Vær årvågen og flittig!

„Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — MATTÆUS 25:13.

 1. Hvad så apostelen Johannes frem til?

I DEN sidste samtale der er nedskrevet i Bibelen, lovede Jesus: „Jeg kommer hurtigt.“ Hertil svarede apostelen Johannes: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ Apostelen tvivlede ikke på at Jesus ville komme. Johannes var blandt de apostle som havde spurgt Jesus: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousiʹa] og afslutningen på tingenes ordning?“ Johannes så derfor tillidsfuldt frem til Jesu fremtidige nærværelse. — Åbenbaringen 22:20; Mattæus 24:3.

 2. Hvordan betragter kirkerne Jesu nærværelse?

² En sådan sikker forventning er sjælden nu om stunder. Mange kirker har en officiel lære om Jesu „komme“, men det er de færreste kirkemedlemmer der virkelig forventer hans genkomst, hvilket fremgår af den måde de lever på. I bogen The Parousia in the New Testament siges der: „Parousia-forventningen har kun en meget begrænset positiv indflydelse på kirkens liv, tanker og virke. . . . Den iver hvormed kirken skulle påtage sig sin opgave med at omvende folk og missionere for at forkynde evangeliet, er meget svækket, om ikke fuldstændig forsvundet.“ Det gælder dog ikke alle.

 3. (a) Hvad er sande kristnes holdning til parousiʹa? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?

³ Jesu sande disciple ser ivrigt frem til enden på den nuværende onde tingenes ordning. Mens vi loyalt holder fast ved denne forventning, må vi bevare den rette indstilling til alt det der er forbundet med Jesu nærværelse, og leve i overensstemmelse hermed. Det vil sætte os i stand til at ’holde ud til enden og blive frelst’. (Mattæus 24:13) Da Jesus fremsatte den profeti vi finder i Mattæus, kapitel 24 og 25, gav han os samtidig nogle kloge råd som det vil gavne os at følge. Kapitel 25 indeholder nogle lignelser som du sandsynligvis kender, deriblandt lignelsen om de ti jomfruer (de kloge og tåbelige jomfruer) og lignelsen om talenterne. (Mattæus 25:1-30) Hvad kan vi lære af disse illustrationer?

Vær årvågne ligesom de fem jomfruer!

 4. Hvad er kernen i lignelsen om jomfruerne?

⁴ Måske har du lyst til at læse lignelsen om jomfruerne endnu en gang. Vi finder den i Mattæus 25:1-13. Den handler om et stort jødisk bryllup hvor brudgommen går hen til brudens hjem for at ledsage hende til sit eget eller til sin fars hus. En sådan procession kunne indbefatte musikere og sangere, og man vidste ikke nøjagtig hvornår processionen ville ankomme. I lignelsen ventede de ti jomfruer til ud på natten på at brudgommen skulle ankomme. Fem havde været så tåbelige at de ikke havde medbragt tilstrækkeligt med lampeolie, og måtte derfor gå ud og købe mere. De andre fem havde klogeligt nok medbragt ekstra olie i nogle beholdere som de, om nødvendigt, kunne fylde på lamperne i løbet af ventetiden. Det var kun disse fem jomfruer der var til stede og parate da brudgommen ankom. Det var derfor kun dem der fik lov til at gå med ind til festen. Da de fem tåbelige jomfruer kom tilbage, var det for sent for dem at komme ind.

 5. Hvilke skriftsteder hjælper os til at forstå den billedlige betydning af lignelsen om jomfruerne?

⁵ Der er meget i denne lignelse der skal forstås billedligt. Bibelen omtaler for eksempel Jesus som en brudgom. (Johannes 3:28-30) Jesus sammenlignede sig med en kongesøn for hvem der var forberedt en bryllupsfest. (Mattæus 22:1-14) Bibelen sammenligner også Jesus med en ægtemand. (Efeserne 5:23) Det er interessant at mens de salvede andre steder beskrives som Kristi „brud“, omtales der ikke nogen brud i lignelsen om jomfruerne. (Johannes 3:29; Åbenbaringen 19:7; 21:2, 9) Den omtaler dog ti jomfruer, og de salvede sammenlignes andre steder med en jomfru der er lovet bort til ægteskab med Kristus. — 2 Korinther 11:2.a

