Rigdom kan sætte din tro på prøve

RIGDOM kan sætte et retskaffent menneskes tro på prøve. Den som jager efter materiel rigdom risikerer at miste troen. (1 Timoteus 6:9, 10) Men der er også en anden måde hvorpå rigdom kan blive en snublesten. Hvis den retfærdige gennemgår lidelser og samtidig er vidne til at mange uretfærdige har velstand, kan han blive fristet til at forkaste Guds anvisninger. Ja, dette har endog fået nogle af Jehovas tjenere til at betvivle værdien af at leve retskaffent!

Dette skete for den levitiske musiker Asaf på kong Davids tid. Asaf komponerede salmer der blev benyttet i den offentlige tilbedelse. Sammen med Heman og Jedutun profeterede han og priste og takkede Jehova Gud til musikledsagelse. (1 Krønikebog 25:1; 2 Krønikebog 29:30) Så privilegeret Asaf end var, viser Salme 73 at de ugudeliges velstand satte hans tro på en hård prøve.

Asafs farlige tankegang

„Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet. Men mine fødder var næsten bøjet af fra vejen; mine skridt var nær ved at glide.“ (Salme 73:1, 2) Med disse ord anerkendte Asaf at Jehova var god mod Israel, især mod de israelitter der var „rene af hjertet“, eftersom de ønskede at vise Gud udelt hengivenhed og være med til at ophøje hans hellige navn. Hvis vi har samme indstilling vil vi velsigne Jehova ved at tale godt om ham, også selv om vi for eksempel har svært ved at forstå hvorfor lykken tilsmiler de ugudelige. — Salme 145:1, 2.

Asaf kendte Jehovas godhed, men alligevel var hans fødder næsten bøjet af fra retfærdighedens vej. Det var som om de under et udmattende maratonløb gled på en glat strækning. Hvorfor var hans tro blevet så svækket? Han svarede: „Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred. For de har ingen kvaler som fører til deres død; og deres vom er tyk. De har ikke det dødelige menneskes elendige kår, og de rammes ikke som andre mennesker.“ — Salme 73:3-5.

De uretfærdiges materielle rigdom gjorde Asaf misundelig. De levede tilsyneladende en fredelig tilværelse skønt de erhvervede sig rigdom på uretmæssig vis. (Jævnfør Salme 37:1.) Trods deres onde gerninger virkede de trygge. Deres liv syntes at ende uden kvaler. Nogle af dem døde fredeligt og i selvsikkerhed, uden at have følt noget åndeligt behov. (Mattæus 5:3) Derimod er der nogle af Guds tjenere som lider af smertefulde sygdomme eller som må dø; men Gud opretholder dem der lider, og de har det vidunderlige opstandelseshåb. — Salme 43:1-3; Johannes 5:28, 29.

Mange ugudelige har ingen helbredsproblemer der hindrer dem i at nyde bordets glæder. „Deres vom er tyk,“ de har struttende maver. Desuden kender de ikke „det dødelige menneskes elendige kår“, for de behøver i modsætning til de fleste ikke at slide i det for at få til dagen og vejen. Asaf konkluderede at de ugudelige ’ikke rammes som andre mennesker’. Især undgår de sådanne prøvelser som rammer Guds tjenere fordi disse adlyder Jehovas retfærdige normer i Satans onde verden. — 1 Johannes 5:19.

De ugudeliges fremgang fik Asaf til videre at skrive: „Derfor er hovmod deres halssmykke; vold indhyller dem som en klædning. Deres øje vælter ud af bare fedme; de går videre end hjertets fantasier. De spotter og taler ondt; om udbytning taler de hovent. I himmelen har de sat deres mund; og deres tunge vandrer om på jorden.“ — Salme 73:6-9.

De ugudelige bærer hovmod som et „halssmykke“, og deres voldshandlinger er så talrige at de så at sige klæder sig i dem. De er opsat på at få deres vilje og tyranniserer derfor andre. De ugudeliges øjne er ikke indsunkne af underernæring, men „vælter ud af bare fedme“, ja, står ud af hovedet på dem af ren og skær vellevned. (Ordsprogene 23:20) Deres intriger lykkes så godt at det endog ’overgår deres hjertes fantasier’. De taler „hovent“ om deres bedrag. De har endog ’sat deres mund i himmelen, og deres tunge vandrer om på jorden’! Respektløse over for alle i himmelen og på jorden spotter de Gud og taler ondt om deres medmennesker.

