Ser du på andre som Jehova ser på dem?
„. . . så der ikke bliver splid i legemet, men så lemmerne har den samme omsorg for hinanden.“ — 1 KOR. 12:25.
1. Hvad mærkede vi da vi kom fra den gamle verden ind i det åndelige paradis?
DA VI skilte os ud fra den gamle verden og sluttede os til Jehovas folk, glædede vi os over den kærlighed og personlige interesse der mødte os dér. Vi mærkede kontrasten mellem menigheden og de uvenlige, hadefulde og stridbare mennesker i Satans verden. Vi kom ind i et åndeligt paradis hvor der herskede fred og enhed. — Es. 48:17, 18; 60:18; 65:25.
2. (a) Hvad kunne påvirke vores syn på andre? (b) Hvad må vi i så fald gøre?
2 Men som tiden er gået, er vi måske begyndt at se på vore brødre gennem ufuldkommenhedens farvede briller. Vores ufuldkommenhed har måske fået os til at lægge mere mærke til vore brødres fejl end til deres mange gode sider. Vi har simpelt hen glemt at se på dem som Jehova ser på dem. Hvis det er tilfældet, er tiden inde til at vi ransager os selv og vores måde at betragte andre på og bringer det i overensstemmelse med Jehovas klare syn på dem. — 2 Mos. 33:13.
Hvordan Jehova ser på vore brødre
3. Hvad sammenlignes den kristne menighed med i Bibelen?
3 Som vi læser i Første Korintherbrev 12:2-26, sammenlignede apostelen Paulus menigheden af salvede kristne med et legeme der har „mange lemmer“. Ligesom legemets lemmer er forskellige, er menighedens medlemmer forskellige med hensyn til personlighed og evner. Men Jehova accepterer denne forskelligartethed. Han elsker og værdsætter hvert eneste medlem. Derfor, siger Paulus, skal menighedens medlemmer have „den samme omsorg for hinanden“. Det kan være svært fordi den personlighed andre har, kan være forskellig fra vores egen.
4. Hvorfor kunne det være nødvendigt for os at justere vores syn på brødrene?
4 Vi kan endda være tilbøjelige til at fokusere på vore brødres svagheder. Man kan sige at vi billedligt talt bruger et kamera hvis objektiv fokuserer på et meget lille område. Jehova, derimod, ser på os gennem et vidvinkelobjektiv der udvider synsfeltet til at omfatte såvel genstanden som dens omgivelser. Vi kan være tilbøjelige til at zoome ind på nogle mindre tiltalende egenskaber, mens Jehova ser hele personen, også vedkommendes gode egenskaber. Jo mere vi bestræber os for at ligne Jehova, jo mere kan vi bidrage til at der råder en kærlighedens og enhedens ånd i menigheden. — Ef. 4:1-3; 5:1, 2.
5. Hvorfor er det ikke rigtigt at dømme andre?
5 Jesus var klar over at ufuldkomne mennesker er tilbøjelige til at være kritiske og fordømmende. Han sagde derfor: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ (Matt. 7:1) Læg mærke til at Jesus ikke sagde: „Døm ikke,“ men: „Hold op med at dømme.“ Han vidste at mange af hans tilhørere allerede havde for vane at være kritiske og fordømmende over for andre. Har vi tillagt os den samme vane? Hvis vi har det, må vi bestræbe os alvorligt på at ændre indstilling så vi ikke selv får en ugunstig dom. For hvem er vi at vi dømmer en som Jehova har givet en ansvarsopgave, eller siger at vedkommende ikke bør høre til menigheden? Det er muligt at en broder har visse fejl, men hvis Jehova stadig accepterer ham, vil det så være rigtigt af os ikke at gøre det? (Joh. 6:44) Tror vi ikke at det er Jehova der leder sit folk, og at han vil gribe ind til sin tid hvis der er noget der bør rettes? — Læs Romerbrevet 14:1-4.
