Hvordan bedømmes vi af Gud?
VI ØNSKER alle at blive positivt bedømt af andre. Men for en kristen er det langt mere ønskværdigt at opnå Guds gunst. Der siges i Salme 84:11 om Jehova Gud: „Gunst og herlighed skænker han. Jehova forholder ikke dem der vandrer uangribeligt, noget godt.“ Ved Jesu fødsel brød englene ud i et glædesråb og lovede „fred blandt mennesker der har Guds velvilje [Gunst, Schindler]“. — Lukas 2:14.
Men hvem er det Gud begunstiger? Følger Gud de samme normer som mennesker? Nej, ifølge det der blev nævnt i foregående artikel er det naturligvis ikke de normer Gud følger. Eftersom kristne faktisk bliver formanet til at ’blive Guds efterlignere’, må vi hver især spørge: Bedømmer jeg andre sådan som Gud gør det, eller er jeg tilbøjelig til at følge verdens normer i min bedømmelse af andre mennesker? (Efeserne 5:1) Vi må sørge for at se tingene under Jehovas synsvinkel hvis vi skal opnå hans gunst og billigelse.
Guds højere normer
Gud er ikke partisk, sagde apostelen Peter, „men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. Apostelen Paulus bekræfter endvidere at Gud ’ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker’. (Apostelgerninger 10:34, 35; 17:26) Det er derfor kun fornuftigt at slutte at alle mennesker er lige i Guds øjne, uanset hvordan de ser ud. Når Gud ser sådan på det, vil det ikke være rigtigt af en kristen at bedømme andre negativt bare fordi de kommer fra en bestemt egn, har en bestemt hudfarve eller tilhører en anden race. Man bør derimod følge Jesu Kristi eksempel. Han var upartisk — det indrømmede endda fjenderne. — Mattæus 22:16.
Udtrykket „overfladisk“ bruges til tider til at beskrive noget der ikke stikker ret dybt eller som er uden betydning. Sådan forholder det sig med et menneskes hudfarve — den går kun til skindet. Hudfarven afspejler på ingen måde et menneskes personlighed eller egenskaber. Når vi skal vælge hvilke mennesker vi vil hilse på og eventuelt komme sammen med under mere private former, burde vi bestemt ikke vælge efter hudfarven. Husk at den unge pige som gav inspiration til nogle af de smukkeste og mest romantiske digte der nogen sinde er skrevet, sagde om sig selv: „Jeg er sort, men yndig . . . Jeg er sortlødet, fordi solen har fået øje på mig.“ (Højsangen 1:5, 6) Hverken race eller farve danner et realistisk grundlag for at man kan bedømme hvem man vil omgås. Det er langt vigtigere at man frygter Gud og handler retfærdigt.
Hvordan ser Gud på materiel velstand? Den som Gud elsker højest og viser den største gunst, er hans søn, Jesus Kristus. Alligevel havde Jesus da han var på jorden ’ikke noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. (Mattæus 8:20) Han havde ikke nogen jordbesiddelser, huse, marker, frugttræer eller dyr. Og dog viste Jehova ham ære og ophøjede ham til en stilling der, ud over Guds egen, er hævet over enhver anden i universet. — Filipperne 2:9.
Jesus Kristus opnåede Guds gunst fordi han var rig, ikke på materielle besiddelser, men på gode gerninger. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:17, 18.) Han formanede sine disciple: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:19, 20) Kristne vil derfor ikke kun interessere sig for dem der er rige på denne verdens gods; de vil ikke lade materielle besiddelser bestemme deres handlemåde over for andre. Nej, de vil søge selskab med dem der er rige hos Gud uanset om disse er materielt rige eller kun har lidt. Glem aldrig at ’Gud har valgt dem som er fattige hvad verden angår, til at være rige i tro og arvinger til riget’. (Jakob 2:5) Hvis man bliver ved med at se tingene som Gud ser dem, vil man aldrig ligge under for den almindelige praksis at favorisere eller tækkes de materielt rige.
Hvad angår uddannelse viser Bibelen tydeligt at Gud råder os til at søge kundskab og visdom; dét gjorde Jesus — og han regnes for den største lærer der nogen sinde har gået på jorden. (Ordsprogene 4:7; Mattæus 7:29; Johannes 7:46) Men det er ikke verdslig visdom eller uddannelse man vinder Guds gunst med. Tværtimod siger Paulus at „ikke mange vise efter kødet blev kaldet, . . . men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme“. — 1 Korinther 1:26, 27.
Gud viser sin gunst over for dem der er veluddannede, ikke i denne verdens visdom der erhverves på højere læreanstalter, men i sandhedens ’rene sprog’ der findes i hans ord, Bibelen. (Zefanias 3:9) I dag oplærer Jehova faktisk selv sit folk — det gør han ved hjælp af et undervisningsprogram der når ud til jordens fjerneste egne. Esajas forudsagde at folk fra alle nationer ville reagere på det ved at sige: „Lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ I stedet for at glorificere verdslig uddannelse vil kristne derfor søge sammen med dem der ved deres gerninger og ord har bevist at de er „oplært af Jehova“. Ved at gøre dét vil de få del i den ’store fred’ som Jehova skænker. — Esajas 2:3; 54:13.
Det er muligt at opnå Guds gunst
Guds normer for gunstbevisning er meget forskellig fra menneskers. Ikke desto mindre må vi bestræbe os for at blive ført ad hans veje hvis vi ønsker at blive bedømt positivt af Gud. Det betyder at vi må lære at se andre med Guds øjne og ikke på grundlag af menneskelige normer, påvirket af selviskhed og fordomme. Hvordan kan vi gøre det?
Jehova ransager et menneskes hjerte og begunstiger dem der udviser egenskaber som kærlighed, godhed, venlighed og langmodighed. Vi burde gøre det samme. (1 Samuel 16:7; Galaterne 5:22, 23) Vi bør kigge efter personligheden, så godt vi nu kan som mennesker, og ikke efter hans hudfarve eller etniske baggrund. I stedet for at søge sammen med dem der er materielt rige bør vi have Guds syn på velstand og stræbe efter „at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre“. (1 Timoteus 6:18) For at opnå Guds gunst må vi fortsætte med at søge nøjagtig kundskab om Gud og hans søn, Jesus Kristus, og dygtiggøre os i sandhedens rene sprog. (Johannes 17:3, 17) Når vi gør det, vil vi være blandt dem der opnår Guds gunst.