Guds folk må vise venlighed

„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.

1, 2. (a) Hvorfor bør det ikke overraske os at Jehova forventer at hans folk viser venlighed? (b) Hvilke spørgsmål vil det være naturligt at overveje i forbindelse med egenskaben venlighed?

JEHOVA er en Gud der viser venlighed.a (Romerne 2:4; 11:22) Det må det første menneskepar, Adam og Eva, have sat stor pris på. Alt hvad der omgav dem i Edens have, var et vidnesbyrd om Guds venlighed mod dem, og de havde fået evnen til at glæde sig over det. Og Gud viser stadig venlighed mod alle mennesker, selv mod de utaknemmelige og onde.

² Mennesket er skabt i Guds billede og har dermed fået evnen til at genspejle Guds egenskaber. (1 Mosebog 1:26) Det er derfor ganske naturligt at Gud forventer at vi viser venlighed. Som den hebraiske tekst til Mika 6:8 lader forstå, må Guds folk elske venlighed. Men hvad er venlighed? Hvilken forbindelse er der mellem venlighed og andre af Guds egenskaber? Hvordan kan det være at verden er så uvenlig og til tider grusom når mennesker har evnen til at vise venlighed? Og hvorfor bør vi som kristne bestræbe os for at vise venlighed over for alle?

Hvad er venlighed?

3. Hvordan vil du beskrive egenskaben venlighed?

³ At vise venlighed vil sige at vise aktiv interesse for andres velfærd, at være hensynsfuld og hjælpsom over for andre. At være venlig er ensbetydende med at gøre godt mod andre i stedet for at skade dem. En der er venlig, er høflig, medfølende og behagelig at omgås. Han er imødekommende og betænksom over for andre. Apostelen Paulus gav kristne denne opfordring: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ (Kolossenserne 3:12) Venlighed er altså en uadskillelig del af sande kristnes åndelige klædedragt.

4. Hvordan er Jehova det bedste eksempel med hensyn til at vise venlighed?

⁴ Jehova Gud er det bedste eksempel med hensyn til at vise venlighed. Som Paulus sagde: „Da vor Frelsers, Guds, venlighed og menneskekærlighed blev gjort kendt, frelste han os, ikke som følge af gerninger vi havde gjort i retfærdighed, men ifølge sin barmhjertighed gennem det bad der bragte os til live, og gennem fornyelsen af os ved hellig ånd.“ (Titus 3:4, 5) Gud renser, eller ’bader’, de salvede kristne i Jesu blod ved at anvende værdien af Kristi offer til gavn for dem. De bliver også gjort nye gennem hellig ånd så de bliver „en ny skabning“ som åndsavlede sønner af Gud. (2 Korinther 5:17) Guds venlighed og kærlighed udstrækkes desuden til „en stor skare“ af mennesker som „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. — Åbenbaringen 7:9, 14; 1 Johannes 2:1, 2.

5. Hvorfor kan man forvente at de der ledes af Guds ånd, viser venlighed?

⁵ Venlighed er også en del af Guds hellige ånds frugt. Paulus siger: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Galaterne 5:22, 23) Kan man da ikke også forvente at de der ledes af Guds ånd, viser venlighed?

Sand venlighed er ikke et udtryk for svaghed

6. Hvornår er venlighed en svaghed, og hvorfor?

⁶ Nogle opfatter venlighed som et udtryk for svaghed. De mener at man må være hård, eller ligefrem uforskammet, for at sætte sig i respekt. Men det kræver faktisk stor styrke både at vise sand venlighed og undgå at vise misforstået venlighed. Da venlighed er en del af Guds ånds frugt, kan den ikke være svag over for det forkerte. Misforstået venlighed, som får en til at se gennem fingre med det forkerte, dét er derimod svaghed.

7. (a) Hvordan viste Eli at han var eftergivende? (b) Hvorfor må ældste vogte sig for at vise misforstået venlighed?

