Før ikke dig selv bag lyset

„HVAD er det du har gjort?“ spurgte Gud Eva efter at hun havde spist af det forbudte træ. „Det var slangen der bedrog mig, og så spiste jeg,“ svarede hun. (1 Mos. 3:13) Satan, den listige slange, som fik hende til at være ulydig mod Gud, blev senere kaldt „slangen fra fortiden . . . som vildleder hele den beboede jord“. — Åb. 12:9.

Denne beretning i Første Mosebog fremstiller Satan som en der er udspekuleret, en der spinder et net af løgne for at føre den uopmærksomme bag lyset. Eva bukkede helt klart under for hans bedrag. Vi må dog ikke tro at Satan er den eneste der kan vildlede os. I Bibelen bliver vi også advaret om at ’vi kan føre os selv bag lyset’. — Jak. 1:22.

Tanken om at vi kan bedrage os selv, virker måske højst usandsynlig, ja ligefrem umulig. Men der er tydeligvis en grund til at vi får denne advarsel fra Gud. Det vil derfor være klogt af os at overveje hvordan vi kunne føre os selv bag lyset, og hvilke fejlagtige ræsonnementer der kunne vildlede os. Et eksempel fra Bibelen kan hjælpe os.

Et eksempel på selvbedrag

Omkring år 537 f.v.t. udstedte Kyros den Store af Persien et dekret som tillod de jøder der var i landflygtighed i Babylon, at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet. (Ezra 1:1, 2) I overensstemmelse med Jehovas hensigt lagde folket det følgende år grundvolden til et nyt tempel. De hjemvendte glædede sig og priste Jehova fordi han havde velsignet den indledende fase af dette vigtige projekt. (Ezra 3:8, 10, 11) Men snart begyndte nogle at lægge hindringer i vejen for genopbygningen, og det afskrækkede folket. (Ezra 4:4) Cirka 15 år efter at jøderne var vendt tilbage, nedlagde de persiske myndigheder forbud mod alt byggearbejde i Jerusalem. For at håndhæve forbuddet ankom regionale statsembedsmænd til Jerusalem og „standsede [jøderne] med våbenmagt“. — Ezra 4:21-24.

Stillet over for denne alvorlige hindring førte jøderne sig selv bag lyset ved at tænke: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“ (Hag. 1:2) De drog den slutning at Gud ikke ønskede at templet skulle bygges lige med det samme. I stedet for at finde en udvej for at gøre hans vilje opgav de det hverv Gud havde betroet dem, og blev opslugt af at forbedre deres egne huse. Guds profet Haggaj pegede direkte på problemet ved at spørge dem: „Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens [Jehovas tempel] ligger i ruiner?“ — Hag. 1:4.

Hvad kan man lære af dette eksempel? En forkert opfattelse af hvornår Guds tid er inde til at han vil gennemføre sin hensigt, kunne føre til at vi forsømte åndelige aktiviteter og lod personlige interesser lede os ind på et sidespor. Forestil dig at du venter gæster. Du glæder dig, og det har måske sat huset på den anden ende, for der er en masse ting der skal ordnes inden gæsterne kommer. Men så får du besked om at gæsterne er forsinkede. Ville du så holde op med at forberede dig?

Haggaj og Zakarias hjalp imidlertid jøderne til at forstå at det ikke var Jehovas mening at genopbygningen af templet skulle udsættes. „Vær stærkt, hele folket i landet, . . . og arbejd,“ tilskyndede Haggaj. (Hag. 2:4) De skulle gå i gang med den opgave de havde fået, i tillid til at Guds ånd ville støtte dem. (Zak. 4:6, 7) Kan dette eksempel hjælpe os til ikke at drage forkerte konklusioner angående Jehovas dag? — 1 Kor. 10:11.

Sund fornuft i stedet for fejlagtige ræsonnementer

I sit andet brev talte apostelen Peter om at Jehova til sin tid ville skabe „nye himle og en ny jord“. (2 Pet. 3:13) Han skrev at der var nogle der angreb med latterliggørelse og rejste tvivl om hvorvidt Gud nogen sinde ville gribe ind i forholdene på jorden. De påstod at der ikke ville ske noget — at „alt jo [var] forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse“. (2 Pet. 3: 4) Peter ønskede at modvirke sådanne fejlagtige ræsonnementer. Han skrev: ’Jeg søger ved påmindelse at vække jeres klare tænkeevne.’ Han mindede sine trosfæller om at de der angreb med latterliggørelse, tog fejl. Gud havde tidligere grebet ind i forholdene ved at bringe en katastrofal og verdensomspændende vandflod over jorden. — 2 Pet. 3:1, 5-7.