 6. Hvilken tilskyndelse gav Jesus som afslutning på lignelsen om jomfruerne?

⁶ Foruden disse detaljer og lignelsens profetiske betydning kan man udlede en nyttig lære af denne lignelse. Det er for eksempel værd at bemærke at Jesus sluttede lignelsen med at sige: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ Lignelsen understreger at vi hver især må være årvågne og opmærksomme på at enden for denne onde tingenes ordning nærmer sig. Afslutningen vil med usvigelig sikkerhed komme selv om vi ikke kan sige nøjagtig hvornår. Læg i den forbindelse mærke til den indstilling der prægede de to grupper jomfruer.

 7. I hvilken forstand viste fem af jomfruerne i lignelsen sig at være tåbelige?

⁷ Jesus sagde: „Fem af dem var tåbelige.“ Var de tåbelige fordi de ikke troede at brudgommen ville komme? Var de optaget af at jage efter fornøjelser? Eller var de blevet ført bag lyset? Ingen af delene. Jesus sagde at disse fem „gik ud for at møde brudgommen“. De vidste at han ville komme, og de ønskede at være der når det skete, så de kunne komme med til „bryllupsfesten“. Men var de tilstrækkelig forberedte? De ventede på ham et stykke tid, til „midt om natten“, men de var ikke forberedte på at tage imod ham på et hvilket som helst tidspunkt, hvad enten det var før eller senere end de i begyndelsen havde forestillet sig.

 8. Hvordan viste fem af jomfruerne i lignelsen at de var kloge?

⁸ De andre fem — dem Jesus kalder kloge — tog også ud med tændte lamper i forventning om brudgommens ankomst. De måtte også vente, men de var „kloge“. Det græske ord der er oversat med „kloge“, kan indeholde tanken om det at være „forudseende, fornuftig, eje praktisk visdom“. Disse fem viste at de var kloge ved at medbringe beholdere med ekstra olie som de om nødvendigt kunne fylde på lamperne. De var så opsatte på at være parate når brudgommen ankom, at de ikke ville give noget af deres olie bort. En sådan årvågenhed var ikke malplaceret, hvilket fremgår af at de var til stede og helt parate da brudgommen ankom. De der var parate, gik med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

 9, 10. Hvad skal vi lære af lignelsen om jomfruerne, og hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

⁹ Det var ikke en belæring i bryllupsetikette Jesus gav her. Det var heller ikke en belæring om at dele med andre. Det man skulle lære, var: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ Spørg derfor dig selv: ’Er jeg virkelig årvågen hvad angår Jesu nærværelse?’ Vi tror at Jesus nu regerer i himmelen, men hvor meget er vi optaget af at ’Menneskesønnen vil komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed’? (Mattæus 24:30) „Midt om natten“ var brudgommens ankomst afgjort nærmere end da jomfruerne gik ud for at møde ham. På samme måde er det tidspunkt hvor Menneskesønnen vil komme for at udslette den nuværende onde tingenes ordning, nærmere nu end da vi begyndte at se frem til hans komme. (Romerne 13:11-14) Er vi forblevet årvågne, og ønsker vi at være endnu mere årvågne jo mere tiden nærmer sig?

¹⁰ Det kræver konstant årvågenhed hvis man skal adlyde påbudet om at holde sig vågen. Fem jomfruer lod deres lamper løbe tør for olie og gik ud for at købe mere. I dag kan en kristen også blive så distraheret at han ikke er helt parat til Jesu forestående komme. Det skete for nogle af de kristne i det første århundrede. Det kan også ske for nogle i dag. Vi må derfor spørge os selv: ’Er det ved at ske for mig?’ — 1 Thessaloniker 5:6-8; Hebræerne 2:1; 3:12; 12:3; Åbenbaringen 16:15.

Vær flittige mens enden nærmer sig

11. Hvilken lignelse fremholdt Jesus dernæst, og hvilken anden lignelse minder den om?

¹¹ I sin næste lignelse tilskyndede Jesus ikke blot sine disciple til at være årvågne. Efter at have fortalt om de kloge og tåbelige jomfruer, fortalte han lignelsen om talenterne. (Læs Mattæus 25:14-30.) Denne lignelse har mange lighedspunkter med lignelsen om minerne, som Jesus tidligere havde fremsat fordi mange mente „at Guds rige øjeblikkelig ville vise sig“. — Lukas 19:11-27.

