Jeres tjenestemøder
Ugen fra 5. juni
15 min. Sang nr. 66. Lokale meddelelser. Drøft med tilhørerne hvordan samtaleemnet har virket i distriktet. Tilskynd forkynderne til at vise interesse for den besøgtes familie. Efter den indledende hilsen kan man spørge hvordan det går, hvordan familiens medlemmer har det. Folk er som regel glade for den interesse man viser, og det kan give én lejlighed til at tale med dem. Alt efter svaret, kan man give udtryk for hvor svært det er at forsørge en familie i dag, og man kan påpege at Gud er klar over forholdene og vil indføre bedre forhold for familierne på jorden. Man kan vise hvordan opfyldelsen af løftet i Salme 37 vil bidrage til lykke i familielivet. Man kan henvise til side 103, § 3, i ’Sandhedsbogen’, og gå videre med tankerne på side 111, § 21 og 22.
20 min. Livlig drøftelse af artiklen „Følg trofast ’Vejen’“. Stil velforberedte spørgsmål til forsamlingen og understreg at målet er at forblive et godkendt vidne for Jehova Gud.
25 min. Undervis ved bibelstudier ved at lægge vægt på skriftstederne, så eleven forstår at det er Bibelen han studerer. Ved bibelstudier underviser vi folk i Jehovas tanker. Vigtigt at folk forstår det de lærer. (Neh. 8:8) Ikke én bestemt måde at opnå dette på; ikke alle reagerer på samme måde. Gør hvad der synes bedst for at Bibelen kan blive forståelig for eleven. At Bibelen skal fremhæves betyder ikke at hvert eneste skriftsted i lektien skal læses og drøftes. Med salen behandles nogle af følgende forslag og/eller andre ting der har virket godt lokalt.
(a) De første par gange studiet holdes kan man slå citerede skriftsteder efter. Da vil den besøgte kunne sammenligne det der står i hans egen bibel, med det der står i bogen. Tilskynd eleven til at tage skriftsteder med i sine svar. Eksempel: Når eleven svarer og der er et skriftsted han kunne have brugt, kan man spørge: „Hvordan underbygges det af dette skriftsted?“
(b) Stil specifikke spørgsmål. Blot at spørge: „Hvad får du ud af det skriftsted?“ er sikkert ikke nok. Ofte bliver svaret så generelt at hovedpunktet går tabt.
Eksempel på en bedre måde: På side 4 i brochuren Er der en Gud som interesserer sig for os? lyder spørgsmålet til paragraf 5: „Er det rimeligt at tro på at Gud er forfatter til Bibelen?“ Der henvises til Andet Petersbrev 1:21. Efter at have læst skriftstedet kan man spørge: „Hvad har ført til at Bibelen er skrevet?“ „Hvordan fremgår det af skriftstedet her?“ Lad tilhørerne give andre eksempler.
(c) Ved repetitionen skal man ikke blot spørge generelt hvad eleven har lært, men hovedsagelig stille spørgsmål der kræver at eleven ræsonnerer over Bibelen.
(d) På en seddel kan man skrive hovedpunkterne i et bestemt kapitel eller afsnit og de skriftsteder der underbygger dem. Denne seddel kan man lægge i Bibelen og bruge når man opretter studium; da er det ofte bedst at man kun bruger Bibelen.
Husk tilhørerne på at der ikke er nogen bestemt fremgangsmåde man skal følge. Det er heller ikke nødvendigt at læse hvert eneste skriftsted. Ovennævnte forslag har blot virket for nogle forkyndere. Sang nr. 20, og bøn.
Ugen fra 12. juni
20 min. Sang nr. 51 og lokale meddelelser. En erfaren forkynder drøfter artiklen „Guds ånd vil hjælpe dig“ med en ny forkynder. Ikke som en repetition, men som en naturlig samtale med en der behøver opmuntring til at forkynde.