I år 520 f.v.t. gav Haggaj de modløse og uvirksomme jøder en lignende formaning: „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.“ (Hag. 1:5) For at vække sine landsmænds tænkeevne mindede han dem om Guds hensigter og løfter i forbindelse med sit folk. (Hag. 1:8; 2:4, 5) Kort tid efter at de havde fået denne tilskyndelse, tog de atter fat på byggearbejdet — trods myndighedernes forbud. Endnu en gang søgte modstanderne at sætte en stopper for byggeprojektet, men det lykkedes dem ikke. Forbuddet blev ophævet, og fem år efter stod templet færdigt. — Ezra 6:14, 15; Hag. 1:14, 15.

Vi må ’give agt på vores veje’

Tror du at vi, ligesom jøderne på Haggajs tid, kunne lade os skræmme og miste modet når der opstod vanskeligheder? I så fald ville det sikkert være svært for os at blive ved med nidkært at forkynde den gode nyhed. Hvad kunne få os til at miste modet? Det kunne være at vi led under nogle uretfærdigheder der begås i denne verden. Tænk på Habakkuk, der spurgte: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? Hvor længe skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser?“ (Hab. 1:2) Det som af nogle kunne opfattes som en nølen fra Guds side, kunne få en kristen til at miste fornemmelsen af tidens alvor og i stedet koncentrere sig om at få et komfortabelt liv. Kunne det ske for dig? Hvis det er sådan vi tænker, fører vi os selv bag lyset. Det er livsvigtigt at vi følger opfordringen i Bibelen til at ’give agt på vores veje’ og få ’vakt vores klare tænkeevne’! Vi kan spørge os selv: ’Bør det overraske mig at denne onde ordning har bestået længere end jeg forventede?’

En periode Bibelen har forudsagt

Tænk et øjeblik over Jesu ord om afslutningen på denne verdensordning. Ifølge Markus’ beretning opfordrer Jesus os gentagne gange i sin profeti om de sidste dage til at holde os vågne. (Mark. 13:33-37) Vi finder en lignende advarsel i den profeti der beskriver Jehovas store dag i Harmagedon. (Åb. 16:14-16) Hvorfor gives der disse gentagne advarsler? Sådanne påmindelser er nødvendige, for har man ventet længe på noget der tilsyneladende trækker ud, risikerer man at miste sin fornemmelse af tidens alvor.

Jesus viste med en illustration at det er nødvendigt at vi er årvågne mens vi venter på afslutningen på denne ordning. Han omtalte en mand der havde haft indbrud i sit hus og var blevet bestjålet. Det kunne manden have undgået ved at holde sig vågen hele natten. Jesus afsluttede sin illustration med følgende vejledning: „I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Matt. 24:43, 44.

Denne illustration gør det klart at man må være indstillet på at vente, selv i en længere periode. Vi må ikke lade os gå på af at denne onde verdensordning måske har bestået længere end vi forventede. Nej, vi må ikke føre os selv bag lyset ved fejlagtigt at konkludere at ’Jehovas tid ikke er kommet’. En sådan tankegang ville svække vores ønske om at forkynde den gode nyhed om Riget. — Rom. 12:11.

Lad ikke forkerte ræsonnementer slå rod

Hvad forkerte ræsonnementer angår, kan vi bruge princippet i Galaterbrevet 6:7: „Bliv ikke vildledt . . . hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ Når et stykke jord ligger brak, tager ukrudtet hurtigt over. Noget lignende gælder vores sind; hvis vi ikke får vakt vores klare tænkeevne, kan fejlagtige ræsonnementer slå rod. Vi kunne for eksempel sige til os selv: ’Jehovas dag kommer uden tvivl — men ikke lige nu.’ En sådan ændret opfattelse kunne føre til at vi tog let på de teokratiske aktiviteter. Med tiden kunne vi forsømme vores gode vaner. Jehovas dag kunne da komme bag på os. — 2 Pet. 3:10.

Forkerte ræsonnementer vil dog ikke slå rod i vores sind hvis vi hele tiden forvisser os om „hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Rom. 12:2) En af de bedste måder at gøre det på er ved regelmæssigt at læse i Guds ord. Bibelen kan styrke vores overbevisning om at Jehova altid griber ind til den fastsatte tid. — Hab. 2:3

Noget der kan hjælpe os til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’, er at studere, bede til Gud, trofast at overvære møderne og forkynde, samt at gøre godt mod andre. (2 Pet. 3:11, 12) Jehova vil lægge mærke til vores vedholdenhed. Apostelen Paulus giver os denne påmindelse: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Gal. 6:9.

Tiden er ikke inde til at vi lader forkerte ræsonnementer føre os bag lyset så vi tror at Jehovas dag er blevet udskudt. Nej, tiden er inde til at vi holder os Jehovas dag for øje, for den er kommet nær.

[Illustration på side 4]

Haggaj og Zakarias ansporede jøderne til at bygge

[Illustration på side 5]

Hvad nu hvis ejeren havde vidst at der ville komme en tyv?