Søger du at opdyrke egenskaben dyd?
„Alt hvad der . . . er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — FILIPPERNE 4:8.
1. Hvad præger verden, og hvorfor har dette ikke fordærvet tilbedelsen af Jehova?
DEN verden vi lever i, er i bund og grund præget af moralsk fordærv. (Efeserne 2:1-3) Jehova Gud vil imidlertid ikke tillade at hans rene tilbedelse fordærves. I de kristne publikationer samt ved møder og stævner får vi aktuelle advarsler mod en syndig adfærd. Den bibelske vejledning vi modtager, hjælper os til at holde os til det der er godt i Guds øjne. (Romerne 12:9) Som organisation betragtet bestræber Jehovas Vidner sig for at bevare sig rene og fremme det der er dydigt. Men hvordan forholder det sig med os som enkeltpersoner? Bestræber du dig også for at opdyrke egenskaben dyd?
2. Hvad er dyd, og hvorfor kræver det en indsats at bevare denne egenskab?
2 Dyd er moralsk retskaffenhed og godhed, det at have en retlinet handlemåde og tankegang. Det er ikke en passiv, men en aktiv og positiv egenskab. Når man ejer egenskaben dyd, undgår man ikke blot at synde, men man bestræber sig for at gøre det gode. (1 Timoteus 6:11) Apostelen Peter gav sine medkristne følgende tilskyndelse: „Til jeres tro [skal I] føje dyd.“ Hvordan? „Ved at anvende al iver og alvor.“ (2 Peter 1:5) På grund af vor syndige natur kræver det en stor indsats at bevare egenskaben dyd. Det er ikke desto mindre lykkedes for gudfrygtige mennesker i fortiden til trods for at de kom ud for store prøvelser.
En mand der ejede egenskaben dyd
3. Hvilke grusomheder gjorde kong Akaz sig skyldig i?
3 Bibelen indeholder mange beretninger om nogle der bestræbte sig for at opdyrke egenskaben dyd. En af dem var Ezekias. Hans far, kong Akaz af Juda, tilbad øjensynlig guden Molek. „Akaz var tyve år gammel da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem; men han gjorde ikke hvad der var ret i Jehova sin Guds øjne som sin forfader David. Han vandrede derimod i Israels kongers spor og lod endog sin søn gå gennem ilden, i lighed med de vederstyggeligheder der øvedes af nationerne som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner. Han bragte desuden slagtofre og røgofre på offerhøjene og på bakkerne og under hvert frodigt træ.“ (2 Kongebog 16:2-4) Nogle mener at udtrykket „gå gennem ilden“ sigter til et renselsesritual og ikke til menneskeofringer. Men i bogen Molech — A God of Human Sacrifice in the Old Testament (Molek — en gammeltestamentlig gud der krævede menneskeofre), skrevet af John Day, hedder det: „Både klassiske og puniske [karthaginiensiske] kilder og arkæologiske fund synes at vise at der har været tale om menneskeofringer . . . i den kana’anæiske verden, og der er derfor ingen grund til at betvivle Det Gamle Testamentes henvisninger [til menneskeofringer].“ Desuden siges der udtrykkeligt i Anden Krønikebog 28:3 at Akaz „lod sine sønner brænde i ilden“. (Jævnfør Femte Mosebog 12:31; Salme 106:37, 38.) Hvor grusomt!
4. Hvordan klarede Ezekias at leve i et moralsk fordærvet miljø?
4 Hvordan klarede Ezekias sig i dette syndige miljø? Her er Salme 119 af interesse, for nogle mener at den er skrevet af Ezekias mens han var prins. (Salme 119:46, 99, 100) Måske beskriver følgende ord derfor hans situation: „Endog fyrster har sat sig og talt sammen imod mig. Din tjener, derimod, har dine forordninger i tanke. Min sjæl har været søvnløs af sorg.“ (Salme 119:23, 28) Omgivet af afgudsdyrkere har Ezekias sikkert været udsat for at medlemmer af det kongelige hof hånede ham i en sådan grad at han havde svært ved at sove. Men han bestræbte sig for at tilegne sig egenskaben dyd, blev med tiden konge og „gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne . . . Han stolede på Jehova, Israels Gud.“ — 2 Kongebog 18:1-5.