20 min. Undervis ved bibelstudier ved at hjælpe eleven til at bruge det han lærer, i hverdagen. Med salen drøftes følgende iagttagelser, gjort af brødre som har ledet studier i mange år. Godt at lade eleven selv træffe sine afgørelser, fremfor at sige ham hvad han skal gøre. Ikke rigtigt at påtvinge ham vores opfattelse. Undgå at give det indtryk at vi vil snage i elevens privatliv ved at stille spørgsmål af meget personlig art.
(a) Måske kan man ved slutningen af hvert studium spørge: „Hvad synes du? Tror du det her vil hjælpe dig i hverdagen?“ Hvis eleven bringer et spørgsmål på bane som han må tage stilling til i hverdagen, kan det være nødvendigt straks at gennemgå noget stof der behandler dette spørgsmål, for at hjælpe ham.
(b) Når det er passende kan man henvise til sit eget eksempel og vise hvordan man selv har haft gavn af at studere Bibelen.
(c) For at tilskynde til tjeneste kan man nu og da spørge: „Har du talt med andre om noget fra Bibelen?“ Eller man kan under studiet spørge: „Hvordan kunne man bruge dette skriftsted for at forklare emnet for andre?“
(d) Forbered dig med eleven og hans behov i tanke, og tag ham med i dine bønner.
20 min. „Tag profeterne . . . som eksempel.“ De hebraiske profeter var mennesker med „de samme følelser som vi“. (Jak. 5:10, 17) Ikke altid nemt for dem at udføre deres opgave, da de ofte kom ud for bitter modstand fra deres egne landsmænd. Undertiden blev de mismodige og måtte revidere deres tankegang. Drøft følgende med tilhørerne: (1) Hvad kom Jeremias ud for da han forkyndte Guds budskab for sit eget folk? (Jer. 20:7, 8) (2) Hvordan kom israelitternes indstilling til at berøre profetens syn på sin opgave? (Jer. 20:9, 10) (3) Kunne Jeremias fortsætte i egen kraft? (Jer. 20:11) (4) Hvorfor kan vi undertiden føle os som Jeremias, og hvordan kan hans eksempel opmuntre os? (5) Hvordan kom Elias til at se på sin opgave, og hvorfor? (1 Kong. 19:4, 9, 10) (6) Gjorde Elias ret i at tænke sådan? (1 Kong. 19:15-18) (7) Hvad lærer vi af Elias’ tilfælde med hensyn til vor viden om hvor meget arbejde der er tilbage at gøre og hvor mange oprigtige der endnu kan være tilbage i distriktet? Sang nr. 39 og bøn.
Ugen fra 19. juni
15 min. Sang nr. 37 og lokale meddelelser. „Fremholdelse af den gode nyhed — med venlighed.“ Drøftelse af stoffet, tilpasset lokale behov.
25 min. Behandling af problemer ved bibelstudier — når eleven ønsker at holde op med studiet. Godt at huske at vi bør vise ham omsorg som et medmenneske og ikke blot som en der burde fortsætte sit bibelstudium. Allerede så tidligt som ved det andet besøg ønsker nogle at holde op. Somme tider er forkyndere ude af stand til at fortsætte bibeldrøftelserne efter den første kontakt med den besøgte. Der kan være flere grunde. Det er bedst at undgå på nogen måde at „presse“ eleven til at fortsætte studiet. Brug Bibelen som grundlag for at ræsonnere med eleven og opmuntre ham. Man skal måske aflægge flere besøg før man træffer ham hjemme. Drøft følgende erfaringer som brødre har gjort, med tilhørerne.
(a) Find ud af den virkelige grund: Nogle bryder sig ikke om at „studere“. Vil helst ikke binde sig, forpligte sig, til at ofre noget af deres tid eller privatliv. Derfor er den besøgte måske ikke hjemme når forkynderen kommer igen, eller han siger direkte til broderen at han ikke ønsker at „studere“. Dette var tilfældet med en kineser, der sagde til forkynderen: „Jeg har ikke lyst til et bibelstudium, men jeg vil meget gerne tale om Bibelen.“ Andre har følt at de blev indoktrineret fordi forkynderne søgte at lære dem for meget på kort tid. En del møder modstand fra familie og venner. Hvis dette er tilfældet skal man ikke være unødigt hård, eller kritisk over for dem der har påvirket eleven til at holde op. Giv udtryk for at de tror at de tjener elevens interesser ved det de gør.
