En kærlig indbydelse til de trætte
„Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — MATTÆUS 11:28.
1. Hvad lagde Jesus mærke til på sin tredje forkyndelsestur i Galilæa?
KORT før år 32 e.v.t. var Jesus på sin tredje forkyndelsestur i Galilæa. Han besøgte byerne og landsbyerne idet han „underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. Da han så folkeskarerne „fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. — Mattæus 9:35, 36.
2. Hvordan hjalp Jesus folk?
2 Men Jesus gjorde mere end at føle medlidenhed med folkeskarerne. Efter at have opfordret sine disciple til at bede til „høstens Herre“, Jehova Gud, sendte han dem ud for at hjælpe folk. (Mattæus 9:38; 10:1) Dernæst forsikrede han folk om at han var personligt interesseret i dem ved at vise dem hvor de kunne finde sand trøst og styrke. Han gav dem følgende hjertevarmende indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 11:28, 29.
3. Hvorfor lyder Jesu indbydelse lige så tiltalende i dag som dengang?
3 I dag lever vi i en tid hvor mange føler sig overbebyrdede og tyngede. (Romerne 8:22; 2 Timoteus 3:1) For nogle tager blot dét at tjene til dagen og vejen så stor en del af deres tid og kræfter at der næsten ikke er tid eller energi tilovers til familie, venner eller andet. Mange er plagede af alvorlig sygdom, sorg, depression og andre fysiske og følelsesmæssige problemer. Presset får nogle til at søge lindring ved at hengive sig til fornøjelser, spisen og drikken eller måske stofmisbrug. Dette fører dem naturligvis blot ind i en ond cirkel der resulterer i endnu flere problemer og endnu større pres. (Romerne 8:6) Jesu kærlige indbydelse er derfor lige så tiltalende i dag som dengang.
4. Hvilke spørgsmål bør vi overveje for at kunne drage nytte af Jesu kærlige indbydelse?
4 Men hvorfor var folk på Jesu tid så „medtagne og omtumlede“ at Jesus fik ondt af dem? Hvilke byrder måtte de bære, og hvordan kunne det hjælpe dem at tage imod Jesu indbydelse? Svarene på disse spørgsmål viser hvordan også vi kan få gavn af Jesu kærlige indbydelse til de trætte.
De der „slider og slæber og er tyngede af byrder“
5. Hvorfor var det meget relevant at det var apostelen Mattæus der skrev om denne begivenhed fra Jesu tjeneste?
5 Det er interessant at kun Mattæus omtaler denne episode fra Jesu tjeneste. Mattæus, der også blev kaldt Levi, havde været skatteopkræver, og han var derfor udmærket bekendt med én af de byrder folk måtte bære. (Mattæus 9:9; Markus 2:14) I bogen Dagligt liv i Palæstina på Jesu tid står der: „Skatterne . . . opkrævedes af ’tolderne’, der berigede sig på skatteydernes bekostning. Jøderne var forbitrede over, at skatterne fordobledes som følge af de ydelser, der måtte betales til Templet og præsterne, for sammen med de verdslige skatter udgjorde det et meget betydeligt beløb for den enkelte.“
6. (a) Hvordan var skattesystemet på Jesu tid? (b) Hvorfor havde skatteopkrævere så dårligt et ry? (c) Hvad fandt Paulus det nødvendigt at minde sine medkristne om?
