En stor skare af sande tilbedere — hvorfra er de kommet?
„Se! en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet.“ — ÅBENBARINGEN 7:9.
1. Hvorfor er de profetiske syner i Åbenbaringen af stor interesse for os i dag?
HEN mod slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning fik apostelen Johannes nogle syner af forunderlige begivenheder i forbindelse med Jehovas hensigt. Meget af det han så i disse syner går i opfyldelse her i vor tid. Andet vil blive opfyldt i den nærmeste fremtid. Alt dette drejer sig om det dramatiske højdepunkt i gennemførelsen af Jehovas hensigt, helligelsen af hans navn for øjnene af hele skabningen. (Ezekiel 38:23; Åbenbaringen 4:11; 5:13) Desuden har disse syner noget at gøre med de fremtidsudsigter vi hver især har. Hvordan det?
2. (a) Hvad så apostelen Johannes i sit fjerde syn? (b) Hvilke spørgsmål vedrørende dette syn vil nu blive behandlet?
2 I det fjerde af den række syner Johannes fik, og som er nedskrevet i Åbenbaringens Bog, så han nogle engle som holder ødelæggelsens vinde tilbage indtil „Guds trælle“ er blevet beseglet på deres pander. Derefter blev han vidne til en spændende udvikling — „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, forenede om at tilbede Jehova og ære hans søn. Johannes fik at vide at der her var tale om mennesker som ville komme ud af den store trængsel. (Åbenbaringen 7:1-17) Hvem er de der beskrives som „vor Guds trælle“? Og hvem vil udgøre ’den store skare’ der overlever trængselen? Vil du være iblandt dem?
Hvem er „vor Guds trælle“?
3. (a) Hvordan skildrede Jesus i Johannes 10:1-15 sit forhold til sine disciple? (b) Hvad tilvejebragte Jesus for sine får gennem sin offerdød?
3 Omkring fire måneder før sin død omtalte Jesus sig selv som „den rigtige hyrde“ der var villig til at ofre livet for sine „får“, altså sine disciple. Han omtalte særskilt nogle får som han fandt i en symbolsk fårefold og som han derefter sørgede særligt for. (Johannes 10:1-15)a Jesus satte kærligt sin sjæl til for fårene, idet han tilvejebragte den genløsningsbetaling der var nødvendig for at de kunne blive udfriet fra synd og død.
4. Hvem er de første „får“ der bliver indsamlet i tråd med det Jesus her siger?
4 Som den rigtige hyrde havde Jesus imidlertid selv forinden indsamlet nogle disciple. Johannes Døber, der er „dørvogteren“ i Jesu illustration, førte de første disciple hen til Jesus. Jesus ledte efter mennesker der ville reagere positivt på muligheden for at blive en del af „Abrahams afkom“. (1 Mosebog 22:18; Galaterne 3:16, 29) Han indgav dem værdsættelse af himlenes rige, og forsikrede dem om at han ville berede dem en plads i sin himmelske Faders hus. (Mattæus 13:44-46; Johannes 14:2, 3) Han sagde derfor: „Fra Johannes Døbers dage og indtil nu er himlenes rige det mål folk trænger sig frem imod, og de som trænger sig frem griber det.“ (Mattæus 11:12) De der fulgte Jesus for at kunne nå dette mål, viste sig at være dem der befandt sig i den fårefold Jesus talte om.
5. (a) Hvem er „vor Guds trælle“ som omtales i Åbenbaringen 7:3-8? (b) Hvad viser at mange flere ville slutte sig til de åndelige israelitter i tilbedelsen af Gud?
5 I Åbenbaringen 7:3-8 omtales de der når frem til dette himmelske mål, også som „vor Guds trælle“. (Se Første Petersbrev 2:9, 16.) Består de 144.000 udelukkende af kødelige jøder, og er de der befinder sig i den symbolske fårefold i Jesu illustration udelukkende jøder? Nej, de er medlemmer af Guds åndelige Israel. De er alle Kristi medregenter og en del af Abrahams åndelige afkom. (Galaterne 3:28, 29; 6:16; Åbenbaringen 14:1, 3) Der ville selvfølgelig komme et tidspunkt hvor det fastsatte antal på 144.000 ville være indsamlet. Hvad skulle der så ske? Som Bibelen forudsagde ville en store skare slutte sig til disse åndelige israelitter i tilbedelsen af Jehova. — Zakarias 8:23.
