Valg der giver glæde

„JEG ville ønske jeg kunne gøre det om!“ Har du ofte sagt sådan? Vi ønsker alle at træffe nogle valg vi ikke vil fortryde, især hvis de har indflydelse på vores fremtid. Hvordan kan vi da træffe valg der giver glæde?

Vi må først og fremmest have nogle værdinormer som er fuldstændig pålidelige. Kan det lade sig gøre? Nej, vil mange sikkert sige. Ifølge en undersøgelse blandt college-elever i USA mener 75 procent af de sidsteårsstuderende at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert, og at man ikke kan sige hvad der er godt eller ondt, da det afhænger af „individuelle værdinormer og kulturelle forskelle“.

Er det rigtigt at moralnormer kun er et spørgsmål om personlige eller almindeligt udbredte opfattelser? Nej. Hvis folk frit kunne gøre hvad de havde lyst til, ville det ende i kaos. Hvem kunne tænke sig at bo et sted hvor der ikke er love, retsinstanser og politi? Desuden er en almindeligt udbredt opfattelse ikke altid en pålidelig vejleder. Vi kan vælge at gøre noget som vi tror er rigtigt, for senere at erfare at vi tog fejl. Ja, hele menneskehedens historie bevidner sandheden i denne bibelske udtalelse: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Hvor kan vi da søge vejledning når vi skal træffe alvorlige beslutninger i livet?

Den unge leder der blev nævnt i den foregående artikel, henvendte sig klogt nok til Jesus. Som vi har set, henviste Jesus til Guds lov da han besvarede den unge mands spørgsmål. Jesus anerkendte at Jehova Gud er ophav til al kundskab og visdom, og at Han ved hvad der gavner hans skabninger mest. Af den grund sagde Jesus: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Ja, Guds ord er en pålidelig kilde til vejledning som kan hjælpe os til at træffe kloge valg. Lad os betragte nogle få principper fra Guds ord som, hvis de følges, vil føre til lykke.

Den gyldne regel

Da Jesus holdt sin berømte bjergprædiken, pegede han på et grundprincip som kan hjælpe os til at træffe kloge afgørelser i forholdet til andre. Han sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Denne leveregel kaldes ofte den gyldne regel.

Nogle har brugt en lignende udtalelse i negativ form: „Gør ikke mod andre hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig.“ For at se forskellen mellem den gyldne regel og dens negative form tænk da over Jesu lignelse om den næstekærlige samaritaner. En jøde blev slået og efterladt halvdød i vejsiden. En præst og en levit så ham, men gik forbi. Eftersom de ikke gjorde noget som bidrog til mandens lidelser, kan det siges at de handlede ud fra en negativ version af den gyldne regel. I modsætning hertil kom en samaritaner forbi som stoppede op for at hjælpe. Han forbandt jødens sår og bragte ham til et herberg. Samaritaneren behandlede manden som han ønskede andre ville behandle ham hvis han havde været i samme situation. Han anvendte den gyldne regel — og traf den rette beslutning. — Lukas 10:30-37.

Der er mange områder hvor det fører til glæde at bruge denne leveregel. Lad os sige at der flytter en ny familie til nabolaget. Hvorfor så ikke tage initiativet til at hilse på alle i familien og byde dem velkommen? Du kunne hjælpe dem med at blive bekendt med området, besvare deres spørgsmål og høre om der er noget du kan gøre for dem. Ved at tage initiativ til at optræde som en god nabo gør du noget aktivt for at få et godt forhold til dine nye naboer. Du vil også have den tilfredshed at vide at Gud glæder sig over det du gør. Det må siges at være en klog beslutning.

Valg der bygger på kærlighed til andre

Jesus gav foruden den gyldne regel andre retningslinjer som kan hjælpe dig til at træffe kloge valg. Da Jesus blev spurgt hvad der var det største bud i Moseloven, svarede han: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ — Mattæus 22:36-40.

Natten inden Jesus døde, gav han sine disciple „et nyt bud“ om at elske hinanden. (Johannes 13:34) Hvorfor beskrev han det som et nyt bud? Havde han ikke allerede forklaret at et af de to bud hele Loven hviler på, er at man skal elske sin næste? Under Moseloven fik israelitterne påbuddet: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mosebog 19:18) Nu befalede Jesus imidlertid disciplene at gøre mere end det. Samme aften sagde Jesus til sine disciple at han stod over for at ofre sit liv for dem. Han sagde derpå: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:12, 13) Ja, dette bud var nyt i den forstand at det krævede at man lod andres interesser komme før sine egne.

