’De gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt’
„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ — 1 JOHANNES 5:3.
1. Hvad kan vi sige angående omfanget af Guds kærlighed?
„GUD ER KÆRLIGHED.“ Alle der lærer Gud at kende og adlyder hans bud, får dyb værdsættelse af dybden af denne kærlighed. „Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ Når vi tror på Jesu dyrebare genløsningsoffer, ’forbliver vi i Guds kærlighed’. (1 Johannes 4:8-10, 16) Vi kan som følge heraf opnå et væld af åndelige velsignelser allerede nu, og i den kommende nye tingenes ordning, evigt liv. — Johannes 17:3; 1 Johannes 2:15, 17.
2. Hvordan har det gavnet Guds tjenere at holde hans bud?
2 Den bibelske beretning er fyldt med eksempler på mennesker der holdt Guds bud og som følge heraf blev rigt velsignet. Det indbefatter Guds vidner i førkristen tid, om hvem apostelen Paulus skrev: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ (Hebræerne 11:13) Senere fik Guds hengivne kristne tjenere gavn af „den ufortjente godhed og sandheden [der] er kommet gennem Jesus Kristus“. (Johannes 1:17) Gennem cirka 6000 år af menneskets historie har Jehova belønnet sine trofaste forkyndere der har adlydt hans bud, som ’ikke er byrdefulde’. — 1 Johannes 5:2, 3.
I Noas dage
3. Hvordan gjorde den retfærdige Noa ’ganske som Jehova havde påbudt’?
3 Den bibelske beretning lyder: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand; ved denne tro fordømte han verden, og han blev arving til den retfærdighed der er en følge af tro.“ Som „en forkynder af retfærdighed“ adlød Noa ubetinget Gud og advarede den voldsprægede verden før Vandfloden om den kommende dom fra Gud. (Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Da han byggede arken fulgte han omhyggeligt de anvisninger Gud havde givet ham. Derefter indsamlede han de dyr og fødevarer han havde fået påbud om. „Noa [gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:22.
4, 5. (a) Hvilken skadelig indflydelse har menneskeheden været udsat for til i dag? (b) Hvorfor bør vi gøre ganske som Gud påbyder?
4 Noa og hans familie måtte modstå de ulydige engles onde indflydelse. Disse gudssønner materialiserede sig for at leve sammen med kvinder, hvorved der fremstod et overmenneskeligt bastardafkom der terroriserede menneskene. „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ Jehova sendte Vandfloden over jorden for at udrydde denne onde generation. (1 Mosebog 6:4, 11-17; 7:1) Siden Noas dage har dæmonengle ikke fået lov til at materialisere sig som mennesker. Ikke desto mindre ’ligger hele verden stadig i den ondes magt’, da den styres af Satan Djævelen. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9) I en profeti sammenlignede Jesus den oprørske generation på Noas tid med den generation af mennesker der har forkastet ham siden tegnet på hans „nærværelse“ begyndte at vise sig i 1914. — Mattæus 24:3, 34, 37-39; Lukas 17:26, 27.
5 Ligesom i Noas dage forsøger Satan i dag at ødelægge menneskeheden og vor planet. (Åbenbaringen 11:15-18) Det er derfor bydende nødvendigt at vi adlyder den inspirerede befaling: „Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag.“ (Efeserne 6:11, fodnote) Det styrker os at studere Guds ord og leve efter det. Desuden har vi Jehovas omsorgsfulde organisation med dens „trofaste og kloge træl“ og dens kærlige ældste, der tålmodigt virker som hyrder og leder os ad den vej vi bør gå. Vi har desuden et verdensomspændende forkyndelsesarbejde at udføre. (Mattæus 24:14, 45-47) Må vi ligesom Noa altid være omhyggelige med at gøre ’ganske som Gud påbyder’.
Moses — den sagtmodigste af alle mennesker
6, 7. (a) Hvilket klogt valg traf Moses? (b) Hvilket modigt eksempel satte Moses for os?
