Overdriver Bibelen kong Salomons rigdom?

„Vægten af det guld som kom til Salomon på ét år, udgjorde seks hundrede og seksogtres guldtalenter.“ — 1 Kongebog 10:14.

IFØLGE dette bibelvers erhvervede kong Salomon sig over 22 tons guld på et enkelt år. Værdien af dette ville i dag svare til 1.365.000.000 kroner. Guldmængden er næsten dobbelt så stor som den samlede mængde der blev udvundet i hele verden i år 1800. Kan det være rigtigt? Hvad viser de arkæologiske fund? De giver grund til at stole på Bibelens angivelse af Salomons rigdom. Tidsskriftet Biblical Archaeology Review oplyser:

◻ Den ægyptiske farao Thotmes III (fra det andet årtusind f.v.t.) skænkede godt 12 tons guldgenstande til Amon-Res tempel i Karnak — og det var endda ikke hele gaven.

◻ Ægyptiske inskriptioner omtaler at kong Osorkhon I (fra tidligt i det første årtusind f.v.t.) gav over 347 tons guld og sølv til guderne.

Hertil kan føjes følgende fra bindet Det klassiske Grækenland i værket Historiens store epoker:

◻ Af minerne i Pangaion i Thrakien udvandt kong Filip II af Makedonien (der regerede 359-336 f.v.t.) årligt over 33 tons guld.

◻ Da Filips søn Alexander den Store (der herskede 336-323 f.v.t.) erobrede Susan, perserrigets hovedstad, blev der fundet guldskatte med en samlet vægt på knap 1100 tons.

Bibelens beskrivelse af kong Salomons rigdom er derfor ikke usandsynlig. Man må heller ikke glemme at „kong Salomon var . . . større i rigdom og visdom end alle jordens konger“ på den tid. — 1 Kongebog 10:23.

Hvad anvendte Salomon sin rigdom til? Hans trone var beklædt med „fint guld“, hans drikkekar var af guld, og han havde 200 store skjolde og 300 små skjolde af „legeret guld“. (1 Kongebog 10:16-21) Salomon brugte imidlertid hovedparten af sit guld til Jehovas tempel i Jerusalem. Templets lampestandere og hellige redskaber, såsom gafler, skåle, kander og bækkener, var af guld eller sølv. De 4,5 meter høje keruber i Det Allerhelligste og røgelsesalteret, ja, hele indersiden af templet, var beklædt med guld. — 1 Kongebog 6:20-22; 7:48-50; 1 Krønikebog 28:17.

Interessant nok var det ikke usædvanligt i oldtiden at man beklædte templer med guld. Biblical Archaeology Review bemærker at Amenophis III af Ægypten „ærede den store gud Amon med et tempel i Theben som var ’overtrukket med guld over det hele; gulvet var prydet med sølv, [og] alle dets portaler med elektrum’“, en legering af guld og sølv. Og Asarhaddon (fra det syvende århundrede f.v.t.) beklædte dørene og overtrak væggene i Assurs tempel med guld. Om Sin-templet i Kharran skrev den babyloniske kong Nabonid (fra det sjette århundrede f.v.t.) følgende: „Jeg beklædte dets vægge med guld og sølv og fik dem til at skinne som solen.“

Med støtte i forskellige historiske optegnelser kan vi sige at Bibelens beretning om kong Salomons rigdom ikke er overdrevet.