Vor kostbarhed i lerkar

„Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ — 2 KORINTHER 4:7.

 1. Hvordan bør Jesu eksempel opmuntre os?

MENS Jesus blev formet af Jehova her på jorden, erfarede han på første hånd de svagheder menneskeheden er behæftet med. Hans uangribelighed er til stor opmuntring for os. Apostelen Peter skriver: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Ved at lade sig forme på denne måde sejrede Jesus over verden. Han gav også sine apostle frimodighed til at sejre. (Apostelgerninger 4:13, 31; 9:27, 28; 14:3; 19:8) Og den sidste gang han talte til dem, sluttede han med nogle meget opmuntrende ord. Han sagde: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.

 2. Hvad siger Paulus om vores dyrebare tjeneste?

² Efter at have sammenlignet den blindhed som „denne tingenes ordnings gud“ påfører folk, med „lysskæret fra den herlige gode nyhed“, siger apostelen Paulus om vores dyrebare tjeneste: „Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv. Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ (2 Korinther 4:4, 7-9) Skønt vi er skrøbelige „lerkar“, har Gud formet os ved sin ånd så vi kan stå fuldstændig sejrrige i forhold til Satans verden. — Romerne 8:35-39; 1 Korinther 15:57.

Det gamle Israel formes

 3. Hvordan var den jødiske nation blevet formet, ifølge Esajas?

³ Jehova former ikke kun enkeltpersoner, men også hele nationer. Da det gamle Israel lod sig forme af Jehova, havde det fremgang. Men til sidst forhærdede folket sig og var ulydigt. Jehova, som havde dannet Israel, bragte derfor „ve“ over folket. (Esajas 45:9) I det 8. århundrede før vor tidsregning sagde Esajas til Jehova om Israels grove synder: „Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os; ja, alle er vi et værk af din hånd. . . . alt hvad vi skattede højt er blevet afsvedet.“ (Esajas 64:8-11) Israel var blevet formet til et kar der kun var tjenligt til ødelæggelse.

 4. Hvilken billedhandling udførte Jeremias?

⁴ Hundrede år senere, da regnskabets dag nærmede sig, sagde Jehova til Jeremias at han skulle tage en lertøjsflaske og gå ud til Hinnoms Søns Dal sammen med nogle af Jerusalems ældste. Derefter fik han denne befaling: „Du skal knuse flasken for øjnene af de mænd som går sammen med dig. Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „På samme måde vil jeg knuse dette folk og denne by, ligesom man knuser et pottemagerkar så det ikke mere kan repareres.“’“ — Jeremias 19:10, 11.

 5. Hvor omfattende var Jehovas dom over Israel?

⁵ I år 607 f.v.t. ødelagde Nebukadnezar Jerusalem og templet og førte de overlevende jøder i fangenskab i Babylon. Men efter 70 års landflygtighed kunne de angrende jøder vende tilbage for at genopbygge Jerusalem og templet. (Jeremias 25:11) I det 1. århundrede efter vor tidsregning havde jøderne imidlertid igen vendt den store Pottemager ryggen og var til sidst sunket så dybt at de myrdede Guds egen søn. I år 70 e.v.t. brugte Gud det romerske verdensrige som sin domsfuldbyrder til at udslette den jødiske tingenes ordning og tilintetgøre Jerusalem og templet. Israels folk ville aldrig mere blive formet af Jehovas hånd som noget ’helligt og hæderværdigt’.a

En åndelig nation formes

 6, 7. (a) Hvordan beskriver Paulus den måde hvorpå det åndelige Israel er blevet formet? (b) Hvad er det fulde antal af „barmhjertighedens kar“, og hvem er de?

⁶ De jøder der havde taget imod Jesus, blev formet som en del af grundvolden til en ny, åndelig nation, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Paulus’ ord var derfor meget aktuelle: „Hvad? Har pottemageren ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug? . . . Gud [har], skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, for at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed.“ — Romerne 9:21-23.

⁷ Den opstandne Jesus bekendtgjorde senere at disse „barmhjertighedens kar“ ville tælle 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Eftersom kun en del af disse kunne tages fra det kødelige Israel, udstrakte Jehova sin barmhjertighed til folk fra nationerne. (Romerne 11:25, 26) Den nydannede kristne menighed voksede hurtigt. Efter 30 år var den gode nyhed blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Det betød at der måtte føres tilsyn med talrige spredte menigheder.

