Alle ønsker frihed
„Mennesket er født frit, men lægges alle steder i lænker,“ skrev den franske filosof Jean-Jacques Rousseau i 1762. Det er en skøn tanke at vi er født frie, men som Rousseau havde bemærket, er der ned gennem historien millioner af mennesker som aldrig har prøvet at være frie. De har i stedet tilbragt deres liv „i lænker“, fanget i et system der har berøvet dem varig lykke og tilfredshed i livet.
MILLIONER i dag oplever stadig at ’det ene menneske udøver myndighed over det andet til skade for det’. (Prædikeren 8:9) I deres stræben efter magt har ærgerrige mænd og kvinder få eller slet ingen samvittighedskvaler over at de træder på andres frihed. „Ophidsede dødspatruljer dræber 21,“ lyder en typisk rapport. En anden rapport talte om „nedslagtning“ da sikkerhedsstyrker ’dræbte forsvarsløse kvinder, børn og ældre, skar halsen over på folk og skød civile fanger i hovedet, hvorefter de fulgte den brændte jords taktik ved at ødelægge byer og foretage tilfældige granatangreb’.
Intet under at folk nærer et inderligt ønske om og kæmper for at blive fri for undertrykkelse. Den triste kendsgerning er imidlertid at når man kæmper for én persons frihed, betyder det ofte at man tramper på andres rettigheder og frihed. Uskyldige mænd, kvinder og børn bliver næsten uundgåeligt ofre, og angriberne ’legitimerer’ ofte ofrenes død ved at påberåbe sig at det er sket i en retfærdig sags tjeneste. For eksempel anbragte „frihedskæmpere“ i Irland sidste år en bilbombe i landsbyen Omagh — 29 uskyldige forbipasserende blev dræbt, og hundreder såret.
Stadig „i lænker“
Hvad har man opnået når kampene er ovre? Hvis „frihedskæmperne“ vinder deres kamp, har de måske opnået begrænset frihed. Men har de fået sand frihed? Er det ikke rigtigt at selv folk i de mere liberaliserede samfund i den såkaldt frie verden stadig er „i lænker“ på grund af strenge herrer som fattigdom, ufuldkommenhed, sygdom og død? Hvordan kan man sige at man er fri når man ligger under for sådanne ting?
Moses, en af fortidens bibelskribenter, beskrev meget nøjagtigt livet som det har været for mange ned gennem historien, og som det stadig er i dag. Vi lever måske 70 eller 80 år, sagde han, og alligevel ’fører vores stræben dog kun til elendighed og fortræd’. (Salme 90:10) Vil det nogen sinde blive anderledes? Vil der komme et tidspunkt hvor vi alle kan leve et fuldt tilfredsstillende liv, fri for den smerte og rædsel som så mange oplever i dag?
Ja, det vil der. Bibelen taler om „Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) Lad os se nærmere på hvad denne frihed indbefatter. Apostelen Paulus omtalte den i et brev han sendte til de kristne i Rom i det første århundrede, og heri forklarer han meget præcist hvordan vi hver især kan opnå denne sande og varige „herlige frihed“.
[Kildeangivelse på side 3]
Fra bogen Beacon Lights of History, bind XIII