Fra højhuse til øde tundraegne — forkynd for alle folk

HVERKEN regn, sne, hagl, ulve, pumaer eller fjendtligtsindede folk kunne lægge en dæmper på deres beslutsomhed. Med en forbløffende hastighed red de 3000 kilometer over den åbne prærie idet de krydsede brusende floder og dybe dale for at bringe vigtig post frem til den amerikanske vestkyst. Hvem var de?

De var Ponyekspressens dristige unge ryttere.a Hvordan kunne disse unge mænd lægge en sådan beslutsomhed for dagen? Det var sandsynligvis den udfordring, spænding og tilfredsstillelse der lå i at bringe posten frem. Det er interessant at alle rytterne foruden posten havde en bibel i deres sadeltaske.

Mere end hundrede år senere viser over 113.000 ivrige forkyndere af Riget i Canada endnu større beslutsomhed, begejstring og ansvarsfølelse. Hvad motiverer dem? Kærlighed til Gud og næsten giver dem lyst til at bringe sandheden om Riget ud ved hjælp af det trykte og talte ord. Denne livgivende sandhed er langt mere presserende end den post Ponyekspressen bragte ud. Der er tale om det skønne budskab om Riget som findes i Bibelen, den bog Ponyekspressens ryttere havde med i deres sadeltaske. — Ordsprogene 2:21, 22; Esajas 2:2-4; 61:2; Mattæus 22:37-39; 24:14.

Motiveret af kærlighed til Jehova og deres medmennesker

Jehovas vidner er glade for at tale med folk om Riget. De forkynder derfor i byernes højhuse, i afsidesliggende samfund på tundraen, i lufthavnsbygninger, på gaden og andre offentlige steder og ved hjælp af telefonen. Hvorfor forkynder de på så forskellige steder, og hvorfor benytter de mange forskellige metoder?

Det er en kolossal udfordring at træffe folk hjemme, for de økonomiske og demografiske forhold har bevirket at mange har måttet ændre livsstil. Ofte må både mand og kone arbejde for at tjene til familiens materielle fornødenheder, hvorved de åndelige behov i mange tilfælde forsømmes. Under sådanne stressede forhold har de desperat brug for det hjertevarmende håbets budskab som Bibelen indeholder. Jehovas vidner vil med glæde fortælle dem om det. Ved at være betænksomme og venlige skaber de muligheder for at bringe den gode nyhed ud til alle slags mennesker på en tiltalende og tankevækkende måde. — 1 Timoteus 2:3, 4.

På andre sprog: Da Jesus befalede sine disciple at ’gå ud og gøre disciple af folk’, fik de mulighed for at vise initiativ og beslutsomhed når de bragte håbets budskab ud til folk af alle nationer. (Mattæus 28:19) Som i mange andre lande er Canadas befolkning en mosaik af forskellige kulturer og sprog, og mange forkyndere af Riget har tilpasset sig udviklingen ved at lære nye sprog.

Et ægtepar som er heltidsforkyndere i Edmonton i Alberta, så for eksempel at der var behov for at budskabet blev forkyndt for de indbyggere i byen der talte mandarin. Ægteparret måtte imidlertid først lære sproget. De kontaktede derfor en universitetsstuderende som talte mandarin. Han ville gerne undervise dem og samtidig undervises i sandheden fra Bibelen. En perfekt kombination! Inden der var gået to år kunne ægteparret forkynde på mandarin, og deres lærer/elev havde kvalificeret sig til at blive døbt som kristen.

Lignende oplevelser kan fortælles fra andre byer efterhånden som forkyndere, motiveret af kærlighed, har lært at tale for eksempel polsk, russisk og vietnamesisk.

På vejen: Ligesom Ponyekspressens ryttere i forrige århundrede red alene, er nogle forkyndere i det indre af British Columbia meget alene. Deres arbejde består hovedsagelig i at køre store lastbiler med tømmer gennem tætte skovområder til savværkerne. Det kræver at de hele tiden er i kontakt med andre lastbilchauffører over en walkie-talkie for at udveksle oplysninger om trafikforhold og færdselsuheld.

