Trøst til de undertrykte
HAR du lagt mærke til at der er visse ord som går igen i mediernes overskrifter? Er du træt af at læse ord som for eksempel krig, kriminalitet, katastrofe, hungersnød og lidelse? Der er imidlertid ét ord som sjældent nævnes i nyhedsrapporterne. Og dog er det et ord der står for noget som vi mennesker virkelig har brug for. Ordet er „trøst“.
„At trøste“ betyder „at give styrke og håb“ og „at lindre sorg eller problemer“. Med alle de omvæltninger der er sket i verden i det 20. århundrede, er der hårdt brug for et håb og for noget der kan lindre sorg. Det er sandt at nogle af os i dag nyder godt af materielle bekvemmeligheder som vore forfædre slet ikke havde anset for mulige. Dette skyldes for en stor del de videnskabelige fremskridt. Men videnskab og teknologi har ikke trøstet os, for de har ikke magtet at fjerne årsagerne til menneskehedens lidelser. Hvorfor ikke?
For mange århundreder siden omtalte den vise kong Salomon en af de grundlæggende årsager til lidelser da han sagde: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Videnskab og teknologi har ikke været i stand til at ændre denne tendens hos mennesket til at ønske at udøve myndighed over sin næste. I det 20. århundrede har det i nogle lande ført til undertrykkende diktaturer og til frygtelige krige.
Siden 1914 er over hundrede millioner blevet dræbt som følge af krig. Tænk på hvilke lidelser dette tal repræsenterer — millioner af sørgende familier som har brug for trøst. Og krige fører til flere former for lidelser end de der skyldes voldsomme dødsfald. Ved slutningen af den anden verdenskrig var der over 12 millioner flygtninge i Europa. I nyere tid er cirka en halv million flygtet fra krigszonerne i Sydøstasien. Krige i Balkanlandene har tvunget over to millioner til at flygte fra deres hjem — i mange tilfælde for at undgå „etnisk udrensning“.
Flygtninge har bestemt brug for at blive trøstet, især dem der har måttet forlade deres hjem uden andet end de få ejendele de kunne bære, og uden at vide hvor de skulle gå hen eller hvad fremtiden vil bringe dem og deres familie. Disse mennesker er nogle af de ynkeligste ofre for undertrykkelse. De har brug for at blive trøstet.
I de mere fredelige dele af verden er millioner i virkeligheden slaver af det økonomiske system. Der er nogle som nyder en overflod af materielle goder, men størstedelen må daglig kæmpe for at tjene til livets ophold. Mange leder efter et ordentligt sted at bo. Et stigende antal er arbejdsløse. En afrikansk avis forudsiger at verden „styrer mod en hidtil ukendt beskæftigelseskrise med mere end 1,3 milliarder flere arbejdssøgende i år 2020“. Der er ingen tvivl om at de økonomisk undertrykte har brug for „styrke og håb“ — altså trøst.
Som en reaktion på en desperat situation bliver nogle kriminelle. Dette skaber selvfølgelig problemer for deres ofre, og en høj kriminalitet forværrer blot følelsen af at være undertrykt. For nylig kunne man læse denne overskrift i Johannesburgavisen The Star: „En ganske almindelig dag i ’verdens mest blodtørstige land’.“ Artiklen beskrev en tilfældig dag i og omkring byen Johannesburg. På denne dag blev fire myrdet, og otte chauffører blev stoppet og frarøvet deres bil. Sytten indbrud blev anmeldt i en middelklasseforstad. Derudover blev der begået flere væbnede røverier. Ifølge avisen beskrev politiet det som en „forholdsvis stille“ dag. Det er forståeligt at de der var ofre for indbrud eller biltyveri eller hvis slægtninge blev myrdet, føler sig undertrykte. De har brug for tryghed og håb — altså trøst.
I nogle lande findes der forældre som sælger deres børn til prostitution. I ét asiatisk land hvor turister strømmer til på „sexrejser“, er der efter sigende to millioner prostituerede, hvoraf mange er blevet købt eller kidnappet som børn. Findes der nogen som er mere undertrykte end disse ynkværdige ofre? Tidsskriftet Time omtalte denne smudsige handel i en artikel der behandlede en konference for sydøstasiatiske kvindeorganisationer i 1991. På denne konference skønnede man at „der på verdensplan var blevet solgt 30 millioner kvinder siden midten af 1970’erne“.
