Frelst fra ’en ond generation’

„Åh, du forvildede generation uden tro, hvor længe skal jeg blive hos jer og holde jer ud?“ — LUKAS 9:41.

 1. (a) Hvad er vore ulykkelige tider et forvarsel om? (b) Vil nogen ifølge Bibelen overleve?

VI LEVER i en tid præget af ulykkelige forhold. Jordskælv, oversvømmelser, hungersnød, sygdomme, lovløshed, bombeattentater og grusomme krige er nogle af de ting der er væltet ind over menneskeheden her i det 20. århundrede. Den største katastrofe nogen sinde vil imidlertid indtræffe i nær fremtid. Hvilken katastrofe? „Så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Mattæus 24:21) Mange af os kan imidlertid se en glædelig fremtid i møde! Hvorfor? Fordi Guds eget ord beskriver „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål . . . ’Det er dem der kommer ud af den store trængsel . . . De skal ikke sulte mere eller tørste mere . . . Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.’“ — Åbenbaringen 7:1, 9, 14-17.

 2. Hvordan gik de profetiske ord i de indledende vers til Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21 i opfyldelse i det første århundrede?

² I den inspirerede beretning i Mattæus 24:3-22, Markus 13:3-20 og Lukas 21:7-24 finder vi Jesu profetiske beskrivelse af „afslutningen på tingenes ordning“.a Denne profeti fik sin første opfyldelse på den fordærvede jødiske tingenes ordning i det første århundrede og kulminerede i ’en stor trængsel’ uden fortilfælde for jøderne. Hele jødernes religiøse og politiske ordning, med templet i Jerusalem som midtpunkt, blev omstyrtet, for aldrig mere at blive genoprettet.

 3. Hvorfor er det bydende nødvendigt at vi i dag giver agt på Jesu profeti?

³ Lad os nu betragte omstændighederne i forbindelse med den første opfyldelse af Jesu profeti. Det vil sætte os i stand til bedre at forstå den modbilledlige opfyldelse i dag. Det vil desuden vise os hvor påtrængende nødvendigt det er at tage nogle positive skridt nu for at kunne overleve den største trængsel menneskeheden vil opleve. — Romerne 10:9-13; 15:4; 1 Korinther 10:11; 15:58.

„Enden“ — hvornår?

 4, 5. (a) Hvorfor interesserede gudfrygtige jøder i det første århundrede sig for profetien i Daniel 9:24-27? (b) Hvordan gik denne profeti i opfyldelse?

⁴ Omkring år 539 f.v.t. fik Guds profet Daniel et syn af nogle begivenheder der ville indtræffe i den sidste „uge“ af en periode på ’halvfjerds åruger’. (Daniel 9:24-27) Disse „uger“ begyndte i 455 f.v.t., da kong Artaxerxes af Persien befalede at byen Jerusalem skulle genopbygges. Den sidste „uge“ begyndte med at Messias, Jesus Kristus, fremstod da han blev døbt og salvet i år 29.b Gudfrygtige jøder i det første århundrede havde udmærket kendskab til denne tidsprofeti hos Daniel. Om folkeskarerne der samledes for at lytte til Johannes Døbers forkyndelse i år 29, står der i Lukas 3:15: ’Folket var i forventning og alle spurgte i deres hjerter angående Johannes: „Kunne han måske være Messias?“’

⁵ Den 70. uge skulle bestå af syv år hvori der blev vist jøderne særlig gunst. Den begyndte i år 29 og omfattede Jesu dåb og tjeneste, hans offerdød „i midten af ugen“ i år 33, og yderligere en halv åruge, hvilket bringer os frem til år 36. I løbet af denne „uge“ var det udelukkende gudfrygtige jøder og jødiske proselytter der fik mulighed for at blive Jesu salvede disciple. I år 70, et årstal man ikke kendte på forhånd, gjorde de romerske hære under Titus ende på den frafaldne jødiske ordning. — Daniel 9:26, 27.

 6. Hvordan gik „afskyeligheden“ til handling i år 66, og hvad gjorde de kristne derfor?

⁶ Således blev det jødiske præsteskab udslettet efter at have besmittet templet i Jerusalem og sammensvoret sig om at slå Guds egen søn ihjel. Også nationens registre og optegnelserne over stammerne forsvandt. Derefter var der ingen jøde der juridisk kunne gøre krav på at tilhøre den præstelige eller kongelige slægtslinje. Men glædeligvis var salvede åndelige jøder allerede blevet udvalgt til at være et kongeligt præsteskab der ’vidt og bredt skulle forkynde Jehova Guds dyder’. (1 Peter 2:9) Da den romerske hær i år 66 første gang belejrede Jerusalem og endog underminerede tempelområdet, forstod de kristne at denne militærstyrke var „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted“. I lydighed mod Jesu profetiske befaling flygtede de kristne i Jerusalem og Judæa op i bjergene for at opnå beskyttelse. — Mattæus 24:15, 16; Lukas 21:20, 21.

