Hvorfor bør vi alle lovprise Gud?

HALLELUJA! Dette ord er velkendt for de fleste af kristenhedens tilhængere. Nogle af dem råber det ud når de er til søndagsgudstjeneste. Men hvor mange er klar over hvad ordet egentlig betyder? Halleluja er faktisk det hebraiske ord for „lovsyng Jah!“ Det er en glædesfyldt og utvetydig lovprisning af Skaberen, hvis navn er Jehova.a

Ordet „halleluja“ forekommer ofte i Bibelen. Det skyldes at der er mange grunde til at lovprise Gud. Jah (Jehova) er Skaberen og Opretholderen af det mægtige univers. (Salme 147:4, 5; 148:3-6) Han frembragte økosystemerne som gør livet på jorden muligt. (Salme 147:8, 9; 148:7-10) Han viser desuden menneskene særlig interesse. Hvis vi gør hans vilje, velsigner og hjælper han os allerede nu, og han giver os et sikkert håb om et endnu bedre liv i fremtiden. (Salme 148:11-14) Det er Jah (Jehova) som inspirerede disse ord: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.

Folk overalt tilskyndes derfor med ordene: „Halleluja!“ „I skal lovsynge Jah!“ (Salme 104:35; fodnote) Desværre er det ikke alle der ønsker at følge denne opfordring. Mange udsættes i dag for lidelser i form af sult, sygdom eller undertrykkelse. Adskillige lider under konsekvenserne af deres stofmisbrug, alkoholisme, umoralske livsførelse eller oprørskhed. Er der nogen grund til at sådanne skulle lovprise Gud?

’Kun Jehova kunne give mig håb’

Ja, det er der. Jehova indbyder alle uden undtagelse til at lære ham at kende, til at gøre hans vilje og til at nyde de velsignelser der giver folk lyst til at lovprise ham. Og mange tager imod denne indbydelse. Tag for eksempel Adriana fra Guatemala. Da Adriana var syv år, mistede hun sin mor. Kort tid efter forlod hendes far hjemmet. I en alder af ti år skulle hun nu selv arbejde for at få til føden. Hendes mor havde sagt til hende at hun skulle tjene Gud og gå i kirke, og derfor tilsluttede hun sig forskellige katolske grupper. Allerede som 12-årig var hun desillusioneret, og hun sluttede sig til en gadebande. Hun begyndte at ryge, tage stoffer og stjæle. Hvorfor skulle en ung pige som hun ønske at lovprise Gud?

Da Adrianas søster begyndte at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner, gjorde Adriana nar af hende. På et tidspunkt døde deres moster. Ved mosterens begravelse var Adriana plaget af mange foruroligende spørgsmål. Hvor befandt hendes moster sig? Var hun i himmelen? Eller var hun i et brændende helvede? Det virkede alt sammen meget forvirrende, og Adriana tog hen til kirkegårdens kapel for at bede Gud om hjælp. Hun brugte Guds navn, Jehova, sådan som hendes søster havde lært hende.

Snart gik hun i gang med at studere Bibelen med Jehovas vidner og overvære de kristne møder. Dette gav hende et helt nyt syn på livet, og hun afskar modigt forbindelsen med gadebanderne. Adriana, som nu er midt i tyverne, siger: „Det var udelukkende kærlighed til Jehova der fik mig til at holde op med at føre et dårligt liv. Kun han kunne i sin store barmhjertighed give mig håb om evigt liv.“ Til trods for sin vanskelige start i livet har Adriana gode grunde til at lovprise Gud.

Lad os betragte en anden situation der ser endnu mere håbløs ud. I et fængsel i Ukraine sidder en mand med en dødsdom hængende over hovedet. Har han medlidenhed med sig selv? Er han deprimeret? Nej, tværtimod. For nylig blev han kontaktet af Jehovas vidner, og efter at have fået en vis kundskab om Jehova bad han forkynderne om at kontakte hans mor. Da han hørte at de havde efterkommet hans ønske, skrev han til dem: „Tak fordi I besøger min mor. Det er den bedste nyhed jeg har fået i et år.“

Om sig selv og de cellekammerater han har forkyndt for, skriver han: „Vi har nu fået tro på Gud, og vi prøver at leve i overensstemmelse med vores tro.“ Han slutter brevet: „Tak fordi I har hjulpet os til at lære hvad kærlighed er og hvordan vi kan få tro. Hvis jeg får lov at leve, vil jeg også hjælpe jer i jeres gerning. Jeg takker Gud for at der findes folk som jer, og for at I hjælper andre til at elske Gud og tro på ham.“ Denne mand har appelleret sin dødsdom, men uanset om han bliver henrettet eller må tilbringe mange år i fængsel, har han helt sikkert grund til at lovprise Gud.

’Jeg kan se selv om jeg er blind’

Gloria, som bor i Argentina, var en livlig teenager på nitten år da hun pludselig mistede synet. Som 29-årig indledte hun et papirløst forhold til en mand og blev snart gravid. Nu følte hun at hendes liv havde fået mening. Men da hendes barn døde, begyndte hun at spørge sig selv: ’Hvorfor skal jeg rammes af alt det her? Hvad har jeg gjort? Findes der virkelig en Gud?’