⁷ Tænk for eksempel på den israelitiske ypperstepræst Eli. Han var eftergivende med hensyn til at tugte sine sønner, Hofni og Pinehas, der var præster ved teltboligen. De var ikke tilfredse med at få den del af offeret der ifølge Guds lov tilkom dem, og de lod derfor en medhjælper kræve det rå kød af de ofrende israelitter før fedtet blev bragt som røgoffer på alteret. Elis sønner havde endog kønslig omgang med de kvinder der tjente ved indgangen til teltboligen. Men i stedet for at afsætte Hofni og Pinehas satte Eli dem kun mildt i rette. (1 Samuel 2:12-29) Det er ikke så mærkeligt at ’Jehovas ord var sjældent i de dage’! (1 Samuel 3:1) Kristne ældste må ligeledes passe på ikke at vise misforstået venlighed over for overtrædere der kunne bringe menighedens åndelige sundhed i fare. Sand venlighed ser ikke gennem fingre med nedbrydende tale eller med handlinger som krænker Guds normer.

8. Hvordan viste Jesus sand venlighed?

⁸ Vores forbillede, Jesus Kristus, viste aldrig misforstået venlighed. Han var indbegrebet af sand venlighed. For eksempel havde han ’inderligt ondt af folkeskarerne fordi de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde’. Derfor var de retsindige ikke bange for at henvende sig til ham; de tog endda deres børn med hen til ham. Og tænk på den venlighed og medfølelse han viste da han „tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. (Mattæus 9:36; Markus 10:13-16) Men selv om Jesus var venlig, stod han fast på det der var ret i hans himmelske Faders øjne. Han tolererede aldrig det der var ondt. Han havde for eksempel mod og styrke til at fordømme de hykleriske religiøse ledere, sådan som vi læser i Mattæus 23:13-26 hvor han flere gange siger: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!“

Venlighed og andre beslægtede egenskaber

9. Hvordan er venlighed forbundet med langmodighed og godhed?

⁹ Venlighed er forbundet med andre egenskaber som er en frugt af Guds ånd. Venlighed nævnes mellem „langmodighed“ og „godhed“. Den der bestræber sig for at være venlig, viser blandt andet denne egenskab ved at være langmodig. Han vil endda være venlig over for en der er uvenlig. Venlighed er forbundet med godhed i den forstand at den ofte kommer til udtryk i gode gerninger til gavn for andre. Undertiden er det græske ord der i Ny Verden-Oversættelsen er gengivet med „venlighed“, i andre bibeloversættelser gengivet med „godhed“. Den venlighed som de første kristne viste, vakte så stor forbløffelse blandt hedningerne at de, ifølge Tertullian, ’ikke kaldte Jesu disciple christiani (kristne), men chrestiani (mennesker gjort af godhed og venlighed)’.

10. Hvordan er venlighed forbundet med kærlighed og loyal hengivenhed?

¹⁰ Venlighed er også forbundet med kærlighed. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Og om denne kærlighed skrev Paulus: „Kærligheden er langmodig og venlig.“ (1 Korinther 13:4) Den er også forbundet med loyal hengivenhed, en egenskab der ofte nævnes i Bibelen. Denne egenskab er mere end venlighed og mere end blot almindelig hengivenhed. Vi bør være venligt indstillet over for alle, men loyal hengivenhed kan vi kun vise over for dem vi føler os personligt knyttet til. I definitionen af det hebraiske ord for loyal hengivenhed hedder det at denne egenskab betegner en venlighed eller godhed der kærligt og loyalt knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået. En sådan hengivenhed har Jehova vist utallige gange, for eksempel når han har beskyttet eller udfriet sine tjenere. — Salme 6:4; 40:11; 143:12.

11. Hvilken tillid kan vi have på grund af Guds loyale hengivenhed?

¹¹ Denne egenskab hos Jehova virker dragende på mennesker. (Jeremias 31:3) Når hans trofaste tjenere behøver hjælp, véd de at hans loyale hengivenhed ikke vil svigte. De kan derfor tillidsfuldt bede som salmisten: „Jeg har . . . sat min lid til din loyale hengivenhed; lad mit hjerte juble over din frelse.“ (Salme 13:5) Jehovas loyale hengivenhed betyder at hans tjenere kan stole fuldt og fast på ham. De får forsikringen: „Jehova vil ikke svigte sit folk, og han vil ikke forlade sin arv.“ — Salme 94:14.

