Jehova forstår at udfri sit folk

„Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ — 2 PET. 2:9.

HVORFOR KAN VI HAVE TILLID TIL AT JEHOVA . . .

har fuldstændig styr på hvornår tingene skal ske for at hans hensigt kan blive gennemført?

vil bruge sin magt til gavn for sit folk?

ved hvordan begivenhederne vil udvikle sig?

 1. Hvordan vil forholdene være under den ’store trængsel’?

EKSEKVERINGEN af Guds dom over Satans verden vil indtræffe meget pludseligt. (1 Thess. 5:2, 3) Efterhånden som „Jehovas store dag“ skrider frem, vil verdenssamfundet synke længere og længere ned i kaos. (Zef. 1:14-17) Vanskeligheder og lidelser vil høre til dagens orden. Ifølge Bibelen vil der da være „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu“. — Læs Mattæus 24:21, 22.

 2, 3. (a) Hvad vil Guds folk blive udsat for under den ’store trængsel’? (b) Hvad kan hjælpe os til at klare det der ligger forude?

² Ved afslutningen af den ’store trængsel’ vil Guds folk blive udsat for et totalangreb fra „Gog fra Magogs land“. Under dette angreb vil „en talrig kampstyrke“ drage op imod Guds folk „som en sky der dækker landet“. (Ez. 38:2, 14-16) Ingen jordisk organisation vil komme Jehovas tjenere til undsætning. Deres overlevelse vil helt og holdent afhænge af Gud. Hvordan vil de reagere når deres fjender forsøger at tilintetgøre dem?

³ Hvis du tjener Jehova, har du så tillid til at han kan og vil bevare sit folk under den ’store trængsel’? Apostelen Peter skrev: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ (2 Pet. 2:9) Når vi mediterer over hvad Jehova op gennem tiden har gjort for at udfri sit folk, kan det hjælpe os til at klare det der ligger forude. Lad os se på tre eksempler som vil styrke vores tillid til at Jehova kan udfri sit folk.

OVERLEVEDE EN GLOBAL OVERSVØMMELSE

 4. Hvorfor var det vigtigt at tingene skete til rette tid i forbindelse med Vandfloden?

⁴ Det første eksempel vi vil se på, er beretningen om vandfloden på Noas tid. For at Jehovas hensigt kunne blive gennemført, var det vigtigt at tingene skete til rette tid. Inden Vandfloden kom, skulle der bygges en kæmpestor ark, og dyrene skulle føres ind i arken. Beretningen i Første Mosebog viser at Jehova ikke først sørgede for at arken blev bygget, og så bagefter besluttede hvornår Vandfloden skulle begynde, som om han var nødt til at tage højde for at byggeriet kunne blive forsinket. Faktisk fastsatte Gud tidspunktet for hvornår Vandfloden skulle komme, længe inden han sagde noget til Noa om at bygge en ark. Hvordan ved vi det?

 5. Hvad erklærede Jehova ifølge Første Mosebog 6:3, og hvornår fremsatte han denne erklæring?

⁵ Ifølge Første Mosebog 6:3 fremsatte Jehova på et tidspunkt en erklæring i himmelen. Han sagde: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ Denne erklæring drejede sig ikke om menneskers gennemsnitlige levealder, men om hvornår Jehova ville rense jorden for ugudelighed.a Eftersom Vandfloden begyndte i 2370 f.v.t., må Gud have fremsat denne erklæring i 2490 f.v.t. På det tidspunkt var Noa 480 år gammel. (1 Mos. 7:6) Omkring 20 år senere, i 2470 f.v.t., blev den første af Noas tre sønner født. (1 Mos. 5:32) Der var da omkring hundrede år til Vandfloden skulle komme, men Jehova havde endnu ikke åbenbaret for Noa hvilken særlig rolle han skulle spille i forbindelse med bevarelsen af menneskeslægten. Hvor længe ville Gud vente inden han fortalte Noa det?

 6. Hvornår befalede Jehova at Noa skulle bygge arken?

⁶ Det lader til at Jehova ventede flere årtier med at fortælle Noa hvad han ville gøre. Hvordan når vi frem til den konklusion? Den inspirerede beretning viser at Noas sønner allerede var voksne og gift da Gud befalede Noa at bygge arken. Jehova sagde til ham: „Jeg opretter hermed min pagt med dig; og du skal gå ind i arken, du og dine sønner og din hustru og dine sønners hustruer sammen med dig.“ (1 Mos. 6:9-18) Det er derfor muligt at Noa først fik befaling til at bygge arken 40 eller 50 år før Vandfloden skulle komme.

 7. (a) Hvordan viste Noa og hans familie tro? (b) Hvornår fortalte Gud Noa det nøjagtige tidspunkt for hvornår Vandfloden ville begynde?

