Troen kan ændre dit liv

„MAN kan sagtens have gode livsværdier uden at tro på Gud,“ påstod en agnostiker. Hun sagde at hun havde opdraget sine børn til at følge høje moralnormer, og at de igen havde opdraget deres børn til at følge lignende høje normer — og ingen af dem troede på Gud.

Betyder det at det ikke er nødvendigt at tro på Gud? Det mente denne kvinde tydeligvis. Og det er sandt at man ikke absolut er et dårligt menneske fordi man ikke tror på Gud. Apostelen Paulus omtalte „folk fra nationerne“, som ikke kender Gud, men „af natur gør det loven siger“. (Romerne 2:14) Alle er født med en samvittighed — også agnostikere. Mange forsøger at følge deres samvittighed selv om de ikke tror på den Gud der har givet dem denne medfødte fornemmelse af ret og uret.

En stærk tro på Gud, baseret på Bibelen, er imidlertid en meget større drivkraft til at gøre det gode end en samvittighed der ikke er ledet af en højere autoritet. En tro der er baseret på Guds ord, Bibelen, er med til at oplære samvittigheden og udruster den til bedre at kunne skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Troen giver også folk styrke til at holde fast ved høje normer selv når de udsættes for stort pres. Som et eksempel kan nævnes at mange lande i det 20. århundrede har været underlagt skruppelløse politiske systemer, som har tvunget tilsyneladende pæne mennesker til at begå frygtelige grusomheder. De der ejede sand tro på Gud, nægtede derimod at slække på deres principper selv om de risikerede at miste livet. En tro der bygger på Bibelen, kan også udvirke en forandring i personligheden. Den kan give dem der føler sig fortabt, nyt håb og hjælpe folk til at undgå alvorlige fejltagelser. Tænk engang over følgende eksempler.

Troen kan ændre familielivet

„Takket være Deres tro har De opnået det umulige.“ Sådan sagde en engelsk dommer da han afgjorde hvem der skulle have forældremyndigheden over John og Tanias børn. Da John og Tania kom i myndighedernes søgelys, var de ikke gift, og deres familieliv fungerede elendigt. John, der var stofmisbruger og hasardspiller, var slået ind på forbryderbanen for at kunne finansiere sine laster. Han forsømte sine børn og deres mor. Hvilket „mirakel“ var der nu sket?

En dag havde John hørt sin lille nevø tale om Paradiset. Det vakte hans interesse, og han henvendte sig til drengens forældre. Forældrene er Jehovas vidner, og de hjalp John til at lære om det ud fra Bibelen. Lidt efter lidt opdyrkede John og Tania tro på Bibelen, og denne tro ændrede deres liv. De legaliserede deres forhold ved at blive gift og overvandt deres laster. Da myndighederne undersøgte hvordan det gik, fandt de noget der kort tid forinden ville have virket helt uopnåeligt — en glad familie i et rent hjem, et hjem der kunne godkendes som et egnet sted at opfostre børn. Dommeren havde ret da han gav John og Tanias nyfundne tro æren for dette „mirakel“.

Tusinder af kilometer fra England var en ung kvinde i Det Nære Østen lige ved at komme med i en meget sørgelig statistik. Hun havde i sinde at slutte sig til de millioner der hvert år lader deres ægteskab ende i skilsmisse. Hun havde et barn, men hendes mand var meget ældre end hende. Af den grund blev hun af sine slægtninge opfordret til at lade sig skille, og hun havde faktisk allerede taget de første skridt. Hun studerede imidlertid Bibelen med et af Jehovas vidner, og da forkynderen hørte om situationen, fortalte hun hvad Bibelen siger om ægteskabet — blandt andet at det er en gave fra Gud og ikke noget man uden videre kan opløse. (Mattæus 19:4-6, 9) Kvinden tænkte ved sig selv: ’Det er underligt at denne fremmede kvinde prøver at redde vores familie, mens mine nærmeste ønsker at splitte den.’ Hendes nyfundne tro hjalp hende til at bevare sit ægteskab.

En sørgelig statistik der påvirker familielivet, har at gøre med abort. En FN-rapport anslår at der hvert år er mindst 45 millioner ufødte børn der bliver fjernet ved abort. Hvert eneste tilfælde er en tragedie. Kundskab ud fra Bibelen hjalp en kvinde på Filippinerne til ikke at komme med i denne statistik.

Kvinden blev kontaktet af Jehovas vidner. Hun tog imod en brochure til bibelstudium der hedder Hvad kræver Gud af os?,a og begyndte at læse i Bibelen. Flere måneder senere fortalte kvinden hvad der havde motiveret hende til at studere. Da Jehovas vidner besøgte hende første gang, var hun gravid, og hun og hendes mand havde besluttet sig for en abort. Men billedet af det ufødte barn på side 24 i brochuren rørte kvindens hjerte. Den bibelske forklaring, at livet er helligt fordi ’livets kilde er hos Gud’, fik hende til at ombestemme sig. (Salme 36:9) Nu er hun mor til et kønt og sundt barn.

