Tjenestemøderne i juni
BEMÆRK: I Rigets Tjeneste er der program for et tjenestemøde hver uge sommeren igennem. De enkelte menigheder kan selv foretage de ændringer der er nødvendige i forbindelse med overværelsen af områdestævnet „Oplært af Gud“ og indlæggelsen af et programpunkt ugen efter stævnet med en halv times repetition af hovedpunkter fra stævneprogrammet. To eller tre velkvalificerede brødre som er i stand til at fremhæve de særlige hovedpunkter, vil på forhånd få til opgave at lave en dag-for-dag-repetition af områdestævnets program. En sådan velforberedt repetition vil hjælpe menighedens medlemmer til at huske vigtige punkter som de selv kan anvende eller som de kan bruge i forkyndelsen. Eventuelle kommentarer eller erfaringer fra salen bør være korte og præcise.
Ugen fra 7. juni
7 min. Lokale meddelelser. Vis værdien af at have nogle blade ved hånden til brug i den uformelle forkyndelse.
18 min. „Hjælp andre til at lære om det største menneske der har levet.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Lad nogle i salen fortælle hvordan de har haft glæde af at gennemgå bogen ved menighedsbogstudiet, alt efter hvad tiden tillader.
20 min. „Benyt traktaterne når du fremholder Det største menneske der har levet.“ Drøftelse med salen. Der er ingen grund til at udarbejde en længere indledning til artiklen, eller at bruge meget tid på den første paragraf. Forbered to demonstrationer. I den første vises den foreslåede præsentation i paragraf 2. Efter at have fremholdt traktaten, skønner forkynderen at den besøgte har begrænset interesse og vælger at tilbyde to blade i stedet for bogen. I den anden demonstration benyttes det samme forslag i paragraf 2, men denne gang viser den besøgte mere interesse. Forkynderen fremholder bogen efter at de kort har drøftet oplysningerne i traktaten, og han nævner også ganske kort lidt om bidragsordningen. Mind forkynderne om at tilbyde de nye blade når der ikke vises tilstrækkelig interesse til at vi kan tilbyde bogen eller når den besøgte ikke ønsker at modtage bogen.
Sang nr. 205 og afsluttende bøn.
Ugen fra 14. juni
15 min. Bekendtgørelser af lokal interesse og lokale meddelelser. Gennemgå artiklen „Menighedens bidragsbøsser“ og nævn at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil blive sendt til støtte for arbejdet i Østeuropa.
15 min. Spørgsmålskassen. Foredrag af en ældste. Understreg at vi har et personligt ansvar for at have en passende adfærd når vi overværer en dåb. Inddrag relevante tanker fra Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for december 1991.
15 min. „Hvorfor traktaterne er så værdifulde.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Dvæl ikke for længe ved paragraf 1. Sørg for at der er en vis flugt over drøftelsen. Efter den sidste paragraf: Vis i en demonstration hvor let det er at bruge en traktat i den uformelle forkyndelse.
Sang nr. 126 og afsluttende bøn.
Ugen fra 21. juni
10 min. Lokale meddelelser. Nævn nogle højdepunkter fra tjenesterapporten for marts måned. Nævn også hvilken andel jeres menighed har i denne rapport. Regnskabsrapporten og eventuelle takkebreve for økonomisk støtte til menigheden og Rigets arbejde.
15 min. „Opret bibelstudier over bogen Det største menneske der har levet.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Efter paragraf 2: Vis hvordan man kan oprette et bibelstudium ved hjælp af bogen. Forkynderen begynder med at læse de tre første paragraffer i kapitel 111 og fortsætter som det er foreslået i artiklens paragraf 2.
20 min. Lokalt behov eller foredrag om skabelsen, på grundlag af side 345-349 i ’Ræsonnerebogen’. Taleren bør kun udvælge det antal punkter han kan nå at behandle fyldestgørende inden for den tildelte tid.
Sang nr. 79 og afsluttende bøn.
Ugen fra 28. juni
10 min. Lokale meddelelser. Fremhæv nogle få punkter fra de nye blade som kan bruges i hus-til-hus-forkyndelsen eller i den uformelle forkyndelse.
15 min. „Vær regelmæssigt med i forkyndelsen.“ Foredrag af tjenestetilsynsmanden eller en anden kvalificeret broder. Gennemgå oplysningerne på side 103-106 i ’Organisationsbogen’, alt efter hvad tiden tillader. Understreg betydningen af at alle deltager regelmæssigt i forkyndelsen og afleverer deres tjenesterapport rettidigt ved månedens slutning.
20 min. Opmuntrende foredrag over tillægget „Lad os søge Jehovas ledelse i alt hvad vi gør“. Tilskynd brødrene til at stille sig til rådighed for hurtigbyggerierne hvis de har mulighed for det eller har særlige kvalifikationer. Det er også en måde at vise sand broderkærlighed på. — Joh. 13:34, 35.
Sang nr. 71 og afsluttende bøn.