6 Datidens skattesystem var med til at gøre skattebyrden meget tyngende. Romerske embedsmænd udliciterede retten til at opkræve skatter i provinserne til de højestbydende, som igen ansatte folk i lokalsamfundene til at forestå selve indsamlingen af skat. Alle i dette pyramidesystem følte sig i deres gode ret til at lægge noget til deres egen andel eller provision. For eksempel beretter Lukas om ’en mand ved navn Zakæus, der var overskatteopkræver, og han var rig’. (Lukas 19:2) Overskatteopkræveren Zakæus og hans underordnede samlede sig tilsyneladende rigdomme på folkets bekostning. Det misbrug og den korruption dette system affødte, gjorde at folk, sandsynligvis ofte med rette, betragtede skatteopkrævere som hørende til blandt syndere og skøger. (Mattæus 9:10; 21:31, 32; Markus 2:15; Lukas 7:34) Eftersom folket følte at deres byrder næsten ikke var til at bære, er det ikke så mærkeligt at apostelen Paulus fandt det nødvendigt at minde sine medkristne om ikke at lade sig gå på af romernes åg, men at ’give alle hvad der tilkom dem, ham der krævede skat, skat; ham der krævede afgift, afgift’. — Romerne 13:7a; jævnfør Lukas 23:2.
7. Hvordan øgede de romerske straffelove folkets byrder?
7 Paulus mindede også de kristne om at give „ham der kræver frygt, frygt; ham der kræver ære, ære“. (Romerne 13:7b) Romerne var kendt for at udmåle grusomme og hårde straffe. Pisk, lange fængselsstraffe og henrettelser blev ofte brugt til at holde folket i ave. (Lukas 23:32, 33; Apostelgerninger 22:24, 25) Selv de jødiske ledere fik bemyndigelse til at tildele sådanne straffe efter hvad de fandt passende. (Mattæus 10:17; Apostelgerninger 5:40) Dette system var meget tyrannisk, om ikke ligefrem undertrykkende, for alle der levede under det.
8. Hvordan lagde de religiøse ledere byrder på folket?
8 Men noget der var værre end de romerske skatter og love, var den byrde som datidens religiøse ledere pålagde det jævne folk. Det lader faktisk til at det hovedsagelig var dette åg Jesus henviste til da han sagde at folket ’sled og slæbte og var tyngede af byrder’. Jesus sagde at de religiøse ledere i stedet for at give det underkuede folk håb og trøst, ’bandt tunge byrder sammen og lagde dem på folks skuldre, men selv ville de ikke røre dem med en finger’. (Mattæus 23:4; Lukas 11:46) Når man læser evangelieberetningerne kan man ikke undgå at lægge mærke til at de religiøse ledere som gruppe betragtet, især de skriftlærde og farisæerne, beskrives som hovmodige, hjerteløse og hykleriske. De så ned på jævne mennesker og betragtede dem som ulærde og urene, og de foragtede også de udlændinge der boede iblandt dem. Et bibelsk opslagsværk har følgende kommentar til deres indstilling: „En mand der nu om dage overlæsser en hest kan retsforfølges. Hvordan må man da ikke betragte et menneske der bebyrder ’landets folk’ med 613 bud, folk som ikke har fået nogen religiøs oplæring, for derefter at fordømme dem som gudløse, uden at have gjort noget for at hjælpe dem?“ Den virkelige byrde var selvfølgelig ikke Moseloven, men det væld af overleveringer der blev pålagt folket.
Den egentlige årsag til folkets trængsler
9. Hvordan var forholdene på Jesu tid i sammenligning med forholdene på kong Salomons tid?
9 Nogle gange var den økonomiske byrde der blev pålagt folket meget tung at bære, hvilket resulterede i udbredt fattigdom. Ifølge Moseloven var israelitterne pålagt rimelige skatter. Men under Salomons styre måtte folket bidrage til meget bekostelige nationale projekter, såsom opførelsen af templet og andre bygningsværker. (1 Kongebog 7:1-8; 9:17-19) Ikke desto mindre siges der i Bibelen at folket „spiste og drak og frydede sig. . . . Så Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Beer-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kongebog 4:20, 25) Hvad var det der gjorde forskellen?
10. Hvad var årsagen til at israelitterne i det første århundrede befandt sig i en vanskelig situation?
10 Så længe israelitterne holdt fast ved den sande tilbedelse nød de Jehovas gunst og blev velsignet med tryghed og fremgang til trods for store nationale udgifter. Jehova advarede dem imidlertid om at hvis de ’vendte om og ikke fulgte ham og ikke holdt hans bud’, ville de få alvorlige problemer. Ja, „Israel [ville] blive et mundheld og en spotteglose blandt alle folkeslagene“. (1 Kongebog 9:6, 7) Og sådan gik det. Israel kom under fremmed herredømme, og det før så prægtige rige blev reduceret til en koloni. En høj pris at betale for at forsømme de åndelige forpligtelser.
