Tjen Jehova af et helt hjerte
„Min søn . . . , kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte.“ — 1 KRØN. 28:9.
VÆR PÅ UDKIG EFTER SVARENE PÅ DISSE SPØRGSMÅL:
Hvad er det symbolske hjerte?
Hvordan kan vi undersøge vores hjerte?
Hvordan kan vi blive ved med at tjene Jehova af et helt hjerte?
1, 2. (a) Hvilken del af legemet omtales ofte i overført betydning i Guds ord? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi forstår hvad det symbolske hjerte står for?
GUDS ORD nævner ofte dele af menneskelegemet i overført betydning. For eksempel erklærede patriarken Job: ’Der er ikke vold i mine hænder.’ Kong Salomon sagde: „Et godt budskab giver fedme til knoglerne.“ Jehova forsikrede Ezekiel: „Hårdere end flint, har jeg gjort din pande.“ Og apostelen Paulus skrev: „De vil vende ørerne bort fra sandheden.“ — Job 16:17; Ordsp. 15:30; Ez. 3:9; 2 Tim. 4:4.
2 Der er dog én del af legemet der langt oftere end nogen anden omtales i overført betydning. Den trofaste Hanna nævnte den i en bøn da hun sagde: „Mit hjerte jubler af glæde over Jehova.“ (1 Sam. 2:1) Bibelskribenterne omtaler faktisk hjertet op mod tusind gange, og næsten hver gang i symbolsk forstand. Det er meget vigtigt at vi forstår hvad hjertet skildrer, for Bibelen siger at vi skal vogte det. — Læs Ordsprogene 4:23.
DET SYMBOLSKE HJERTE — HVAD ER DET?
3. Forklar med en illustration hvordan vi kan finde ud af hvad ordet „hjerte“ betyder i Bibelen.
3 Selvom Bibelen ikke ligefrem indeholder en ordbogsdefinition af „hjerte“, kan vi godt analysere os frem til hvad der menes med ordet. Hvordan? Man kunne illustrere det med en smuk vægmosaik der består af tusind små sten der er placeret helt tæt. Ved at træde lidt tilbage så man kan se hele mosaikken, opdager man at alle de omhyggeligt placerede sten danner et mønster, eller billede. Hvis vi så at sige træder lidt tilbage og betragter de mange steder i Bibelen hvor „hjertet“ nævnes, vil vi på lignende måde kunne se at disse skriftsteder tilsammen udgør et mønster, eller billede. Hvilket billede?
4. (a) Hvad symboliserer „hjertet“? (b) Hvad betyder Jesu ord i Mattæus 22:37?
4 Bibelskribenterne bruger ordet „hjerte“ som en beskrivelse af menneskets indre jeg. Det indbefatter vores ønsker, tanker, indstilling, holdninger, egenskaber, motiver og mål. (Læs Femte Mosebog 15:7; Ordsprogene 16:9; Apostelgerninger 2:26). Et opslagsværk siger at „hjertet“ er „det samlede indre menneske“. I visse tilfælde har ordet dog en mere snæver betydning. For eksempel sagde Jesus: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Matt. 22:37) Her henviser „hjerte“ til det indre menneskes følelser, sindsstemninger og ønsker. Ved at nævne hjerte, sjæl og sind hver for sig understregede Jesus at vi må lade vores kærlighed til Gud komme til udtryk både gennem vores følelser, vores måde at leve på og den måde vi bruger vores mentale evner på. (Joh. 17:3; Ef. 6:6) Men når ordet „hjerte“ nævnes for sig selv, står det for hele det indre menneske.
HVORFOR VI MÅ VOGTE HJERTET
5. Hvorfor ønsker vi at gøre vores yderste for at tjene Jehova af et helt hjerte?
5 Kong David gav Salomon denne påmindelse: „Min søn . . . , kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krøn. 28:9) Ja, Jehova ransager alle hjerter, også vores. (Ordsp. 17:3; 21:2) Og det han finder i vores hjerte, har stor betydning for vores forhold til ham og for hvordan det vil gå os i fremtiden. Vi har derfor god grund til at følge Davids inspirerede råd om at gøre vores yderste for at tjene Jehova af et helt hjerte.
