Der vil ske en opstandelse af de retfærdige
„Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — APOSTELGERNINGER 24:15.
1. Hvilken situation har alle mennesker stået over for siden Adam og Evas syndefald?
„ALT hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:10) Med disse få og velvalgte ord beskriver den vise kong Salomon hvordan situationen har været for hver eneste generation af mennesker siden vore første forældre, Adam og Eva, syndede. Døden har med usvigelig sikkerhed indhentet hver og én — rig og fattig, høj og lav, troende og ikketroende. Døden har virkelig ’hersket som konge’. — Romerne 5:17.
2. Hvorfor er nogle måske blevet skuffede her i endens tid?
2 Trods lægevidenskabens allernyeste fremskridt hersker døden stadig som konge i dag. Det overrasker os ikke. Men for nogle har det nok alligevel været en skuffelse når de omsider har stået over for denne gamle fjende. Hvorfor? Jo, allerede i 1920’erne forkyndte Vagttårnets Selskab budskabet „Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“. Hvem ville udgøre disse millioner? Det hentydede til de „får“ Jesus talte om i sin profeti om fårene og gederne. (Mattæus 25:31-46) Disse symbolske får skulle ifølge profetien vise sig i endens tid, og de ville eje håbet om at komme til at leve evigt på en paradisisk jord. Efterhånden fik Guds folk en bedre forståelse af den plads disse „får“ havde i Jehovas hensigt. Man forstod at de lydige mennesker skulle skilles fra de genstridige, nemlig „gederne“, og at de efter at „gederne“ var blevet udslettet skulle arve Rigets jordiske domæne, som havde været beredt til dem.
De symbolske får indsamles
3. Hvilket arbejde har Guds folk koncentreret sig om siden 1935?
3 Fra 1935 har ’den trofaste træl’ koncentreret sig om at finde frem til de symbolske får og føre dem ind i Jehovas organisation. (Mattæus 24:45; Johannes 10:16) Disse lærvillige kristne har indset at Jesus nu regerer i Jehovas himmelske rige, og at vi hastigt nærmer os afslutningen for hele denne onde tingenes ordning og den tid hvor der indføres en ny verden hvor retfærdighed skal bo. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 12:10) I denne nye verden vil vi se opfyldelsen af Esajas’ trøsterige ord: „Han vil opsluge døden for bestandig.“ — Esajas 25:8.
4. Hvad er der sket med mange af ’de andre får’ der havde håbet på at se Jehovas suverænitet blive fastslået i Harmagedon?
4 Da afslutningen for Satans verden nu er så nær, ønsker Kristi symbolske får inderligt at de vil komme til at se den dag hvor Jehovas suverænitet bliver fastslået i den kommende trængsel over Babylon den Store og den øvrige del af Satans verden. (Åbenbaringen 19:1-3, 19-21) Men for et stort antal er det ikke kommet til at gå sådan. Mange som havde håbet at være blandt de „millioner“ der aldrig skulle dø, er faktisk døde. Nogle har lidt døden for sandhedens skyld i fængsler og koncentrationslejre eller for religiøse fanatikeres hånd. Andre er døde ved ulykker eller af såkaldt naturlige årsager som sygdom og alder. (Salme 90:9, 10; Prædikeren 9:11) Og vi må regne med at flere vil dø inden afslutningen kommer. Hvordan vil de som dør, da komme til at se opfyldelsen af løftet om en ny verden hvor retfærdighed skal bo?
Opstandelseshåbet
5, 6. Hvilken fremtid venter der dem med et jordisk håb som dør før Harmagedon?