 7, 8. Hvilket „tegn“ iagttog de kristne, men hvad vidste de ikke?

⁷ Disse trofaste jødiske kristne erfarede opfyldelsen af Daniels profeti og blev øjenvidner til krige, hungersnød, pestsygdomme, jordskælv og lovløshed, noget som Jesus havde forudsagt ville være en del af „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Men havde Jesus fortalt dem nøjagtig hvornår Jehova ville eksekvere dommen over den fordærvede ordning? Nej. Den profeti han fremsatte om det der engang i fremtiden ville udgøre højdepunktet på hans nærværelse som konge, passede også på ’den store trængsel’ i det første århundrede: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ — Mattæus 24:36.

⁸ Ud fra Daniels profeti kunne jøderne have regnet ud hvornår Jesus ville fremstå som Messias. (Daniel 9:25) Men de fik ingen dato for ’den store trængsel’ der til sidst ville lægge den frafaldne jødiske ordning øde. Det var først efter ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel at de forstod at det fastsatte tidspunkt for denne begivenhed var år 70. De havde dog kendskab til Jesu profetiske ord: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Ordet „generation“ bruges her på en anden måde end i Prædikeren 1:4, hvor der tales om at generationer i tidens løb kommer og går.

Udtrykket „denne generation“

 9. Hvordan definerer diverse opslagsværker det græske ord geneaʹ?

⁹ Hvordan blev udtrykket „denne generation“ forstået af de fire apostle der sad sammen med Jesus på Oliebjerget og hørte hans profeti om „afslutningen på tingenes ordning“? I evangelierne er ordet „generation“ oversat fra det græske ord geneaʹ, som nyere opslagsværker definerer på følgende måde: „Ordret de der nedstammer fra en fælles forfader.“ (Walter Bauers Greek-English Lexicon of the New Testament) „Det der er avlet, en familie; . . . de på hinanden følgende medlemmer i en stamtavle . . . eller af et folk . . . eller alle de mennesker der lever på samme tid, Matt. 24:34; Mark. 13:30; Luk. 1:48; 21:32; Fil. 2:15, og især medlemmerne af det jødiske folk der levede på samme tid.“ (W. E. Vines Expository Dictionary of New Testament Words) „Det der er avlet, mennesker med samme afstamning, en familie; . . . alle de mennesker der lever på samme tid: Mt. xxiv. 34; Mk. xiii. 30; Lk. i. 48 . . . især brugt om de jøder der levede i én og samme tidsperiode.“ — J. H. Thayers Greek-English Lexicon of the New Testament.

10. (a) Hvilke enslydende definitioner giver to autoriteter, med henvisning til Mattæus 24:34? (b) Hvordan støtter et teologisk opslagsværk og nogle bibeloversættelser denne definition?

¹⁰ Både W. E. Vine og J. H. Thayer anfører Mattæus 24:34, idet de definerer „denne generation“ (hē geneaʹ auʹtē) som „alle de mennesker der lever på samme tid“. Theological Dictionary of the New Testament (1964) støtter denne definition og siger: „Når Jesus bruger ordet ’generation’ er det for at være vidtfavnende: han sigter til hele folket og er vel vidende om deres kollektive synd.“ At deres synd var kollektiv kunne afgjort tydeligt ses i den jødiske nation da Jesus befandt sig på jorden, nøjagtig som det er tilfældet i vore dages verdensordning.c

11. (a) Hvilken autoritet bør være afgørende for hvordan udtrykket „denne generation“ skal forstås? (b) Hvordan brugte denne autoritet dette udtryk?

¹¹ I deres studium af dette emne lader kristne sig naturligvis først og fremmest lede af hvordan de inspirerede evangelieskribenter brugte udtrykket „denne generation“ (på græsk hē geneaʹ auʹtē) når den gengav Jesu ord. Udtrykket blev altid brugt i negativ betydning. Jesus kaldte for eksempel jødernes religiøse ledere for „slanger, giftslangeyngel“ og fortsatte med at sige at „denne generation“ ville erfare Gehennas dom. (Mattæus 23:33, 36) Men var denne dom begrænset til de hykleriske præster? Nej. Ved flere lejligheder hørte Jesu disciple ham tale om „denne generation“ idet han konsekvent anvendte udtrykket i en langt bredere betydning. Hvilken?