⁷ Mens Noa og hans familie byggede arken, må de have spekuleret på hvordan Gud ville gennemføre sin hensigt, og hvornår Vandfloden ville begynde. Men deres manglende kendskab til disse detaljer afholdt dem ikke fra at udføre arbejdet. Bibelen beretter: „Noa [gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mos. 6:22) Syv dage før regnen begyndte at vælte ned — lige tidsnok til at Noa og hans familie kunne nå at føre dyrene ind i arken — fortalte Jehova endelig Noa nøjagtig hvornår Vandfloden ville begynde. Så da himmelens sluser åbnedes „i det seks hundrede år af Noas liv, i den anden måned, på den syttende dag i måneden“, var alt parat. — 1 Mos. 7:1-5, 11.

 8. Hvordan styrker beretningen om Vandfloden vores tillid til at Jehova ved hvornår det er bedst at udfri sit folk?

⁸ Vandflodsberetningen viser at Jehova omhyggeligt overholder sine tider, og at han kan udfri dem der tjener ham. Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning, kan vi være sikre på at alt hvad Jehova har til hensigt at gøre, vil ske til hans fastsatte tid, ja, på nøjagtig „den dag og time“ han finder bedst. — Matt. 24:36; læs Habakkuk 2:3.

UDFRIET VED DET RØDE HAV

 9, 10. Hvordan brugte Jehova sit folk til at lokke Egyptens hærstyrker i en fælde?

⁹ Som vi har set, har Jehova fuldstændig styr på hvornår tingene skal ske for at hans hensigt kan blive gennemført. Det andet eksempel vi vil undersøge, fremhæver endnu en grund til at vi kan stole på at Jehova vil udfri sit folk: Han vil bruge sin ubegrænsede magt til at sikre at hans vilje bliver gennemført. At Jehova er i stand til at udfri sine tjenere, er så sikkert at han nogle gange har brugt dem til at lokke sine fjender i en fælde. Det var for eksempel tilfældet da han udfriede israelitterne fra trældommen i Egypten.

¹⁰ Da israelitterne forlod Egypten, kan de have talt omkring tre millioner. Jehova lod Moses føre dem ad en rute som fik Farao til at tro at de flakkede forvirrede om. (Læs Anden Mosebog 14:1-4). Farao kunne ikke modstå fristelsen. Han samlede sine hærstyrker, satte efter sine tidligere trælle og indesluttede dem ved Det Røde Hav. Israelitterne syntes at være uden udvej. (2 Mos. 14:5-10) Men faktisk var israelitterne på ingen måde i fare. Hvorfor ikke? Fordi Jehova var klar til at gribe ind og udfri dem.

11, 12. (a) Hvordan greb Jehova ind til gavn for sit folk? (b) Hvad lærer denne beretning os om Jehova?

¹¹ „Skysøjlen“ som ledte israelitterne, stillede sig bag dem og spærrede vejen for Faraos hær. Den indhyllede egypterne i mørke, men oplyste på mirakuløs vis natten for israelitterne. (Læs Anden Mosebog 14:19, 20). Derefter kløvede Jehova havet ved hjælp af en stærk østenvind og „gjorde hav til tør grund“. Dette har uden tvivl taget noget tid, for beretningen siger at vinden blæste „hele natten“ inden „Israels sønner [gik] midt igennem havet på tør bund“. Sammenlignet med Faraos hærstyrker, som havde stridsvogne, bevægede israelitterne sig kun langsomt frem. Og dog havde egypterne ingen chance for at indhente dem, for det var Jehova der kæmpede for Israel. Han „skabte forvirring i ægypternes lejr. Og han fik hjulene på deres stridsvogne til at falde af, så de havde vanskeligt ved at køre dem.“ — 2 Mos. 14:21-25.

¹² Da alle israelitterne var nået sikkert over på den anden side, sagde Jehova til Moses: „Ræk din hånd ud over havet, så vandene vender tilbage over ægypterne, deres stridsvogne og deres rytteri.“ Soldaterne prøvede at flygte fra de frembrusende vande, „men Jehova rystede ægypterne af midt i havet“. Der var ingen mulighed for at flygte! „Ikke så meget som én af dem var tilbage.“ (2 Mos. 14:26-28) Derved viste Jehova at uanset hvilken situation hans folk måtte befinde sig i, har han magt til at udfri det.

UNDSLAP JERUSALEMS ØDELÆGGELSE

13. Hvilke anvisninger gav Jesus sine disciple, og hvad kan de have spekuleret på?

¹³ Jehova ved præcis hvordan begivenhederne vil udvikle sig i forbindelse med gennemførelsen af hans hensigt. Det understreges af det tredje eksempel vi vil se på: belejringen af Jerusalem i det første århundrede. Gennem sin søn gav Jehova de kristne der boede i Jerusalem og Judæa inden Jerusalems ødelæggelse i år 70, anvisninger på hvad de skulle gøre for at overleve. Jesus sagde: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Matt. 24:15, 16) Men hvordan kunne Jesu disciple vide hvornår denne profeti var ved at gå i opfyldelse?