Hvorfor er verden så uvenlig?

12. Hvornår og hvordan begyndte Satans styre på jorden?

¹² Svaret på dette spørgsmål har at gøre med det der skete i Edens have. Tidligt i menneskehedens historie lagde en åndeskabning som var blevet selvisk og hovmodig, planer om at blive verdenshersker. Det førte til at han blev „denne verdens hersker“, en yderst undertrykkende hersker. (Johannes 12:31) Han blev siden kendt som Satan Djævelen, Guds og menneskers ærkemodstander. (Johannes 8:44; Åbenbaringen 12:9) Hans selviske planer om at oprette et styre der skulle træde i stedet for Jehovas gode herredømme, åbenbaredes kort efter Evas skabelse. Satans styre på jorden begyndte således da Adam valgte uafhængighedens vej frem for Guds styre og helt forkastede hans venlighed. (1 Mosebog 3:1-6) I stedet for at opnå uafhængighed kom Adam og Eva under Djævelens selviske og stolte indflydelse; de blev underlagt hans styre.

13-15. (a) Hvad førte det til da de første mennesker forkastede Jehovas retfærdige styre? (b) Hvorfor er verden så uvenlig?

¹³ Hvad blev følgen heraf? Adam og Eva blev bortvist fra den del af jorden som var et paradis. Fra at have været i en frodig park med let adgang til sunde frugter og grøntsager blev de forvist til en slidsom tilværelse uden for Edens have. Gud sagde til Adam: „Fordi du hørte efter din hustrus røst og gav dig til at spise af det træ som jeg havde givet dig dette påbud om: ’Du må ikke spise af det,’ er jorden forbandet for din skyld. Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage. Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig.“ Den forbandelse der blev udtalt over jorden, betød at det nu ville være meget vanskeligt at opdyrke den, blandt andet på grund af dens torne og tidsler. Virkningen af forbandelsen var så mærkbar for Adams efterkommere at Noas far, Lemek, talte om ’deres hænders smerte, der skyldtes jorden som Jehova havde forbandet’. — 1 Mosebog 3:17-19; 5:29.

¹⁴ Adam og Eva erfarede hvordan deres ubekymrede tilværelse blev afløst af sorg og elendighed. Gud sagde til Eva: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ Senere begik Kain, Adam og Evas førstefødte, den skændige handling at dræbe sin bror Abel. — 1 Mosebog 3:16; 4:8.

¹⁵ „Hele verden ligger i den ondes magt,“ sagde apostelen Johannes. (1 Johannes 5:19) Ligesom sin hersker er verden i dag præget af ondskab, selviskhed og stolthed. Derfor er mennesker ofte uvenlige og til tider grusomme. Men sådan vil det ikke blive ved med at være. Jehova vil sørge for at hans rige ikke vil være kendetegnet af uvenlighed og grusomhed, men af venlighed og medfølelse.

I Guds rige vil venligheden råde

16. Hvorfor er Guds styre ved Jesus Kristus kendetegnet af venlighed, og hvad giver det os lyst til at gøre?

¹⁶ Jehova og den udnævnte konge i hans rige, Jesus Kristus, forventer at deres undersåtter er kendt for at vise venlighed. (Mika 6:8) Jesus Kristus viste på forhånd hvordan det styre han har fået overdraget af sin Fader, ville være kendetegnet af venlighed. (Hebræerne 1:3) Det fremgår blandt andet af Jesu udtalelse da han afslørede de falske religiøse ledere som lagde tunge byrder på folk. Han sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt [ordret: venligt] og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Alt for mange jordiske herskere og religiøse ledere lægger tyngende byrder på folk i form af endeløse regler og meningsløse pligter. Det Jesus kræver af sine disciple, er derimod afpasset efter deres evner og behov. Det er et styrkende og skånsomt, eller venligt, åg! Får du ikke lyst til at efterligne Jesus ved at vise venlighed mod andre? — Johannes 13:15.