„Denne onde generation“

12. Hvordan forbandt Jesus „folkeskarerne“ med „denne generation“ mens hans disciple hørte på det?

¹² I år 31, under Jesu store forkyndelsestur i Galilæa og kort efter påsken, hørte hans disciple ham sige til „folkeskarerne“: „Hvem skal jeg sammenligne denne generation med? Den er som små børn der sidder på torvene og som råber til deres legekammerater og siger: ’Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; vi kom med klageråb, men I slog ikke jer selv af sorg.’ Sådan er det: Her kom Johannes [Døber], som hverken spiser eller drikker, og folk siger: ’Han har en dæmon’; så kom Menneskesønnen [Jesus], som både spiser og drikker, og folk siger: ’Se! En frådser, forfalden til vin, ven med skatteopkrævere og syndere.’“ Intet kunne stille denne principløse folkeskare tilfreds. — Mattæus 11:7, 16-19.

13. Hvem identificerede og fordømte Jesus som „denne onde generation“ i overværelse af sine disciple?

¹³ Senere i år 31, da Jesus og hans disciple tog ud på deres anden forkyndelsesrejse i Galilæa, bad „nogle af de skriftlærde og farisæerne“ Jesus om et tegn. Han sagde til dem og til folkeskarerne som var til stede: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn. For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter. . . . Sådan vil det også være for denne onde generation.“ (Mattæus 12:38-46) „Denne onde generation“ omfattede tydeligvis både de religiøse ledere og „folkeskarerne“ der aldrig forstod dette tegn, som fik sin opfyldelse da Jesus døde og blev oprejst.d

14. Hvilken fordømmelse hørte Jesu disciple ham udtale over saddukæerne og farisæerne?

¹⁴ Efter påsken i år 32 kom Jesus og hans disciple til egnen Magadan i Galilæa, hvor saddukæerne og farisæerne atter bad Jesus om et tegn. Det fik ham til igen at sige: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den andet tegn end Jonas’ tegn.“ (Mattæus 16:1-4) Disse religiøse hyklere var afgjort meget dadelværdige, eftersom de var lederne blandt de utro ’folkeskarer’ hvem Jesus fordømte med ordene „denne onde generation“.

15. Hvilket sammenstød havde Jesus og hans disciple med ’denne generation’ umiddelbart før og efter hans forklarelse?

¹⁵ Mod slutningen af sin tjeneste i Galilæa kaldte Jesus folkeskarerne og sine disciple til sig og sagde: „Enhver som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige generation, ham vil Menneskesønnen også skamme sig ved.“ (Markus 8:34, 38) Det var tydeligvis datidens forhærdede jøder der udgjorde „denne utro og syndige generation“. Nogle dage senere, efter Jesu forklarelse, nærmede Jesus og hans disciple sig folkemængden, og en mand bad Jesus helbrede hans søn. Det fik Jesus til at sige: „Åh, du forvildede generation uden tro, hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?“ — Mattæus 17:14-17; Lukas 9:37-41.

16. (a) Hvilken fordømmelse af „folkeskarerne“ gentog Jesus i Judæa? (b) Hvordan begik „denne generation“ den værste af alle forbrydelser?

¹⁶ Det var sandsynligvis i Judæa, efter løvhyttefesten i år 32, „da folkeskarerne stimlede sammen“ omkring Jesus, at han gentog sin fordømmelse af dem og sagde: „Denne generation er en ond generation; den søger et tegn. Men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over Jonas’ tegn.“ (Lukas 11:29) Da de religiøse ledere til sidst bragte Jesus for retten, tilbød Pilatus at frigive ham. Beretningen lyder: „De øverste præster og de ældste overtalte folkeskarerne til at bede om Barabbas og at få Jesus ryddet af vejen. . . . Pilatus sagde til dem: ’Hvad skal jeg så gøre med Jesus, ham der kaldes Kristus?’ De sagde alle: ’Lad ham blive pælfæstet!’ Han sagde: ’Jamen hvad ondt har han da begået?’ Men de råbte blot endnu højere: ’Lad ham blive pælfæstet!’“ Denne ’onde generation’ krævede Jesu blod! — Mattæus 27:20-25.