6. Hvordan ser Jehova på os?
6 Det vidunderlige ved Jehova er at han kan se de muligheder der ligger gemt i os hver især. Han kan se hvad vi kan blive til når vi opnår fuldkommenhed i den nye verden. Han er også klar over de fremskridt vi allerede har gjort. Derfor har han ingen grund til at fokusere på hver en fejl eller mangel hos os. Vi læser i Salme 103:12: „Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os.“ Det kan vi være taknemmelige for! — Sl. 130:3.
7. Hvad lærer vi af Jehovas syn på David?
7 Vi har i Bibelen eksempler på at Jehova har en enestående evne til kun at se det gode i et menneske. Han omtaler David som „min tjener David, der holdt mine bud og vandrede efter mig af hele sit hjerte ved kun at gøre hvad der var ret i mine øjne“. (1 Kong. 14:8) Vi véd at David gjorde flere ting som var forkerte. Alligevel valgte Jehova kun at hæfte sig ved det gode fordi han vidste at David havde et retskaffent hjerte. — 1 Krøn. 29:17.
Se på dine brødre som Jehova ser på dem
8, 9. (a) På hvilken måde kan vi komme til at ligne Jehova? (b) Hvordan kan dette illustreres, og hvad kan vi lære af det?
8 Jehova kan se hvad der bor i et menneskes hjerte. Det kan vi ikke. Det i sig selv er en god grund til ikke at være fordømmende. Vi kender ikke alle de motiver der ligger til grund for et menneskes handlinger. Vi skulle prøve at efterligne Jehova ved ikke at hæfte os ved et menneskes fejl og mangler, som til sidst vil forsvinde. Ville det ikke være godt at sætte os det som mål? Gør vi det, vil det medvirke til at vi har et godt og fredfyldt forhold til vore brødre og søstre. — Ef. 4:23, 24.
9 Som eksempel kunne vi tage et hus som er stærkt forfaldent — tagrenderne er ved at falde ned, ruderne er knuste, og lofterne er beskadigede af vand. Nogle som ser huset, vil sikkert mene at det bør rives ned — så forfærdeligt ser det ud! Men så kommer der en forbi som har et helt andet syn på det. Han ser bag om skaderne og opdager at bygningen er sund nok, og at den kan repareres. Han køber huset, og med en del arbejde sætter han det i stand og får det til at se godt ud. De som kommer forbi, giver nu udtryk for at det er et dejligt hus. Kunne vi være som denne mand der istandsatte huset? I stedet for at hæfte os ved vore brødres åbenbare mangler kunne vi da bestræbe os på at have øje for deres gode egenskaber og mulighed for åndelig vækst? Hvis vi gør det, vil vi komme til at elske vore brødre på grund af deres åndelige skønhed, sådan som Jehova gør. — Læs Hebræerbrevet 6:10.
10. Hvordan kan det råd vi finder i Filipperbrevet 2:2-4 hjælpe os?
10 Apostelen Paulus gav et råd som kan hjælpe os til at komme godt ud af det med alle i menigheden. Han sagde: „Gør min glæde hel og fuld ved at I . . . intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv, og ikke hver især blot har øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ (Fil. 2:2-4) Ydmyghed vil hjælpe os til at have det rette syn på andre. At vise personlig interesse for andre og have øje for det gode i dem vil også hjælpe os til at se på dem som Jehova ser på dem.
11. Hvilke forandringer er der sket i nogle menigheder?
11 Begivenhederne i verden har resulteret i at store befolkningsgrupper har måttet flytte fra ét sted til et andet. I nogle byer bor der nu mennesker fra flere forskellige lande. Nogle af dem der er kommet til at bo i vores distrikt, er blevet interesserede i sandheden fra Bibelen og har sluttet sig til os i tilbedelsen af Jehova. De kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) På den måde har mange menigheder fået et internationalt islæt.