Forkynderne er kreative og bruger walkie-talkien på en speciel måde. De indleder samtaler over walkie-talkien ved at omtale aktuelle begivenheder og derefter henvise til Bibelen. I ét tilfælde reagerede en lastbilchauffør positivt på det Bibelen siger om et håb for de døde. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) En af hans kolleger var blevet dræbt i et trafikuheld, og det havde berørt ham dybt. Han tog taknemmeligt imod et bibelstudium, og nu fortæller han selv sine kolleger og venner om den gode nyhed. Han blev meget glad da enken til hans afdøde ven også begyndte at studere Bibelen. En stor belønning for at have taget initiativet til at bringe sandhedens livgivende budskab ud på denne usædvanlige måde.

Ad luftvejen: Når nidkære forkyndere af Riget skal bringe sandhedens skønne budskab ud til de ’landsbyer’ hvor folk bor, må de undertiden benytte små flyvemaskiner. (Mattæus 10:11, 12) For et stykke tid siden fløj to grupper nidkære forkyndere, som selv havde betalt udgifterne, ud til de indbyggere der bor spredt rundt på tundraegnens vidtstrakte flade. De to fly tilbagelagde hver omkring 3000 kilometer og landede i 14 forskellige samfund inden for en afstand af 250 kilometer fra polarkredsen. Disse utrættelige forkyndere fortsatte i syv dage for at nå ud til folk som bor isoleret på grund af de store afstande.

Var det anstrengelserne værd? Ja, i betragtning af den positive indflydelse Bibelens budskab har haft på disse samfund. Forkynderne hjalp indbyggerne med at få dækket et vigtigt åndeligt behov da de forklarede at Jehova i nær fremtid har til hensigt at omdanne jorden til et paradis. (Mattæus 5:3) Længe efter at forkynderne var rejst, kunne de retsindige i de små samfund læse i de 3000 blade og 542 bibler og andet studiemateriale de havde modtaget. — Jævnfør Apostelgerninger 12:24.

Ved hjælp af telefonen: Tusinder af byboere bor i højhuse med højteknologiske sikkerhedssystemer. Alligevel fortsætter forkynderne med nidkærhed og skønsomhed. Hvordan kommer de i kontakt med disse mennesker? De foretrækker selvfølgelig at tale med beboerne ansigt til ansigt, men når det ikke har kunnet lade sig gøre, har de med godt resultat benyttet opgangens samtaleanlæg. Når dette ikke er muligt, benytter de telefonen.

En formiddag var det en ældre kvinde som tog telefonen. Efter en kort venlig hilsen spurgte forkynderen hende om hun troede der ville komme en tid hvor man ikke længere behøvede at være bange for at gå på gaden om aftenen. Forkynderen læste nogle skriftsteder som forsikrede hende om at vi går fredelige forhold i møde. (Salme 37:10, 11; Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10) Hun indvilligede i at fortsætte telefonsamtalen samme tid den følgende uge for at drøfte hvorfor vi kan tro på Guds løfter. Efter at de havde studeret Bibelen i en måned over telefonen ved at forkynderen læste paragrafferne op fra en bibelstudiehåndbog og stillede velvalgte spørgsmål, roste damen forkynderen for at have holdt så mange forskellige prædikener hver uge. Det var nu tid til at fortælle damen om studiehåndbogen og tilbyde hende et personligt eksemplar. Det blev aftalt at forkynderen og damen skulle mødes. Ja, Jehovas vidner har vist at de elsker deres næste, og nogle lytter til dem fordi de har indset at Jehova hjælper disse kristne forkyndere. — Jævnfør Første Korintherbrev 14:25.

Ved hjælp af det trykte ord: Forkynderne i den overvejende fransktalende provins Quebec opsøger også folk hvor de er. En rejsende tilsynsmand bemærker: „I årevis følte brødrene at arbejdet stod stille på grund af kirkens voldsomme modstand. Men gennem brødrenes utrættelige arbejde og deres gentagne besøg har Bibelen, der praktisk talt var en ukendt bog som kun blev læst af de færreste, nu fået en plads i de fleste hjem.“

Der fortælles glædelige og spændende beretninger om nye forkyndere som kommer fra alle samfundslag i Quebec, deriblandt lægestanden. En lægefrue som er et af Jehovas vidner, talte jævnlig med sin mand om Bibelens håb. En vågen ældste i menigheden inviterede lægen til et menighedsmøde i den periode hvor brochuren Hvordan kan blod redde dit liv? blev studeret. Lægen kom, og deltog endda. Mødets høje standard og åndeligt berigende program gjorde et så stort indtryk på ham at han sagde ja tak til et bibelstudium. Han er nu selv en forkynder.