Tilsyneladende var Asaf ikke ene om at blive negativt påvirket af det der gik for sig. Han sagde: „Derfor fører [Gud] sit folk tilbage hertil, og vand i fuldt mål tømmes ud til dem. Og de siger: ’Hvordan skulle Gud kunne vide noget? Og findes der kundskab hos den Højeste?’“ (Salme 73:10, 11) Den hebraiske tekst skal måske forstås sådan at de ugudeliges fremgang får nogle blandt Guds folk til at opdyrke samme urette holdning som de lovløse og sige: ’Gud ved ikke hvad der foregår og vil ikke gribe ind mod lovløsheden.’ At se onde mennesker tilsyneladende ustraffet øve lovløshed, kan også føles som at drikke en bitter drik, noget der får de retskafne til at spørge: ’Hvordan kan Gud tolerere dette? Ser han ikke hvad der sker?’

Asaf sammenlignede sine kår med de ugudeliges og sagde: „Se! Dette er de ugudelige, som er sorgløse for stedse. De øger deres forråd. Ja, det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld. Og jeg ramtes dagen lang og fik min retledning morgen efter morgen.“ (Salme 73:12-14) Asaf følte det nytteløst at leve et retskaffent liv. Det gik de ugudelige godt; de ’øgede deres forråd’, sikkert ved bedrageri. Tilsyneladende slap de ustraffet fra selv de værste ugerninger, mens Asaf blev ’ramt dagen lang’ — fra han vågnede til han gik til ro. Han følte det som om Jehova retledte ham hver morgen. Asaf fandt dette uretfærdigt, og det var en prøve på hans tro.

Asaf kommer til fornuft

Asaf erkendte til sidst at hans tankegang var fordrejet, og skrev: „Hvis jeg havde sagt: ’Jeg vil udtale mig således,’ se! dine sønners generation havde jeg da forrådt. Nu ville jeg tænke efter for at få kundskab om dette; det var et problem for mig, indtil jeg gik ind i Guds storslåede helligdom. Jeg ville udgrunde deres fremtid. Ja, du sætter dem hvor der er glat. Du lader dem synke i ruiner. Hvilken forfærdelse de dog er blevet til — som på et øjeblik! Det er ude med dem! Deres endeligt kommer med pludselige rædsler! Som en drøm når man vågner, Jehova, vil du, når du rejser dig, ringeagte billedet af dem.“ — Salme 73:15-20.

Det var godt at Asaf ikke gav sin klage luft, for hvis han højlydt havde sagt at det ikke nyttede at tjene Jehova, kunne det have taget modet fra hans familie af tilbedere eller have undergravet deres tro. Det var langt forstandigere at forholde sig tavs og gøre som han gjorde. For at finde ud af hvorfor de ugudelige lader til at slippe godt fra deres urette adfærd mens de retskafne lider, gik han til Guds helligdom. Her var Asaf omgivet af Jehovas tilbedere og kunne meditere uforstyrret, og her kom han til fornuft. Hvis vi ikke forstår at noget bestemt får lov at ske, bør vi også søge svar på vore spørgsmål ved at komme sammen med Guds folk i stedet for at isolere os. — Ordsprogene 18:1.

Det gik op for Asaf at Gud havde ’sat de ugudelige hvor der er glat’. Eftersom deres tilværelse drejer sig om materielle ting, risikerer de pludselig at miste alt. Om ikke andet vil døden indhente dem i en høj alder, og deres uhæderligt tjente midler vil ikke kunne forlænge livet for dem. (Salme 49:6-12) Deres rigdom vil være som en flygtig drøm! Måske vil retfærdigheden endda indhente dem før alderdommen, og de vil høste som de har sået. (Galaterne 6:7) Da de har vendt ryggen til den eneste der kan hjælpe dem, står de rådvilde og er berøvet alt håb. Når Jehova griber ind mod dem, vil han se med foragt på „billedet af dem“, på deres pragt og deres position.

Pas på hvordan du reagerer

Asaf havde ikke reageret rigtigt på det han oplevede, og han indrømmede: „For mit hjerte forbitredes, og i mine nyrer følte jeg skarp smerte, og jeg var dum og havde ingen kundskab; som dyrene var jeg blevet for dig. Men jeg er til stadighed hos dig; du har grebet fat i min højre hånd. Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ — Salme 73:21-24.

