Forældre — værn om jeres børn!

I EN skole i Nigeria fornøjede en pige sig med at give andre piger „gode råd“ om sex. Hun var kendt for at være let på tråden. Som abortmiddel anbefalede hun blandt andet porter rørt op med masser af tobak. Hendes historier, som hun havde stykket sammen fra pornografiske bøger og blade, tryllebandt mange i skolen. Nogle elever begyndte at eksperimentere med sex, og en af dem blev gravid. For at fremprovokere en abort drak pigen ovennævnte bryg, og inden der var gået et par timer, begyndte hun at kaste blod op. Hun døde få dage senere på hospitalet.

Mange unge i dag snakker næsten ikke om andet end sex og leder derved lettroende kammerater i fordærv. Hvem ville det være bedre at de unge vendte sig til for at få sandfærdige svar på deres spørgsmål så de kan blive beskyttet? Det er godt når de kan hente støtte hos deres gudfrygtige forældre, som har ansvaret for at opdrage dem i „Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

Afrikanske holdninger til seksualundervisning

Mange forældre har svært ved at tale med deres børn om seksuelle spørgsmål. Det er især et problem i Afrika. En far fra Sierra Leone ved navn Donald har bemærket: „Det emne taler forældre aldrig med deres børn om. Det ligger uden for den afrikanske kultur.“ En nigeriansk kvinde ved navn Confident siger samstemmende: „Mine forældre mener at sex er noget man ikke bør tale åbent om. Det er et kulturelt tabu.“

I nogle afrikanske kulturer bliver det betragtet som uanstændigt at bruge ord der har med kønslivet at gøre, som for eksempel penis, sæd eller menstruation. En kristen mor forbød endda sin datter at bruge ordet „sex“; men hun måtte gerne bruge ordet „utugt“. Guds ord, Bibelen, taler derimod åbent om kønsliv og kønsorganer. (1 Mosebog 17:11; 18:11; 30:16, 17; 3 Mosebog 15:2) Formålet er hverken at chokere eller at pirre nogen, men at beskytte og vejlede Guds folk. — 2 Timoteus 3:16.

En nigeriansk far giver udtryk for en anden grund end tabu til at nogle forældre er tavse omkring dette emne: „Hvis jeg taler med mine børn om kønslivet, kunne det give dem lyst til at begå kønslig umoralitet.“ Men vil passende oplysninger om kønslivet der er baseret på Bibelen, anspore børn til at dyrke sex? Nej, selvfølgelig ikke. Det kunne endda være lige omvendt: jo mindre viden de unge har, jo større sandsynlighed er der for at de vil komme galt af sted. „Visdom [der bygger på nøjagtig kundskab] er en beskyttelse,“ siger Bibelen. — Prædikeren 7:12.

En klog mand i en af Jesu billedtaler byggede sit hus på en klippe fordi han forudså at der senere kunne komme kraftige regnskyl, mens en tåbelig mand byggede sit på sand og led stor skade. (Mattæus 7:24-27) På samme måde forstår kloge forældre at deres børn vil blive udsat for et stormlignende pres til at tilpasse sig verdens frie sexmoral. De opbygger derfor deres børn med nøjagtig kundskab og skelneevne så de bliver rustet til fortsat at stå fast.

En afrikansk kvinde peger på yderligere en grund til at mange forældre ikke vil drøfte seksuelle spørgsmål med deres børn: „Fordi mine forældre, som er Jehovas vidner, ikke talte med mig om kønslivet da jeg var ung, er det ikke faldet mig ind at drøfte dette emne med mine egne børn.“ Men presset på unge mennesker i dag er større end det var for 10 eller 20 år siden. Det burde ikke overraske os, for Guds ord har forudsagt at ’i de sidste dage . . . vil onde mennesker og bedragere gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild’. — 2 Timoteus 3:1, 13.