De holdt fast ved egenskaben dyd
5. Hvilke prøvelser kom Daniel og hans tre venner ud for?
5 Daniel og hans tre hebraiske venner Hananja, Misjael og Azarja satte også et godt eksempel med hensyn til at praktisere dyd. De blev tvunget bort fra deres hjemland og ført i fangenskab i Babylon. Disse fire unge mænd fik de babyloniske navne Beltsazzar, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. De fik også tilbudt „kongens fine mad“, deriblandt noget som det ifølge Guds lov var forbudt at spise. De var desuden tvunget til at gennemgå en treårig uddannelse der skulle „lære dem kaldæernes skrift og tungemål“. Det indebar mere end blot at lære et andet sprog, for udtrykket ’kaldæer’ henviser sandsynligvis her til den lærde klasse. Disse unge hebræere blev dermed udsat for babyloniernes forkvaklede lære. — Daniel 1:1-7.
6. Med hvilken begrundelse kan vi sige at Daniel ejede egenskaben dyd?
6 Til trods for at Daniel og hans tre venner blev stærkt presset til at tilpasse sig, valgte de at forblive moralsk retskafne frem for at synde. Vi læser i Daniel 1:21: „Daniel blev der til kong Kyros’ første år.“ Han forblev således en moralsk retskaffen tjener for Jehova i mere end 80 år og oplevede flere magtfulde konger komme og gå. Han forblev trofast mod Gud trods fordærvede regeringsembedsmænds intriger og sammensværgelser og den umoralitet der prægede babylonisk religion. Daniel vedblev med at lægge egenskaben dyd for dagen.
7. Hvad kan vi lære af den holdning Daniel og hans tre venner havde?
7 Vi kan lære meget af den gudfrygtige Daniel og hans venner. De forblev moralsk retskafne og nægtede at lade sig assimilere i den babyloniske kultur. Skønt man havde givet dem babyloniske navne, mistede de aldrig deres identitet som Jehovas tjenere. Omkring 70 år senere kaldte den babyloniske konge Daniel ved dennes hebraiske navn. (Daniel 5:13) Gennem hele sit lange liv nægtede Daniel at gå på kompromis selv med hensyn til små ting. Som ung „besluttede [Daniel] i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig med kongens fine mad“. (Daniel 1:8) At Daniel og hans tre venner tog dette faste standpunkt, har uden tvivl styrket dem til at klare de livstruende prøvelser de senere kom ud for. — Daniel, kapitel 3 og 6.
Hvordan man opdyrker egenskaben dyd i dag
8. Hvordan kan kristne unge undgå at lade sig assimilere i Satans verden?
8 Ligesom Daniel og hans tre venner undgår Guds folk i dag at lade sig assimilere i Satans ugudelige verden. (1 Johannes 5:19) Kristne unge kan blive udsat for et voldsomt pres fra jævnaldrende til at efterligne deres yderliggående smag hvad tøj, fremtoning og musik angår. Stå fast i stedet for at følge ethvert nyt modefænomen, og lad dig ikke „forme efter denne tingenes ordning“. (Romerne 12:2) ’Sig nej til ugudelighed og verdslige ønsker og . . . lev efter et sundt sind, retfærdigt og gudhengivent.’ (Titus 2:11, 12) Det vigtige er ikke at opnå sine jævnaldrendes accept, men at opnå Jehovas godkendelse. — Ordsprogene 12:2.
9. Hvilket pres kan kristne blive udsat for i forretningsverdenen, og hvilke retningslinjer bør de følge?
9 Voksne kristne er også udsat for pres og må eje egenskaben dyd. Kristne forretningsmænd kan føle sig fristede til at anvende tvivlsomme forretningsmetoder eller til at ignorere myndighedernes vedtægter og skattelove. Uanset hvordan konkurrenter eller kolleger optræder, ’ønsker vi at bære os ærligt ad i alle ting’. (Hebræerne 13:18) Vi er bibelsk forpligtede til at være ærlige og rimelige over for ansatte, arbejdsgivere, kunder og verdslige myndigheder. (5 Mosebog 25:13-16; Mattæus 5:37; Romerne 13:1; 1 Timoteus 5:18; Titus 2:9, 10) Lad os desuden bestræbe os for at have orden i vore økonomiske anliggender. Ved at føre nøjagtige optegnelser og sørge for at kontrakter udfærdiges skriftligt, kan vi ofte hindre at der opstår misforståelser.
