Rigets forkyndere virker overalt på jorden
„I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ — APOSTELGERNINGER 1:8.
1. Hvilket budskab fortalte Jesus at hans disciple ville forkynde i vor tid?
DA JESUS beskrev den gerning Jehova havde sendt ham til jorden for at udføre, sagde han: „Jeg må nødvendigvis . . . forkynde den gode nyhed om Guds rige.“ (Lukas 4:43) Og da han talte om det arbejde hans disciple ville udføre på jorden når han vendte tilbage i Rigets magt, sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.
2. (a) Hvorfor er det vigtigt at budskabet om Guds rige får stor udbredelse? (b) Hvilket spørgsmål bør vi alle stille os selv?
2 Hvorfor er nyheden om Guds rige så vigtig? Hvorfor skal den have så stor udbredelse? Fordi der er tale om det messianske rige der vil hævde Jehovas universelle suverænitet. (1 Korinther 15:24-28) Ved dette rige vil Jehova eksekvere dommen over den nuværende sataniske tingenes ordning og indfri sit løfte om at velsigne alle jordens slægter. (1 Mosebog 22:17, 18; Daniel 2:44) Ved at lade sine vidner forkynde om Riget har Jehova fundet frem til dem som han ønskede at salve til at være sin søns medarvinger. Desuden udvirker forkyndelsen af Riget i vor tid at der sker en adskillelse. (Mattæus 25:31-33) Jehova ønsker at folk af alle nationer skal kende hans hensigt og at de skal have mulighed for at vælge livet som undersåtter under hans rige. (Johannes 3:16; Apostelgerninger 13:47) Har du en fuld andel i at forkynde om dette rige?
Forventning om udløbet af hedningernes tider
3. (a) Hvilket emne holdt C. T. Russell meget passende foredrag over da han rejste ud for at danne bibelstudiegrupper? (b) Hvad erkendte bibelstudenterne med hensyn til den plads Guds rige burde have i deres liv?
3 I 1880 tog Charles Taze Russell, Vagttårnets første redaktør, på en rejse gennem den nordøstlige del af De Forenede Stater for at opmuntre læserne af bladet til at danne bibelstudiegrupper. Samtidig holdt han foredrag over emnet „De ting som hører Guds rige til“. Som det fremgår af nogle af de første numre af Vagt-Taarnet, erkendte bibelstudenterne (som Jehovas vidner dengang blev kaldt) at de, for at være værdige til at få del i Guds rige, måtte sætte Rigets interesser først og villigt bruge deres liv, deres evner og deres midler i dets tjeneste. Alt andet måtte komme i anden række. (Mattæus 13:44-46) Det var deres ansvar at forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre. (Esajas 61:1, 2) I hvilken udstrækning gjorde de det før hedningernes tider udløb i 1914?
4. I hvilket omfang uddelte den lille gruppe bibelstudenter bibelske publikationer før 1914?
4 Fra 1870’erne og frem til 1914 var der relativt få bibelstudenter. I 1914 deltog kun omkring 5100 i den offentlige forkyndelse. Men det var et imponerende vidnesbyrd der blev aflagt! I 1881, blot to år efter at Vagttårnet var begyndt at udkomme på engelsk, begyndte brødrene at uddele den 162 sider store brochure Food for Thinking Christians (Føde for tænkende kristne). I løbet af få måneder spredte de 1.200.000 eksemplarer. Efter få år blev der årligt uddelt i millionvis af traktater og brochurer på mange sprog.
5. Hvem var kolportørerne, og hvilken ånd lagde de for dagen?
5 I 1881 begyndte også kolportørtjenesten. Kolportørerne var forløberne for vore dages pionerer (heltidsforkyndere). Nogle af kolportørerne forkyndte i så at sige alle egne af det land de boede i, selv om de kun kunne komme rundt til fods eller på cykel. Andre drog ud til fremmede lande og var de første der forkyndte den gode nyhed i for eksempel Finland, Barbados og Burma (det nuværende Myanmar). De var besjælede af samme missionsiver som Jesus Kristus og hans apostle. — Lukas 4:43; Romerne 15:23-25.
6. (a) Hvor meget rejste broder Russell for at udbrede Bibelens budskab? (b) Hvad andet blev der gjort for at forkynde den gode nyhed i fremmede distrikter før udløbet af hedningernes tider?