 8. Hvem udgjorde det første styrende råd, og hvordan blev det udvidet?

⁸ Jesus havde undervist sine 12 apostle så de kunne tjene som det første styrende råd, og han havde oplært både dem og andre til at forkynde. (Lukas 8:1; 9:1, 2; 10:1, 2) På pinsedagen i år 33 blev den kristne menighed oprettet, og med tiden blev dens styrende råd udvidet med „apostlene og de ældste i Jerusalem“. Det ser ud til at Jesu halvbroder Jakob gennem længere tid tjente som ordstyrer skønt han ikke var apostel. (Apostelgerninger 12:17; 15:2, 6, 13; 21:18) Ifølge historikeren Eusebios blev apostlene udsat for særlig hård forfølgelse og blev spredt til andre egne. Følgelig blev der foretaget visse ændringer i sammensætningen af det styrende råd.

 9. Hvilken sørgelig udvikling havde Jesus forudsagt?

⁹ Hen imod slutningen af det 1. århundrede begyndte ’fjenden, Djævelen,’ at ’så ukrudt’ blandt den symbolske hvede, arvingerne til „Himlenes rige“. Jesus havde forudsagt at denne sørgelige situation ville få lov at vare ved indtil høsttiden ved „afslutningen på tingenes ordning“. Til den tid ville ’de retfærdige atter skinne så klart som solen i deres Faders rige’. (Mattæus 13:24, 25, 37-43) Hvornår ville dette ske?

Guds Israel formes i vor tid

10, 11. (a) Hvordan begyndte Guds Israel at blive formet i nyere tid? (b) Hvilke modstridende læresætninger fandtes i kristenheden og blandt de alvorlige bibelstudenter?

¹⁰ I 1870 oprettede Charles Taze Russell en bibelstudiegruppe i Pittsburgh, Pennsylvania. Fra 1879 udgav han én gang om måneden det blad der nu er kendt som Vagttårnet. Bibelstudenterne, som de blev kaldt, forstod inden længe at kristenheden havde antaget ubibelske, hedenske læresætninger, som for eksempel læren om sjælens udødelighed, helvede, skærsilden, den treenige gud og barnedåben.

¹¹ Endnu vigtigere er det dog at disse sandhedselskende mennesker lagde den rette vægt på fundamentale bibelske læresætninger, som genløsningen ved Jesu sonoffer og opstandelsen til evigt liv i et fredfyldt paradis under Guds rige. Frem for alt betonede man at Jehova Gud snart ville blive hævdet som universets suveræne Herre. Bibelstudenterne mente at mønsterbønnen snart ville blive besvaret: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Af Guds hellige ånd blev de formet til et verdensomspændende samfund af fredselskende kristne.

12. Hvordan fik bibelstudenterne forståelsen af et vigtigt årstal?

¹² Et grundigt studium af Daniels Bog, kapitel 4, og andre profetier overbeviste bibelstudenterne om at Jesu nærværelse som messiansk konge måtte være nær. De forstod at 1914 var det år hvor „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe. (Lukas 21:24; Ezekiel 21:26, 27) Bibelstudenterne udvidede hurtigt deres virksomhed og dannede bibelstudieklasser (senere kaldet menigheder) overalt i De Forenede Stater. Ved århundredskiftet udførte de også deres bibelundervisningsarbejde i Europa og Australasien. Det blev nødvendigt at organisere arbejdet på en god måde.

13. Hvilken juridisk status fik bibelstudenterne, og hvilken enestående tjeneste ydede Selskabets første præsident?

¹³ For at bibelstudenterne kunne blive juridisk anerkendt blev Zion’s Watch Tower Tract Society i 1884 indregistreret i De Forenede Stater med hovedkontor i Pittsburgh, Pennsylvania. Medlemmerne af dette selskabs bestyrelse tjente som et centralt Styrende Råd der førte tilsyn med den verdensomspændende forkyndelse af Guds rige. Selskabets første præsident, Charles T. Russell, skrev seks bind af Studier i Skriften og rejste vidt omkring for at forkynde. Den formue han havde samlet før han begyndte at studere Bibelen, skænkede han til Rigets verdensomspændende arbejde. I 1916 mens den første verdenskrig rasede i Europa, døde broder Russell under en forkynderrejse. Han havde givet alt hvad han havde i sig, for at fremme forkyndelsen af Guds rige.