At mange unge er tilbageholdende med eller ude af stand til at betro sig til deres forældre, forværrer kun problemet. Selv når det drejer sig om ligegyldige ting, er der ofte en dårlig tovejskommunikation. En 19-årig siger beklagende: „Jeg drøfter ikke noget med mine forældre. Min far og jeg taler ikke så godt sammen. Han lytter ikke til mig.“

Unge frygter måske også uheldige konsekvenser hvis de stiller spørgsmål om kønslivet. En 16-årig pige siger: „Jeg taler ikke med mine forældre om seksuelle spørgsmål, for jeg ved hvordan de vil reagere. Min storesøster stillede for nogen tid siden mor nogle spørgsmål der handlede om kønslivet. Men i stedet for at hjælpe hende blev mor mistænksom over hvorfor hun spurgte. Min mor udspørger mig ofte om min søster, og nogle gange kommer hun med antydninger om hendes moral. Da jeg ikke vil risikere at miste mors kærlighed, taler jeg ikke med hende om mine problemer.“

Hvorfor forældre bør give seksualundervisning

Det er ikke blot rigtigt, men også kærligt at give børn tilstrækkelig seksualundervisning. Hvis forældrene ikke underviser deres børn om kønslivet, vil andre gøre det — og dét ofte tidligere end de regner med, og stort set aldrig i harmoni med Guds principper. En 13-årig pige begik utugt fordi en klassekammerat havde fortalt hende at hun på et tidspunkt ville få frygtelige smerter hvis ikke hun mistede sin jomfruelighed. „De vil klippe din jomfruhinde op med sakse,“ havde vedkommende sagt. Da hun senere blev spurgt hvorfor hun ikke havde fortalt sin mor om det, svarede pigen at ’sådan noget’ talte hun aldrig med voksne om.

En pige fra Nigeria siger: „Mine skolekammerater forsøgte at overbevise mig om at sex var noget alle normale mennesker dyrkede. De fortalte at hvis ikke jeg gik i gang nu, ville jeg som 21-årig blive ramt af en sygdom der ville få katastrofale følger for min kvindelighed. Hvis jeg ville undgå denne frygtelige fare, sagde de, var det bedst at have nogle forhold inden man blev gift.“

Pigen kommunikerede godt med sine forældre, så hun forstod øjeblikkelig at det de sagde, ikke passede med det hun havde lært derhjemme. „Som jeg plejede, fortalte jeg min mor hvad de havde sagt i skolen.“ Hendes mor kunne derefter imødegå de forkerte oplysninger. — Jævnfør Ordsprogene 14:15.

Forældre kan give deres børn de nødvendige oplysninger. Det vil hjælpe børnene til at få Guds syn på kønslivet og forberede dem på at der kan opstå farlige situationer, og at der findes personer som ønsker at udnytte dem. Det kan desuden beskytte dem mod de hjertesorger der følger med seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. En sådan viden kan ikke alene give dem større selvrespekt, men også medvirke til at andre viser dem større respekt. Det sparer dem for vrangforestillinger og bekymringer. Det fremmer en sund og positiv holdning til kønslivet, hvilket vil bidrage til lykke hvis de senere bliver gift. Det kan hjælpe dem til at bevare et godkendt forhold til Gud; og efterhånden som børnene får øjnene op for den kærlige omsorg forældrene viser dem, vil det bevæge dem til i endnu højere grad at respektere og elske deres forældre.

God kommunikation

For at forældrene kan tilpasse deres råd til børnenes behov, må der være en tovejskommunikation. Hvis forældrene ikke ved hvad der rører sig i børnenes sind og hjerte, vil selv fornuftige råd kun gavne lidt. Det ville svare til at en læge udskrev en recept uden rigtig at vide hvad patienten fejlede. For at være dygtige rådgivere må forældrene vide hvad deres børn egentlig tænker og føler. De må kende det pres og de problemer børnene står over for, og vide hvilke spørgsmål der bekymrer dem. Det er vigtigt at lytte opmærksomt til sine børn, at være ’hurtig til at høre og langsom til at tale’, — Jakob 1:19; Ordsprogene 12:18; Prædikeren 7:8.