Vær på vagt
10. Hvorfor er det nødvendigt at være på vagt i forbindelse med ens valg af musik?
10 I Salme 119:9 fremhæves en anden side af det at forblive moralsk retskaffen i Guds øjne. Salmisten skrev: „Hvordan holder en ung mand sin sti ren? Ved at være på vagt og handle efter dit ord.“ Et af Satans mest effektive våben er musik, der har magt til at vække forskellige følelser i os. Nogle kristne har desværre undladt „at være på vagt“ når det gælder musik, og de føler sig tiltrukket af ekstreme musikformer som for eksempel rap-musik og heavy metal. Nogle indvender måske at det ikke skader dem, eller at de ikke lægger mærke til teksterne. Andre siger at de bare godt kan lide rytmen eller de gennemtrængende elektriske guitarer. Men kristne tænker ikke blot på om et eller andet tiltaler dem selv. De er også interesseret i om det er acceptabelt eller „velbehageligt for Herren“. (Efeserne 5:10) Heavy metal og rap-musik fremmer næsten konsekvent en dårlig moral, eftersom disse genrer forherliger et dårligt sprog, utugt og endog satanisme — noget der afgjort ikke har nogen plads blandt Guds folk.a (Efeserne 5:3) Både voksne og unge bør stille sig selv spørgsmålet: ’Viser mit musikvalg at jeg foretrækker synd eller dyd?’
11. Hvordan kan en kristen „være på vagt“ hvad angår de fjernsynsprogrammer, videofilm og biograffilm han vælger at se?
11 Mange fjernsynsprogrammer, videofilm og biograffilm fremmer en syndig adfærd. Ifølge en kendt børnepsykiater er de fleste af de film der fremstilles i dag, præget af ’hedonisme, sex, vold, begærlighed og selviskhed’. Hvis man skal være på vagt, må man derfor være selektiv hvad angår det man vælger at se. Salmisten bad: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ (Salme 119:37) En ung kristen ved navn Joseph fulgte dette princip. Da en biograffilm han så, begyndte at skildre sex og vold, gik han. Følte han at det var pinligt at forlade biografen? „Slet ikke,“ siger Joseph. „Jeg tænkte først og fremmest på at gøre det Jehova synes om.“
Studium og meditation
12. Hvorfor er det nødvendigt med personligt studium og eftertanke hvis man skal opdyrke egenskaben dyd?
12 Det er ikke nok at undgå det der er slet. For at tilegne os egenskaben dyd må vi studere og grunde over alt det gode der findes i Guds ord, så vi kan indrette tilværelsen efter Bibelens retfærdige principper. „Hvor jeg elsker din lov!“ sagde salmisten. „Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Er personligt studium af Bibelen og de kristne publikationer med i din ugentlige timeplan? Det kan ikke nægtes at det at få tid til omhyggeligt at studere Guds ord og grunde over det under bøn kan være noget af en udfordring. Men det er ofte muligt at købe tiden fra andre gøremål. (Efeserne 5:15, 16) Måske passer det dig at bruge de tidlige morgentimer på bøn, studium og meditation. — Jævnfør Salme 119:147.
13, 14. (a) Hvorfor er meditation af uvurderlig betydning? (b) Hvilket skriftsted vil det være godt at grunde over hvis vi skal lære at afsky umoralitet?
13 Det er vigtigt at tage sig tid til eftertanke, for det hjælper os til at huske det vi lærer. Det kan desuden hjælpe os til at få Guds syn på bestemte spørgsmål. Det er for eksempel én ting at vide at Gud forbyder utugt; det er noget ganske andet at ’afsky det onde og holde sig til det gode’. (Romerne 12:9) Vi kan opdyrke den samme holdning til kønslig umoralitet som Jehova har, ved at grunde over et skriftsted som Kolossenserbrevet 3:5, hvor der står: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ Spørg dig selv: ’På hvilke områder må jeg beherske seksuel lidenskab? Hvad bør jeg undgå som kan vække et urent begær? Må jeg ændre opførsel over for det modsatte køn?’ — Jævnfør Første Timoteusbrev 5:1, 2.
