MARKUS
Studienoter – Kapitel 14
to dage: Begivenhederne der beskrives i Mr 14:1, 2, fandt sted den 12. nisan; versene fortæller at der var to dage til påsken (den 14. nisan; se studienote til Mt 26:2) og de usyrnede brøds fest (den 15.-21. nisan; se Ordforklaring). – Se Tillæg A7, B12, B15 og studienoter til Mr 14:3, 10.
Mens han i Betania spiste: De begivenheder der omtales i Mr 14:3-9, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der siges at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.
Simon der havde været spedalsk: Denne Simon omtales kun her og i parallelberetningen i Mt 26:6. Han kan have været spedalsk og være blevet helbredt af Jesus. – Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring, “Spedalskhed”.
en kvinde: Se studienote til Mt 26:7.
alabasterkrukke: Se Ordforklaring: “Alabasterkrukke”.
parfumeret olie: Johannes fortæller at olien vejede et pund. Og i Markus’ og Johannes’ beretning bliver det præciseret at den var “mere end 300 denarer” værd. (Mr 14:5; Joh 12:3-5) Det beløb svarede til det en almindelig arbejder tjente på et år. Der er bred enighed om at denne olie blev udvundet af en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der vokser i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet eller endda forfalsket, men både Markus og Johannes fortæller at denne olie var ægte nardus. – Se Ordforklaring: “Nardus”.
hælde den ud over hans hoved: Ifølge Matthæus’ og Markus’ beretning hældte kvinden olie ud over Jesus’ hoved. (Mt 26:7) Johannes, der skrev sit evangelium nogle år senere, tilføjer den detalje at hun også hældte den ud over hans fødder. (Joh 12:3) Jesus forklarede at denne venlige gestus var en symbolsk handling som forberedelse til hans begravelse. – Se studienote til Mr 14:8.
300 denarer: Matthæus’ beretning siger kun “mange penge” (Mt 26:9), men Markus og Johannes er mere specifikke. – Se studienote til Mr 14:3, Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.
hun har hældt parfumeret olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.
Det skal jeg sige jer: Se studienote til Mt 5:18.
Hvor som helst i verden den gode nyhed bliver forkyndt: Jesus forudsiger her at i lighed med profetien i Mr 13:10 om at den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden, skulle der også fortælles om denne kvindes kærlige handling. Gud inspirerede tre evangelieskribenter til at tage det som denne kvinde gjorde, med i deres beretning. – Mt 26:12, 13; Joh 12:7; se studienote til Mr 13:10.
Og: Det der beskrives i vers 10 og 11, fandt sted den 12. nisan, samme dag som begivenhederne der beskrives i Mr 14:1, 2, fandt sted. – Se Tillæg A7, B12 og studienoterne til Mr 14:1, 3.
Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.
sølvpenge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge. Ifølge Mt 26:15 var der tale om et beløb på “30 sølvstykker”. Matthæus er den eneste evangelieskribent der oplyser det beløb Jesus blev forrådt for. Der er sandsynligvis tale om 30 sølvsekel der var fremstillet i Tyrus. Beløbet afslørede tydeligvis de øverste præsters foragt for Jesus, for ifølge Loven var det den pris man betalte for en træl. (2Mo 21:32) Noget lignende skete for Zakarias da han bad de utro israelitter om at udbetale ham hans løn for hans profetiske gerning blandt Guds folk og de betalte ham “30 sølvstykker” og dermed viste at han i deres øjne ikke var mere værd end en træl. – Zak 11:12, 13.
På den første dag under de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Tillæg B15). Men på Jesus’ tid var påsken blevet så nært knyttet til denne højtid at alle otte dage, også den 14. nisan, nogle gange blev omtalt som “de usyrnede brøds fest”. (Lu 22:1) Den dag der omtales her, refererer til den 14. nisan fordi der siges at det var dagen hvor man plejede at bringe påskeofret. (2Mo 12:6, 15, 17, 18; 3Mo 23:5; 5Mo 16:1-8) Det der bliver beskrevet i vers 12-16, fandt sandsynligvis sted om eftermiddagen den 13. nisan i forbindelse med forberedelserne til påsken, som blev fejret “om aftenen”, hvor den 14. nisan begyndte. – Mr 14:17, 18; se Tillæg B12 og studienote til Mt 26:17.
Om aftenen: Denne aften er begyndelsen af den 14. nisan. – Se Tillæg A7 og B12.
sammen med mig dypper sit brød: Almindeligvis spiste man maden med fingrene eller brugte et stykke brød som ske til at få maden op med. Udtrykket kunne også være et idiom der betyder “at spise mad sammen”. At indtage et måltid sammen med andre var et udtryk for nært venskab. At vende sig mod så nær en ven blev betragtet som forræderi af værste slags. – Sl 41:9; Joh 13:18.
skålen: Det græske ord betegner en forholdsvist dyb skål som man spiste af. Nogle gamle håndskrifter har oversat udtrykket med “den fælles skål”, men ifølge håndskrifterne er der større belæg for den nuværende oversættelse.
tog et brød ... brækkede det i stykker: Se studienote til Mt 26:26.
bad en bøn: Eller “udtalte en velsignelse”. Dette udtryk henviser tydeligvis til en bøn hvori man priser og takker Gud.
symbol på: Se studienote til Mt 26:26.
pagtens blod: Se studienote til Mt 26:28.
drikker ny vin: Se studienote til Mt 26:29.
lovsange: Se studienote til Mt 26:30.
før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen. – Se studienote til Mr 13:35.