17, 18. Hvordan kan vi være sikre på at de der skal herske sammen med Kristus i himmelen eller være hans jordiske undersåtter, vil vise venlighed?

¹⁷ Jesu tankevækkende ord til sine apostle viser hvor forskelligt Guds riges styre er fra menneskers styre. I Bibelen siges der: „Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt [disciplene] om hvem af dem der syntes at være den største. Men han sagde til dem: ’Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere. Men sådan skal I ikke være. Lad derimod den der er den største iblandt jer, blive som den yngste, og den der fører an, som den der tjener. For hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.’“ — Lukas 22:24-27.

¹⁸ Jordiske herskere søger at befæste deres stilling ved at ’spille herrer over’ andre og ved at stræbe efter betydningsfulde titler, som om sådanne titler gør dem ’større’ end deres undersåtter. Men Jesus sagde at sand storhed kommer af at tjene andre — af flittigt og vedholdende at bestræbe sig for at være til gavn for andre. Alle de der skal herske sammen med Kristus i himmelen eller være hans jordiske undersåtter, må følge hans eksempel ved at vise ydmyghed og venlighed.

19, 20. (a) Hvordan beskrev Jesus omfanget af Jehovas venlighed? (b) Hvordan kan vi efterligne Jehova ved at vise venlighed?

¹⁹ Lad os se på en anden kærlig vejledning som Jesus gav. Han beskrev omfanget af Jehovas venlighed og godhed på denne måde: „Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv synderne elsker jo de mennesker der elsker dem. Og hvis I gør godt mod dem der gør godt mod jer, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv synderne gør det samme. Og hvis I låner ud uden renter til dem som I håber at få igen fra, hvilken anerkendelse kan I så vente for det? Selv syndere låner ud uden renter til syndere for at få lige så meget igen. I skal derimod blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud uden renter, uden at håbe at få noget igen; så skal jeres belønning være stor, og så vil I være den Højestes sønner, for han er venlig mod de utaknemmelige og onde. Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ — Lukas 6:32-36.

²⁰ Gud viser uselvisk venlighed. Han beder ikke om noget og forventer ikke noget til gengæld for det han gør. I sin venlighed og godhed lader han „sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. (Mattæus 5:43-45; Apostelgerninger 14:16, 17) Som efterlignere af vor himmelske Fader lader vi ikke bare være med at skade de utaknemmelige, men gør godt imod dem, selv hvis de har været fjendtlige over for os. Ved at vise venlighed lader vi Jehova og Jesus forstå at vi gerne vil leve under Guds riges styre, hvor venlighed og andre af Guds egenskaber vil præge alle menneskers indbyrdes forhold.

Hvorfor vise venlighed?

21, 22. Hvorfor bør vi vise venlighed?

²¹ Det er især vigtigt for sande kristne at være venlige. Derved viser vi at vi lader os lede af Guds ånd. Når vi viser sand venlighed, efterligner vi Jehova Gud og Jesus Kristus. Venlighed er desuden et krav til dem der vil være Guds riges undersåtter. Vi må derfor lære at vise venlighed under alle forhold.

²² På hvilke områder kan vi rent praktisk vise venlighed i hverdagen? Det vil den næste artikel fortælle os.

[Fodnote]

Hvordan vil du svare?

● Hvad er venlighed?

● Hvorfor er verden så uvenlig og til tider grusom?

● Hvordan ved vi at Guds styre vil være kendetegnet af venlighed?

● Hvorfor er det vigtigt at de der ønsker at leve under Guds rige, viser venlighed?

[Illustration på side 13]

Kristne ældste bestræber sig for at behandle Guds hjord med venlighed

[Illustration på side 15]

Jehova vil ikke svigte sine tjenere i vanskelige tider

[Illustrationer på side 16]

Jehova lader i sin venlighed solen skinne og regnen falde til gavn for alle mennesker