At lade tankerne kredse om de ugudeliges materielle rigdom og de retskafnes lidelser kan forbitre én. Inderst inde — i nyrerne — voldte Asafs foruroligelse over dette ham skarp smerte. For Jehova var han blevet som et dumt dyr der reagerede instinktivt på sanseindtryk. Men Asaf ’var til stadighed hos Gud, som havde grebet fat i hans højre hånd’. Hvis vi tænker forkert men ligesom Asaf søger Jehovas vejledning, vil han tage os ved hånden for at støtte og føre os. (Jævnfør Jeremias 10:23.) Kun ved at følge hans råd kan vi blive ført til en lykkelig fremtid. Måske bliver vi ydmyget en tid, men Jehova vil vende udviklingen og ’hente os til herlighed’ eller ære.

Asaf anerkendte at man må stole på Jehova og tilføjede: „Hvem har jeg ellers i himmelen? Og bortset fra dig har jeg ikke behag i noget på jorden. Svigter min krop og mit hjerte — Gud er mit hjertes klippe og min andel for stedse. For, se! de der holder sig langt fra dig går til grunde. Du vil bringe enhver til tavshed som utugtigt forlader dig. Men for mig er det bedste at søge nær til Gud. Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt — for at forkynde alle dine gerninger.“ — Salme 73:25-28.

Ligesom Asaf kan vi kun søge sand tryghed og trøst hos Jehova. (2 Korinther 1:3, 4) Lad os ikke begære nogens jordiske rigdomme, men tjene Gud og samle os værdier i himmelen. (Mattæus 6:19, 20) At have en godkendt stilling hos Jehova bør være det vi har størst behag i. Selv hvis vi får problemer med vor krop og vort hjerte, vil han styrke os og gøre os urokkelige i hjertet, så vi ikke mister håbet og modet når vi bliver prøvet. Et nært forhold til Jehova er af uvurderlig værdi. At give afkald på det, ville betyde undergang for os sammen med alle der forlader ham. Lad os derfor ligesom Asaf søge nær til Gud og kaste al vor bekymring på ham. (1 Peter 5:6, 7) Det er sundt for os i åndelig henseende, og det bevæger os til at fortælle andre om Jehovas underfulde gerninger.

Forbliv loyal mod Jehova

Asaf var bekymret fordi han så at de ugudelige havde fremgang i hans hjemland, Israel. Mellem Jehovas loyale tjenere færdedes der „ugudelige“ som pralede, var hovmodige og voldelige; de spottede og bedrog andre og troede ikke at Gud vidste hvad de gav sig af med. (Salme 73:1-11) Dette er en stærk advarsel! For at behage Jehova Gud må vi undgå stolthed, vold, spot og uærlighed. Lad alle os der ligesom Asaf tjener Jehova ’gå ind i Guds storslåede helligdom’ ved regelmæssigt at komme sammen med hans loyale tilbedere. Ja, lad alle der elsker Jehova „søge nær til Gud“ og stole på at han holder dem oppe når de lider ondt, uanset hvad andre siger eller gør. — Salme 73:12-28; 3 Johannes 1-10.

De ugudeliges materielle velstand kan ganske vist være en prøve på vor tro, ligesom den var for Asaf. Men vi kan udholde denne prøvelse hvis vi gør tjenesten for Jehova til det vigtigste i vor tilværelse. Vi vil blive belønnet for dette, ’for Gud er ikke uretfærdig så han glemmer vort arbejde og den kærlighed vi viser mod hans navn’. (Hebræerne 6:10) Vore prøvelser vil være ’kortvarige og lette’ i sammenligning med belønningen. (2 Korinther 4:17) Selv 70 eller 80 års lidelse er som et åndepust, en hvisken der kommer over vore læber, sammenlignet med det evige liv i lykke som Jehova lover sine loyale tjenere. — Salme 90:9, 10.

Måtte vi aldrig lade det at uretfærdige mennesker har velstand mens vi lider for retfærdighedens skyld, afholde os fra at vise den tro som er en frugt af Guds hellige ånd. (Galaterne 5:22, 23; 1 Peter 3:13, 14) Det ville glæde Satan hvis vi efterlignede de ugudelige, som tit er blevet rige ved skruppelløse metoder. Lad os i stedet ære Jehovas navn ved at modstå enhver fristelse til at fravige hans retfærdige normer. (Zefanias 2:3) Lad os ikke blive foruroligede over de ugudeliges fremgang, for de kan allerhøjst opnå materiel rigdom. Og hvor stor værdi har den? Den tåler ingen sammenligning med den åndelige rigdom som de der sætter deres lid til den suveræne Herre Jehova opnår.