6 Broder Russell rejste også selv meget for at gøre sandheden kendt. Han var gentagne gange i Canada; han holdt foredrag i Panama, på Jamaica og på Cuba; han var i Europa en halv snes gange, og han rejste endda jorden rundt på en forkyndelsesrejse. Han sendte også andre ud for at påbegynde og lede forkyndelsen i fremmede lande. Adolf Weber blev for eksempel sendt til Europa i midten af 1890’erne. Han boede i Schweiz men forkyndte også i Frankrig, Italien, Tyskland og Belgien. E. J. Coward blev sendt til De Caraibiske Øer. Robert Hollister fik tildelt distrikt i Østen i 1912. Her blev der udarbejdet særlige traktater på ti sprog, og millioner af dem blev spredt i Indien, Kina, Japan og Korea af indfødte. Hvis du havde levet dengang, ville du så have gjort en særlig indsats for at folk der hvor du boede og andre steder kunne lære den gode nyhed at kende?
7. (a) Hvordan blev aviserne brugt til at intensivere forkyndelsen? (b) Hvad var Skabelsens Fotodrama, og hvor mange så det i løbet af et år?
7 Da hedningernes tider nærmede sig deres afslutning bragte aviserne nogle af broder Russells prædikener. De betonede ikke først og fremmest 1914 men snarere Guds hensigter og at de med sikkerhed ville blive gennemført. På et tidspunkt blev disse prædikener regelmæssigt bragt af ikke mindre end 2000 aviser, med en samlet læserskare på 15.000.000. I 1914 begyndte Selskabet at vise Skabelsens Fotodrama. I fire totimers forestillinger lærte man om Bibelens budskab fra skabelsen og frem til tusindårsriget. Inden for blot ét år blev Skabelsens Fotodrama set af over ni millioner mennesker i Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand.
8. I hvor mange lande havde bibelstudenterne i 1914 forkyndt den gode nyhed?
8 Ifølge de foreliggende oplysninger havde de nidkære forkyndere i slutningen af 1914 spredt budskabet om Guds rige til 68 lande.a Men det var kun begyndelsen!
Guds oprettede rige forkyndes nidkært
9. Hvordan fik forkyndelsesarbejdet et særligt skub fremad ved stævnerne i Cedar Point?
9 Da bibelstudenterne i 1919 samledes til et stævne i Cedar Point, Ohio, erklærede Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford: ’Det var og er vor opgave at forkynde det herlige, kommende Messiasrige.’ Ved det andet stævne i Cedar Point, i 1922, pegede broder Rutherford på at ’Herlighedens Konge’ ved hedningetidernes udløb i 1914 ’havde taget sin store magt og var begyndt at herske’. Dernæst gjorde han helt klart for sine tilhørere hvad det drejede sig om: „Tror I, at Herlighedens Konge har begyndt sin Regering? Saa tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! . . . Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere.“
10, 11. Hvordan blev der gjort effektivt brug af radioen, højttalervogne og plakater for at gøre folk bekendt med sandheden om Guds rige?
10 Nu er der gået over 70 år siden disse stævner blev holdt i Cedar Point — og næsten 80 år siden Jehova begyndte at lade sin suverænitet komme til udtryk gennem sin søns messianske herredømme. I hvilket omfang har Jehovas vidner udført det arbejde de pålægges i Guds ord? Hvilken andel har du i dette arbejde?
11 I begyndelsen af 1920’erne blev et nyt redskab tilgængeligt som kunne bruges i arbejdet med at gøre Rigets budskab kendt vidt og bredt. Det var radioen. I 1930’erne blev stævneforedrag om Riget som verdens håb udsendt i hele verden ved hjælp af sammenkoblede radiostationer og telefonlinjer. Højttalerbiler blev brugt til at afspille bibelske foredrag på offentlige steder. I 1936 begyndte vore brødre i Glasgow i Skotland at gå med sandwichplakater gennem forretningskvarterer for at avertere offentlige foredrag. Alle disse metoder hjalp de relativt få forkyndere til at gøre budskabet kendt for mange mennesker.
12. Hvad er ifølge Bibelen en af de mest virkningsfulde måder at forkynde på?
12 Som Bibelen tydeligt viser har vi som kristne hver især det ansvar at forkynde. Vi kan ikke lade avisartikler eller radioudsendelser tale for os. Tusinder af loyale kristne — mænd, kvinder og unge — har påtaget sig dette ansvar. Som følge heraf er hus-til-hus-forkyndelsen blevet et kendetegn for Jehovas Vidner. — Apostelgerninger 5:42; 20:20.