Troen hjælper dem der bliver set ned på

I Etiopien kom der to fattigt klædte mænd til et af Jehovas Vidners møder. Da mødet var slut, hilste en af de tilstedeværende venligt på dem og præsenterede sig. Mændene tiggede om at få penge. Broderen gav dem noget der var bedre. Han tilskyndede dem til at opdyrke tro på Gud, en tro som er „af langt større værdi end guld“. (1 Peter 1:7) En af mændene viste interesse og begyndte at studere Bibelen. Det forandrede hans liv. Efterhånden som han voksede i tro, holdt han op med at ryge, drikke sig fuld, begå umoralitet og tygge khat (et vanedannende nydelsesmiddel). Han lærte at forsørge sig selv i stedet for at tigge, og nu lever han et rent og meningsfyldt liv.

I Italien blev en 47-årig mand der var blevet idømt ti års fængsel, holdt i forvaring på et retspsykiatrisk hospital. Et af Jehovas vidner som havde tilladelse til at besøge fængselsinstitutioner for at yde åndelig hjælp, studerede Bibelen med ham. Manden gjorde hurtigt fremskridt. Troen ændrede hans liv så meget at andre indsatte nu henvender sig til ham for at få råd om hvordan de skal klare deres problemer. Hans tro på Bibelen har medvirket til at han har vundet fængselsmyndighedernes respekt, agtelse og tillid.

I de senere år er der blevet skrevet meget i aviserne om borgerkrige i Afrika. Særlig gruopvækkende er beretninger om unge drenge der bliver trænet som soldater. Børnene bliver bedøvet med narkotika, gøres rå og hårde og tvinges til at tage del i dehumaniserende adfærd over for deres slægtninge så man sikrer sig at de nærer udelt loyalitet mod den gruppe de kæmper for. Er en tro der bygger på Bibelen, stærk nok til at ændre sådanne unges liv? Det har den vist sig at være i mindst to tilfælde.

I Liberia tjente Alex som alterdreng i den katolske kirke. Men som 13-årig sluttede han sig til en krigsførende gruppe og blev en berygtet børnesoldat. For at blive tapper i kamp begyndte han at beskæftige sig med trolddom. Alex så mange af sine kammerater blive dræbt, mens han selv overlevede. I 1997 mødte han Jehovas vidner og fandt ud af at de ikke så ned på ham. De hjalp ham tværtimod til at lære hvad Bibelen siger om vold. Alex forlod hæren. Efterhånden som hans tro blev stærkere, begyndte han at følge Bibelens påbud: „Lad ham vende sig fra ondt og gøre godt; lad ham søge fred og jage efter den.“ — 1 Peter 3:11.

I mellemtiden rejste en tidligere børnesoldat ved navn Samson gennem den by hvor Alex nu boede. Han havde været kordreng, men i 1993 blev han soldat og blev involveret i stofmisbrug, spiritisme og umoralitet. I 1997 blev han hjemsendt. Han var på vej til Monrovia for at slutte sig til en særlig sikkerhedsstyrke da en ven overtalte ham til at studere Bibelen med Jehovas vidner. Resultatet var at han opdyrkede en tro der var grundlagt på Bibelen. Det gav ham mod til at opgive sin krigeriske livsform. Både Alex og Samson lever nu et fredeligt og moralsk rent liv. Kun en tro der er baseret på Bibelen, kan udvirke forandringer af denne art hos mennesker som har levet et så brutalt og råt liv.

Den rette form for tro

Dette er blot nogle få af de utallige eksempler som kunne nævnes for at belyse hvilken kraft der ligger i ægte tro som er baseret på Bibelen. Det er ikke nødvendigvis alle som hævder at tro på Gud, der lever op til Bibelens høje normer. Nogle ateister er måske endog bedre mennesker end visse såkaldte kristne. En tro der bygger på Bibelen, indebærer altså mere end at man blot hævder at tro på Gud.

Apostelen Paulus kaldte tro for „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Troen er altså en stærk overbevisning om ting der ikke ses. Den bygger på uigendrivelige beviser, hvilket især indebærer at man ikke tvivler på Guds eksistens, på at han er interesseret i os og vil velsigne dem der gør hans vilje. Apostelen sagde også: „Den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.

Det er denne form for tro der har ændret tilværelsen for John, Tania og de andre som er nævnt i denne artikel. Den har fået dem til i fuld tillid at vende sig til Guds ord, Bibelen, for at få råd når de skal træffe beslutninger. Den har hjulpet dem til at bringe midlertidige ofre, for eksempel ved ikke at følge en bekvem, men forkert kurs. Beretningerne er forskellige, men de har alle haft det samme udgangspunkt: Et af Jehovas vidner studerede Bibelen med disse personer, som erfarede sandheden i det Bibelen siger: „Guds ord er levende og virkende.“ (Hebræerne 4:12) Styrken i Guds ord hjalp hver enkelt til at opbygge en stærk tro som ændrede vedkommendes liv til det bedre.

Jehovas Vidner er aktive i mere end 230 lande og øområder. De indbyder dig til at få et bibelstudium. Hvorfor? Fordi de er overbeviste om at en tro der er baseret på Bibelen, også på mange områder kan gavne dit liv.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 3]

Troen på Bibelen ændrer folks liv til det bedre

[Kildeangivelse på side 2]

Titelblad fra Biblia nieświeska af Szymon Budny, 1572