Getsemane: Se studienote til Mt 26:36.
Jeg er: Se studienote til Mt 26:38.
hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoterne til Mt 24:42; 25:13; Mr 13:35). Han gentager denne opfordring her og igen i Mr 14:38, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.
faldt på knæ: Eller “kastede sig til jorden”. I Bibelen nævnes flere forskellige stillinger i forbindelse med bøn, deriblandt at man stod op eller knælede. Men den mest ydmyge stilling en person der bad meget inderligt, kunne indtage, var at ligge udstrakt med ansigtet mod jorden.
Abba: Et hebraisk eller aramæisk ord (translittereret til græsk) som findes tre gange i De Kristne Græske Skrifter. (Ro 8:15; Ga 4:6) Ordet betyder bogstaveligt “faren”. Det indeholder på samme tid fortrolighed og værdighed fordi det både er uformelt og respektfuldt. Det var et af de første ord små børn lærte at sige, men i gamle hebraiske og aramæiske skrifter blev det også brugt af en voksen søn der omtalte sin far. Der var altså ikke tale om en titel, men om en tiltaleform der udtrykte kærlighed. Når Jesus brugte dette udtryk, viser det hvor nært og tillidsfuldt et forhold han har til sin far.
Far: Alle tre gange udtrykket Abba forekommer, er det efterfulgt af den græske oversættelse ho pater, som bogstaveligt betyder “faren”.
Tag dette bæger fra mig: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller det Gud har tildelt ham. (Se studienote til Mt 20:22). Jesus var uden tvivl stærkt berørt af den skam det kunne kaste på Gud at han døde som en der var anklaget for blasfemi og oprør, og derfor bad han om at Gud måtte tage dette “bæger” fra ham.
Ånden: Se studienote til Mt 26:41.
kødet: Se studienote til Mt 26:41.
de var meget trætte: Bogst.: “deres øjne var tunge”. Et græsk idiom der også kunne oversættes med: “De kunne ikke holde øjnene åbne.”
Menneskesønnen: Eller “Se, Menneskesønnen”. – Se studienote til Mr 1:2.
kyssede ham ømt: Det græske udsagnsord der er gengivet med “at kysse ømt”, er en forstærket form af udsagnsordet “at kysse”, som bruges i Mr 14:44. Ved at hilse på Jesus på en så kærlig og venskabelig måde viste Judas hvor dybt han var sunket i falskhed og hykleri.
en af dem der stod ved siden af: Parallelberetningen i Joh 18:10 viser at det var Simon Peter der trak sit sværd, og at ypperstepræstens træl hed Malkus. Lukas (22:50) og Johannes (18:10) oplyser også at det var hans “højre øre” der blev hugget af.
slog ud efter ypperstepræstens træl: Se studienote til Joh 18:10.
en ung mand: Markus er den eneste der beskriver det der er omtalt i vers 51 og 52. Den unge mand kan måske have været skribenten selv. Hvis det er tilfældet, har Markus måske haft personlig kontakt med Jesus. – Se studienote til Mr Titel.
halvnøgen: Se studienote til Mt 25:36.
ypperstepræsten: Dengang Israel var en selvstændig nation, havde ypperstepræsten sit embede for livet. (4Mo 35:25) Men under romernes besættelse af Israel havde de romerske statholdere myndighed til at indsætte og afsætte ypperstepræster. På tidspunktet for Jesus’ retssag var Kajfas ypperstepræst. (Mt 26:3, 57) Han var en dygtig diplomat der havde sit embede i længere tid end nogen af sine umiddelbare forgængere. Han blev indsat i omkring år 18 e.v.t. og beholdt embedet indtil omkring år 36 e.v.t. – Se Ordforklaring: “Ypperstepræst” og Tillæg B12 for at se hvor Kajfas’ hus muligvis lå.
Sanhedrinet: Se studienote til Mt 26:59.
ikke engang her stemte deres forklaringer overens: Markus er den eneste der i sit evangelium fortæller at de falske vidneudsagn i forbindelse med Jesus’ retssag ikke stemte overens.
Kristus: Se studienote til Mt 11:2.
kraftens højre hånd: Se studienote til Mt 26:64.
flængede sit tøj: Her en gestus der udtrykker stor vrede. Kajfas flængede sikkert den del af sin klædning der dækkede hans bryst, og viste på en skinhellig måde hvor forarget han var over det Jesus sagde.
Profetér!: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Sammenhængen viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til, og i parallelberetningen i Mt 26:68 kan vi se hvad de hånligt sagde til ham: “Profetér for os, Kristus. Hvem slog dig?” De udfordrede altså Jesus, som ikke kunne se dem, til at fortælle hvem der havde slået ham. – Se studienoterne til Mt 26:68; Lu 22:64.
porten: Eller “forhallen”. – Se studienote til Mt 26:71.
nedkalde ondt over: Se studienote til Mt 26:74.
sværge: Se studienote til Mt 26:74.
galede hanen: Alle fire evangelier nævner dette, men kun Markus’ beretning har den detalje med at hanen galede anden gang. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:30; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Mishnah indikerer at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og den bekræfter derfor det Bibelen fortæller. Hanen galede sikkert på et tidspunkt før daggry. – Se studienote til Mr 13:35.