11. Hvorfor syntes Jesus at folk var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“?
11 Alt dette hjælper os til at forstå hvorfor mennesker på Jesu tid var „medtagne og omtumlede“. Der var tale om israelitter, Jehovas folk, der i det store og hele forsøgte at leve i overensstemmelse med Guds love og at tilbede ham på en antagelig måde. Alligevel blev de udnyttet og undertrykt, ikke alene af politikere og forretningsfolk men også af deres frafaldne religiøse ledere. De var „som får uden hyrde“ fordi ingen tog sig af dem eller forsvarede dem. De havde brug for hjælp til at klare livets barske realiteter. Jesu kærlige og venlige indbydelse kom derfor meget betimeligt.
Jesu indbydelse i dag
12. Hvilket pres føler nogle af Guds tjenere ligesom andre oprigtige mennesker i dag?
12 Forholdene i dag er på mange måder de samme. Retskafne mennesker forsøger at være ærlige, men føler at det er svært at modstå presset og kravene fra den korrupte verden der omgiver dem. De der har indviet deres liv til Jehova er heller ikke immune over for dette pres. Rapporter viser at nogle blandt Jehovas tjenere finder det stadig vanskeligere at leve op til deres ansvar, også selv om de gerne vil. De føler sig tyngede, trætte og udbrændte. Nogle har lyst til at opgive det hele og forsvinde et eller andet sted hen for at finde sig selv. Har du nogen sinde haft det sådan? Eller kender du nogen der har det på den måde? Jo, Jesu opmuntrende indbydelse er bestemt også aktuel i dag.
13. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jesus kan hjælpe os til at blive trøstet og få ny styrke?
13 Før Jesus kom med sin kærlige indbydelse sagde han: „Alt er blevet overgivet mig af min Fader, og ingen kender fuldt ud Sønnen, undtagen Faderen, ligesom heller ingen fuldt ud kender Faderen, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Mattæus 11:27) At der hersker et sådant nært forhold mellem Jesus og hans Fader, er en forsikring om at vi kan opnå et nært, personligt forhold til Jehova, „al trøsts Gud“, hvis vi tager imod Jesu indbydelse og bliver hans disciple. (2 Korinther 1:3; jævnfør Johannes 14:6.) Eftersom ’alt er blevet overgivet Jesus Kristus’ er det kun ham der har magt og myndighed til at lette vore byrder. Hvilke byrder? De der pålægges os af korrupte politiske, kommercielle og religiøse systemer, samt de byrder der er en følge af vor nedarvede synd og ufuldkommenhed. Det er en opmuntrende og betryggende tanke.
14. Hvilket slid kan vi med Jesu hjælp blive fri for?
14 Jesus sagde videre: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Jesus var ikke modstander af hårdt arbejde, for han opfordrede ofte sine disciple til at arbejde energisk med den opgave de havde at udføre. (Lukas 13:24) Men ’at slide og slæbe’ indebærer en langvarig og udmattende arbejdsindsats som ofte ikke er umagen værd. Dét at være ’tynget af byrder’ indeholder tanken om at være mere end normalt bebyrdet. Man kan sammenligne det med den forskel der er mellem en der graver efter en skjult skat og en der graver grøfter i en arbejdslejr. De udfører begge den samme slags arbejde. Men den ene udfører arbejdet med iver, mens det for den anden er et trælsomt slid. Det der gør forskellen er om der er en mening med arbejdet eller ej.
15. (a) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv hvis vi føler at der ligger en tung byrde på vore skuldre? (b) Hvad kan der siges om årsagen til vore byrder?