14. Hvilke begivenheder gjorde det klart hvad Jesu ord betød?

¹⁴ Efterhånden som begivenhederne udviklede sig, stod det klart hvad Jesu ord betød. I år 66 kom romerske styrker anført af Cestius Gallus til Jerusalem for at slå et jødisk oprør ned. Da de jødiske oprørere, kendt som zeloterne, søgte tilflugt i fæstningen ved templet, begyndte de romerske soldater at underminere tempelmuren. Årvågne kristne kunne tydeligt se hvad dette betød: En hedensk hær med afguderiske felttegn („afskyeligheden“) stod ved muren til templet („et helligt sted“). Tiden var inde til at Jesu disciple skulle „flygte til bjergene“. Men hvordan skulle de kunne slippe ud af en by der var under belejring? Begivenhederne var ved at tage en uventet drejning.

15, 16. (a) Hvilke specifikke anvisninger gav Jesus sine disciple, og hvorfor var det vigtigt at de fulgte dem? (b) Hvad må vi gøre for at blive udfriet?

¹⁵ Tilsyneladende uden grund trak Cestius Gallus sine styrker ud af Jerusalem og drog bort. Zeloterne optog forfølgelsen. Nu hvor de stridende parter var væk, havde Jesu disciple pludselig en mulighed for at flygte. Jesus havde udtrykkeligt sagt at de skulle efterlade deres ejendele og straks tage af sted. (Læs Mattæus 24:17, 18). Hvorfor var det nødvendigt at handle uden tøven? Det stod hurtigt klart. Inden for få dage vendte zeloterne tilbage og begyndte at tvinge indbyggerne i Jerusalem og Judæa til at slutte sig til dem i oprøret. Forholdene inde i byen blev hurtigt værre, for rivaliserende jødiske grupper kæmpede om magten. Det blev stadig vanskeligere at flygte. Og da romerne vendte tilbage i år 70, blev det umuligt. (Luk. 19:43) Alle som havde tøvet med at tage af sted, var spærret inde! Men de kristne som var flygtet til bjergene, reddede livet fordi de havde givet agt på Jesu anvisninger. De så med egne øjne at Jehova forstår at udfri sit folk. Hvad kan vi lære af denne beretning?

¹⁶ I den ’store trængsel’ må kristne følge anvisningerne fra Guds ord og hans organisation. For eksempel vil vi også skulle adlyde Jesu ord om at „flygte til bjergene“. Hvordan? Det vil tiden vise.b Vi kan imidlertid være sikre på at Jehova i rette tid vil gøre det klart for os hvad sådanne anvisninger indebærer. Eftersom vores udfrielse afhænger af at vi er lydige, bør vi spørge os selv: ’Hvordan reagerer jeg på de anvisninger Jehova giver sit folk i dag? Er jeg hurtig til at følge dem, eller tøver jeg med at adlyde?’ — Jak. 3:17.

RUSTEDE TIL AT KLARE DET DER LIGGER FORUDE

17. Hvad viser Habakkuks profeti om det kommende angreb på Guds folk?

¹⁷ Lad os nu se nærmere på Gogs angreb, som blev omtalt i begyndelsen af artiklen. I en beslægtet profeti sagde Habakkuk: „Jeg hørte det, og mit indre bævede; ved lyden skælvede mine læber; der kom råddenskab i mine knogler; og dér hvor jeg stod bævede jeg, fordi jeg skulle vente roligt på trængselens dag, på at han [Gud] drager op mod folket [de truende styrker] og trænger ind på det.“ (Hab. 3:16) Blot det at høre om det kommende angreb mod Guds folk fik Habakkuks indre til at bæve og hans læber til at skælve, og hans kræfter svigtede ham. Den måde Habakkuk reagerede på, viser hvor vanskelig vores situation vil forekomme når Gogs horder stormer imod os. Men profeten var villig til at vente roligt på Jehovas store dag, og han havde tillid til at Jehova ville udfri sit folk. Vi kan have den samme tillid. — Hab. 3:18, 19.

18. (a) Hvorfor behøver vi ikke at frygte det kommende angreb? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ De tre eksempler vi har set på, viser med al ønskelig tydelighed at Jehova forstår at udfri sit folk. Hans hensigt vil blive gennemført — sejren er sikker! Hvis vi ønsker at opleve denne store sejr, må vi imidlertid være trofaste indtil enden. Hvordan hjælper Jehova os til at bevare vores uangribelighed i dag? Det vil vi se på i den næste artikel.

[Fodnoter]

[Illustration på side 24]

Udgjorde Faraos hærstyrker på noget tidspunkt en trussel mod israelitterne?