Det kræver tid, tålmodighed og anstrengelse af forældrene at opdyrke og bevare et nært forhold til deres børn, et forhold hvor børnene har lyst til at fortælle om deres inderste følelser. Det er skønt når forældre og børn har et sådant nært forhold til hinanden! En vestafrikansk far til fem børn siger: „Jeg er både deres far og deres fortrolige ven. Mine børn og jeg drøfter alle slags emner, også de seksuelle. Selv pigerne betror sig til mig. Vi tager os tid til at drøfte deres problemer. De deler også deres glæder med mig.“

En af hans døtre, Bola, siger: „Jeg holder ikke noget hemmeligt for min far. Han er hensynsfuld og forstående. Han håner os ikke og er ikke hård ved os, selv ikke når vi har gjort noget forkert. I stedet for at fare op analyserer han sagen og viser os hvad vi skulle have gjort anderledes. Han henviser ofte til ’Ungdomsbogen’ og ’Familiebogen’“a

Forældre bør begynde at tale med deres børn om kønslivet så tidligt som muligt. Dermed vil grunden være lagt til en fortsat drøftelse gennem de ofte svære teenageår. Hvis man ikke begynder når børnene er små, vil det være svært senere at få gang i disse drøftelser. Det er dog ikke umuligt. En mor til fem siger: „Jeg tvang mig selv til at tale om det indtil hverken jeg eller mit barn længere blev pinligt berørt.“ Med så meget på spil er det alle anstrengelser værd at kæmpe for at tale med sine børn om kønslivet.

Beskyttede og lykkelige børn

Børn sætter pris på forældre som kærligt giver dem den kundskab der vil beskytte dem. Tænk over følgende kommentarer fra nogle Jehovas vidner i Afrika:

Mojisola på 24 siger: „Jeg vil altid være min mor taknemmelig. Hun gav mig den nødvendige undervisning i seksuelle spørgsmål på det rigtige tidspunkt. Jeg syntes at det var pinligt da hun talte med mig om det, men nu forstår jeg hvor meget det senere har gavnet mig.“

Iniobong tilføjer: „Jeg bliver altid glad når jeg tænker tilbage på det min mor har gjort for mig ved at give mig den fornødne seksualundervisning. Det har hjulpet mig til at træde ind i de voksnes rækker. Jeg er fast besluttet på at gøre det samme med de børn jeg selv får engang.“

Kunle på 19 siger: „Mine forældre har hjulpet mig til at modstå umoralske tilnærmelser fra verdslige kvinder. Hvis de ikke havde oplært mig, ville jeg være faldet for fristelsen. Jeg vil altid værdsætte det de har gjort for mig.“

Christiana siger: „Jeg har haft stor gavn af at tale med min mor om seksuelle spørgsmål. Jeg er blevet beskyttet mod dødbringende sygdomme og uønsket graviditet og har kunnet sætte et godt eksempel for mine yngre brødre og søstre. Jeg har også vundet folks respekt; og den mand jeg på et tidspunkt vil gifte mig med, vil også kunne respektere mig. Men hvad der er mere vigtigt: jeg har et godt forhold til Jehova fordi jeg holder hans bud.“

Førnævnte Bola siger: „Jeg havde en skolekammerat der sagde at sex var noget der skulle nydes uden at man forpligter sig i et ægteskab. Sex var for hende en slags underholdning. Men hun syntes ikke at det var særlig morsomt da hun blev gravid og ikke kunne fuldføre sin skolegang. Hvis jeg ikke havde haft en far der kærligt kunne vejlede mig, havde jeg måske som hende måttet lære af bitter erfaring.“

Det er et uvurderligt gode når kristne forældre hjælper deres børn til at blive ’vise til frelse’ i denne sexgale verden. (2 Timoteus 3:15) Deres bibelbegrundede undervisning er som et kostbart halssmykke der pryder deres børn og gør dem smukke i Guds øjne. (Ordsprogene 1:8, 9) En sådan undervisning vil få børnene til at føle sig trygge, og forældrene vil opnå dyb tilfredshed. En far der altid stræber efter at holde kommunikationslinjerne åbne med sine børn, siger: „Vi har fred i sindet. Vi er forvissede om at vores børn ved hvad der behager Jehova; ingen fremmede vil kunne lede dem på vildspor. Vi har tillid til at de ikke vil foretage sig noget der vil skade familien. Jeg takker Jehova for at de ikke har skuffet vores tillid.“

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Kristne unge der får bibelbegrundede oplysninger fra deres forældre, kan afvise de fordrejede historier andre unge fortæller