15 Føler du at du ’slider og slæber og er tynget af byrder’, at din tid og energi ikke slår til? Føles de byrder du bærer for tunge for dig? I givet fald kan det måske hjælpe at spørge sig selv: ’Hvad slider jeg for? Hvilken slags byrder er det jeg bærer?’ For mere end 80 år siden sagde en bibelkommentator: „Hvis vi betragter livets byrder kan de opdeles i to kategorier; man kan kalde dem henholdsvis de selvforskyldte og de uundgåelige: de der skyldes vore egne handlinger og de der ikke gør det.“ Derefter tilføjede han: „Hvis vi foretager en nøje selvransagelse vil mange af os blive overraskede over hvor stor en del af vore byrder der er selvforskyldte.“
16. Hvad kan vi uklogt bebyrde os selv med?
16 Hvilke byrder kunne man pålægge sig selv? Vi lever i dag i en materialistisk, nydelsessyg og umoralsk verden. (2 Timoteus 3:1-5) Også indviede kristne presses konstant til at følge verdens modeluner og levevis. Apostelen Johannes omtalte „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) Her er tale om en kraftig indflydelse der let kan påvirke os. Det er en kendt sag at nogle er villige til at sætte sig i dyb gæld for at kunne nyde flere verdslige fornøjelser eller for at kunne opretholde en bestemt livsstil. Siden opdager de at de må bruge uforholdsmæssigt meget tid på at arbejde, eller måske må påtage sig flere job for at skaffe penge til afdragene.
17. Hvordan kan vore byrder blive endnu tungere, og hvordan kan vi afværge dette?
17 Man ræsonnerer måske at det ikke er forkert at have noget andre har eller at gøre det samme som de gør, men det er vigtigt at analysere om man ikke derved påtager sig unødvendige byrder. (1 Korinther 10:23) Eftersom der er grænser for hvor meget man kan klare, må man undlade ét for at kunne påtage sig noget andet. Ofte går det ud over ens åndelige velbefindende, fordi man vælger at slække på det personlige bibelstudium, mødedeltagelsen og forkyndelsen. Resultatet bliver manglende åndelig styrke, hvilket gør det endnu sværere at bære byrden. Jesus Kristus advarede mod denne fare da han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35; Hebræerne 12:1) Det er vanskeligt at få øje på en snare og undgå den hvis man er tynget af byrder og er udkørt.
Aflastning og nye kræfter
18. Hvad tilbød Jesus dem der kom til ham?
18 Jesus tilbød derfor kærligt at hjælpe: „Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) De græske ord der her er oversat med „give ny styrke“ og i vers 29 med „ny styrke“, blev i Septuaginta-oversættelsen brugt til gengivelse af det hebraiske ord for „sabbat“ eller „det at holde sabbat“. (2 Mosebog 16:23) Jesus lovede ikke at de der kom til ham ikke længere ville behøve at arbejde, men han lovede at han ville give dem ny styrke eller hvile så de ville kunne klare det arbejde de havde at udføre i overensstemmelse med Guds hensigt.
19. Hvordan ’kommer man til Jesus’?
19 Hvordan ’kommer man til Jesus’? Jesus sagde til sine disciple: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) At komme til Jesus indebærer derfor at man underlægger sig Guds og Kristi vilje og til stadighed påtager sig en vis ansvarsbyrde. Er alt dette for krævende? Er prisen for høj? Lad os se nærmere på det Jesus sagde efter at han havde fremsat sin kærlige indbydelse til de trætte.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke byrder måtte folk på Jesu tid bære?
◻ Hvad var den egentlige årsag til folkets prøvelser?
◻ Hvilken selvransagelse bør vi foretage hvis vi føler os overbebyrdede?
◻ Hvilke byrder vil det være uklogt at pålægge sig selv?
◻ Hvordan kan vi få ny styrke som Jesus lovede?
[Illustration på side 15]
Hvilke byrder kan vi pålægge os selv?
[Kildeangivelse på side 15]
Med tilladelse fra Bahamas Ministry of Tourism