Opflammet af „Guds storslåede gerninger“

„Vi hører dem tale på vore tungemål om Guds storslåede gerninger.“ — APOSTELGERNINGER 2:11.

 1, 2. Hvilken forbløffende hændelse indtraf i Jerusalem på pinsedagen i år 33?

EN SØNDAG morgen i år 33 skete der noget forbløffende med nogle af Jesu disciple, en gruppe mænd og kvinder der var forsamlet i et privat hjem i Jerusalem. „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem . . ., og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål.“ — Apostelgerninger 2:2-4, 15.

² En stor skare mennesker stimlede sammen foran huset. Blandt dem var der jøder fra alle dele af Romerriget, „gudfrygtige mænd“ som var kommet til Jerusalem for at fejre pinsefesten. De blev slået af forbavselse fordi de nu hver især hørte „om Guds storslåede gerninger“ på deres modersmål. Hvordan kunne det gå til når alle de der talte, var galilæere? — Apostelgerninger 2:5-8, 11.

 3. Hvad forklarede apostelen Peter folkeskaren på Pinsedagen?

³ En af disse galilæere var apostelen Peter. Han trådte frem og gjorde rede for at Jesus Kristus nogle få uger tidligere var blevet slået ihjel af uretfærdige mænd. Men Gud havde oprejst sin søn fra de døde, og den opstandne Jesus havde vist sig for mange af sine disciple, deriblandt Peter og andre af de tilstedeværende. For blot ti dage siden var Jesus steget til himmelen, og nu havde han udgydt den hellige ånd over sine disciple. Havde det nogen betydning for dem der hørte Peter tale? Ja, så afgjort, for det var Jesu død der gjorde det muligt for dem at opnå tilgivelse for synder og modtage „den hellige ånds frie gave“. (Apostelgerninger 2:22-24, 32, 33, 38) Hvordan reagerede folk på det de hørte om „Guds storslåede gerninger“? Og hvordan kan denne beretning hjælpe os når vi vurderer vores egen tjeneste for Jehova?

MOTIVERET TIL HANDLING

 4. Hvilken profeti af Joel gik i opfyldelse på pinsedagen år 33?

⁴ Da disciplene i Jerusalem havde modtaget den hellige ånd, gik de straks i gang med at forkynde frelsens gode nyhed, og de første der hørte budskabet, var den folkeskare der havde samlet sig denne forårsmorgen. Disciplenes forkyndelse var en opfyldelse af en bemærkelsesværdig profeti som otte hundrede år tidligere var blevet nedskrevet af profeten Joel, Petuels søn: „Jeg [vil] udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner. Og selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd . . . før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ — Joel 1:1; 2:28, 29, 31; Apostelgerninger 2:17, 18, 20.

 5. I hvilken forstand profeterede de kristne i det første århundrede? (Se fodnoten.)

⁵ Ville Gud nu lade en hel generation af profeter fremstå, mænd og kvinder som David, Joel og Debora, for at de skulle forudsige fremtidige begivenheder? Nej. Kristne ’sønner og døtre, tjenere og tjenestepiger’ skulle profetere i den forstand at de med den hellige ånds hjælp forkyndte Jehovas ’storslåede gerninger’, både dem han allerede havde udført, og dem han ville udføre i fremtiden. De ville så at sige være den Højestes talsmænd.a Hvordan reagerede folk på deres forkyndelse? — Hebræerne 1:1, 2.