Er ’de andre får’ ikkejødiske kristne?
6. Hvad pegede ordene i Johannes 10:16 frem til?
6 Efter at have omtalt én fårefold i Johannes 10:7-15, nævnte Jesus en anden gruppe idet han sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:16) Hvem er disse „andre får“?
7, 8. (a) Hvorfor bygger tanken om at de andre får er ikkejødiske kristne, på et forkert grundlag? (b) Hvorfor har Guds hensigt med jorden indflydelse på vor forståelse af hvem der udgør de andre får?
7 De fleste bibelkommentatorer inden for kristenheden mener at de andre får er ikkejødiske kristne, at de får der befinder sig i folden er jødiske kristne underlagt Lovpagten, og at begge grupper vil komme i himmelen. Men Jesus kom ikke som en fremmed der havde brug for en dørvogter til at åbne døren for sig, så han kunne komme ind i en jødisk fårefold der havde Lovpagten som beskyttende mure. Han var jøde af fødsel og dermed under Lovpagten. (Galaterne 4:4) De der mener at de andre får er ikkejødiske kristne som vil blive belønnet med himmelsk liv, overser et vigtigt aspekt i forbindelse med Guds hensigt. Da Jehova skabte de første mennesker og satte dem i Edens have, lod han forstå at hans hensigt med jorden var at den skulle befolkes og gøres til et paradis, og at de mennesker der skulle tage sig af den skulle leve evigt — på den betingelse at de ville respektere og adlyde deres Skaber. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:15-17; Esajas 45:18.
8 Jehova ændrede ikke sin hensigt da Adam syndede. Gud sørgede derimod kærligt for at Adams efterkommere fik mulighed for at opnå det som Adam undlod at værdsætte. Jehova forudsagde at han ville tilvejebringe en udfrier, et afkom hvorigennem det ville blive muligt for alle nationer at opnå velsignelser. (1 Mosebog 3:15; 22:18) Dette løfte var ikke ensbetydende med at alle gode mennesker på jorden ville komme i himmelen. Jesus lærte sine disciple at bede denne bøn: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Kort før Jesus brugte den illustration der er omtalt i Johannes 10:1-16, sagde han til sine disciple at det kun var en „lille hjord“ hans Fader havde besluttet at give det himmelske rige. (Lukas 12:32, 33) Så når vi læser den illustration hvori Jesus beskriver sig selv som „den rigtige hyrde“ der sætter sin sjæl til for fårene, vil det være forkert at overse dem der bliver de jordiske undersåtter under hans himmelske rige og som udgør størsteparten af dem Jesus i sin kærlige omsorg tager sig af. — Johannes 3:16.
9. Hvilken forståelse havde bibelstudenterne allerede i 1884 vedrørende de andre får?
9 Allerede i 1884 forklarede Watch Tower at de andre får var mennesker der ville få mulighed for at leve på jorden under forhold som ville være i overensstemmelse med Guds oprindelige hensigt. Bibelstudenterne forstod at nogle af disse andre får var mennesker der havde levet og som var døde før Jesu jordiske tjeneste. Der var imidlertid nogle detaljer som de ikke havde den rette forståelse af. De troede for eksempel at indsamlingen af de andre får ville finde sted efter at alle de salvede havde modtaget deres himmelske belønning. Men de var udmærket klar over at de andre får ikke blot var ikkejødiske kristne. Både jøder og ikkejøder, ja, folk af alle nationer og racer, har mulighed for at slutte sig til de andre får. — Jævnfør Apostelgerninger 10:34, 35.
10. Hvad må vi gøre hvis Jesus skal kunne betragte os som sine andre får?
10 For at passe til Jesu beskrivelse må de andre får være folk der uanset racemæssig eller etnisk baggrund anerkender Jesus Kristus som den rigtige hyrde. Hvad indebærer dette? De må være sagtmodige og villigt lade sig lede, på samme måde som får. (Salme 37:11) Ligesom den lille hjord må de ’kende den rigtige hyrdes stemme’ og ikke lade sig føre med af andre der måtte forsøge at påvirke dem. (Johannes 10:4; 2 Johannes 9, 10) De må forstå betydningen af det Jesus gjorde da han satte sin sjæl til for sine får, og have en stærk tro på denne foranstaltning. (Apostelgerninger 4:12) De må „høre“ den rigtige hyrdes stemme når han opfordrer dem til kun at yde Jehova hellig tjeneste, at søge Riget først, at holde sig adskilt fra verden og at vise hinanden selvopofrende kærlighed. (Mattæus 4:10; 6:31-33; Johannes 15:12, 13, 19) Passer du til beskrivelsen af dem Jesus betragter som sine andre får? Ønsker du at komme til det? De der gør, vil opnå et dyrebart forhold til ham.