12. Hvordan må vi blive ved med at betragte hinanden, og hvorfor kan det til tider være svært?
12 Det kan måske i vores menighed være nødvendigt at være mere opmærksom på hvordan vi betragter hinanden. Det vil være godt at tænke på apostelen Peters formaning om at nære „en broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“ og om at ’elske hinanden inderligt af hjertet’. (1 Pet. 1:22) Det kan være svært at opelske og vise ægte kærlighed og hengivenhed i en menighed med mange forskellige nationaliteter. Vore trosfællers kultur kan være meget forskellig fra vores egen, ligesom deres uddannelsesmæssige, økonomiske og etniske baggrund. Har du svært ved i nogle tilfælde at forstå deres tankegang og måde at reagere på? De har det måske på samme måde over for dig. Ikke desto mindre lyder befalingen til os alle: „Elsk hele brodersamfundet.“ — 1 Pet. 2:17.
13. Hvordan kunne det blive nødvendigt at justere vores tankegang?
13 Det kan måske være nødvendigt at justere vores tankegang så vi udvider vores kærlighed til at omfatte alle vore brødre. (Læs Andet Korintherbrev 6:12, 13). Tager vi nogen sinde os selv i at sige noget i retning af: „Jeg nærer ikke fordom, men . . .“, hvorefter vi nævner et eller andet negativt karaktertræk som vi mener kendetegner dem der tilhører en bestemt etnisk gruppe. En sådan bemærkning viser at vi inderst inde stadig nærer en fordom som vi må gøre noget for at få udryddet. Vi kunne spørge os selv: ’Bestræber jeg mig virkelig for at lære nogle der tilhører en anden kultur, rigtigt at kende?’ Et sådant selvransagende spørgsmål kan hjælpe os til at gøre fremskridt med hensyn til at acceptere og værdsætte at vi tilhører et internationalt brodersamfund.
14, 15. (a) Giv eksempler på at nogle ændrede deres syn på andre. (b) Hvordan kan vi efterligne dem?
14 Bibelen indeholder gode eksempler på nogle der foretog en sådan justering. En af dem var apostelen Peter. Som jøde plejede Peter ikke at gå ind i en ikkejødes hjem. Forestil dig så hvad han har tænkt og følt da han blev bedt om at gå til den uomskårne hedning Kornelius’ hjem! Peter justerede sin tankegang idet han forstod at det var Guds vilje at folk af alle nationer skulle blive en del af den kristne menighed. (Apg. 10:9-35) Saulus, der senere blev apostelen Paulus, måtte også gøre forandringer og opgive sine fordomme. Han indrømmede at han havde hadet de kristne så meget at han „til overmål blev ved med at forfølge Guds menighed og søgte at udrydde den“. Men da Herren Jesus korrigerede hans tankegang, gjorde han store forandringer og tog oven i købet imod instruktioner fra dem han tidligere havde forfulgt. — Gal. 1:13-20.
15 Der er ingen tvivl om at vi kan ændre indstilling ved hjælp af Jehovas ånd. Hvis vi opdager at vi inderst inde stadig nærer visse fordomme, lad os da arbejde på at udrydde dem og „bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Ef. 4:3-6) Bibelen opfordrer os til at „iføre [os] kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd“. — Kol. 3:14.
Hvordan vi efterligner Jehova i forkyndelsen
16. Hvad ønsker Gud for alle mennesker?
16 „Der er ikke partiskhed hos Gud,“ skrev apostelen Paulus. (Rom. 2:11) Det er Jehovas hensigt at folk af alle nationaliteter skal være forenede i tilbedelsen af ham. (Læs Første Timoteusbrev 2:3, 4). Derfor har han sørget for at „en evigvarende god nyhed“ bliver forkyndt for „hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. (Åb. 14:6) Jesus sagde: „Marken er verden.“ (Matt. 13:38) Hvilken betydning har det for dig og din nærmeste familie?