6. Hvad må vi erkende med hensyn til vores beslutning om at tjene Jehova?
6 Vores nidkære tjeneste for Jehova viser at vi har et dybtfølt ønske om at tjene ham af et helt hjerte. Men samtidig erkender vi at Satans onde verden og vores egne ufuldkomne tilbøjeligheder kan øve en stærk indflydelse på os og undergrave vores beslutning om at tjene Gud helhjertet. (Jer. 17:9; Ef. 2:2) For at sikre os at vores beslutning ikke er ved at blive svækket — at vi ikke er begyndt at sænke paraderne — må vi regelmæssigt granske vores hjerte. Hvordan kan vi gøre det?
7. Hvad kan røbe vores hjertetilstand?
7 Man kan ikke se det menneske vi er inderst inde — ligesom man ikke umiddelbart kan se et træs kerne. Men som Jesus nævnte i sin bjergprædiken, røber det vi foretager os, vores sande hjertetilstand, ligesom frugterne på et træ vidner om hvilken tilstand træet befinder sig i. (Matt. 7:17-20) Lad os se på et eksempel.
HVORDAN VI KAN UNDERSØGE HJERTET
8. Hvordan viser vi ifølge Jesu ord i Mattæus 6:33 hvad der bor i vores hjerte?
8 Tidligere i Bjergprædikenen havde Jesus fortalt sine tilhørere hvad de skulle gøre for at vise at de oprigtigt ønskede at tjene Jehova af hele deres hjerte. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Ja, vores måde at prioritere på viser tydeligt hvad vi inderst i hjertet ønsker, tænker og planlægger. At analysere hvad vi sætter først i livet, er derfor en konkret metode til at finde ud af om vi virkelig tjener Gud af et helt hjerte.
9. Hvilken indbydelse gav Jesus nogle mænd, og hvad afslørede deres reaktion?
9 Et stykke tid efter at Jesus havde tilskyndet sine disciple til ’at blive ved med først at søge riget’, opstod der en episode der illustrerer hvordan det man sætter først i livet, afslører ens hjertetilstand. Evangelieskribenten Lukas indleder sin omtale af episoden med at sige at Jesus ’beslutsomt vendte sit ansigt mod Jerusalem for at gå dertil’, selvom han udmærket vidste hvad der ventede ham der. Mens Jesus og hans apostle gik på vejen, mødte de nogle mænd som Jesus indbød med ordene: „Følg mig.“ Mændene ville gerne tage imod Jesu indbydelse — men kun på visse betingelser. Én svarede: „Giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader.“ Og en anden sagde: „Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig først lov til at tage afsked med dem der er i min husstand.“ (Luk. 9:51, 57-61) Sikken en kontrast der var mellem Jesu helhjertede beslutsomhed og disse mænds vege og henholdende reaktion! Ved at sætte deres egne interesser først — før de åndelige interesser — afslørede de at deres hjerte ikke var helt med Gud.
10. (a) Hvordan har vi reageret på Jesu indbydelse til at blive hans disciple? (b) Hvilken kort illustration brugte Jesus?
10 I modsætning til disse mænd, der blot sagde at de gerne ville være disciple, har vi taget imod Jesu indbydelse til at følge ham og tjener nu Jehova hver eneste dag. På den måde viser vi Jehova hvilke følelser vi har for ham. Men selvom vi er aktive i menigheden, må vi være opmærksomme på en fare der kunne true vores hjerte. Hvad er det for en fare? Det gjorde Jesus faktisk opmærksom på i sin samtale med de mænd han indbød. Han sagde: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Luk. 9:62) Hvad kan vi lære af denne illustration?
SØRGER VI FOR AT ’HOLDE OS TIL DET GODE’?
11. Hvordan gik det med kvaliteten af det arbejde som markarbejderen i Jesu illustration udførte, og hvorfor?
11 For at få det til at stå helt tydeligt hvad vi kan lære af Jesu illustration, vil vi føje nogle farver og detaljer til dette ordbillede. En markarbejder har travlt med at pløje. Men mens han er i gang med pløjningen, kan han ikke lade være med at tænke på sit hjem. Hvis han havde været derhjemme, kunne han have hygget sig med sin familie og sine venner, og han kunne have siddet i skyggen og spist noget dejlig mad og lyttet til musik. Han længes hjem. Efter at have pløjet i et godt stykke tid bliver hans længsel efter disse behagelige ting så stærk at han vender sig om og „ser sig tilbage“. Der er stadig meget der skal gøres før marken er tilsået, men han har mistet koncentrationen, og det går ud over kvaliteten af hans arbejde. Markarbejderens herre er selvfølgelig skuffet over hans mangel på udholdenhed.