6 Lad os nu betragte en anden troshelt, nemlig Moses. Han kunne have glædet sig over et komfortabelt liv i Ægyptens luksus. Men han valgte „at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd“. Som Jehovas bemyndigede tjener ’så han ufravendt frem til betalingen af lønnen og han holdt stand som så han den usynlige’. — Hebræerne 11:23-28.
7 I Fjerde Mosebog 12:3 læser vi: „Manden Moses var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade.“ Ægyptens Farao optrådte derimod som den hovmodigste af alle mennesker. Hvordan reagerede Moses og Aron da Jehova bød dem at forkynde hans dom for Farao? Vi læser: „Da gjorde Moses og Aron sådan som Jehova havde påbudt dem. Sådan gjorde de.“ (2 Mosebog 7:4-7) Derved satte de et modigt eksempel for os der forkynder Guds domme i dag.
8. Hvordan måtte israelitterne gøre nøjagtig som Gud havde befalet, og hvordan vil vi i nær fremtid opleve den samme glæde som de erfarede?
8 Støttede israelitterne loyalt Moses? Efter at Jehova havde slået Ægypten med ni af de ti plager, gav han israelitterne detaljerede instruktioner om hvordan de skulle fejre påsken. „Da bøjede folket sig og kastede sig ned. Derpå gik Israels sønner hen og gjorde sådan som Jehova havde givet Moses og Aron påbud om. Sådan gjorde de.“ (2 Mosebog 12:27, 28) Ved midnat denne begivenhedsrige dag, den 14. nisan år 1513 f.v.t., slog Guds engel alle Ægyptens førstefødte ihjel, dog ikke i israelitternes huse. Hvorfor blev Israels førstefødte skånet? De blev beskyttet fordi påskelammets blod var blevet strøget på dørstolperne af deres huse. De havde gjort nøjagtig som Jehova havde påbudt Moses og Aron. Ja, „sådan gjorde de“. (2 Mosebog 12:50, 51) Ved Det Røde Hav udførte Jehova endnu et mirakel da han reddede sit lydige folk ved at udslette Farao og hans mægtige krigsmaskine, hvilket fik israelitterne til at juble. I dag vil mange der har adlydt Jehovas bud, også kunne glæde sig over at blive øjenvidne til at han hævder sin suverænitet i Harmagedon. — 2 Mosebog 15:1, 2; Åbenbaringen 15:3, 4.
9. Hvilke forrettigheder i nutiden blev forudskildret ved at israelitterne gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt i forbindelse med tabernaklet?
9 Da Jehova befalede Israel at indsamle et bidrag og bygge et tabernakel i ørkenen, gav folket gavmildt projektet deres fulde støtte. Moses og hans villige medarbejdere fulgte derefter anvisningerne fra Jehova ned til mindste detalje. „Således blev hele arbejdet på teltboligen, mødeteltet, fuldført, idet Israels sønner hele tiden gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt Moses. Sådan gjorde de.“ Også da præsterne skulle indsættes „gjorde [Moses] nøjagtig som Jehova havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (2 Mosebog 39:32; 40:16) Her i vor tid har vi mulighed for at yde forkyndelsen og de mange udvidelser inden for organisationen vor helhjertede støtte. Vi har den forret at samarbejde om dette arbejde og gøre ’nøjagtig som Jehova påbyder’.
Josua — modig og meget stærk
10, 11. (a) Hvad var årsagen til Josuas succes? (b) Hvordan kan vi blive styrket til at klare vore dages prøvelser?
10 Da Moses bemyndigede Josua til at føre israelitterne ind i det forjættede land, fandtes Jehovas inspirerede skrevne ord sandsynligvis kun i form af de fem Mosebøger, en eller to salmer og Jobs Bog. Moses havde befalet Josua at samle folket når de nåede det forjættede land og „oplæse denne lov for hele Israel, i dets påhør“. (5 Mosebog 31:10-12) Desuden gav Jehova selv Josua følgende befaling: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ — Josua 1:8.