14 Paulus tilskynder kristne til at afholde sig fra utugt og vise selvbeherskelse sådan at „ingen går så vidt som til at skade sin broder og krænke hans ret“. (1 Thessaloniker 4:3-7) Spørg engang dig selv: ’Hvorfor er det skadeligt at begå utugt? Hvordan ville det skade mig selv og andre hvis jeg begik denne synd? Hvordan ville det berøre mig åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk? Hvordan er det gået dem i menigheden som har overtrådt Guds lov uden at ændre sind?’ Når vi tager det Bibelen siger om en sådan adfærd til hjerte, kan det øge vort had til det der er ondt i Guds øjne. (2 Mosebog 20:14; 1 Korinther 5:11-13; 6:9, 10; Galaterne 5:19-21; Åbenbaringen 21:8) Paulus siger at en utugtig „ikke [lader] hånt om et menneske men om Gud“. (1 Thessaloniker 4:8) Hvilken sand kristen vil lade hånt om sin himmelske Fader?
Egenskaben dyd og vor omgangskreds
15. Hvilken betydning har vor omgangskreds når vi skal tilegne os egenskaben dyd?
15 Noget andet der kan hjælpe os til at opdyrke egenskaben dyd, er at have en god omgangskreds. Salmisten skrev: „Jeg har fællesskab med alle der frygter dig [Jehova], og med dem der overholder dine bestemmelser.“ (Salme 119:63) Vi har brug for det gode samvær vi oplever ved kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis man isolerer sig, er man tilbøjelig til at blive selvcentreret og kan derfor let begå en synd. (Ordsprogene 18:1) Et varmt kristent fællesskab kan imidlertid styrke ens beslutning om at bevare egenskaben dyd. Vi må naturligvis også tage os i agt for dårligt selskab. Vi kan selvfølgelig have et hjerteligt forhold til naboer, kolleger og skolekammerater. Men vi vil vandre i visdom hvis vi undgår at opdyrke for nært et forhold til dem der ikke søger at vise den kristne egenskab dyd. — Jævnfør Kolossenserbrevet 4:5.
16. Hvordan kan vi have gavn af Første Korintherbrev 15:33 når vi søger at opdyrke dyd?
16 Paulus skrev: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Hermed advarede han sine trosfæller om at de kunne miste troen ved at komme sammen med nogle der gav sig ud for at være kristne, men som fornægtede den bibelske lære om opstandelsen. Princippet bag Paulus’ advarsel gælder også vort samvær inden for og uden for menigheden. (1 Korinther 15:12, 33) Vi ønsker naturligvis ikke at undgå vore åndelige brødre og søstre fordi de ikke lige er enige med os i et eller andet helt personligt spørgsmål. (Mattæus 7:4, 5; Romerne 14:1-12) Det er ikke desto mindre nødvendigt at være forsigtig hvis nogle i menigheden giver sig af med en tvivlsom adfærd eller har en uforsonlig og klagende indstilling. (2 Timoteus 2:20-22) Det er klogt at høre til dem der „opmuntres ved hinandens tro“. (Romerne 1:11, 12) Det vil hjælpe os til at bevare en dydig adfærd og forblive på „livets sti“. — Salme 16:11.
Fortsæt med at opdyrke egenskaben dyd
17. Hvilken katastrofe ramte Israel ifølge Fjerde Mosebog, kapitel 25, og hvad kan vi lære heraf?
17 Kort før israelitterne tog det forjættede land i besiddelse, valgte tusinder syndens vej, hvilket fik katastrofale følger for dem. (4 Mosebog, kapitel 25) I dag står Jehovas folk på tærskelen til den retfærdige nye verden. De der fortsætter med at modstå denne verdens moralske fordærv, vil få den store forret at få adgang til den nye verden. Som ufuldkomne mennesker har vi forkerte tilbøjeligheder, men Gud kan hjælpe os til at følge hans hellige ånds retfærdige ledelse. (Galaterne 5:16; 1 Thessaloniker 4:3, 4) Lad os derfor give agt på Josuas formaning til israelitterne: „Frygt nu Jehova og tjen ham i uangribelighed og sandhed.“ (Josua 24:14) Vi anspores til at følge en moralsk retskaffen kurs ved at nære en sund frygt for at mishage Jehova.