5 Apostelen Paulus gav svaret da han talte til den romerske landshøvding Felix. Som vi læser i Apostelgerninger 24:15, erklærede Paulus frimodigt: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Håbet om en opstandelse kan give os mod til at se de værste prøvelser i øjnene. På grund af dette løfte bliver de af vore venner som rammes af sygdom ikke slået ud af håbløshed, selv om de fornemmer at de vil dø. De véd at uanset hvad der sker, vil de alligevel høste lønnen for deres trofasthed. I kraft af opstandelseshåbet véd de modige brødre og søstre der af forfølgere trues med døden, at disse forfølgere ikke på nogen som helst måde kan sejre over dem. (Mattæus 10:28) Når vi mister én i vor menighed sørger vi over tabet; men hvis han eller hun hørte til ’de andre får’, glæder vi os samtidig over at denne trosfælle var trofast til det sidste og nu blot hviler, sikker på at opleve en fremtid i Guds nye verden. — 1 Thessaloniker 4:13.
6 Ja, opstandelseshåbet er en betydningsfuld del af vor tro. Hvordan kan vi have så stærk en tro på opstandelsen, og hvem er det der har dette håb?
7. Hvad er opstandelsen, og hvilke skriftsteder understreger at der vil finde en opstandelse sted?
7 Det græske ord for opstandelse er anaʹstasis, der bogstaveligt betyder „opståen“ eller „oprejsning“. Det anvendes hovedsagelig om det at oprejse nogen fra de døde. Interessant nok forekommer selve ordet „opstandelse“ ikke i De Hebraiske Skrifter, men opstandelseshåbet omtales ikke desto mindre ganske klart. Det fremgår blandt andet af de ord Job udtalte midt under sine lidelser: „Gid du ville gemme mig i Sheol, . . . sætte mig en frist og huske mig!“ (Job 14:13) Og i Hoseas 13:14 læser vi: „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem, fra døden vil jeg genløse dem. Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ I Første Korintherbrev 15:55 citerer apostelen Paulus netop disse ord og viser at de profetisk peger frem til den sejr der vindes over døden i kraft af opstandelsen. (Paulus taler naturligvis i dette skriftsted om den himmelske opstandelse.)
Troende ’erklæres retfærdige’
8, 9. (a) Hvordan kan ufuldkomne mennesker få del i de retfærdiges opstandelse? (b) Hvad er grundlaget for vor tro på en tilværelse der ikke vil blive afbrudt af døden?
8 Som nævnt i paragraf fem sagde Paulus altså til Felix at der ville ske en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. Hvem er da de retfærdige der vil blive oprejst? Der er naturligvis ingen mennesker der ’af natur’ er retfærdige. Vi er alle født som syndere, og vi begår synder hele livet igennem — hvilket gør at vi fortjener døden af to årsager. (Romerne 5:12; 6:23) Alligevel finder vi i Bibelen udtrykket „erklæret retfærdig“. (Romerne 3:28) Det anvendes om mennesker der ganske vist er ufuldkomne, men som har fået deres synder tilgivet af Jehova.
9 Udtrykket bruges i første række om de salvede kristne, som har håb om liv i himmelen. I Romerbrevet 5:1 siger apostelen Paulus: „Lad os derfor, nu da vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro, have fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus.“ Alle salvede kristne er blevet erklæret retfærdige som følge af deres tro. Tro på hvad? Som Paulus grundigt forklarer i sit brev til romerne, er det troen på Jesus Kristus. (Romerne 10:4, 9, 10) Jesus døde som et fuldkomment menneske, og derefter blev han oprejst fra de døde og steg op til himmelen for at frembære værdien af sit menneskeliv til gavn for os. (Hebræerne 7:26, 27; 9:11, 12) Da Jehova tog imod dette offer, løskøbte Jesus i virkeligheden menneskeslægten fra trældom under synd og død. (1 Korinther 15:45) På dette grundlag har trofaste mænd og kvinder håb om at arve evigt liv, et liv som vor fælles fjende døden ikke kan afslutte. — Johannes 3:16.
10, 11. (a) Hvilken opstandelse venter der de trofaste salvede kristne? (b) Hvilken opstandelse nærede Jehovas tjenere i førkristen tid håb om?