Mange har fattet interesse for Bibelen når forkynderne har gjort god brug af bladene. Man kan ikke forudsige hvilken artikel der vil drage folk til sandheden. En forkynder tilbød et eksemplar af Vågn op! til en nabo der ikke ville lytte til Bibelens budskab, men som var interesseret i insekter. Billedet i artiklen „Chagas’ sygdom — et dødskys“ i Vågn op! for 22. november 1992 vakte hendes nysgerrighed. Hun blev meget imponeret over det hun læste, og spurgte om hun kunne få flere blade. Et bibelstudium blev påbegyndt, og inden der var gået et halvt år, forkyndte hun selv for andre.

På offentlige steder: Ifølge den canadiske lov er der ytringsfrihed på offentlige steder, som for eksempel i lufthavne. I Halifax’ internationale lufthavn henvender forkynderne sig taktfuldt til de rejsende mellem flyafgangene og indleder en samtale. De benytter velvalgte, ledende spørgsmål for at dreje samtalen hen på Bibelen. De medbringer en bibel og publikationer i lommeformat og har derved mulighed for at dække folks åndelige behov. Kirurger, forskere, advokater, piloter, præster, politimænd, taxachauffører, ingeniører, lærere, militærfolk og politikere fra udlandet er nogle af dem der gennem lufthavnsforkyndelse har hørt budskabet om Riget, og som har fået sandhedens sæd til at spire i fjerne egne. — Kolossenserne 1:6.

Tidligt en morgen tog en mand imod Vagttårnet og Vågn op! i Halifax’ internationale lufthavn, men sagde så for sig selv: „Åh, nej, ikke Jehovas Vidner!“ Hvorfor reagerede han sådan? Manden var en from muslim som lige havde været inde at bede i lufthavnens bederum. Han havde tryglet Gud om at vise ham vejen til visdom, indsigt og sandhed. Tanken om at Jehovas Vidner var det øjeblikkelige svar på hans bøn, kom fuldstændig bag på ham.

De modige forkyndere i Canada lader ikke noget hindre dem i at fremlægge det skønne budskab om Riget. Hverken sprogbarrierer, ujævne grusveje, fjerntliggende samfund eller højhuse med omfattende sikkerhedsforanstaltninger afskrækker dem. De er besluttede på at bringe Guds livgivende budskab ud til retsindige, sandhedssøgende mennesker. Sammen med det verdensomspændende brodersamfund adlyder de uselvisk Jesu befaling om at ’gå ud og gøre disciple’. — Mattæus 28:19.

[Fodnote]

[Ramme på side 27]

Telefonforkyndelse

Nogle har sagt: „Goddag, er det hos [brug efternavn]? Jeg hedder [brug fulde navn]. Du kender mig ikke, men jeg ringer fordi jeg ikke har kunnet træffe dig personligt. Det jeg gerne ville tale med dig om, var hvordan vi kan få fred på jorden. Tror du at der nogen sinde bliver fred på jorden? [Lad den besøgte svare.] Bibelen lover faktisk at Gud vil indføre fredelige forhold. Må jeg læse et skriftsted fra Bibelen for dig?“ Fortsæt med en bibelsk samtale. [Hvis der vises interesse, kan man spørge: „Er der et tidspunkt hvor jeg kan træffe dig personligt?“ Hvis vedkommende er svær at træffe, kan man sige: „Er det i orden at jeg poster noget læsestof om emnet, hvis du ikke er hjemme?“] Læg publikationen i en kuvert med DIN EGEN afsenderadresse.

Andre har sagt: „Godaften. Mit navn er [brug fulde navn]. Jeg har talt lidt med dine naboer, og mange er bekymrede for deres sikkerhed fordi kvarteret er blevet mere voldeligt og kriminelt. [Hvis dette er et lokalt problem.] Er det også noget der bekymrer dig? [Lad den besøgte svare.] Tror du at der vil komme en tid hvor alle mennesker kan føle sig trygge?“ Lad den besøgte udtale sig, og fortsæt med en bibelsk samtale.