Respekt for Rigets myndighed
11. (a) Hvad sagde Jesus om fårene og gederne da han beskrev tegnet på sin nærværelse? (b) Hvem er de brødre Jesus omtaler?
11 Nogle måneder efter at Jesus fremholdt ovennævnte lignelse, befandt han sig atter i Jerusalem. Da han sad på Oliebjerget med udsigt over tempelområdet, fortalte han i detaljer sine disciple om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. (Mattæus 24:3) Også ved denne lejlighed talte han om en indsamling af får, og sagde blandt andet: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved sin venstre.“ I denne lignelse viste Jesus at de som kongen rettede sin opmærksomhed imod, ville blive dømt på grundlag af hvordan de behandlede hans „brødre“. (Mattæus 25:31-46) Hvem er disse brødre? Det er dem af de kristne der er blevet avlet som følge af Guds ånd, og de omtales derfor som „Guds sønner“. Jesus er Guds førstefødte søn, og de er derfor Kristi brødre. De svarer til dem der i Åbenbaringen 7:3 kaldes „vor Guds trælle“, og de er udvalgt blandt menneskene til at herske sammen med Kristus i hans himmelske rige. — Romerne 8:14-17.
12. Hvorfor er den måde hvorpå man behandler Kristi brødre, af stor betydning?
12 Den måde hvorpå man behandler disse arvinger til Riget er af største betydning. Betragter du dem ligesom Jesus Kristus og Jehova gør? (Mattæus 24:45-47; 2 Thessaloniker 2:13) Den indstilling man har til de salvede afspejler den indstilling man har til Jesus Kristus selv og til hans Fader, der er universets Suveræn. — Mattæus 10:40; 25:34-46.
13. Hvilken forståelse havde bibelstudenterne i 1884 af lignelsen om fårene og gederne?
13 I Watch Tower for august 1884 blev det korrekt understreget at ’fårene’ i denne lignelse er dem der har udsigt til at opnå et fuldkomment liv på jorden. Man forstod også at lignelsen gjaldt den tid hvor Kristus hersker fra sin herlige himmelske trone. Men man forstod ikke klart hvornår han ville begynde det adskillelsesarbejde der beskrives i lignelsen, eller hvor længe dette arbejde ville vare.
14. Hvordan hjalp et stævneforedrag i 1923 bibelstudenterne til at forstå hvornår Jesu profetiske lignelse ville gå i opfyldelse?
14 Men i 1923 klargjorde Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, i et stævneforedrag hvornår lignelsen om fårene og gederne ville få sin opfyldelse. Hvorfor? Fordi lignelsen viser at i det mindste nogle af kongens brødre stadig ville være på jorden når dette arbejde tog sin begyndelse. Det var kun dem af hans disciple der var åndsavlede som med rette kunne kaldes hans brødre. (Hebræerne 2:10-12) Men de ville ikke befinde sig på jorden under hele tusindårsriget og derved give mennesker mulighed for at gøre godt mod dem på den måde Jesus beskrev. — Åbenbaringen 20:6.
15. (a) Hvilken udvikling hjalp bibelstudenterne til den rette forståelse af hvem der udgør fårene i Jesu lignelse? (b) Hvordan har fårene vist deres værdsættelse af Riget?