17. Hvordan kan vi hjælpe alle slags mennesker?
17 Ikke alle kan rejse til fjerne dele af verden for at forkynde for andre. Men det kan godt være at vi kan forkynde budskabet for de mennesker fra forskellige dele af verden som bor i vores distrikt. Er vi vågne for mulighederne for at forkynde for alle slags mennesker, ikke blot for dem vi har forkyndt for i årevis? Hvorfor ikke beslutte at nå ud til andre som endnu ikke har fået et grundigt vidnesbyrd? — Rom. 15:20, 21.
18. Hvordan viste Jesus at han havde omsorg for folk?
18 Jesus havde en klar fornemmelse af at der var et stort behov for at hjælpe alle. Han forkyndte ikke blot i ét område. I en beretning i Bibelen fortælles det at han „tog . . . rundt til alle byerne og landsbyerne“. Og „da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem“ og gav udtryk for at de havde brug for hjælp. — Matt. 9:35-37.
19, 20. Nævn eksempler på hvordan vi kan vise den samme omsorg som Jehova og Jesus viser alle slags mennesker.
19 Hvordan kan vi vise at vi nærer en lignende omsorg? Nogle har bestræbt sig særligt på at forkynde i dele af deres distrikt som ikke er blevet gennemarbejdet så tit. Det kan være forretningskvarterer, parker, bus- og jernbanestationer eller foran beboelsesejendomme som ikke er lettilgængelige. Andre har bestræbt sig på at lære et nyt sprog så de kan forkynde for visse etniske grupper som nu bor i deres distrikt, eller grupper man ikke før har forkyndt så meget for. At lære hvordan man hilser på dem på deres eget sprog, kan i høj grad vise at man er interesseret i dem og ønsker dem alt godt. Hvis vi ikke selv kan lære et andet sprog, kan vi så opmuntre dem der gør det? Vi vil naturligvis ikke være negative over for andre eller sætte spørgsmålstegn ved deres motiv til at forkynde for nogle der tilhører en anden nationalitet. Alle er dyrebare i Jehovas øjne, og vi ønsker at betragte dem på samme måde. — Kol. 3:10, 11.
20 Hvis vi har samme syn på andre som Jehova har, vil vi forkynde for alle uanset deres omstændigheder. Det kan være nogle der er hjemløse, er usoignerede, eller som helt åbenbart lever umoralsk. Hvis nogle behandler os uvenligt, skulle det ikke få os til at tænke negativt om hele den nationale eller etniske gruppe de kommer fra. Paulus blev dårligt behandlet af nogle, men det fik ham ikke til at holde op med at forkynde for folk af samme oprindelse. (Apg. 14:5-7, 19-22) Han havde tillid til at nogle ville reagere positivt på hans forkyndelse.
21. På hvilken måde hjælper det os at have det samme syn på andre som Jehova har?
21 Det er altså tydeligt at vi må have det rette syn — Jehovas syn — på andre i vores omgang med de lokale brødre og søstre, det internationale brodersamfund og dem vi forkynder for. Jo mere vi genspejler Jehovas måde at betragte andre på, jo mere vil vi virke til fremme af fred og enhed, og jo bedre vil vi være i stand til at hjælpe andre til at værdsætte Jehova, den Gud som „ikke er partisk“, men som nærer kærlig interesse for alle, „for de er alle hans hænders værk“. — Job 34:19.
Kan du svare på følgende?
• Hvordan bør vi ikke se på vore brødre?
• Hvordan kan vi efterligne Jehova i vores syn på vore brødre?
• Hvad har vi lært om vores syn på det internationale brodersamfund?
• Hvordan kan vi efterligne Jehovas syn på andre når vi går i forkyndelsen?
[Illustration på side 26]
Hvordan kan man lære mennesker fra andre kulturer at kende?
[Illustrationer på side 28]
På hvilke måder kan man nå ud til flere med den gode nyhed?