Lær af lignelsen om talenterne

 1, 2. Hvorfor fortalte Jesus lignelsen om talenterne?

JESUS fortalte lignelsen om talenterne for at gøre det klart hvilket ansvar hans salvede disciple har. Det er vigtigt at vi forstår meningen med denne lignelse, for den berører alle sande kristne, uanset om de har et himmelsk eller et jordisk håb.

² Lignelsen var en del af det svar Jesus gav på disciplenes spørgsmål angående “tegnet på [hans] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning”. (Matt. 24:3) Så den bliver opfyldt i vores tid og er en del af tegnet på at Jesus er nærværende og hersker som konge.

 3. Hvad kan vi lære af lignelserne i Mattæus, kapitel 24 og 25?

³ Lignelsen om talenterne er en af fire beslægtede billedtaler som er omtalt i Mattæus 24:45 – 25:46. De andre tre – om den trofaste og kloge træl, de ti jomfruer samt fårene og gederne – er også en del af det svar Jesus gav på spørgsmålet om tegnet på hans nærværelse. I hver af de fire billedtaler fremhæver Jesus noget der skulle kendetegne hans sande disciple i de sidste dage. Lignelserne om trællen, jomfruerne og talenterne er alle møntet på de salvede. I lignelsen om den trofaste træl understreger Jesus at den lille gruppe salvede han har betroet at give tjenestefolkene mad i de sidste dage, må være trofast og klog. I lignelsen om jomfruerne betoner Jesus at alle hans salvede disciple må være forberedte og årvågne da de ikke ved hvilken dag eller time han kommer. I lignelsen om talenterne påpeger Jesus at de salvede må være flittige for at kunne udføre den opgave han har givet dem. Den sidste lignelse, den om fårene og gederne, retter Jesus mod dem der har et jordisk håb. Han fremhæver at de må være loyale og fuldt ud støtte Jesu salvede brødre på jorden.a Vi vil nu se nærmere på lignelsen om talenterne.

 4, 5. Hvem er manden, eller herren, et billede på, og hvad er en talent værd?

⁴ Læs Mattæus 25:14-30. Vores publikationer har i mange år forklaret at manden, eller herren, i lignelsen er Jesus, og at han rejste udenlands da han steg op til himlen i år 33. I en anden lignelse afslører Jesus formålet med at rejse udenlands, nemlig det at “sikre sig kongemagt”. (Luk. 19:12) Da Jesus vendte tilbage til himlen, blev han ikke konge med det samme.b I stedet ‘tog han sæde ved Guds højre hånd, og ventede indtil hans fjender blev lagt som en skammel for hans fødder’. – Hebr. 10:12, 13.

⁵ Manden i lignelsen havde otte talenter, en formue på den tid.c Før han rejste udenlands, fordelte han talenterne mellem sine trælle så de kunne gøre forretninger med dem mens han var væk. Før Jesus steg op til himlen, havde han også noget af stor værdi. Hvad var det? Svaret har at gøre med det han var optaget af mens han var på jorden.

 6, 7. Hvad er talenterne et billede på?

⁶ Jesus betragtede sit forkyndelses- og undervisningsarbejde som noget meget vigtigt. (Læs Lukas 4:43). Mange var blevet hans disciple, men han vidste at der stadig var meget at gøre med at indsamle retsindige. Tidligere havde han sagt til disciplene: “Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst.” (Joh. 4:35-38) Jesus var ligesom en god landmand der ikke overlader en mark med modne afgrøder til sig selv. Kort efter sin opstandelse og inden han steg op til himlen, gav han sine disciple denne vigtige befaling: “Gå derfor ud og gør disciple.” (Matt. 28:18-20) Jesus betroede dem dermed noget meget værdifuldt – forkyndelsen. – 2 Kor. 4:7.

⁷ Hvad kan vi konkludere? Da Jesus gav sine disciple befalingen om at forkynde, overgav han dem “hvad han ejede”, sine talenter. (Matt. 25:14) Talenterne er ganske enkelt et billede på opgaven med at forkynde og gøre disciple.

 8. Hvad forventede herren af trællene selvom de ikke fik lige mange talenter?

⁸ I lignelsen om talenterne gav herren én træl fem talenter, en anden gav han to, og den sidste fik kun én. (Matt. 25:15) Selvom trællene ikke fik lige mange talenter, forventede herren at de alle var flittige og brugte talenterne godt. Jesus forventede også at de salvede ville gøre alt hvad de kunne, i forkyndelsen. (Matt. 22:37; Kol. 3:23) Fra og med pinsedagen år 33 begyndte Kristi disciple at gøre forretninger med talenterne. Deres flittige indsats i arbejdet med at forkynde og gøre disciple fremgår tydeligt af bogen Apostelgerninger.d – Apg. 6:7; 12:24; 19:20.

 9. (a) Hvad gjorde de to trofaste trælle med talenterne, og hvad viser det? (b) Hvad må de “andre får” gøre?

⁹ I endens tid, især siden 1919, har Kristi trofaste salvede trælle på jorden gjort forretninger med deres Herres talenter. Ligesom de to første trælle har salvede brødre og søstre gjort deres bedste med det de er blevet betroet. Der er ingen grund til at lægge en symbolsk betydning i hvem der fik fem talenter, og hvem der fik to. I lignelsen fordoblede begge trælle det herren gav dem, så de havde begge været lige flittige. Men hvad så med dem der har et jordisk håb? Jesu lignelse om fårene og gederne viser os at de der har et jordisk håb, har den ære loyalt at støtte Jesu salvede brødre i arbejdet med at forkynde og undervise. I disse kritiske sidste dage arbejder de to grupper sammen som “én hjord” og er travlt optaget af at gøre disciple. – Joh. 10:16.