10 Takket være den løsesum Jesus har betalt, har de trofaste salvede, der er blevet erklæret retfærdige, et sikkert håb om at blive oprejst som udødelige åndeskabninger i lighed med Jesus. (Åbenbaringen 2:10) Deres opstandelse nævnes i Åbenbaringen 20:6, hvor der står: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ Her omtales altså opstandelsen til himmelsk liv. Men læg mærke til at Bibelen her bruger udtrykket „den første opstandelse“. Det må betyde at der vil følge noget efter.
11 De trofaste tjenere for Gud fra førkristen tid som Paulus omtaler i Hebræerbrevet, kapitel 11, havde en stærk tro på Jehova Gud. De troede også på at der engang ville ske en opstandelse. I vers 35 hentyder Paulus til de tilfælde i Israels historie hvor døde fik livet igen, og siger: „Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse; men andre mænd blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.“ Disse trofaste vidner i fortiden kunne se frem til en opstandelse der var bedre end dem som for eksempel Elias og Elisa medvirkede til. (1 Kongebog 17:17-22; 2 Kongebog 4:32-37; 13:20, 21) De så frem til at blive oprejst i en verden hvor tjenere for Gud ikke længere ville blive pint og plaget på grund af deres tro, en verden hvor kvinder ikke ville miste dem de holdt af. Ja, de så frem til at blive oprejst fra de døde og komme til at leve i netop den nye verden vi ser hen til. (Esajas 65:17-25) Jehova havde ikke åbenbaret så meget om den nye verden for dem som han har åbenbaret for os. Men de vidste at den ville komme, og at de gerne ville være med.
Den jordiske opstandelse
12. Blev troens mænd og kvinder i førkristen tid erklæret retfærdige? Forklar.
12 Når disse trofaste mænd og kvinder fra førkristen tid bliver oprejst til liv i den nye verden, kan vi da sige at dette er en del af ’de retfærdiges opstandelse’? Ja, det ser ud til det, for Bibelen kalder dem retfærdige. For eksempel nævner disciplen Jakob en mand og en kvinde fra fortiden som blev erklæret retfærdige. Manden var Abraham, der blev stamfader til hele det hebraiske folk. Vi læser om ham: „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ Kvinden var Rahab, en ikkeisraelit der troede på Jehova og som kom til at høre til den hebraiske nation. (Jakob 2:23) De mænd og kvinder fra gammel tid der havde en stærk tro på Jehova og hans løfter og som forblev trofaste til døden, blev altså erklæret retfærdige af Jehova på grundlag af deres tro, og de vil uden tvivl få del i ’opstandelsen af de retfærdige’.
13, 14. (a) Hvordan ved vi at kristne med et jordisk håb kan blive erklæret retfærdige? (b) Hvad betyder det for dem?
13 Hvordan forholder det sig da med de symbolske får i vor tid, de indviede tjenere for Jehova der har et jordisk håb men som dør trofaste nu i endens tid? Vil de få del i opstandelsen af de retfærdige? Åbenbart. Apostelen Johannes så en stor skare trofaste tjenere, og læg mærke til hvordan han beskriver dem: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder. Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åbenbaringen 7:9, 10.
14 Det er værd at bemærke at disse sagtmodige mennesker er fuldt forvissede om deres frelse, og denne frelse tilskriver de Jehova og Jesus, „Lammet“. De står desuden foran Jehova og foran Lammet, helt klædt i hvidt. Hvorfor er de klædt i hvidt? En af de himmelske skabninger siger til Johannes: „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åbenbaringen 7:14) I Bibelen bruges hvidt som symbol på renhed og retfærdighed. (Salme 51:7; Daniel 12:10; Åbenbaringen 19:8) Når den store skare her i synet skildres som mennesker der er klædt i hvidt, betyder det at Jehova betragter dem som retfærdige. Hvordan er det muligt? Jo, de har så at sige vasket deres klæder i Lammets blod. De har tro på Jesu Kristi udgydte blod og erklæres derfor retfærdige som venner af Gud, med udsigt til at overleve den store trængsel. Det betyder at en trofast, indviet kristen af ’den store skare’ som dør inden den store trængsel, kan være sikker på at få del i den jordiske opstandelse af de retfærdige.