På hele den beboede jord
13, 14. (a) Hvorfor flytter nogle forkyndere til andre byer, ja endog til andre lande, for tjenestens skyld? (b) Hvordan har mange brødres kærlige omsorg for folk i deres hjemland været med til at udbrede den gode nyhed?
13 I bevidstheden om at Rigets budskab skal forkyndes „på hele den beboede jord“, har nogle af Jehovas vidner også alvorligt overvejet hvad de personligt kunne gøre for at fremme forkyndelsen i andre lande.
14 Mange har lært sandheden at kende i fremmede lande. En stor del af dem er emigreret af økonomiske årsager, men de har fundet noget langt mere dyrebart, og nogle har følt sig tilskyndet til at flytte tilbage til deres hjemland for at fortælle deres landsmænd om sandheden. Det var på denne måde sandheden i begyndelsen af 1900-tallet blev spredt til Skandinavien, Grækenland, Italien, lande i Østeuropa og mange andre steder. Selv nu, i 1990’erne, bliver budskabet om Guds rige udbredt på den måde.
15. Hvad blev i 1920’erne og 1930’erne udrettet af nogle med en indstilling som den der kommer til udtryk i Esajas 6:8?
15 Mange der er begyndt at leve efter Guds ord, har været villige til at rejse til fremmede lande for at forkynde dér. W. R. Brown (kaldt „Bibel-Brown“) var én af dem. For at fremme forkyndelsesarbejdet flyttede han i 1923 fra Trinidad til Vestafrika. I 1930’erne var Frank og Gray Smith, Robert Nisbet og David Norman blandt dem der udbredte budskabet om Riget langs Afrikas østkyst. Andre hjalp med at opdyrke den sydamerikanske arbejdsmark. I begyndelsen af 1920’erne virkede canadieren George Young i Argentina, Brasilien, Bolivia, Chile og Peru. Juan Muñiz, der havde tjent i Spanien, fulgte arbejdet op i Argentina, Chile, Paraguay og Uruguay. Alle disse viste den ånd som kommer til udtryk i Esajas 6:8: „Her er jeg! Send mig.“
16. Hvor, ud over i de tæt befolkede områder, blev der aflagt vidnesbyrd i mellemkrigsårene?
16 Forkyndelsen af den gode nyhed nåede også ud til fjerne afkroge af jorden. Skibe bemandet med forkyndere besøgte alle de små havnebyer på Newfoundland, i Norge, på Stillehavsøerne og i Sydøstasien.
17. (a) I hvor mange lande forkyndte Jehovas vidner i 1935? (b) Hvorfor var arbejdet endnu ikke slut?
17 I 1935 forkyndte Jehovas vidner forbavsende nok i 115 lande, og de havde allerede gjort den gode nyhed kendt i yderligere 34 lande, enten på forkyndelsesrejser eller ved at sende bibelsk læsestof med posten. Men arbejdet var endnu ikke fuldført. Samme år åbnede Jehova deres øjne for at han havde til hensigt at indsamle „en stor skare“ som skulle overleve og komme ind i hans nye verden. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) Der var stadig et stort forkyndelsesarbejde at udføre!
18. Hvilken rolle har Gileadskolen og Skolen for Udnævnte Tjenere spillet i forbindelse med forkyndelsen af Guds rige?
18 På trods af at den anden verdenskrig rasede og Jehovas vidners publikationer og aktiviteter blev forbudt i en række lande, begyndte Vagttårnets Bibelskole Gilead at oplære kommende missionærer til at gøre endnu mere i det internationale forkyndelsesarbejde. Til dato har gileadmissionærerne tjent i op mod 200 lande. De har gjort mere end at sprede læsestof og så tage videre. De har ledet bibelstudier, oprettet menigheder og oplært andre til at bære et teokratisk ansvar. Senere har også ældste og menighedstjenere der er udgået fra Skolen for Udnævnte Tjenere, hjulpet med at dække et behov i forbindelse med denne gerning på seks kontinenter. Der er blevet lagt en god grundvold for yderligere vækst. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:2.
19. I hvilken udstrækning har Jehovas tjenere reageret på opfordringen til at tjene i områder hvor behovet var større?
19 Kunne andre hjælpe med at gennemarbejde ledigt distrikt? Ved de stævner der i 1957 blev holdt over hele jorden, blev enkeltpersoner og familier — modne vidner for Jehova — tilskyndet til at overveje om de havde mulighed for at flytte til steder hvor behovet var større, for at bosætte sig og udføre deres tjeneste dér. Denne indbydelse mindede om den som Gud gav apostelen Paulus i et syn. Paulus så en mand der bønfaldt ham: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ (Apostelgerninger 16:9, 10) Nogle flyttede ud allerede i 1950’erne, andre kom til senere. Omkring tusind er flyttet til Irland og Colombia, og mange hundreder er flyttet andre steder hen. Titusinder er flyttet til steder i deres eget land hvor behovet var større. — Salme 110:3.