11 Når Josua daglig læste i ’lovbogen’ fra Jehova, ville det sætte ham i stand til at klare de problemer der opstod, nøjagtig ligesom daglig læsning i Jehovas ord, Bibelen, styrker hans nutidige vidner til at klare de prøvelser de kommer ud for i disse kritiske „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Da vi lever i en voldspræget verden bør vi også følge Guds vejledning til Josua: „Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen, for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ (Josua 1:9) Efter at Israels stammer havde besejret Kana’an, blev de rigt belønnet da de slog sig ned i deres arvelod. „Som Jehova havde påbudt Moses, sådan gjorde Israels sønner.“ (Josua 14:5) En lignende belønning venter alle der i dag læser Guds ord og lever efter det og lydigt gør ’nøjagtig som Jehova har påbudt’.
Trofaste og ulydige konger
12. (a) Hvilket påbud fik kongerne i Israel? (b) Hvilke følger fik det da kongerne ikke adlød?
12 Jehova havde givet kongerne i Israel følgende befaling: „Når han sætter sig på sit riges trone, skal han i en bog skrive en afskrift til sig selv af denne lov efter den der er i præsternes, levitternes, varetægt. Og den skal forblive hos ham, og han skal læse i den alle sine levedage, for at han kan lære at frygte Jehova sin Gud, så han overholder alle denne lovs ord og disse forordninger og følger dem.“ (5 Mosebog 17:18, 19) Adlød Israels konger denne befaling? For det meste kom de sørgeligt til kort og blev derfor ramt af de forbandelser der var forudsagt i Femte Mosebog 28:15-68. Det endte med at Israel blev spredt „fra den ene ende af jorden til den anden“.
13. Hvordan kan vi i lighed med David få gavn af at vise kærlighed til Jehovas ord?
13 David — den første trofaste jordiske konge i Israel — viste imidlertid en usædvanlig hengivenhed for Jehova. Han viste sig at være ’en løveunge i Juda’ og var et forbillede på Jesus Kristus, den sejrende ’løve af Judas stamme, Davids rod’. (1 Mosebog 49:8, 9; Åbenbaringen 5:5) Hvad var Davids styrke? Han havde dyb værdsættelse af Jehovas skrevne ord og levede efter det. I Salme 19, ’en sang af David’, læser vi: „Jehovas lov er fuldkommen.“ Efter at have henvist til Jehovas formaninger, bestemmelser, bud og domme, fortsætter David med at sige: „De er mere værd end guld, ja, end fint guld i mængde, og sødere end honning og bikagernes saft. Din tjener er også selv blevet advaret af dem; ved at holde dem lønnes man stort.“ (Salme 19:7-11) Hvis det for 3000 år siden var gavnligt at læse daglig i Jehovas ord og grunde over det, hvor meget mere må dette da ikke gælde i dag! — Salme 1:1-3; 13:6; 119:72, 97, 111.
14. Hvordan viser Salomons eksempel at det ikke er nok at eje kundskab?
14 Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at tilegne sig kundskab. Det er også vigtigt for Guds tjenere at leve i overensstemmelse med denne kundskab, at anvende den i harmoni med Guds vilje, ja, at gøre ’nøjagtig som Gud har påbudt’. Det kan illustreres med det der skete med Davids søn Salomon, som Jehova udvalgte „til at sidde på Jehovas kongedømmes trone over Israel“. Salomon fik til opgave at bygge templet ud fra den byggeplan David havde modtaget „ved inspiration“. (1 Krønikebog 28:5, 11-13) Hvordan kunne Salomon fuldføre denne enorme opgave? Som svar på hans bøn skænkede Jehova ham visdom og kundskab. Som følge heraf, og ved at rette sig efter den byggeplan som Gud havde tilvejebragt, var Salomon i stand til at opføre dette storslåede bygningsværk, der blev fyldt med Jehovas herlighed. (2 Krønikebog 7:2, 3) Men senere svigtede Salomon. I hvilken henseende? I Jehovas lov blev der sagt følgende om kongen i Israel: „Han må heller ikke tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal vende sig bort.“ (5 Mosebog 17:17) Salomon havde imidlertid „syv hundrede hustruer som var fyrstinder, og tre hundrede medhustruer; men hans hustruer bøjede efterhånden hans hjerte . . . så han fulgte andre guder“. På sine gamle dage holdt Salomon op med at gøre ’nøjagtig som Jehova havde påbudt’. — 1 Kongebog 11:3, 4; Nehemias 13:26.