15. Hvorfor er det en fordel at få del i de retfærdiges opstandelse, eftersom både retfærdige og uretfærdige vil få en opstandelse?
15 Denne opstandelse beskrives i Åbenbaringen, kapitel 20, vers 13, hvor der står: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ Under Jehovas tusindårige domsdag vil de der huskes af Gud altså blive oprejst, både de retfærdige og de uretfærdige. (Apostelgerninger 17:31) Men de retfærdige vil naturligvis have en stor fordel! De har allerede levet et liv i tro. De har allerede et nært forhold til Jehova og har tillid til at hans vilje vil ske. De retfærdige vidner fra førkristen tid der vågner op fra døden, vil være ivrige efter at få at vide hvordan Jehovas løfter om ’afkommet’ er blevet opfyldt. (1 Peter 1:10-12) Og de fra vor tid der har hørt til ’de andre får’ som Jehova betragter som retfærdige, vil, når de kaldes frem af graven, være ivrige efter at se det paradis de selv har forkyndt om i denne tingenes ordning. Hvor bliver det en lykkelig tid!
16. Hvornår vil de der dør i vor tid sandsynligvis blive oprejst på dommens dag?
16 På nøjagtig hvilket tidspunkt i løbet af den tusindårige domsdag vil de som er døde trofast nu i de sidste år for Satans ordning, blive oprejst? Det fortæller Bibelen ikke. Men vil det ikke være rimeligt at mene at de der regnes for retfærdige og som er døde i vor tid vil få en tidlig opstandelse, så de, sammen med den store skare der har overlevet Harmagedon, kan være med til at tage imod de tidligere generationer der oprejses fra de døde? Jo, det vil det.
Et håb der giver trøst
17, 18. (a) Hvilken trøst ligger der i opstandelseshåbet? (b) Hvad føler vi os tilskyndet til at erklære om Jehova?
17 Opstandelseshåbet giver styrke og trøst til alle kristne i dag. Hvis vi forbliver trofaste, kan hverken ’tid eller tilfælde’ eller nogen fjende hindre os i at modtage vor belønning. For eksempel kan vi i Jehovas Vidners Årbog 1992 på side 177 se billeder af modige kristne i Etiopien der hellere ville dø end gå på kompromis med hensyn til deres tro. Neden under billederne står der: „Nogle som vi ser frem til at gense i opstandelsen.“ Tænk hvilken forret det vil være at lære disse at kende og utallige andre der, stillet over for døden, har vist en lignende trofasthed.
18 Hvad så med vore slægtninge og venner der på grund af sygdom eller høj alder ikke lever længe nok til at overleve den store trængsel? Takket være håbet om en opstandelse venter der dem en vidunderlig fremtid hvis de forbliver trofaste. Og hvis også vi modigt holder fast ved vor tro på Jesu offer, kan vi få en vidunderlig fremtid. Hvorfor? Fordi vi ligesom Paulus har det håb at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. Af hele vort hjerte takker vi Jehova for dette håb. Det giver os god grund til at udbryde ligesom salmisten: „Forkynd om [Guds] herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene. For Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål.“ — Salme 96:3, 4.
Kan du forklare?
◻ Hvilke skriftsteder støtter vort håb om en jordisk opstandelse?
◻ På hvilket grundlag bliver kristne i dag erklæret retfærdige?
◻ Hvordan er opstandelseshåbet med til at gøre os modige og beslutsomme?
[Illustration på side 9]
De salvede kristne nærer i lighed med Paulus håb om en himmelsk opstandelse