14. Hvordan kæmpede J. F. Rutherford „den gode kamp“? (2 Timoteus 4:7)

¹⁴ Joseph F. Rutherford, der i en periode havde været dommer i Missouri, blev den næste præsident. Som følge af at han frygtløst forfægtede den bibelske sandhed, sluttede kristenhedens præsteskab sig sammen med politikere og ’skabte uret i lovens navn’. Den 21. juni 1918 blev broder Rutherford og syv andre ledende bibelstudenter fængslet og idømt flere sideløbende straffe på mellem 10 og 20 år. Men bibelstudenterne forsvarede sig. (Salme 94:20, da. aut. 1931; Filipperne 1:7) Efter en appelretssag blev de løsladt den 26. marts 1919, og senere blev de helt renset for den falske anklage for tilskyndelse til oprør.b Denne oplevelse var med til at forme dem til nidkære fortalere for sandheden. Med Jehovas hjælp gjorde de alt hvad der var muligt, for at sejre i den åndelige kamp for at forkynde den gode nyhed trods modstand fra Babylon den Store — en kamp der stadig raser nu i 1999. — Jævnfør Mattæus, kapitel 23; Johannes 8:38-47.

15. Hvorfor var 1931 et betydningsfuldt år?

¹⁵ I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev det salvede Guds Israel fortsat formet under ledelse af den store Pottemager. Det profetiske lys fra Skrifterne voksede, hvilket var til ære for Jehova og henledte opmærksomheden på Jesu messianske rige. I 1931 antog bibelstudenterne med stor begejstring det nye navn, Jehovas Vidner. — Esajas 43:10-12; Mattæus 6:9, 10; 24:14.

16. og rammen på side 19. Hvornår var alle de 144.000 blevet indsamlet, og hvilket vidnesbyrd har vi herom?

¹⁶ I 1930’erne var alle „de kaldede og udvalgte og trofaste“, de 144.000, øjensynlig indsamlet. (Åbenbaringen 17:14; se rammen på side 19.) Vi ved ikke hvor mange af de salvede der blev indsamlet i det 1. århundrede, eller hvor mange der blev indsamlet blandt „ukrudtet“ i århundrederne under kristenhedens store frafald. Men i 1935 nåede man et højdepunkt på 56.153 forkyndere, hvoraf 52.465 gav udtryk for deres himmelske håb ved at nyde symbolerne ved mindehøjtiden. Hvilket håb ville de mange der endnu skulle indsamles, få?

„Se! en stor skare“

17. Hvilken historisk udvikling fandt sted i 1935?

¹⁷ Ved et stævne fra den 30. maj til den 3. juni 1935 i Washington, D.C. holdt broder Rutherford et betydningsfuldt foredrag over temaet „Den store skare“. Denne gruppe, „som ingen var i stand til at tælle“, ville fremstå når beseglingen af de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel var ved at være fuldført. Den store skare skulle også tro på værdien af „Lammets blod“, Jesu genløsningsoffer, og yde hellig tjeneste i Jehovas tempelordning. Som gruppe betragtet ville den store skare overleve „den store trængsel“ og arve det jordiske paradis hvor døden ’ikke skal være mere’. I nogle år før dette stævne havde man omtalt denne gruppe som ’jonadabberne’. — Åbenbaringen 7:9-17; 21:4; Jeremias 35:10.

18. I hvilken forstand var året 1938 af afgørende betydning?

¹⁸ I 1938 fik man yderligere klarhed over de to skarers identitet. I Vagttaarnet for 15. maj og 1. juni 1938 blev der bragt en studieartikel i to afsnit med titlen „Hans Hjord“, der forklarede hvilken stilling henholdsvis den salvede rest og dens medarbejdere, den store skare, indtager. Vagttaarnet for 1. og 15. august indeholdt nogle studieartikler om emnet „Organisation“, der var baseret på Esajas 60:17. Alle menigheder blev opfordret til at anmode Det Styrende Råd om at udnævne lokale tjenere, hvilket ville resultere i en forbedret teokratisk ordning efter Guds anvisninger. Menighederne tog beredvilligt dette skridt.

19. og fodnoten. Hvad bekræftes af at det nu i over 60 år er de andre får der er blevet indsamlet?

¹⁹ I Jehovas Vidners Årbog for 1939 stod der: „Kristi Jesu salvede disciple på jorden er nu kun få i tal, og deres antal vil aldrig øges. Disse betegnes i Skrifterne som ’resten’ af Guds organisation, Zions afkom. (Åbenbaringen 12:17) Herren indsamler nu sine ’andre får’, som vil udgøre ’den store skare’. (Johannes 10:16) De der nu indsamles, er ’restens’ medarbejdere. Fra nu af vil antallet af dem der udgør ’de andre får’, vokse indtil ’den store skare’ er indsamlet.“ Den salvede rest var blevet formet til at sørge for indsamlingen af den store skare. Nu måtte denne skares medlemmer ligeledes formes.c