15. Hvordan viste Josias at han ønskede at adlyde Jehova i alt?
15 Der var nogle få lydige konger i Juda, hvoraf den sidste var Josias. I år 648 f.v.t. begyndte han at rense landet for afgudsdyrkelse og renovere Jehovas tempel. Det var her ypperstepræsten fandt „bogen med Jehovas lov ved Moses“. Hvad gjorde Josias med den? „Kongen [gik] op til Jehovas hus sammen med alle Judas mænd og Jerusalems indbyggere og præsterne og levitterne og hele folket, fra den største til den mindste, og han oplæste i deres påhør alle ordene i pagtsbogen som man havde fundet i Jehovas hus. Og kongen stod på sin plads, og han sluttede pagt for Jehovas ansigt om at følge Jehova og holde hans bud og vidnesbyrd og forordninger af hele sit hjerte og af hele sin sjæl, om at handle efter pagtens ord som stod skrevet i denne bog.“ (2 Krønikebog 34:14, 30, 31) Ja, Josias gjorde ’nøjagtig som Jehova havde påbudt’. Som følge af Josias’ trofasthed blev Jehovas dom over det troløse Juda først eksekveret da hans troløse sønner efterfulgte ham på tronen.
Lev efter Guds ord
16, 17. (a) I hvilken henseende må vi følge i Jesu fodspor? (b) Hvem andre af Guds trofaste tjenere har sat et godt eksempel?
16 Af alle de mennesker der har levet, har Herren Jesus Kristus sat det bedste eksempel hvad angår det at grunde over Guds ord og leve efter det. Guds ord var som mad for ham. (Johannes 4:34) Ved en lejlighed sagde han: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ (Johannes 5:19, 30; 7:28; 8:28, 42) Jesus gjorde nøjagtig det Gud ønskede af ham, for han sagde: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 6:38) Vi der er indviede vidner for Jehova opfordres til at gøre det samme og følge i Jesu fodspor. — Lukas 9:23; 14:27; 1 Peter 2:21.
17 Jesus tænkte altid først og fremmest på at gøre Guds vilje. Han havde sat sig grundigt ind i Guds ord og kunne derfor svare ud fra Bibelen. (Mattæus 4:1-11; 12:24-31) Hvis vi hele tiden giver agt på Guds ord, kan vi også blive ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:16, 17) Lad os følge det eksempel som Jehovas trofaste tjenere i fortiden og i nyere tid har sat og frem for alt følge vor Herre Jesu Kristi eksempel. Han sagde: „For at verden kan vide at jeg elsker Faderen, så gør jeg således som Faderen har givet mig bud om.“ (Johannes 14:31) Måtte vi også vise vor kærlighed til Gud ved fortsat at gøre ’nøjagtig som han har påbudt’. — Markus 12:29-31.
18. Hvad bør animere os til at blive „ordets gørere“, og hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
18 Når vi grunder over den lydighed Guds tjenere på Bibelens tid viste, opmuntrer det os da ikke til at udføre en trofast tjeneste her i de sidste dage for Satans onde ordning? (Romerne 15:4-6) Det bør afgjort anspore os til at ’blive ordets gørere’ i ordets fuldeste betydning. Hvad det indebærer, vil vi komme ind på i den følgende artikel. — Jakob 1:22.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad bør „kærligheden til Gud“ få os til at gøre?
◻ Hvad lærer vi af det eksempel Noa, Moses og Josua satte?
◻ I hvilken udstrækning adlød Israels konger Guds ord?
◻ Hvordan har Jesus sat eksemplet for os ved at gøre nøjagtig som Gud har påbudt?
[Illustrationer på side 15]
Noa, Moses og Josua ’gjorde ganske som Jehova havde påbudt’