Der er mange måder hvorpå man kan vise uselvisk kærlighed og gå længere end blot at tænke på sine egne interesser. Lad os for eksempel sige at du boede i en lejlighed og havde lyst til at høre høj musik som du godt kunne lide, men som forstyrrede naboen. Ville du så være villig til at dæmpe lyden for naboens skyld så han kunne få lidt fred? Ville du med andre ord lade naboens velbefindende komme forud for dit eget?

Lad os se på en anden situation. En ældre mand i Canada fik en kold snevejrsdag besøg af to Jehovas Vidner. I samtalens løb nævnte manden at han på grund af hjerteproblemer ikke kunne rydde indgangen til huset for sne. En times tid senere hørte han en skrabende lyd. De to Jehovas Vidner var vendt tilbage for at rydde indgangspartiet og trappen op til hans dør. „I dag oplevede jeg sand kristendom omsat i handling,“ skrev han i et brev til Jehovas Vidners afdelingskontor i Canada. „Det var meget opløftende og ændrede mit ellers pessimistiske syn på nutidens verden. Det styrkede også min i forvejen store respekt for jeres verdensomspændende arbejde.“ Ja, ved at vælge at yde hjælp, hvor lille den end synes, kan man påvirke andre i positiv retning. Det glæder samtidig en selv at træffe sådanne selvopofrende beslutninger.

Valg der bygger på kærlighed til Gud

Endnu en faktor vi må overveje når vi træffer et valg, er det Jesus beskrev som det største bud — at vi elsker Gud. Jesu ord var henvendt til jøderne, der som nation allerede var i et indviet forhold til Jehova. Men det var op til hver enkelt af israelitterne at vælge om de ville tjene deres Gud helhjertet og med en hel sjæl. — 5 Mosebog 30:15, 16.

De valg du træffer, afspejler ligeledes din indstilling til Gud. Når du for eksempel får større værdsættelse af Bibelens praktiske værdi, skal du også træffe et valg. Er du indstillet på at gå i gang med et systematisk bibelstudium, med det mål at blive en sand kristen? Hvis du vælger at gøre det, vil det føre til lykke, for Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ — Mattæus 5:3.

Vi ved ikke om den unge leder fortrød sin beslutning. Men vi ved hvordan apostelen Peter havde det med sit valg efter at have fulgt Jesus Kristus i mange år. Omkring år 64 e.v.t., hvor Peter nærmede sig sin død, skrev han opmuntrende til sine trosfæller: „Gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ (2 Peter 1:14; 3:14) Peter fortrød tydeligvis ikke det valg han havde truffet over 30 år tidligere, og han tilskyndede andre til at holde fast ved deres valg.

At følge Peters råd indebærer at man vælger at anerkende det ansvar der hører med til at være en discipel af Jesus, og at overholde Guds bud. (Lukas 9:23; 1 Johannes 5:3) Det kan være en udfordring, men Jesus har givet dette styrkende løfte: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28-30.

Lad os som eksempel tage Arthur. Han begyndte i en alder af 10 år at spille violin, med henblik på at blive professionel. Da han var 14, gav han allerede koncerter. Men han var ikke rigtig glad. Hans far havde altid tænkt meget over meningen med livet og havde inviteret religionslærere hjem for at få besvaret sine spørgsmål, men han var ikke tilfreds med deres svar. Familien talte om hvorvidt der findes en Gud, og hvorfor han i så fald tillader det onde. På et tidspunkt talte Arthurs far med nogle Jehovas Vidner. Deres forklaring tiltalte ham og førte til at hele familien begyndte at undersøge Bibelen.

Arthur fik gennem Bibelen forståelse af hvorfor Gud tillader lidelser, og han kunne nu klart se hvad meningen er med livet. Ligesom tre af sine familiemedlemmer traf Arthur et valg han aldrig har fortrudt. Han viede sit liv til Jehova. „Jeg er så glad for at Jehova har givet mig kundskab om sandheden, og at han har hjulpet mig til at undgå den rivalisering der er så udpræget blandt professionelle musikere. Folk er villige til hvad som helst for at få succes.“

Arthur kan stadig godt lide at underholde sine venner med at spille violin, men violinspil er ikke det vigtigste i hans liv. Det er derimod tjenesten for Gud. Han har blandt andet brugt nogle år på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Ligesom Arthur og millioner af andre, og i modsætning til den rige unge leder, kan du også træffe det valg der vil medføre den største glæde — at tage imod indbydelsen fra Jesus om at blive en discipel af ham.

[Illustration på side 6]

De valg du træffer, kan have stor betydning for andre

[Illustration på side 7]

Vil du undersøge Bibelen og blive en discipel af Jesus?