Hvad er hemmeligheden bag sand lykke?

DET var Guds mening at menneskene skulle være lykkelige. Hvordan kan vi være sikre på det? Lad os engang betragte menneskehedens begyndelse.

Jehova Gud skabte det første menneskepar med evnen til at være lykkelige. Adam og Eva blev sat i et paradis, en glædens have der blev kaldt Eden. Skaberen gav dem alt hvad der var nødvendigt til livets opretholdelse. I haven var „hvert træ . . . indbydende at se på og godt at spise af“. (1 Mosebog 2:9) Adam og Eva var sunde, stærke og smukke — de var fuldkomne og virkelig lykkelige.

Hvad var hemmeligheden bag deres lykke? Var det deres paradisiske hjem eller dét at de var fysisk fuldkomne? Disse gaver fra Gud var bestemt med til at øge deres glæde ved livet, men deres lykke var ikke afhængig af disse håndgribelige goder. Edens have var mere end en smuk park. Den var et sted hvor man kunne tilbede Gud. De første menneskers evige lykke afhang af om de opdyrkede og bevarede et kærligt forhold til Skaberen. For at være lykkelige måtte de først og fremmest være åndeligsindede. — Jævnfør Mattæus 5:3.

At være åndeligsindet fører til lykke

I begyndelsen havde Adam et åndeligt forhold til Gud. Det var et kærligt forhold som det en søn har til sin far. (Lukas 3:38) Adam og Eva blev sat i perfekte omgivelser i Edens have hvor de kunne få opfyldt deres ønske om at tilbede Gud. De kunne på en langt mere ophøjet måde end dyrene ære og herliggøre Jehova, eftersom de kunne adlyde ham frivilligt og af kærlighed. De ville med deres forstandsevner være i stand til at lovprise Gud for hans vidunderlige egenskaber og støtte hans suveræne herredømme. De ville også fortsat kunne være genstand for Jehovas kærlige omsorg.

Vore første forældres samhørighed med Skaberen og lydighed mod hans love bragte dem sand lykke. (Lukas 11:28) Adam og Eva behøvede ikke at prøve sig frem i mange år for at finde vejen til lykken. De var lykkelige fra det øjeblik de blev skabt. De havde fred med Gud og underlagde sig hans myndighed, og det gjorde dem lykkelige.

Denne lykke endte dog i samme øjeblik de blev ulydige. Ved at gøre oprør ødelagde Adam og Eva deres åndelige forhold til Jehova. De var ikke længere Guds venner. (1 Mosebog 3:17-19) Efter at de var blevet udvist af Eden, havde Gud åbenbart ikke længere nogen forbindelse eller kommunikation med dem. De mistede deres fuldkommenhed, deres paradisiske hjem og udsigten til at leve evigt. (1 Mosebog 3:23) Men hvad vigtigere var — da de mistede deres gode forhold til Gud, mistede de også nøglen til lykken.

Vores mulighed for at vælge

Før Adam og Eva døde, gav de deres menneskelige træk, iboende samvittighed og åndelige anlæg videre til deres afkom. Menneskeslægten blev ikke sat ned på dyrenes plan. I modsætning til dyr kan vi blive forligt med Skaberen. (2 Korinther 5:18) Som fornuftbegavede skabninger har vi fortsat lov til at vælge om vi vil adlyde Gud eller ej. Dette blev illustreret mange århundreder senere da Jehova gav Israels nydannede nation valget mellem livet og døden. Gud sagde gennem sin talsmand Moses: „Jeg har i dag forelagt dig livet og lykken, og døden og ulykken.“ — 5 Mosebog 30:15-18.

Selv i dag, tusinder af år efter det oprindelige paradis gik tabt, er vi mennesker stadig i stand til at træffe det rigtige valg. Vi har en samvittighed og en indbygget evne til at adlyde Guds love. Bibelen taler om „vort indre menneske“ og det menneske vi er „i det indre“. (2 Korinther 4:16; Romerne 7:22) Disse udtryk sigter til de medfødte anlæg vi alle er udrustet med, så vi kan genspejle Guds personlighed, tilegne os hans tanker og være åndeligsindede.

Om vores moralske sans og samvittighed skrev apostelen Paulus: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ — Romerne 2:14, 15.

Hemmeligheden — Guds visdom og lydighed

Nu vil nogle måske spørge: ’Hvis alle har en naturlig tilbøjelighed til at tilbede Gud og erfare den deraf følgende sande lykke, hvorfor er der da så mange ulykkelige mennesker?’ Det er fordi hver enkelt af os må opdyrke åndelighed for at kunne være lykkelig. Skønt mennesket oprindeligt blev skabt i Guds billede, har det fjernet sig fra sin Skaber. (Efeserne 4:17, 18) Derfor må man gøre noget aktivt for at opnå og bevare et åndeligt forhold til Gud. Et sådant forhold kommer ikke af sig selv.

Jesus nævnte to vigtige principper som gælder i forbindelse med at opbygge sin åndelige sundhed. Det ene er at man må have nøjagtig kundskab om Gud, det andet er at man lydigt må underlægge sig hans vilje. (Johannes 17:3) Idet Jesus citerede Guds ord, sagde han: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:4) Ved en anden lejlighed sagde han: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Vi behøver ikke at prøve os frem i en årelang søgen efter lykke. Sand glæde ved livet opnås ikke ved at tage ved lære af dårlige erfaringer, men ved at vi tilegner os Guds visdom og viser ham lydighed. — Salme 19:7, 8; Prædikeren 12:13.

Den lykke vi kan opnå ved at anvende visdommen fra Gud og have et godt forhold til ham, er tydeligvis inden for rækkevidde. (Apostelgerninger 17:26, 27) Kundskaben om Jehova og hans hensigt er tilgængelig for alle. Bibelen er trykt i milliarder af eksemplarer på mange sprog og er således stadig verdens mest udbredte bog. Den kan hjælpe dig til at blive Guds ven og opnå sand lykke, for den siger: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.

[Ramme på side 6]

Faktorer der bidrager til lykke

1. Værdsæt og opdyrk åndelighed. Jesus sagde: „Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ — Lukas 11:28.

2. Forstå at det er vigtigere at have Guds godkendelse end at have rigdom og luksus. Paulus skrev: „Ja, den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har. . . . Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:6-8.

3. Stræb efter at opdyrke og reagere på en bibeloplært samvittighed. — Romerne 2:14, 15.

4. Beslut dig for at adlyde Jehova Gud så du kan kvalificere dig til at tilhøre hans folk. Fortidens David skrev: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.

[Illustration på side 7]

„Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3