 6. Hvad følte mange sig motiveret til efter at have hørt Peters tale?

⁶ Peters tale motiverede mange til handling. De ’tog villigt imod hans ord og blev døbt, og på den dag blev omkring tre tusind sjæle føjet til’. (Apostelgerninger 2:41) Eftersom de var jøder eller jødiske proselytter, havde de allerede et grundlæggende kendskab til Skrifterne. Nu hvor de fik tro på det Peter forkyndte, kunne de derfor lade sig døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Mattæus 28:19) Efter deres dåb „blev [de] ved med at være helt optaget af apostlenes lære“. Desuden begyndte de at fortælle andre om deres nyfundne tro. Ja, „dag efter dag kom de alle som én bestandig i templet, . . . idet de priste Gud og vandt yndest hos hele folket“. Som følge af denne forkyndelse „fortsatte Jehova med daglig at føje dem til som blev frelst“. (Apostelgerninger 2:42, 46, 47) Da de nye disciple vendte tilbage til deres hjemlande, blev der hurtigt oprettet kristne menigheder mange af disse steder, uden tvivl på grund af deres nidkære forkyndelse af „den gode nyhed“. — Kolossenserne 1:23.

GUDS ORD ER VIRKENDE

 7. (a) Hvad får folk af alle nationer til at slutte sig til Jehovas menighed i dag? (b) Hvilke muligheder for vækst ser du i den lokale menighed og på verdensplan? (Se fodnoten.)

⁷ Hvad med dem der ønsker at blive tjenere for Gud i dag? De må også omhyggeligt studere Guds ord. Når de gør det, vil de lære Jehova at kende som en ’barmhjertig og nådig Gud, der er sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed’. (2 Mosebog 34:6; Apostelgerninger 13:48) De vil også blive klar over at Jehova kærligt har sørget for en genløsning, og at Jesu Kristi udgydte blod kan rense dem fra al synd. (1 Johannes 1:7) Deres hjerte vil blive fyldt med taknemmelighed når de får tro på Guds løfte om at der vil finde „en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Kærligheden til den der står bag disse „storslåede gerninger“, vil motivere dem til at fortælle andre om Bibelens sandheder, og de vil uforbeholdent indvi sig til Gud og lade sig døbe. Herefter må de fortsætte med at ’vokse i den nøjagtige kundskab om Gud’.b — Kolossenserne 1:10b; 2 Korinther 5:14.

 8-10. (a) Hvordan viser erfaringen med Martha at Guds ord „er virkende“? (b) Hvad har denne erfaring lært dig om Jehova og om hvordan han tager sig af sine tjenere? (2 Mosebog 4:12)

⁸ Guds tjenere tilegner sig ikke blot en overfladisk kundskab om Bibelen. Nej, det er en kundskab der opflammer dem, ændrer deres tankegang og bliver en del af dem selv. (Hebræerne 4:12) Det fremgår af følgende beretning. En kvinde der hedder Camille, var ansat på et plejehjem. Hun skulle blandt andet tage sig af Martha, der var et af Jehovas Vidner. Martha var svært dement og havde derfor brug for døgnpleje. Plejerne skulle minde hende om at spise, ja, endog om at synke maden. Men som vi skal se, var der noget som var uudsletteligt prentet i hendes sind.

⁹ En dag så Martha Camille græde, og det viste sig at hun havde nogle personlige problemer. Martha lagde armen om Camille og tilbød at studere Bibelen med hende. Men kunne Martha lede et bibelstudium? Ja, for selv om hun havde mistet meget af hukommelsen, havde hun ikke glemt sin store Gud eller de dyrebare sandheder hun havde lært fra Bibelen. Under studiet bad Martha Camille om at læse hver paragraf, slå de skriftsteder op der var henvist til, læse spørgsmålet nederst på siden og derefter besvare det. Sådan fortsatte det i nogen tid, og på trods af Marthas begrænsninger lærte Camille meget om Bibelen. Martha vidste at Camille havde brug for at være sammen med andre der ønskede at tjene Gud. Derfor forærede hun Camille en kjole og et par sko så hun kunne have noget pænt at tage på når hun første gang skulle overvære et møde i rigssalen.

¹⁰ Camille var rørt over Marthas kærlige omsorg, hendes måde at være på og hendes stærke tro. Hun blev klar over at det Martha forsøgte at lære hende ud fra Bibelen, var vigtigt, eftersom det var noget af det eneste Martha ikke havde glemt. Da Camille senere blev forflyttet til et andet plejehjem, forstod hun at hun nu selv måtte gøre noget. Ved først givne lejlighed tog hun hen til rigssalen, i det tøj hun havde fået af Martha, og bad om et bibelstudium. Siden gjorde Camille gode fremskridt og blev døbt.