12. Hvilken parallel kan vi drage mellem arbejderen i Jesu illustration og nogle kristne i dag?
12 Lad os se på en nutidig parallel til denne situation. Markarbejderen kunne betegne en kristen der ser ud til at klare sig godt men i virkeligheden befinder sig i åndelig fare. Tag for eksempel en broder der er travlt optaget af sin tjeneste. Han overværer møderne og deltager i forkyndelsen, men kan ikke holde op med at tænke på visse ting i verden som han føler sig tiltrukket af. Dybt inde i hjertet længes han efter dem. På et tidspunkt, efter adskillige års tjeneste, bliver hans ønske om at opnå nogle af de ting verden har at byde på, så stærkt at han vender sig om og „ser sig tilbage“. Selvom der stadig er meget at gøre i tjenesten, bevarer han ikke „et fast greb om livets ord“, og det går ud over hans engagement i de kristne aktiviteter. (Fil. 2:16) Jehova, „høstens Herre“, bliver bedrøvet over en sådan mangel på udholdenhed. — Luk. 10:2.
13. Hvad indebærer det at tjene Jehova af et helt hjerte?
13 Moralen er: Det er godt at vi regelmæssigt overværer møderne og går i forkyndelsen, men at tjene Jehova af et helt hjerte kræver noget mere. (2 Krøn. 25:1, 2, 27) Hvis en kristen inderst inde bliver ved med at længes efter noget af det der kendetegner den livsform der er almindelig i verden — altså „ser sig tilbage“ — er han i fare for at miste sit gode forhold til Gud. (Luk. 17:32) Det er kun hvis vi virkelig ’afskyr det onde og holder os til det gode’ at vi vil være ’velegnede for Guds rige’. (Rom. 12:9; Luk. 9:62) Vi må derfor alle sikre os at intet i Satans verden, uanset hvor nyttigt eller behageligt det end måtte se ud, hindrer os i at tjene Gud helhjertet. — 2 Kor. 11:14; læs Filipperbrevet 3:13, 14.
VÆR PÅ VAGT!
14, 15. (a) Hvordan prøver Satan at påvirke vores hjertetilstand? (b) Forklar med en illustration hvorfor Satans metode er så farlig.
14 Vores kærlighed til Jehova fik os til at indvi os til ham. Siden vores indvielse har mange af os i adskillige år bevist at vi er besluttede på at tjene Jehova af et helt hjerte. Men det betyder ikke at Satan lader os være i fred! Han er stadig ude efter vores hjerte. (Ef. 6:12) Selvfølgelig ved han godt at vi sikkert ikke vil forlade Jehova fra den ene dag til den anden. Snu som han er, gør han derfor brug af „denne tingenes ordning“ i et forsøg på lidt efter lidt at svække vores nidkærhed for Gud. (Læs Markus 4:18, 19). Hvorfor er denne metode så effektiv?
15 Det spørgsmål kan besvares med en illustration. Forestil dig at du sidder og læser en bog i lyset fra en 100-wattspære, som pludselig springer. Du er ikke i tvivl om at du bliver nødt til at sætte en ny pære i lampen, for stuen er mørkelagt. Så snart pæren er sat i, fyldes stuen med lys. Næste aften sidder du igen og læser ved den samme lampe. Men uden at du ved det, har en eller anden fjernet den nye 100-wattspære og erstattet den med en på 95 watt. Ville du opdage forskellen? Sikkert ikke. Og hvad så hvis der næste dag var sat en 90-wattspære i lampen? Sandsynligvis ville du stadig ikke lægge mærke til det. Hvorfor ikke? Fordi lyset fra lampen kun lidt efter lidt er blevet svagere. Påvirkningen fra Satans verden kan også gradvis mindske vores nidkærhed i tjenesten for Jehova så den ikke længere er på „100 watt“. Hvis en kristen ikke er på vagt, sker den gradvise ændring måske uden at han overhovedet lægger mærke til det, og så har Satan opnået det han ville. — Matt. 24:42; 1 Pet. 5:8.