(b) Ved det første studium eller meget hurtigt derefter bør man forberede eleven på modstand. Ved slutningen af hvert studium kan man behandle et skriftsted eller to som advarer om mulig modstand. Det synes bedst at man begynder med at drøfte modstand i almindelighed og derefter bliver mere specifik.
(c) Bliv ven med eleven. At man er hans ven og ikke blot hans lærer, vil hjælpe ham til at klare modstand. Hvis du erfarer at han har været syg, så ring ham op og hør hvordan han har det. Og hvis medlemmer af hans familie (som muligvis er imod sandheden) ikke har det godt, så kom forbi og aflæg dem besøg som en ven og ikke som forkynder. Tilskynd eleven til at vise modstanderne kærlighed, i harmoni med Jesu ord om at ’elske sin næste som sig selv’. Hold dig i kontakt med ham så ofte som muligt, og ikke kun når I har aftalt at drøfte Bibelen. Selv hvis studiet midlertidigt er indstillet, bør læreren bevare en nær kontakt med eleven. Prøv at holde døren åben for yderligere drøftelser.
20 min. „Nå ind til deres hjerte.“ Foredrag af en ældste. Kom ind på forkyndelsen i menighedens distrikt, drøft hvor mange timer der anvendes og hvad man kan gøre for at nå ud til flere. Sang nr. 70 og bøn.
Ugen fra 26. juni
Tjenestemødet tilrettelægges lokalt. Indbefat en behandling af Tillæg til Rigets Tjeneste for juni om stævnerne. Vær især opmærksom på det der angår den lokale menighed. Understreg betydningen af en god kristen opførsel ved stævnerne. Tilskynd alle, især de yngre brødre og søstre, til at bruge deres aftener til åndeligt opbyggende samvær.
Ugen fra 3. juli
10 min. Sang nr. 64 og lokale meddelelser. Brevet fra afdelingskontoret behandles i harmoni med ordene i Apostelgerninger 16:4.
20 min. Behandling af problemer ved bibelstudier — hvis eleven ikke forbereder sig. Godt at indse at de fleste elever ikke forbereder sig. Problemer og forpligtelser kan være grunden. Hvert tilfælde må behandles individuelt. Undervisning, og ikke nødvendigvis metoden, er det vigtigste. Vær fleksibel i din fremgangsmåde. Tving ikke eleven til at følge en fast fremgangsmåde hvis han bedre kan undervises på en anden måde. Følgende iagttagelser og/eller andre som er gjort lokalt, kan drøftes med salen.
(a) Selv om det er godt at tilskynde til forberedelse, er det muligvis ikke klogt at gøre et stort nummer ud af det hvis eleven ikke forbereder sig på forhånd. Nogle brødre lægger ikke så stor vægt på at eleven skal forberede sig før han virkelig går op i at drøfte Bibelen. At man læser skriftstederne og paragrafferne først kan hjælpe forkynderen til at holde drøftelsen i gang. Selv elever der ikke er så bogligt anlagte, kan på denne måde hjælpes til at gøre fremskridt.
(b) Hvis det er hensigtsmæssigt kan man, når der er lejlighed til det, vise eleven hvordan man forbereder sig. Man kunne gøre det ved at forberede den følgende lektie sammen med ham. Dette skal muligvis gøres igen ved senere besøg.
(c) Skærp interessen for næste uges pensum. Nogle få hovedpunkter fra det følgende pensum kan tilskynde eleven til at forberede sig og med forventning se frem til det næste studium.
15 min. Behandling af artiklen „Døm med retfærdighed, visdom og barmhjertighed“ i Vagttårnet for 15. juni 1977. Fremhæv punkter som viser at dommerne i den kristne ordning tjener til menighedens gavn.
15 min. Til lokal brug; Spørgsmålskassen og Teokratisk nyt kan drøftes. Sang nr. 9 og bøn.