18. Hvad bør alle kristne være besluttede på hvad angår synd og dyd?
18 Hvis du af hjertet ønsker at behage Gud, må du være fast besluttet på at følge Paulus’ formaning: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Hvad vil det medføre? Paulus siger: „Fredens Gud vil være med jer.“ (Filipperne 4:8, 9) Ja, med Jehovas hjælp kan vi sige nej til synd og opdyrke egenskaben dyd.
[Fodnote]
a Se Vagttårnet for 15. april 1993, side 19-24, samt artiklerne „Unge spørger“ i Vågn op! for 8. februar, 22. februar og 22. marts 1993 samt 22. november 1996.
Spørgsmål til repetition
■ Hvad skal der til for at opdyrke egenskaben dyd?
■ Under hvilke omstændigheder forblev Ezekias, Daniel og de tre hebræere moralsk retskafne?
■ Hvordan kan vi ligesom Daniel modstå Satans anslag?
■ Hvorfor må kristne være på vagt når det gælder underholdning?
■ Hvilken rolle spiller studium, meditation og ens omgangskreds når man skal opdyrke egenskaben dyd?
[Ramme på side 19]
Godt nyt fra en læge
LUKAS var navnet på den læge som skrev Lukasevangeliet og Apostelgerninger. Hans navn er uden tvivl en forkortet og familiær form af det latinske navn Lucius eller Lucanus. Det fremgår af hans skrifter at han var veluddannet, og hans anvendelse af medicinske udtryk vidner om hans lægelige baggrund. — Lukas 4:38; Apostelgerninger 28:8.
Lukas siger ikke at han var øjenvidne til de begivenheder i Kristi liv som han har optegnet i sin evangelieberetning. Det lader derfor til at han først er blevet troende på et tidspunkt efter pinsedagen i år 33.
I Apostelgerninger omtaler Lukas sig selv indirekte ved hjælp af stedordene „vi“ og „os“. (Apostelgerninger 16:10-17; 20:5–21:18; 27:1–28:16) Han var sammen med Paulus i Troas på dennes anden missionsrejse og fulgtes med ham derfra til Filippi, hvor han muligvis blev indtil Paulus vendte tilbage dertil på sin tredje missionsrejse. Ved slutningen af denne missionsrejse tog Lukas med Paulus til Palæstina. Han skrev sandsynligvis sin evangelieberetning i Cæsarea mens apostelen sad fængslet i denne by i omkring to år (ca. 56-58 e.v.t.). Da Paulus skulle stilles for retten i Rom, rejste Lukas med ham, og formentlig fuldførte han Apostelgerninger i Rom omkring år 61, eftersom denne bog dækker begivenhederne frem til dette år, men ikke omtaler udfaldet af Paulus’ appel til kejseren.
Lukas sendte hilsener til de kristne i Kolossæ da Paulus skrev til dem fra Rom (ca. 60-61 e.v.t.), og apostelen kaldte ham i den forbindelse „den elskede læge“. (Kolossenserne 4:14) Også i det brev Paulus skrev til Filemon fra Rom (ca. 60-61 e.v.t.), sendte han hilsener fra Lukas, idet han omtalte ham som en af sine „medarbejdere“. (Filemon 24) Lukas blev hos Paulus og var sammen med ham kort før han led martyrdøden, hvilket fremgår af Paulus’ udtalelse: „Lukas alene er hos mig.“ — 2 Timoteus 4:11.
Nogle hævder at Lukas var ikkejøde, en antagelse de først og fremmest baserer på Kolossenserbrevet 4:11, 14. Eftersom Paulus først nævner dem „som er af omskærelsen“ (v. 11), og derefter omtaler Lukas (v. 14), udleder de at Lukas ikke var omskåret og altså ikke var jøde. Dette er dog ikke noget afgørende vidnesbyrd, og det modsiges af Paulus’ ord i Romerbrevet 3:1, 2, hvor han nævner at Gud betroede sit inspirerede ord til jøderne. Lukas var en af dem der fik dette ord betroet.
[Illustration på side 15]
Den unge Ezekias ejede egenskaben dyd skønt folk omkring ham tilbad Molek
[Illustrationer på side 17]
Kristne må være på vagt når det gælder underholdning