BØN ER VIGTIG
16. Hvordan kan vi beskytte os mod Satans kneb?
16 Hvordan kan vi beskytte os mod Satans kneb og blive ved med at tjene Jehova af et helt hjerte? (2 Kor. 2:11) Et godt bønsforhold er vigtigt i den forbindelse. Efter at Paulus havde tilskyndet sine trosfæller til at „stå fast over for Djævelens listige anslag“, sagde han at de „ved enhver lejlighed“ skulle bede „med enhver form for bøn og anråbelse“. — Ef. 6:11, 18; 1 Pet. 4:7.
17. Hvad kan vi lære af Jesu bønner?
17 For at kunne stå fast over for Satan må vi efterligne Jesu indstilling til bøn, som afspejlede hans dybe ønske om blive ved med at tjene Jehova af et helt hjerte. Læg for eksempel mærke til hvad Lukas skrev om den måde Jesus bad på aftenen før sin død: „Da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt.“ (Luk. 22:44) Jesus havde bedt inderligt ved andre lejligheder, men nu, hvor han stod over for den vanskeligste prøve i sit jordiske liv, bad han „endnu mere inderligt“ — og hans bøn blev besvaret. Jesu eksempel viser at der kan være forskel på hvor intense bønner er. Jo sværere prøvelser vi udsættes for, og jo mere lumske Satans kneb er, jo „mere inderligt“ må vi bede om Jehovas beskyttelse.
18. (a) Hvad bør vi spørge os selv om i forbindelse med bøn, og hvorfor? (b) Hvilke faktorer påvirker vores hjerte, og hvordan? (Se rammen på side 16).
18 Hvilken virkning vil sådanne bønner have på os? Paulus sagde: „Lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter.“ (Fil. 4:6, 7) Ja, vi må bede inderligt og ofte hvis vi skal kunne blive ved med at tjene Jehova helhjertet. (Luk. 6:12) Spørg derfor dig selv: ’Hvor inderligt og hvor ofte beder jeg til Gud?’ (Matt. 7:7; Rom. 12:12) Dit svar afslører meget om hvor dybtfølt dit ønske om at tjene Gud er.
19. Hvad vil du gøre for at blive ved med at tjene Jehova af et helt hjerte?
19 Som vi har set, kan den måde vi prioriterer på, fortælle os meget om hvordan vores hjertetilstand er. Vi vil gerne sikre os at intet, hverken de ting vi har ladt bag os, eller Satans udspekulerede anslag, svækker vores beslutning om at tjene Jehova af et helt hjerte. (Læs Lukas 21:19, 34-36). Derfor bliver vi ved med, ligesom David, at anråbe Jehova med ordene: „Forén mit hjerte.“ — Sl. 86:11.
[Ramme på side 16]
TRE FAKTORER DER PÅVIRKER VORES HJERTE
Ligesom vi kan gøre noget der er til gavn for vores bogstavelige hjerte, sådan kan vi gøre noget der kan styrke vores symbolske hjerte. Her er tre vigtige faktorer:
1 Kost: Vores bogstavelige hjerte har behov for at få tilstrækkelige mængder sund næring. Vi må også sørge for at få tilstrækkelige mængder sund åndelig næring gennem regelmæssigt personligt studium, eftertanke og mødedeltagelse. — Sl. 1:1, 2; Ordsp. 15:28; Hebr. 10:24, 25.
2 Motion: Hvis vores bogstavelige hjerte skal være sundt, må vi regelmæssigt få pulsen op ved at motionere. Ligeledes kan flittig deltagelse i forkyndelsen — hvor vi indimellem øger vores indsats — holde vores symbolske hjerte sundt. — Luk. 13:24; Fil. 3:12.
3 Miljø: Det gudfjendske miljø vi ofte befinder os i, kan belaste både vores bogstavelige hjerte og vores symbolske hjerte. Det kan vi modvirke ved at komme så meget som muligt sammen med vores trosfæller, som virkelig har omsorg for os og tjener Gud af et helt hjerte. — Sl. 119:63; Ordsp. 13:20.