KRISTNE ØNSKER AT RESPEKTERE JEHOVAS NORMER

11. Hvordan kan vi ud over at være flittige forkyndere vise at vi er blevet opflammet af Rigets budskab?

¹¹ I dag er der mere end seks millioner Jehovas Vidner i hele verden der ligesom Martha og Camille forkynder den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Som de kristne i det første århundrede føler de sig opflammet af „Guds storslåede gerninger“. De værdsætter den forret det er at bære Jehovas navn og er taknemmelige for at Gud har udgydt sin ånd over dem. Ved at følge Bibelens normer på alle livets områder bestræber de sig derfor på at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. Det indebærer blandt andet at de respekterer Guds normer i forbindelse med påklædning og soignering. — Kolossenserne 1:10a; Titus 2:10.

12. Hvilken specifik vejledning om påklædning og soignering finder vi i Første Timoteusbrev 2:9, 10?

¹² Det er Jehova der har fastsat normerne for sande kristnes personlige fremtræden. I den forbindelse peger apostelen Paulus på nogle af Guds krav: „Kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger.“c Hvad kan vi lære af disse ord? — 1 Timoteus 2:9, 10.

13. (a) Hvad menes der med udtrykket „velordnet klædning“? (b) Hvorfor kan vi sige at Jehovas normer er rimelige?

¹³ Paulus’ ord understreger at kristne bør „smykke sig i velordnet klædning“. Det vil sige at de ikke må være sjuskede eller usoignerede. Alle, også de der kun har få midler, kan leve op til disse rimelige normer ved at sikre sig at deres tøj er rent og pænt. Det er nogle Jehovas Vidner i et sydamerikansk land et godt eksempel på. Hvert år må de for at overvære områdestævnet gå mange kilometer gennem junglen og derefter sejle i kano i timevis. Det er ikke ualmindeligt at nogle under rejsen falder i floden eller får tøjet revet i stykker af en gren. Når de endelig ankommer til stævnepladsen, ser de ofte noget medtagne ud. De tager sig derfor tid til at sy knapper i tøjet, reparere lynlåse og vaske og stryge det de skal have på til stævnet. I taknemmelighed over at være indbudt til at spise ved Jehovas bord vil de gøre alt hvad de kan for at være passende klædt.

14. (a) Hvad vil det sige at klæde sig med „fordringsløshed og et sundt sind“? (b) Hvordan kan ens påklædning vise at man ejer „gudsfrygt“?

¹⁴ Paulus nævnte også at vi bør klæde os med „fordringsløshed og et sundt sind“. Det betyder at vi ikke skal være prangende klædt eller gå i tøj der er aparte, provokerende, afslørende eller alt for modepræget. Desuden må vi klæde os på en måde som afspejler „gudsfrygt“. Tankevækkende, ikke sandt? Vi skal dog ikke kun klæde os passende når vi overværer møder i menigheden og så ved andre lejligheder se stort på Jehovas normer. Vores personlige fremtræden bør altid afspejle en gudfrygtig og respektfuld indstilling, for vi er kristne og Guds tjenere i alle døgnets 24 timer. Det tøj vi bruger på arbejde eller i skolen, skal naturligvis passe til det vi laver, men det bør være ordentligt og beskedent. Hvis vores tøj altid vidner om at vi er gudfrygtige, vil vi ikke komme ud for situationer hvor vi må holde os tilbage fra at forkynde uformelt fordi vi er flove over vores påklædning. — 1 Peter 3:15.

„ELSK IKKE VERDEN“

15, 16. (a) Hvorfor må vi undgå at efterligne verden hvad angår påklædning og soignering? (1 Johannes 5:19) (b) Hvorfor er det fornuftigt at undgå modeluner?

