Muhammed Said Tako/Anadolu via Getty Images
VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!
Unge i Europa protesterer – Hvad siger Bibelen?
I de senere måneder er unge i Europa, deriblandt i Albanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Serbien og Spanien, gået på gaderne i protest. Mange er frustrerede over de stigende leveomkostninger, høje boligpriser, manglende jobmuligheder og dårlige uddannelsesforhold. Situationen er forskellig fra land til land, men problemerne får mange unge til at bekymre sig for fremtiden.
Hvad siger Bibelen om problemerne, og hvilket håb giver den?
Forholdene i dag er forudsagt i Bibelen
Bibelen har forudsagt: “I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare.” (2. Timotheus 3:1-5) De ord er en del af forklaringen på hvorfor der er så mange alvorlige problemer i verden på trods af oprigtige forsøg på at løse dem.
Samtidig fortæller Bibelen hvad Gud vil gøre ved problemerne.
Et pålideligt håb for fremtiden
Gud har lovet at løse verdens problemer en gang for alle. Det vil han gøre ved hjælp af sit rige, der er en regering i himlen, hvor Jesus Kristus er konge. (Matthæus 6:10) I modsætning til menneskers regeringer vil Guds rige ikke bare hjælpe folk til at klare deres problemer – det vil fjerne selve roden til problemerne.
Læg mærke til hvad Bibelen siger at Guds rige vil gøre:
Sikre at alle bliver retfærdigt behandlet. Som konge vil Jesus Kristus “redde de fattige der råber om hjælp, de svage og dem der ikke har nogen hjælper. ... Fra undertrykkelse og vold vil han redde dem.” – Salme 72:12-14.
Fjerne fattigdom og økonomisk usikkerhed. Mennesker “vil bygge huse og bo i dem, og de vil plante vingårde og nyde deres frugt”. De vil også “få fuld glæde af det deres hænder frembringer”. – Esajas 65:21-23.
Skabe permanent fred og tryghed. Menneskers “glæde vil være stor fordi der er fred overalt”. – Salme 37:10, 11.
De fantastiske løfter kommer fra Jehovaa Gud, som har både visdommen og kraften til at opfylde dem.
Lær mere om hvad Guds rige vil gøre, i videoen Hvad er Guds rige?
Find ud af hvordan Gud vil fjerne fattigdom fuldstændigt, i artiklen “Er det muligt at få et retfærdigt økonomisk system?”
a Jehova er Guds navn. (Salme 83:18) Se artiklen “Hvem er Jehova?”