Romerne 15:13 – “Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred”

“Jeg beder om at Gud, der giver håb, vil give jer stor glæde og fred fordi I stoler på ham, og at I vil være fulde af håb fordi den hellige ånd giver jer kraft.” – Romerne 15:13, Ny Verden-Oversættelsen.

“Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!” – Romerne 15:13, den danske autoriserede oversættelse.

Apostlen Paulus udtrykker her sit ønske om at Gud vil give hans trosfæller “glæde og fred”. Han siger også at glæde og fred er nært forbundet med det håb Gud giver, og med den kraft Guds hellige ånd giver.

I Bibelen, som er Guds ord til os mennesker, lærer vi om det håb han giver os. Vi læser i Romerne 15:4: “Alt det der tidligere er blevet skrevet, er jo skrevet for at vi kan lære af det. Når vi holder ud og tager imod den trøst Skrifterne giver os, styrker det vores håb.” Ja, “Skrifterne”, det vil sige Bibelen, fortæller om de løfter Gud har givet. Han har blandt andet lovet at fjerne alt det der gør at livet i dag kan virke håbløst – problemer som fattigdom, uretfærdighed, sygdom og død. (Åbenbaringen 21:4) Gud vil lade sin søn Jesus Kristus gøre de løfter til virkelighed, og derfor har vi et sikkert håb om en bedre fremtid. – Romerne 15:12.

For at blive “fulde af håb”, eller “rige i håbet”, må vi stole på Gud. Vi får tillid til Gud når vi lærer ham at kende, for jo mere vi lærer om ham, jo mere bliver vi overbevist om at vi kan stole på ham i ét og alt. (Esajas 46:10; Titus 1:2) Takket være det sikre håb Gud giver, kan vi blive fyldt med glæde og fred selv hvis vi har problemer i vores liv. – Romerne 12:12.

Fred, glæde og håb er også forbundet med “den hellige ånd”, det vil sige Guds virksomme, eller aktive, kraft.a Ved hjælp af sin hellige ånd gennemfører Gud det han har lovet, og det giver os håb. Desuden kan Guds hellige ånd kalde noget godt, for eksempel glæde og fred, frem i mennesker. – Galaterne 5:22.

Det vi kalder Romerbrevet, er et brev som Paulus skrev til de kristne der boede i byen Rom. Nogle af dem var jøder, andre var ikkejøder. Men Paulus opfordrede dem til at arbejde på at være enige i tanke og handling selvom de havde vidt forskellig baggrund og kultur. – Romerne 15:6.

Paulus mindede de kristne i Rom om noget Gud havde forudsagt for længe siden, nemlig at folk fra alle nationer en dag ville tilbede Gud enigt sammen. Til støtte for det brugte Paulus fire citater fra De Hebraiske Skrifter.b (Romerne 15:9-12) Det han ville vise, var at både jøder og ikkejøder ville få gavn af Jesus’ tjeneste. Mennesker af begge kategorier ville få det samme håb fra Gud. Derfor skulle de kristne i Rom ‘tage godt imod hinanden’, altså vise hinanden kærlighed og gæstfrihed, uden hensyn til baggrund eller afstamning. – Romerne 15:7.