20. Hvilke organisationsmæssige forandringer er der sket siden 1942?

²⁰ I januar 1942, midt under den anden verdenskrig, døde Joseph F. Rutherford, hvorefter Nathan H. Knorr blev præsident. Selskabets tredje præsident huskes især for at have oprettet missionærskolen Gilead og Den Teokratiske Skole i menighederne. Ved Selskabets årsmøde i 1944 bekendtgjorde han at Selskabets vedtægter skulle revideres sådan at medlemmerne ikke blev valgt på grundlag af materielle bidrag, men på grundlag af deres modenhed i åndelig henseende. I løbet af de næste 30 år steg antallet af forkyndere i hele verden fra 156.299 til 2.179.256. I årene fra 1971 til 1975 var der behov for yderligere organisationsmæssige ændringer. Nu kunne en enkelt mand der tjente som præsident, ikke længere føre grundigt tilsyn med Rigets arbejde på hele jorden. Det Styrende Råd, hvis medlemmer nu skulle skiftes til at varetage opgaven som ordstyrer, blev udvidet til 18 salvede medlemmer, hvoraf næsten halvdelen nu har fuldført deres jordiske livsløb.

21. Hvad har gjort medlemmerne af den lille hjord egnede til at arve Riget?

²¹ De tilbageværende medlemmer af den lille hjord er blevet formet gennem mange årtiers prøvelser. De er ved godt mod, for de har åndens umiskendelige vidnesbyrd om at de er „Kristi medarvinger“. Til dem har Jesus sagt: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Romerne 8:16, 17; Lukas 12:32; 22:28-30.

22, 23. Hvordan formes den lille hjord og de andre får?

²² Efterhånden som antallet af de salvede på jorden er dalet, har modne brødre af den store skare fået overdraget det åndelige tilsyn med næsten alle menighederne jorden over. Og når de sidste aldrende, salvede forkyndere fuldfører deres jordiske livsløb, vil fyrster (hebr.: sarīmʹ) blandt de andre får være blevet godt oplært så de kan varetage de administrative pligter som høvdingeskaren på jorden. — Ezekiel 44:3; Esajas 32:1.

²³ Både den lille hjord og de andre får bliver fortsat formet til kar til ærefuld brug. (Johannes 10:14-16) Lad os, hvad enten vi har udsigt til liv i ’de nye himle’ eller på ’den nye jord’, af hele vort hjerte følge denne opfordring fra Jehova: „I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ (Esajas 65:17, 18) Måtte vi skrøbelige mennesker altid tjene ydmygt og lade os forme af „den kraft som er ud over det normale“ — Guds hellige ånd. — 2 Korinther 4:7; Johannes 16:13.

[Fodnoter]

Husker du dette?

◻ Hvordan satte Jesus et eksempel for os ved at lade sig forme af sin Fader?

◻ Hvordan blev det gamle Israel formet?

◻ Hvordan er „Guds Israel“ blevet formet indtil nu?

◻ I hvilken hensigt er ’de andre får’ blevet formet?

[Ramme på side 18]

Kristenheden formes yderligere

Fra Athen skriver Associated Press følgende om det nyudnævnte overhoved for den græsk-ortodokse kirke: „Han formodes at være en fredens budbringer. Men den græsk-ortodokse kirkes leder lyder mere som en general der forbereder sig til kamp.

’Vi er om nødvendigt rede til at udgyde blod og bringe ofre. Som kirke betragtet beder vi for fred . . . Men vi velsigner de hellige våben når situationen kræver det,’ sagde ærkebiskop Christodoulos for nylig på helligdagen for Marias optagelse i himmelen, som falder sammen med Grækenlands væbnede styrkers dag.“

[Ramme på side 19]

„Der kommer ikke flere til!“

Ved en gileadafslutning i 1970 talte Selskabets daværende vicepræsident, Frederick Franz, til eleverne om muligheden for at de, der alle tilhørte de andre får og havde et jordisk håb, kunne komme ud for at skulle døbe nogle der hævdede at tilhøre den salvede rest. Kunne det forekomme? Broder Franz forklarede at Johannes Døber, der tilhørte de andre får, havde døbt Jesus og nogle af apostlene. Derefter spurgte han om der stadig skulle indsamles flere medlemmer af resten. „Nej, der kommer ikke flere til!“ sagde han. „Denne kaldelse ophørte for længe siden, i 1931-35. Der kommer ikke flere til. Hvem er så de få nye som nyder mindehøjtidens symboler? Hvis de tilhører ’resten’, er de erstatninger. Der er ikke tale om nogle der føjes til de salvedes rækker. De erstatter dem der måtte være faldet fra.“

[Illustration på side 15]

Vi værdsætter vores dyrebare tjeneste

[Illustration på side 16]

Det gamle Israel blev til et kar der kun var tjenligt til ødelæggelse