En glædens tid på Balkan

Året var 1922. Bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, holdt et møde i Innsbruck i Østrig. Blandt tilhørerne var der en ung mand, Franz Brand, fra Apatin i det serbiske område Vojvodina. I samme øjeblik taleren nævnte Guds navn, Jehova, begyndte en pøbelsværm at råbe ad taleren så han umuligt kunne fortsætte sit foredrag, og mødet blev afsluttet. Men det som Franz nåede at høre, gjorde et dybt indtryk på ham, og han begyndte at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Sådan tog en spændende åndelig vækst sin spæde begyndelse i et af Balkanlandene.

DE FLESTE forbinder i dag navnet Jugoslavien med krig og myrderier. For sit indre blik ser man stærke billeder af frygtelige massakrer, desperate flygtninge, ødelagte huse og dybt ulykkelige forældreløse børn. Ord kan ikke beskrive den ulidelige smerte og elendighed som krigen der hærgede på Balkanhalvøen fra 1991 til 1995, forårsagede. Alt håb om at mennesker ville kunne skabe en god og sorgløs fremtid, var blevet knust. Som følge af krigen kæmper folk i det tidligere Jugoslavien med økonomiske vanskeligheder, og en del er direkte fattige.a

Når man tænker på alle disse lidelser, kan man næppe forestille sig at der findes glade mennesker i denne del af verden. Men det gør der. Og de oplevede endda en særlig glædelig dag i slutningen af det 20. århundrede. Hvad har Franz Brand, den førnævnte unge mand, med alt dette at gøre?

ÅNDELIG VÆKST I BALKANLANDENE

Franz Brand var begejstret for de nye sandheder han havde hørt, og besluttede at han ville fortælle dem videre til andre. Han fik arbejde som barber i Maribor, en slovensk by i nærheden af den østrigske grænse, og begyndte at forkynde for sine kunder, som for det meste sad stille og lyttede mens de blev barberet. Det førte til at der i slutningen af 1920’erne var en lille gruppe forkyndere i Maribor. Der blev holdt bibelske foredrag i en fiskerestaurant, som senere fik det passende navn Novi svet (Den Nye Verden).

Med tiden blev den gode nyhed udbredt til hele landet. Det skyldtes ikke mindst „Skabelsens Fotodrama“ (en otte timers forestilling bestående af film og lysbilleder med lydoptagelser). Og i 1930’erne, da Jehovas Vidner begyndte at blive hårdt forfulgt i Tyskland, fik forkynderne i Jugoslavien forstærkning af tyske pionerer som var flygtet fra deres hjemland. Uden hensyn til deres egen komfort eller bekvemmelighed rejste de ud til de fjerneste egne af dette bjergrige land for at forkynde. Umiddelbart var der ikke mange som tog imod deres budskab. I begyndelsen af 1940’erne var der kun 150 forkyndere som rapporterede.

I 1941 satte det ind med voldsom forfølgelse, og den fortsatte indtil 1952. Det var derfor en stor glæde for Jehovas Vidner da de den 9. september 1953, under general Titos kommunistiske regime, blev lovligt indregistreret. Det år var der 914 forkyndere af den gode nyhed, og antallet steg støt. I 1991 var forkyndertallet nået op på 7420, og 16.072 overværede mindehøjtiden det år.

Fra 16. til 18. august 1991 holdt Jehovas Vidner for første gang et internationalt stævne i landet, nærmere bestemt i Zagreb i Kroatien. Med tilstedeværende fra både ind- og udland nåede tilhørertallet op på 14.684. Det uforglemmelige stævne forberedte Jehovas folk på de trængsler der lå forude. Nogle af de sidste køretøjer der passerede kontrolposten mellem Kroatien og Serbien, var de busser der transporterede de serbiske stævnedeltagere hjem. Efter at den sidste bus var kommet igennem, blev grænsen lukket, og krigen begyndte.

JEHOVAS FOLK HAR MANGE GRUNDE TIL GLÆDE

Krigsårene blev en tid med hårde prøvelser for Jehovas Vidner på Balkan. Alligevel har de grund til glæde, for Jehova har velsignet sit folk dér med stor fremgang. Siden 1991 er antallet af forkyndere i det tidligere Jugoslavien steget med over 80 procent. I tjenesteåret 2001 nåede man et højdepunkt på 13.472 forkyndere.