20. (a) Hvad er der siden 1935 blevet udført, som en opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus 24:14? (b) Hvordan er arbejdet blevet fremskyndet her i de senere år?
20 Jehova velsigner sit folk, og arbejdet med at forkynde om Guds rige fremmes i et usædvanligt tempo. Siden 1935 er antallet af forkyndere næsten ottedoblet, og stigningen i antallet af pionerer har været 60 procent større end stigningen i forkyndertallet. I 1930’erne begyndte ordningen med hjemmebibelstudier. Der ledes nu i gennemsnit mere end fire og en halv million bibelstudier om måneden. Siden 1935 er der blevet anvendt over 15 milliarder timer i forkyndelsen af Rigets budskab. Den gode nyhed forkyndes nu i 231 lande. Efterhånden som lande i Østeuropa og Afrika har åbnet for en friere forkyndelse af den gode nyhed, er der ved internationale stævner blevet aflagt et stort vidnesbyrd om Guds rige for offentligheden. Som Jehova for længe siden har lovet ifølge Esajas 60:22, fremskynder han nu arbejdet. Hvor er det en stor forret for os at have en andel heri!
Flest muligt nås med den gode nyhed
21, 22. Hvad kan vi personligt gøre for at forkynde mere virkningsfuldt uanset hvor vi tjener?
21 Herren har endnu ikke sagt at arbejdet er slut. Mange tusind slutter sig fortsat til den sande tilbedelse. Spørgsmålet er derfor om vi gør alt hvad vi kan for at udnytte den tid Jehova tålmodigt har givet os til denne gerning. — 2 Peter 3:15.
22 Ikke alle kan flytte hen hvor behovet er større. Men gør du fuld brug af de muligheder som står åbne for dig? Forkynder du for dine arbejdskammerater eller for lærere og skolekammerater? Tilpasser du dig forandringer i dit distrikt? På grund af arbejde er det måske kun få der er hjemme i dagens løb. Har du indrettet dig sådan at du kan besøge dem om aftenen i stedet? Bruger du telefonen eller forkynder du pr. brev hvis det ikke er muligt at komme ind i en bygning uden at være inviteret? Følger du interessen op, og tilbyder du folk at læse Bibelen med dem? Fuldfører du din tjeneste? — Jævnfør Apostelgerninger 20:21; Andet Timoteusbrev 4:5.
23. Hvad bør være tydeligt hos os eftersom Jehova ser hvad vi udretter i tjenesten for ham?
23 Måtte vi alle hver især være med til at aflægge dette vidnesbyrd på en måde der tydeligt viser at vi værdsætter den store forret det er at være et vidne for Jehova i denne betydningsfulde tid. Og måtte vi få lov at opleve Jehova fælde dom over denne fordærvede gamle ordning og indføre Jesu Kristi herlige tusindårsrige!
[Fodnote]
a Beregnet ud fra den måde verden var opdelt på i begyndelsen af 1990’erne.
Repetitionsspørgsmål
◻ Hvorfor er det så vigtigt at budskabet om Guds rige bliver forkyndt?
◻ I hvilket omfang blev den gode nyhed forkyndt indtil 1914?
◻ Hvor omfattende et vidnesbyrd er der blevet aflagt siden Guds rige blev oprettet?
◻ Hvordan kan vores forkyndelse måske blive mere virkningsfuld?
[Ramme på side 16, 17]
JEHOVAS VIDNER — Forkyndere af Guds rige
Ved hundreder af stævner rundt om i verden blev der i 1993-94 udgivet en ny bog med titlen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Den indeholder en interessant, detaljeret gennemgang af Jehovas Vidners historie. Bogen er på 752 sider og smukt illustreret med over et tusind billeder fra 96 lande. Ved udgangen af 1993 var den allerede blevet udgivet på 25 sprog og er nu ved at blive oversat til endnu flere.