10. Hvad er et tydeligt tegn på at Jesus er nærværende?

¹⁰ Herren er i sin gode ret til at forvente resultater. Som vi tidligere var inde på, bar de første kristnes forkyndelse meget frugt, og de forøgede på den måde det Herren ejede. Hvad så i endens tid, hvor denne profetiske lignelse bliver opfyldt? Jesu flittige og trofaste tjenere har udført historiens største forkyndelses- og undervisningsarbejde. Deres samlede indsats har resulteret i at der hvert år bliver døbt flere hundredtusinder af nye disciple. Forkyndelses- og undervisningsarbejdet er derved blevet et tydeligt tegn på at Jesus er nærværende som konge i Riget. Hvor må Herren Jesus glæde sig!

11. Hvorfor kan vi sige at Jesus vil gøre regnskabet op under den store trængsel?

¹¹ Jesus vil komme for at gøre regnskabet op med sine trælle hen imod slutningen af den store trængsel, der hastigt nærmer sig. Hvordan kan vi sige det? I sin profeti i Mattæus, kapitel 24 og 25, omtalte Jesus gentagne gange sit komme. I forbindelse med dommen under den store trængsel sagde han at folk “skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer”. Desuden tilskyndede han sine disciple i de sidste dage til at være årvågne med ordene: “I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer,” og: “Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.” (Matt. 24:30, 42, 44) Da Jesus sagde at trællenes herre “kom ... og gjorde regnskabet op”, henviste han øjensynlig til det tidspunkt hvor han kommer for at eksekvere dom over denne verden.e – Matt. 25:19.

12, 13. (a) Hvad siger herren til de første to trælle, og hvorfor? (b) Hvornår modtager de salvede deres endelige besegling? (Se også rammen “Der aflægges regnskab ved døden”). (c) Hvordan vil fårene blive belønnet?

¹² Da herren i lignelsen kommer tilbage, viser det sig at de to første trælle – den der fik fem talenter, og den der fik to – har været trofaste, og at de har fordoblet deres talenter. Herren siger det samme til begge trælle: “Udmærket, gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget.” (Matt. 25:21, 23) Hvad kan vi da forvente når Herren, den herliggjorte Jesus, kommer for at dømme i fremtiden?

¹³ De der repræsenteres ved de første to trælle – Jesu hårdtarbejdende salvede disciple – vil allerede have modtaget deres endelige besegling inden den store trængsel begynder. (Åb. 7:1-3) Før Harmagedon vil Jesus belønne dem ved at tage dem til himlen. Hvad med dem der har det jordiske håb, og som har støttet Kristi brødre i forkyndelsesarbejdet? De vil på det tidspunkt være blevet regnet blandt fårene, og de vil blive belønnet med liv på jorden under Guds rige. – Matt. 25:34.

14, 15. Antydede Jesus at et stort antal af hans salvede brødre ville blive onde og dovne? Forklar.

¹⁴ I lignelsen gravede den sidste træl sin talent ned i stedet for at gøre forretninger med den eller i det mindste anbringe den hos bankmændene. Trællen modarbejdede med vilje herrens interesser og viste derved at han havde en dårlig indstilling. Helt med rette kaldte herren ham ‘ond og doven’. Han tog talenten fra ham og gav den til ham der havde ti. Derefter blev den onde træl kastet “ud i mørket udenfor”, hvor han ville “græde og skære tænder”. – Matt. 25:24-30; Luk. 19:22, 23.

¹⁵ Antydede Jesus med det han sagde om at en af herrens tre trælle skjulte sin talent, at en tredjedel af hans salvede disciple ville være onde og dovne? Nej, det kan vi se af sammenhængen. I lignelsen om den trofaste og kloge træl talte Jesus om en ond træl der slog sine medtrælle. Det betød ikke at den trofaste og kloge træl ville blive ond. Hans ord er snarere ment som en advarsel til den trofaste træl om ikke at blive som en ond træl. Det er det samme i lignelsen om de ti jomfruer. Jesus forudsagde ikke at halvdelen af de salvede ville være som de fem tåbelige jomfruer, men advarede om hvad der ville ske hvis de ikke var årvågne og forberedte.f Ud fra sammenhængen er det altså logisk at slutte at Jesu lignelse om talenterne ikke betyder at et stort antal af de salvede i de sidste dage vil være onde og dovne. Jesus advarede snarere sine salvede disciple mod at have samme indstilling og handlemåde som den onde træl og mindede dem om at blive ved med at være flittige, at ‘gøre forretninger’ med deres talent. – Matt. 25:16.

16. (a) Hvad kan vi lære af lignelsen om talenterne? (b) Hvordan har denne artikel justeret vores forståelse af lignelsen om talenterne? (Se rammen “Justeringer i vores forståelse af lignelsen om talenterne”).

¹⁶ Hvilke to ting kan vi lære af lignelsen om talenterne? For det første at Herren, Kristus, har betroet sine salvede trælle noget meget værdifuldt – opgaven med at forkynde og gøre disciple. For det andet at Kristus forventer at vi alle flittigt deltager i forkyndelsen. Hvis vi gør det, kan vi være sikre på at Herren vil belønne os for vores tro, årvågenhed og loyalitet. – Matt. 25:21, 23, 34.