Men disse børn der sælges til prostitution, er naturligvis ikke de eneste ofre for undertrykkelse. Et stigende antal børn bliver fysisk misbrugt eller endda voldtaget i deres hjem af forældre eller slægtninge. Sådanne børn må leve med følelsesmæssige ar i lang tid. De er tragiske ofre for undertrykkelse og har brug for noget der kan hjælpe og trøste dem.
En der i fortiden kendte til undertrykkelse
Kong Salomon var rystet over at se hvordan mennesker undertrykte hinanden. Han skrev: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — Prædikeren 4:1.
Hvis denne vise konge for 3000 år siden indså at de undertrykte desperat havde brug for at blive trøstet, hvad ville han så sige i dag? Ikke desto mindre vidste Salomon at intet ufuldkomment menneske, heller ikke han selv, kunne tilvejebringe den trøst menneskeheden havde brug for. Der var behov for en person som kunne ophæve undertrykkernes magtmonopol. Findes der en sådan person?
I Salme 72 i Bibelen omtales en der er i stand til at trøste alle mennesker. Salmen er skrevet af Salomons fader, kong David. Kapitlets overskrift lyder: „Om Salomon.“ Det er skrevet af den aldrende kong David og omtaler hans tronarving. Denne person ville ifølge salmen sørge for varig udfrielse fra undertrykkelse. „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og . . . til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.
Da David skrev disse ord, tænkte han øjensynlig på sin søn Salomon. Men Salomon indså at det ikke stod i hans magt at indføre de forhold som salmen beskrev. I et vist omfang kunne han opfylde salmens ord på nationen Israel, men det var ikke til gavn for hele jorden. Det er tydeligt at denne inspirerede profetiske salme pegede frem til en der var langt større end Salomon. Hvem var det? Det kan kun være Jesus Kristus.
Da en engel bekendtgjorde Jesu fødsel, sagde han: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone.“ (Lukas 1:32) Jesus møntede desuden ordene „her er mere end Salomon“, på sig selv. (Lukas 11:31) Efter at Jesus er blevet oprejst til at sidde ved Guds højre hånd, har han befundet sig i himmelen. Herfra kan han opfylde ordene i Salme 72. Derudover har han modtaget magt og myndighed fra Gud til at bryde undertrykkernes åg. (Salme 2:7-9; Daniel 2:44) Det er derfor Jesus der vil opfylde ordene i Salme 72.
Snart vil ingen længere blive undertrykt
Menneskeheden vil således snart blive fri for alle former for undertrykkelse. Her i det 20. århundrede har vi været vidne til lidelser og undertrykkelse af hidtil ukendt omfang. Jesus havde imidlertid forudsagt at sådanne forhold ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Han forudsagde blandt andet at ’nation ville rejse sig mod nation og rige mod rige’. (Mattæus 24:7) Dette element i profetien begyndte at få sin opfyldelse omkring det tidspunkt da den første verdenskrig brød ud i 1914. „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste,“ tilføjede Jesus. (Mattæus 24:12) Lovløshed og mangel på kærlighed har skabt en ond og tyrannisk generation. Tiden må derfor snart være inde til at Jesus Kristus tager affære som jordens nye konge. (Mattæus 24:32-34) Hvad vil det betyde for de undertrykte som tror på Jesus Kristus og betragter ham som menneskehedens guddommeligt udnævnte Trøster?
For at finde svaret på dette spørgsmål kan vi læse nogle vers i Salme 72 der øjensynlig opfyldes på Jesus Kristus: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ (Salme 72:12-14) På denne måde vil Guds udnævnte Konge, Jesus Kristus, sikre sig at ingen lider på grund af undertrykkelse. Han har magt til at fjerne enhver form for uretfærdighed.
Nogle vil måske sige: ’Det lyder skønt, men hvad med nu? Hvilken trøst er der til dem som lider i dag?’ Der findes faktisk trøst til dem. De følgende to artikler i dette blad vil vise hvordan millioner allerede nu finder trøst gennem et nært forhold til den sande Gud, Jehova, og til hans elskede søn, Jesus Kristus. Et sådant forhold kan trøste os i disse vanskelige tider og kan føre til evigt liv i en verden fri for undertrykkelse. Jesus sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
[Illustration på side 4, 5]
Ingen vil blive undertrykt i Guds nye verden