Hvad gør en sådan bog aktuel? I de senere år er millioner af mennesker verden over blevet Jehovas vidner. Alle disse bør være godt kendt med historien bag den organisation de er tilknyttet. Deres forkyndelse og tilbedelsesform er nået ud til nationale og etniske grupper i hele verden og er blevet modtaget af både unge og gamle med vidt forskellig økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund. Som følge heraf stiller mange der iagttager hvad der sker, spørgsmål om Jehovas vidner — ikke blot om deres tro, men også om deres oprindelse, deres historie, deres organisation og deres mål. Andre har også skrevet om dem, selv om det ikke altid har været sagligt. Men ingen kender Jehovas Vidners historie i nyere tid bedre end de selv. Udgiverne af denne bog har bestræbt sig for at fremstille historien objektivt og ærligt. Derved har de også dokumenteret opfyldelsen af et meget vigtigt træk ved tegnet på Kristi nærværelse, som er omtalt i Mattæus 24:14, og de har gjort dette med detaljer som kun kunne fremskaffes af nogen der har været dybt involveret i det forudsagte arbejde.
Bogen er opdelt i syv afsnit:
Første del: Dette afsnit belyser Jehovas Vidners historiske rødder. Det indeholder en præcis og oplysende oversigt over deres historie i nyere tid fra 1870 til 1992.
Anden del: Her fortælles hvordan Jehovas Vidner er nået frem til de opfattelser der adskiller dem fra andre trossamfund.
Tredje del: Dette afsnit af bogen handler om hvordan organisationen har taget form. Den fortæller om Jehovas Vidners menighedsmøder og stævner, samt om hvordan de bygger rigssale, store stævnehaller og faciliteter til fremstilling af bibelsk læsestof. Den viser hvor nidkært Jehovas vidner forkynder Guds rige, og hvordan de samarbejder i kærlighed og hjælper hinanden i nødsituationer.
Fjerde del: Her vil du finde en spændende, detaljeret beretning om hvordan forkyndelsen af Guds rige er nået ud til jordens større lande og fjerne øer. I 1914 blev der kun forkyndt i 43 lande (beregnet efter opdelingen på den tid), i 1992 i 229! Det er opmuntrende at læse oplevelser fra dem der har haft andel i denne verdensomspændende vækst.
Femte del: For at kunne forkynde i dette omfang og udgive bibler og bibelsk læsestof på over to hundrede sprog, har de måttet bygge kontorer og trykkerier i mange lande jorden over. Femte del fortæller om denne side af deres arbejde.
Sjette del: Jehovas vidner har også været udsat for prøvelser — nogle på grund af menneskelig ufuldkommenhed, andre på grund af falske brødre, men oftere på grund af direkte forfølgelse. Guds ord har advaret om at det ville være sådan. (Lukas 17:1; 2 Timoteus 3:12; 1 Peter 4:12; 2 Peter 2:1, 2) Dette afsnit af bogen beretter levende om hvad der er sket og hvordan Jehovas vidners tro har sat dem i stand til at sejre.
Syvende del: Til sidst kommer bogen ind på hvorfor Jehovas vidner er overbeviste om at deres organisation ledes af Gud, og hvorfor de til stadighed, både som organisation og som enkeltpersoner, må holde sig vågne.
Men det er ikke det hele. Bogen indeholder også et afsnit på 50 sider med farvebilleder af Jehovas Vidners hovedkontor og afdelingskontorer verden over.
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil du helt sikkert få stort udbytte af at rekvirere og læse denne spændende publikation.
Kommentarer fra nogle der har læst den
Hvad har de der allerede har læst bogen fået ud af den? Her er nogle kommentarer:
„Jeg er netop blevet færdig med at læse den spændende og levende dokumentarskildring Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Kun en organisation der føler sig loyalt og ydmygt forpligtet over for sandheden kan skrive så åbenhjertigt, modigt og med så stor indlevelse.“
„Det er som at læse bogen Apostelgerninger, med dens ærlighed og åbenhed.“
„Hvilken betagende ny publikation! . . . Den er et historisk mesterværk.“
Efter at have læst omkring halvdelen af bogen skrev en mand: „Jeg blev slået af ærefrygt og forbløffelse og var dybt grebet. . . . Aldrig før i mit liv har en publikation haft så stor følelsesmæssig indvirkning på mig.“
„Mit hjerte jubler hver gang jeg tænker på hvordan denne bog vil styrke troen hos de unge samt hos de nye der kommer ind i organisationen i dag.“
„Jeg har altid værdsat sandheden, men at læse denne bog har åbnet mine øjne og hjulpet mig til mere end nogen sinde at forstå at Jehovas hellige ånd står bag det alt sammen.“
[Illustrationer på side 18]
Mange mennesker blev nået med budskabet om Guds rige selv da der kun var få forkyndere