17. Hvordan reagerede nogle der tilhørte „denne forkvaklede generation“ da Peter forkyndte på Pinsedagen?

¹⁷ En ’forvildet generation uden tro’ havde således, ansporet af sine religiøse ledere, en væsentlig andel i at Herren Jesus Kristus blev slået ihjel. Halvtreds dage senere, på pinsedagen år 33, modtog disciplene den hellige ånd og begyndte at tale på forskellige sprog. „Da denne lyd hørtes, stimlede mængden sammen“, og apostelen Peter henvendte sig til den og sagde: „Judæiske mænd og alle I Jerusalems indbyggere. . . . Denne mand [Jesus] . . . gjorde I det af med ved at fæste ham til en pæl ved lovløse mænds hånd.“ Hvordan reagerede nogle af tilhørerne? „Det [stak] dem i hjertet.“ Peter opfordrede dem derpå til at ændre sind. Han „vidnede . . . grundigt og blev ved at tilskynde dem idet han sagde: ’Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.’“ Som følge heraf ’tog omkring tre tusind sjæle villigt imod hans ord og blev døbt’. — Apostelgerninger 2:6, 14, 23, 37, 40, 41.

Hvem er „denne generation“?

18. Hvordan brugte Jesus konsekvent udtrykket „denne generation“?

¹⁸ Men hvem er så den „generation“ som Jesus så ofte henviste til mens hans disciple hørte på det? Hvordan forstod de ordene: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker“? Jesus brugte her udtrykket „denne generation“ på nøjagtig samme måde som han altid havde gjort, nemlig om datidens folkemasser og deres „blinde vejledere“ der tilsammen udgjorde den jødiske nation. (Mattæus 15:14) „Denne generation“ erfarede alle de ulykker Jesus forudsagde, og forsvandt derefter da der kom ’en stor trængsel’ uden sidestykke over Jerusalem. — Mattæus 24:21, 34.

19. Hvornår og hvordan forsvandt den jødiske ordnings ’himmel og jord’?

¹⁹ I det første århundrede fældede Jehova dom over det jødiske folk. De der ændrede sind og fik tro på Jehovas barmhjertige foranstaltning ved Kristus, blev frelst gennem ’den store trængsel’ dengang. Alle profetierne gik i opfyldelse nøjagtig som Jesus havde forudsagt, og derefter forsvandt den jødiske tingenes ordnings ’himmel og jord’ — hele nationen med dens religiøse ledere og onde menneskesamfund. Jehova havde eksekveret sin dom! — Mattæus 24:35; jævnfør Andet Petersbrev 3:7.

20. Hvilken betimelig vejledning er det bydende nødvendigt at alle kristne følger?

²⁰ De jøder der havde givet agt på Jesu profetiske ord forstod at deres frelse ikke afhang af om de kunne udregne længden af en „generation“ eller nogle bestemte „tider eller perioder“, men af om de holdt sig adskilt fra datidens onde generation og nidkært gjorde Guds vilje. De afsluttende ord i Jesu profeti gælder den større opfyldelse profetien får i vor tid, men de jødiske kristne i det første århundrede måtte også følge vejledningen: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:32-36; Apostelgerninger 1:6-8.

21. Hvilken pludselig udvikling kan vi vente i nær fremtid?

²¹ I dag er „Jehovas store dag . . . nær, og den kommer meget hurtigt“. (Zefanias 1:14-18; Esajas 13:9, 13) Pludselig, når Jehovas egen forudbestemte „dag og time“ er inde, vil han slippe sin vrede løs over verdens religiøse, politiske og kommercielle elementer, samt over de hårdnakkede mennesker der udgør denne ’onde og utro generation’. (Mattæus 12:39; 24:36; Åbenbaringen 7:1-3, 9, 14) Hvordan kan vi blive frelst gennem „den store trængsel“? Dette spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel, der også beskriver hvilket storslået håb vi kan nære angående fremtiden.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad lærer vi af opfyldelsen af Daniel 9:24-27?

◻ Hvordan definerer nyere opslagsværker udtrykket „denne generation“ som det bruges i Bibelen?

◻ Hvordan brugte Jesus konsekvent ordet „generation“?

◻ Hvordan blev Mattæus 24:34, 35 opfyldt i det første århundrede?

[Illustration på side 12]

Jesus sammenlignede „denne generation“ med en flok uregerlige børn

[Illustration på side 15]

Kun Jehova kendte på forhånd timen for hvornår der skulle fældes dom over den onde jødiske ordning