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:4, 7; Salme 68:19; Markus 11:24; 1 Peter 5:7.
17. Hvordan kan vi opnå Guds fred?
17 Kommer denne fred fra Gud øjeblikkelig? Vi erfarer måske en vis virkning med det samme, men også her gælder Jesu ord om det at bede om hellig ånd: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Lukas 11:9-13) Eftersom den hellige ånd er det middel der skal til for at vi kan fjerne al bekymring fra vort sind, må vi blive ved med at bede om at få Guds fred og hans hjælp til at bære vore byrder. Vi kan være forvissede om at hvis vi er vedholdende i bønnen vil vi opnå fred i sindet.
18. Hvad gør Jehova for os når vi ikke rigtig ved hvad vi skal bede om i en bestemt situation?
18 Men hvad nu hvis vi ikke rigtig ved hvad vi skal bede om? Vi kan ikke altid give udtryk for det vi føler da vi ikke altid selv helt forstår vores situation, eller vi er måske i vildrede med hvad vi skal sige til Jehova. Det er her den hellige ånd kan gå i forbøn for os. Paulus skrev: „For hvad vi skal bede om i forhold til hvad der er fornødent, ved vi ikke, men ånden selv går i forbøn for os med uudtalte suk.“ (Romerne 8:26) Hvordan det? Jo, Guds ord indeholder inspirerede profetier og bønner der passer på vores situation, og Jehova lader så at sige disse gælde os. Han anerkender dem som det vi ville have bedt om hvis blot vi vidste hvordan, og han opfylder dem i overensstemmelse hermed.
Bønner og et håb der vil vare ved
19. Hvorfor vil håbet og bønnens privilegium aldrig ophøre?
19 Der vil blive bedt bønner til vor himmelske Fader i al evighed, og de vil især udtrykke taknemmelighed for den nye verden og alle dens velsignelser. (Esajas 65:24; Åbenbaringen 21:5) Vi vil også fortsat kunne glæde os i håbet, for håbet vil eksistere for evigt i en eller anden form. (Jævnfør Første Korintherbrev 13:13.) Vi vil ikke kunne forestille os hvilke nye ting Jehova vil frembringe når den hviledag han har pålagt sig selv med hensyn til jorden er forbi. (1 Mosebog 2:2, 3) I al evighed vil han have kærlige overraskelser i vente til sit folk, og fremtiden rummer storslåede ting i forbindelse med at gøre hans vilje.
20. Hvad bør vi være besluttede på, og hvorfor?
20 Med et sådant spændende håb foran os, måtte vi da alle holde os nær til Jehova ved at være vedholdende i bønnen. Måtte vi aldrig høre op med at takke vor himmelske Fader for alt hvad han har gjort for os. Når tiden er inde vil vi kunne glæde os over at se vore forventninger blive til virkelighed — og det i en grad der langt overgår vor fatteevne, for Jehova „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Efeserne 3:20) Lad os derfor i al evighed prise og ære og takke Jehova vor Gud, den „som hører bøn“!
[Fodnote]
a Ifølge Webster’s New Dictionary of Synonyms omtales vedholdenhed næsten altid som „en beundringsværdig egenskab; den indebærer at man ikke lader sig slå ud af nederlag, tvivl eller vanskeligheder, men urokkeligt og vedblivende stræber efter at nå et mål eller gennemføre et forehavende“.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor må vi være vedholdende i bønnen?
◻ Hvad lærer vi om bøn af Guds tjenere fra førkristen tid?
◻ Hvad lærer det eksempel Jesus satte os om bøn?
◻ Hvordan kan vi kaste alle vore byrder på Jehova, og hvad vil det resultere i?
[Illustration på side 17]
Daniel var vedholdende i bønnen trods truslen om at blive kastet i løvekulen