12. Hvad er kernen i lignelsen om talenterne?

¹² I lignelsen om talenterne fortalte Jesus om en mand der, før han rejste udenlands, kaldte tre af sine trælle til sig. En betroede han fem talenter, en anden to og den sidste kun én — „hver efter hans evne“. Der er sikkert tale om sølvtalenter, en møntenhed der dengang svarede til hvad en arbejder kunne tjene på 14 år — altså virkelig mange penge. Da manden vendte tilbage, skulle trællene aflægge regnskab og fortælle hvad de havde udrettet i den ’lange tid’ han havde været bortrejst. De to første trælle havde fordoblet værdien af det der var blevet betroet dem. Manden roste dem og lovede dem yderligere ansvarsopgaver og sluttede med at sige: „Gå ind til din herres glæde.“ Trællen der havde fået betroet én talent, hævdede at hans herre var alt for krævende, og han havde ikke gjort fordelagtig brug af talenten. Han havde derimod skjult den og ikke engang sat den i banken så den kunne have givet renter. Hans herre kaldte ham en ’ond og doven træl’ fordi han havde modarbejdet hans interesser. Derfor blev talenten taget fra ham, og han blev kastet udenfor. „Dér vil han græde og skære tænder.“

13. Hvilke lighedspunkter er der mellem Jesus og herren i lignelsen?

¹³ Også detaljerne i denne lignelse kan forstås billedligt. For eksempel var manden der rejste udenlands, et billede på Jesus der ville forlade sine disciple og tage til himmelen, hvor han ville vente i lang tid indtil han modtog kongemagt.b (Salme 110:1-4; Apostelgerninger 2:34-36; Romerne 8:34; Hebræerne 10:12, 13) Men også her kan vi i bredere forstand udlede en lære som vi alle burde følge i vort liv. Hvilken lære?

14. Hvilken vigtig egenskab understreges i lignelsen om talenterne?

¹⁴ Det fremgår klart af Jesu lignelse at vi, hvad enten vi har håb om udødeligt liv i himmelen eller evigt liv i et paradis på jorden, bør bruge vore kræfter fuldt ud i den kristne gerning. Faktisk kan budskabet i denne lignelse sammenfattes i ét ord: flid. Apostlene satte eksemplet fra pinsedagen år 33 og fremefter. Vi læser: „Med mange andre ord vidnede [Peter] grundigt og blev ved at tilskynde dem idet han sagde: ’Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.’“ (Apostelgerninger 2:40-42) Hans indsats blev belønnet med renters rente. Efterhånden som andre sluttede sig til apostlene i den kristne gerning, forkyndte de også flittigt, og den gode nyhed ’voksede i hele verden’. — Kolossenserne 1:3-6, 23; 1 Korinther 3:5-9.

15. På hvilken særlig måde kan vi anvende lignelsen om talenterne?

¹⁵ Vi skal huske at denne lignelse blev fremsat i forbindelse med en profeti om Jesu nærværelse. Vi har rigeligt med vidnesbyrd om at vi i dag oplever Jesu parousiʹa, og at hans nærværelse inden længe vil nå sit klimaks. Det er værd at huske den forbindelse Jesus knyttede mellem „enden“ og det arbejde kristne må udføre: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Med dette i tanke, hvilken af trællene ligner vi så? Spørg dig selv: ’Kunne der være grund til at tro at jeg er ligesom den træl der skjulte det der var blevet ham betroet, mens han måske beskæftigede sig med sine egne personlige gøremål? Eller er det tydeligt at jeg er som de gode og trofaste trælle? Er jeg helt og fuldt optaget af at øge Herrens interesser ved hver en lejlighed?’

Årvågne og flittige under Kristi nærværelse

16. Hvad er budskabet i de to lignelser vi har set på?

¹⁶ Ud over at disse to lignelser har en billedlig og profetisk betydning, indeholder de en opmuntring direkte fra Jesus selv. Han siger klart og tydeligt: Vær årvågne; vær flittige, især når I ser tegnet på Kristi parousiʹa. Det er nu! Spørgsmålet er derfor om vi virkelig er årvågne og flittige.

