Vil enhed i verden nogen sinde blive en realitet?

„HVIS det i løbet af de næste få generationer skulle lykkes os at omdanne den nuværende verden af suveræne lande til en form for ægte internationalt samfund, . . . ville vi samtidig effektivt have afskaffet den ældgamle institution som hedder krig . . . Men hvis det ikke lykkes, vil der sandsynligvis ikke blive . . . nogen civilisation tilbage.“ Sådan skriver militærhistorikeren Gwynne Dyer i sin bog med titlen War.

Dyer siger at historien er fyldt med beretninger om lande og andre magtfulde grupper som har tyet til krig for at bilægge stridigheder. Splittelserne imellem dem har ødelagt tilværelsen for millioner eller kostet dem livet. Kong Salomons beskrivelse af hvordan ufred berørte folk på hans tid, er stadig aktuel. Han skrev: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — Prædikeren 4:1.

I dag er medfølelse for de undertrykte ikke den eneste grund til at verdens suveræne lande må omdannes til en form for ægte internationalt samfund, som førnævnte historiker udtrykker det. Selve civilisationens overlevelse står på spil! Moderne krigsførelse kan betyde udslettelse for ethvert land der griber til dette middel, og ingen vil stå tilbage som sejrherre.

Udsigt til enhed i verden?

Hvordan er udsigterne til at opnå verdensomspændende enhed? Kan det nuværende verdenssamfund få bugt med de splittende kræfter som truer jordens overlevelse? Det er der nogle der mener. John Keegan, der redigerer militærstoffet ved den engelske avis Daily Telegraph, siger: „Trods forvirring og usikkerhed er det som om man kan skimte det fremtonende omrids af en verden uden krig.“

Hvad bygger han sin optimisme på? Hvorfor er mange fortrøstningsfulde trods historiens lange beretning om krigsførelse og menneskets tilsyneladende manglende evne til at regere over sig selv? (Jeremias 10:23) Engang sagde man: ’Det går fremad for menneskeheden. Historiens forløb har været kendetegnet af vedvarende fremgang.’ Selv i dag er der mange som tror at menneskets iboende godhed på en eller anden måde vil sejre over ondskaben. Er det et realistisk håb? Eller er det blot en illusion som vil føre til flere skuffelser? I sin bog Shorter History of the World skriver historikeren J. M. Roberts meget realistisk: „Verdens fremtid kan næppe beskrives som sikker. Der er i dag ingen udsigt til at menneskers lidelser vil ophøre, og der er heller ingen grund til at tro at det nogen sinde vil ske.“

Er der saglige grunde til at tro at folkeslag og nationer vil lægge deres gensidige mistillid og splittende uoverensstemmelser bag sig? Eller skal der mere til end menneskers bestræbelser? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.