Tidligere var det afdelingskontorerne i Zagreb og Beograd (Serbien) der tog sig af Jehovas Vidners arbejde i hele det daværende Jugoslavien. Men fremgangen og de politiske ændringer har gjort det nødvendigt at oprette nye kontorer i Ljubljana (Slovenien) og Skopje (Makedonien), ud over at man har fået nye kontorer i Beograd og Zagreb. På disse kontorer tjener der tilsammen omkring 140 medarbejdere. De fleste af dem er nidkære unge der er fyldt med kærlighed til Jehova. En væsentlig del af dem er beskæftiget med at oversætte bibelske publikationer til kroatisk, makedonsk, serbisk og slovensk. De fleste blade og bøger som Jehovas Vidner udgiver på disse sprog, udkommer samtidig med de engelske udgaver. Disse publikationer hjælper mange til at finde trøst og håb.

Endnu en grund til glæde er den uselviske støtte som mange heltidstjenere fra andre lande yder. I de senere år er der blevet bygget adskillige flotte rigssale som også har bidraget til menighedernes glæde. Der skulle dog blive endnu større grund til glæde. Hvorfor?

ET ENESTÅENDE PROJEKT

Mange forkyndere har ofte tænkt: ’Vil vi nogen sinde få Ny Verden-Oversættelsen på vores sprog?’ År efter år håbede de på at den ville blive udgivet ved et områdestævne. Men hvordan skulle et så enormt projekt overhovedet kunne lade sig gennemføre i betragtning af at oversætterholdene for disse sprog var nye og bestod af relativt få oversættere?

Efter at have undersøgt mulighederne godkendte Det Styrende Råd et fælles projekt under ledelse af det kroatiske hold, hvor kroatiske, makedonske og serbiske oversættere ville arbejde nært sammen og på den måde høste gavn af hinandens indsats og betragtninger.

EN DAG MED STOR GLÆDE

Jehovas Vidner på Balkan vil aldrig glemme den 23. juli 1999. Områdestævnet „Guds profetiske ord“ skulle holdes samtidig i Beograd, Sarajevo (Bosnien-Hercegovina), Skopje og Zagreb. I nogen tid var det usikkert om stævnet kunne holdes i Beograd, for under NATO-bombningerne var det forbudt at afholde offentlige møder dér. Brødrene var derfor meget glade da de efter flere måneders usikkerhed fik udsigt til at mødes. Alligevel overgik virkeligheden deres forventninger.

Fredag eftermiddag blev der i alle fire stævnebyer givet en særlig meddelelse. De 13.497 delegerede var yderst spændt på hvad der ville komme. Da taleren så frigav Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på kroatisk og serbisk — og fortalte at den makedonske udgave også var undervejs — var tilhørerne helt ude af sig selv af begejstring. Tordnende bifald overdøvede taleren inden han kunne fuldføre meddelelsen. Ved stævnet i Sarajevo kom meddelelsen som så stor en overraskelse at der først var total stilhed. Derefter fulgte langvarige klapsalver. I Beograd var de tilstedeværende rørt til tårer, og taleren blev flere gange afbrudt af klapsalver. Alle var jublende glade!

Noget der gjorde denne udgivelse endnu mere værdifuld, var at Jehovas Vidner havde sikret sig rettighederne til at trykke en kroatisk såvel som en serbisk bibeloversættelse. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på hvert af disse to sprog var derfor bundet ind sammen med en oversættelse af De Hebraiske Skrifter på samme sprog. Desuden var den serbiske bibel blevet trykt med både latinske og kyrilliske bogstaver.

I taknemmelighed over alle de velsignelser og al den vejledning Jehovas tjenere på Balkan har fået, kan de fuldt ud tilslutte sig Davids ord: „Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt, for du [Jehova] er med mig.“ Trods de mange vanskeligheder de fortsat møder, er de besluttede på at ’gøre Jehovas glæde til deres fæstning’. — Salme 23:4; Nehemias 8:10.

[Fodnote]

[Illustration på side 20]

Den første gruppe forkyndere fra Maribor, Slovenien, forkynder i et afsidesliggende område