17, 18. Hvilken vejledning gav disciplen Jakob om Jesu nærværelse?

¹⁷ Jesu halvbroder Jakob var ikke en af dem der befandt sig på Oliebjerget og hørte Jesu profeti; men han hørte om den senere og fik tydeligvis fat i meningen. Han skrev: „Vær derfor tålmodige, brødre, indtil Herrens nærværelse. Se! Landmanden venter på jordens dyrebare frugt, idet han er tålmodig med den, indtil han får tidligregn og sildigregn. I må også være tålmodige; styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er kommet nær.“ — Jakob 5:7, 8.

¹⁸ Efter at have forsikret de kristne om at Gud vil dømme dem der har misbrugt deres rigdom, opfordrer Jakob de kristne til ikke at blive utålmodige mens de venter på Jehovas indgriben. En utålmodig kristen kunne måske blive så oprevet over den uret der er blevet begået, at han føler han må tage sagen i sin egen hånd. Men det bør han ikke gøre, for dommens time vil helt sikkert komme, hvilket Jakobs illustration med landmanden klart viser.

19. I hvilken forstand kunne en israelitisk landmand være tålmodig?

¹⁹ En israelitisk landmand der såede sin afgrøde, måtte vente — først på at spiren viste sig, dernæst på at planten modnedes, og til sidst på høsten. (Lukas 8:5-8; Johannes 4:35) I disse måneder kunne han, måske med god grund, nære en vis bekymring. Ville tidligregnen komme, og ville nedbøren være tilstrækkelig? Hvordan ville det gå med sildigregnen? Ville utøj eller uvejr ødelægge planterne? (Jævnfør Joel 1:4; 2:23-25.) Under alle omstændigheder kunne en israelitisk landmand sætte sin lid til Jehova og det naturens kredsløb som han har sat i gang. (5 Mosebog 11:14; Jeremias 5:24) Landmandens tålmodighed var i virkeligheden ensbetydende med fortrøstningsfuld forventning. Han var overbevist om at det han ventede på, ville komme. Det ville ske!

20. Hvordan kan vi vise tålmodighed i overensstemmelse med Jakobs vejledning?

²⁰ En landmand ved sædvanligvis omtrent hvornår der skal høstes, men de kristne i det første århundrede kunne ikke regne sig frem til hvornår Jesu nærværelse ville indtræffe. Men den ville indtræffe. Jakob skrev: „Herrens nærværelse [parousiʹa] er kommet nær.“ På det tidspunkt Jakob skrev disse ord, kunne man endnu ikke se opfyldelsen af det store, verdensomspændende tegn på Kristi nærværelse. Men det kan man nu! Hvordan bør vi derfor betragte den tid vi lever på? Tegnet er der! Vi ser det! Vi kan med overbevisning sige: ’Jeg ser tegnet gå i opfyldelse.’ Vi kan derfor med fortrøstning sige: ’Herrens nærværelse er en realitet, og dens klimaks er nær.’

21. Hvad er vi fast besluttede på?

²¹ Eftersom det forholder sig sådan, har vi en særlig grund til at mærke os og følge den lære vi kan udlede af de to lignelser vi her har set på. Jesus sagde: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ (Mattæus 25:13) Det er afgjort tiden til at være nidkær i den kristne tjeneste. Lev hver dag på en måde der viser at du har fået fat i meningen med det Jesus sagde. Vær årvågen! Vær flittig!

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvad er den vigtigste lære vi kan udlede af lignelsen om de kloge og de tåbelige jomfruer?

◻ Hvilket vigtigt råd giver Jesus gennem lignelsen om talenterne?

◻ I hvilken forstand ligner vores tålmodighed i forbindelse med Kristi parousiʹa den tålmodighed en israelitisk landmand måtte udvise?

◻ Hvorfor er det en særdeles spændende, men også krævende tid vi lever på?

[Illustration på side 23]

Hvad kan vi lære af lignelserne om jomfruerne og talenterne?