Yan Zabolotnyi/stock.adobe.com
VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!
Vold og uroligheder verden over – Hvad siger Bibelen?
For nylig er Frankrig blevet rystet af optøjer. Som en reaktion på de voldelige demonstrationer sagde den franske præsident Emmanuel Macron: “Intet kan retfærdiggøre det, intet kan forklare det, og intet kan undskylde det. I aften føler vi alle vrede og skam.”
Den slags voldelige optøjer er ikke usædvanlige. De er en del af en udvikling der sker i hele verden. Ifølge Global Protest Tracker of the Carnegie Endowment for International Peace har 57 lande oplevet store protester mod regeringen i løbet af de seneste 12 måneder.
Hvad siger Bibelen om det kaos og den lovløshed der breder sig i hele verden?
Hvad Bibelen har forudsagt om vold og uroligheder
Bibelen har forudsagt at ondskab vil være en del af tegnet på “afslutningen på verdensordningen”. (Matthæus 24:3) Da Jesus beskrev de forhold der ville kendetegne verden, sagde han:
“På grund af at ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos de fleste.” – Matthæus 24:12.
Bibelen har også forudsagt at mennesker “i de sidste dage” vil være “uden selvbeherskelse, aggressive, uden kærlighed til det der er godt”. (2. Timotheus 3:1-5) En sådan selvisk mentalitet er med til at fremme den oprørske indstilling vi ser i verden omkring os i dag.
Men der er grund til at se lyst på fremtiden. Bibelen lover at al ondskab og kriminalitet snart vil blive helt fjernet.
“Bare et lille stykke tid endnu, så er de onde væk; hvis man leder der hvor de var, finder man dem ikke. Men de ydmyge vil eje jorden, og deres glæde vil være stor fordi der er fred overalt.” – Salme 37:10, 11.
Du kan lære mere om det håb Bibelen giver for fremtiden og om hvordan verdensforholdene i dag er en opfyldelse af Bibelens profetier. Læs mere om emnet i de følgende artikler.
“Et realistisk håb om en bedre fremtid”
“Hvad er tegnet på ‘de sidste dage’, eller ‘endens tid’?”
“Har Bibelen forudsagt den måde mennesker tænker og er på i dag?”