15 I det foredrag der blev holdt i 1923 forsøgte man at identificere dem der passede til Herrens beskrivelse af fårene og gederne, men der var andet man måtte forstå før man kunne få den fulde forståelse af lignelsen. I de følgende år lod Jehova gradvis sine tjenere få forståelse af disse vigtige detaljer. I 1927 fik man blandt andet en klar forståelse af at „den trofaste og kloge træl“ er hele skaren af salvede kristne på jorden, og i 1932 forstod man at man frygtløst måtte slutte sig til Jehovas salvede tjenere, ligesom Jonadab sluttede sig til Jehu. (Mattæus 24:45; 2 Kongebog 10:15) På det tidspunkt fik de symbolske får, på baggrund af Åbenbaringen 22:17, en særlig opfordring til at forkynde budskabet om Riget for andre. Deres værdsættelse af det messianske rige ville ikke blot få dem til at udvise humanitær godhed over for Herrens salvede, men også få dem til at indvi deres liv til Jehova gennem Kristus og knytte sig nært til hans salvede og nidkært tage del i det arbejde disse salvede udfører. Gør du det? Til dem der gør vil Kongen sige: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Disse vil have udsigt til at opnå evigt liv i fuldkommenhed i Rigets jordiske domæne. — Mattæus 25:34, 46.
Hvilket fremtidshåb har ’den store skare’?
16. (a) Hvem mente bibelstudenterne i begyndelsen at den store skare i Åbenbaringen 7:9 var? (b) Hvornår og på hvilket grundlag blev deres forståelse ændret?
16 En overgang troede Jehovas tjenere ikke at den store skare der omtales i Åbenbaringen 7:9, 10 var identisk med de andre får der omtales i Johannes 10:16 og fårene i Mattæus 25:33. Eftersom Bibelen siger at de ’står foran tronen’, mente man at de måtte befinde sig i himmelen, uden dog at skulle sidde på troner og regere som Kristi medarvinger, men at de indtog en sekundær plads foran tronen. Man mente at der var tale om en skare mindre trofaste kristne der ikke var virkelig selvopofrende. I 1935 blev denne forståelse ændret.b Et studium af Åbenbaringen 7:9 i lyset af for eksempel Mattæus 25:31, 32 gjorde det klart at mennesker her på jorden også kunne siges at befinde sig „foran tronen“. Det blev også påpeget at Gud ikke har to normer for trofasthed. Alle der ønsker hans godkendelse må bevare deres uangribelighed i forhold til ham. — Mattæus 22:37, 38; Lukas 16:10.
17, 18. (a) Hvad er årsagen til at der siden 1935 er sket en stor vækst i antallet af mennesker som ser frem til at leve evigt på jorden? (b) Hvilket vigtigt arbejde deltager de der tilhører den store skare nidkært i?
17 I mange år havde Jehovas folk talt om Guds løfter vedrørende jorden. På grund af det de forventede der ville ske i 1920’erne, forkyndte de: „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø.“ Men på det tidspunkt var der ikke millioner der tog imod Guds foranstaltninger til liv. Den hellige ånd indgav størstedelen af dem der tog imod sandheden håbet om et liv i himmelen. Men især efter 1935 skete der en bemærkelsesværdig ændring. Det var ikke sådan at Vagttårnet havde ladet håbet om evigt liv på jorden ude af betragtning. Jehovas tjenere havde i årtier talt om dette og havde spejdet efter dem der passede til Bibelens beskrivelse af disse mennesker. Til sin fastsatte tid sørgede Jehova for at denne skare viste sig.
18 De optegnelser der findes viser at det i mange år var langt de fleste af dem der overværede mindehøjtiden der nød symbolerne. Men 25 år efter 1935 var forholdet mellem iagttagere og deltagere ved den årlige fejring af mindehøjtiden blevet mere end 100 til 1. Hvem var iagttagerne? Det var vordende medlemmer af den store skare. Nu var Jehovas tid tydeligvis inde til at indsamle og forberede denne skare på at overleve den nært forestående store trængsel. Som forudsagt var de kommet fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) De tager nidkært del i det arbejde Jesus forudsagde med ordene: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.
[Fodnoter]
a Se Vagttårnet for 15. november 1946, og for 15. oktober 1980.
b Vagttårnet for 1. og 15. oktober 1935.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er synet i Åbenbaringen, kapitel 7, af særlig interesse for os?
◻ Hvorfor omfatter ’de andre får’ der omtales i Johannes 10:16 ikke kun de ikkejødiske kristne?
◻ Hvad må de der passer til Bibelens beskrivelse af de andre får gøre?
◻ Hvordan understreger lignelsen om fårene og gederne at man må vise respekt for Rigets myndighed?
◻ Hvornår var Jehovas tid inde til at indsamle den store skare der er omtalt i Åbenbaringen 7:9, og hvorfor siger vi det?