Det var omkring dette tidspunkt at to Jehovas vidner kom til hendes dør. Hun begyndte at undersøge Bibelen og fik kendskab til dens løfte om at blinde vil få synet igen i den nye verden. (Esajas 35:5) Hvilke herlige fremtidsudsigter for Gloria! Hun var meget lykkelig, især da hendes mand indvilligede i at legalisere deres forhold. Men så kom hendes mand ud for en ulykke hvor han blev invalideret og måtte sidde i kørestol. I dag må denne blinde kvinde slide i det for at tjene til dagen og vejen, samtidig med at hun må klare alt det huslige og passe sin syge mand. Alligevel lovpriser hun Jehova! Med støtte fra sine kristne brødre og søstre studerer hun Bibelen på blindeskrift, og hun føler at de kristne møder i rigssalen er til opmuntring for hende. Hun siger: „Det er svært at forklare, men selv om jeg er blind, er det som om jeg kan se.“

Somme tider bliver folk forfulgt når de lovpriser Gud. En kvinde i Kroatien blev lykkelig da hun lærte om Gud, men hendes mand var imod hendes nyfundne tro. Han smed hende ud af hjemmet og beholdt selv deres et-årige datter. Dér stod hun — sat på gaden, forladt af mand og familie; hun havde intet hjem, ikke noget arbejde, og havde endda mistet sit barn. I begyndelsen var hun helt slået ud. Hun havde kun begrænset samkvem med sin datter indtil datteren blev voksen, men hendes kærlighed til Gud holdt hende oppe. Denne kvinde havde fundet ’perlen af stor værdi’, og den ville hun ikke give afkald på. (Mattæus 13:45, 46) Hvad hjalp hende til at bevare glæden i denne vanskelige tid? Hun siger: „Glæde er en frugt af Guds ånd som kan opdyrkes uafhængigt af ydre omstændigheder, ligesom planter kan vokse i et drivhus uanset hvordan vejret er udenfor.“

I Finland blev den seksårige Markus ramt af en uhelbredelig muskellidelse og blev lænket til en kørestol. Nogle år senere tog hans mor ham med hen til en mand fra pinsekirken som havde vakt megen omtale da han efter sigende kunne helbrede syge. Markus blev dog ikke mirakuløst helbredt. Han mistede derfor interessen for Gud og valgte i stedet at studere fysik og andre fag. For omkring fem år siden fik Markus besøg af en dame der sad i kørestol, og en ung mand. De var Jehovas vidner. På det tidspunkt var Markus ateist, men han havde ikke noget imod at tale om religiøse emner, så han inviterede dem ind.

Senere blev han besøgt af et ægtepar, og et bibelstudium blev påbegyndt. Kraften fra Guds ord forandrede med tiden Markus’ indstilling til livet, og han indså at han trods sit handicap virkelig havde mange grunde til at lovprise Gud. Han sagde: „Jeg er lykkelig for at have fundet sandheden og den organisation Jehova bruger. Mit liv har nu fået perspektiv og mening. Endnu et bortkommet får er blevet fundet, og jeg ønsker ikke at forlade Jehovas hjord!“ — Jævnfør Mattæus 10:6.

Lad alle „lovprise Jah“

Dette er blot nogle få af de utallige erfaringer der viser at alle i dag, uanset deres omstændigheder, har grund til at lovprise Gud. Apostelen Paulus forklarede det på denne måde: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) Hvis vi gør Guds vilje, vil han opfylde ’løftet for livet nu’. Han vil selvfølgelig ikke i denne tingenes ordning gøre de fattige rige eller helbrede de syge. Men han giver sin ånd til dem der tjener ham, så de under alle forhold kan finde glæde og tilfredshed. Ja, selv i „livet nu“ har de syge, de undertrykte og de fattige grund til at lovprise Gud.

Hvad så med livet „som skal komme“? Alene tanken om det burde få os til at lovprise Gud af hele vort hjerte. Det er betagende at tænke på at det bliver en tid hvor ingen vil kende til fattigdom; hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg’“; og hvor Jehova Gud ’vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden ikke skal være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ (Esajas 33:24; Åbenbaringen 21:3, 4; Salme 72:16) Hvordan betragter du disse løfter fra Gud?

En ung mand i El Salvador tog imod en traktat som beskrev nogle af disse løfter fra Bibelen. Da han havde kigget den igennem, sagde han til forkynderen der havde givet ham den: „Det der står i den traktat, er alt for godt til at være sandt.“ Sådan reagerer mange. Disse løfter er imidlertid blevet givet af den der har skabt universet, sat jordens kredsløb i bevægelse, og som hjælper selv de fattige og de syge til at finde glæde. Vi kan tro på det han siger. Det erfarede den ovennævnte unge mand da han undersøgte Bibelen sammen med Jehovas vidner. Hvis ikke du allerede nu har et bibelstudium, vil vi gerne tilskynde dig til at få det. Måtte du være til stede når denne tingenes ordning er blevet fjernet og hele skabningen i forening udbryder: „Halleluja!“ „I skal lovsynge Jah!“ — Salme 112:1; 135:1.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Måtte du være til stede når hele skabningen i forening udbryder: „Halleluja!“