¹⁵ Den vejledning vi læser i Første Johannesbrev 2:15, 16, kan også hjælpe os når vi skal vælge hvilket tøj vi vil gå i, og hvordan vi vil se ud. Vi læser: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“

¹⁶ Det er en meget aktuel vejledning, for i dag er gruppepresset større end nogen sinde. Men vi skal ikke give verden lov til at diktere vores påklædning. I de senere år er der sket et skred med hensyn til folks tøjstil og fremtoning. Selv personer i forretningsverdenen og i offentlige og ansete stillinger klæder sig ikke altid på en måde som kristne uden videre kan efterligne. Vi bør derfor ikke lade os „forme efter denne tingenes ordning“, men derimod følge Guds normer og „være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold“. — Romerne 12:2; Titus 2:10.

17. (a) Hvilke spørgsmål bør vi overveje inden vi køber tøj eller vælger en bestemt stil? (b) Hvorfor bør familieoverhoveder have øje for hvordan deres familie går klædt?

¹⁷ Før man køber noget bestemt tøj, vil det være klogt at spørge sig selv: ’Hvorfor kan jeg godt lide den stil? Er det fordi en berømt person som jeg ser op til, går i den slags tøj? Eller ligner det den stil som kendetegner bestemte ungdomsbander eller andre der har en uafhængig og oprørsk indstilling?’ Vi bør også være opmærksomme på selve tøjet. Hvis det er en kjole eller en nederdel, har den så en passende længde? Er tøjet beskedent og værdigt, eller er det for stramt? Virker det provokerende eller sjusket? Spørg dig selv: ’Vil andre kunne tage anstød af tøjet?’ (2 Korinther 6:3, 4) Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på dette? Fordi vi efterligner Jesus, og Bibelen siger at ’Messias ikke var sig selv til behag’. (Romerne 15:3) Kristne familieoverhoveder bør have øje for hvordan deres familie klæder sig. Af respekt for den Gud de tilbeder, skal de ikke tøve med at give myndig og kærlig vejledning når det er på sin plads. — Jakob 3:13.

18. Hvad motiverer dig til at være opmærksom på det tøj du vælger?

¹⁸ Det budskab vi forkynder, stammer fra Jehova, der er selve indbegrebet af værdighed og hellighed. (Esajas 6:3) Bibelen tilskynder os til at efterligne ham „som elskede børn“. (Efeserne 5:1) Vores påklædning og soignering kan enten ære eller vanære vor himmelske Fader, og vi ønsker naturligvis altid at glæde ham. — Ordsprogene 27:11.

19. Hvorfor har du lyst til at fortælle andre om „Guds storslåede gerninger“?

¹⁹ Hvordan betragter du „Guds storslåede gerninger“? Tænk på hvor stor en forret det er at have lært sandheden at kende! Vi har fået vores synder tilgivet fordi vi tror på Jesu Kristi udgydte blod. (Apostelgerninger 2:38) Og som følge heraf har vi fået frimodighed i tale over for Gud. Vi frygter ikke døden på samme måde som dem der ikke har noget håb, for vi har fået tro på Jesu løfte om at „alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud“. (Johannes 5:28, 29) Jehova har kærligt åbenbaret alt dette for os, og han har desuden givet os sin hellige ånd. Vores taknemmelighed for Guds gode gaver bør få os til at respektere hans høje normer og nidkært prise ham ved at fortælle andre om alle hans „storslåede gerninger“.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvilke „storslåede gerninger“ hørte folk om på pinsedagen i år 33, og hvordan reagerede de?

• Hvordan bliver man en discipel af Jesus, og hvad indebærer det?

• Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på sin påklædning og soignering?

• Hvordan kan man afgøre om en bestemt påklædning eller stil er passende?

[Illustration på side 15]

Peter forkyndte at Jesus var opstået fra de døde

[Illustrationer på side 17]

Ærer du Gud ved din personlige fremtræden?

[Illustrationer på side 18]

Kristne forældre må interessere sig for deres børns påklædning og stil