Ifølge Markus
14 Der var to dage til påsken+ og de usyrnede brøds fest.+ Og de øverste præster og de skriftlærde prøvede at finde en snedig måde at arrestere ham på og få ham dræbt.+ 2 De sagde nemlig: “Ikke i højtiden, ellers kunne der opstå uroligheder blandt folket.”
3 Mens han i Betania spiste* hos Simon der havde været spedalsk, kom en kvinde med en alabasterkrukke med en meget dyr parfumeret olie, ægte nardus. Hun brød hul på alabasterkrukken og gav sig til at hælde den ud over hans hoved.+ 4 Det fik nogle til vredt at sige til hinanden: “Sikke et spild af parfumeret olie! 5 Den parfumerede olie kunne jo have været solgt for mere end 300 denarer,+ og pengene givet til de fattige!” Og de var meget irriterede på* hende. 6 Men Jesus sagde: “Lad hende være. Hvorfor kritiserer I hende? Hun har gjort en god gerning mod mig.+ 7 De fattige har I jo altid hos jer,+ og dem kan I gøre godt mod når som helst I vil, men I vil ikke altid have mig hos jer.+ 8 Hun har gjort hvad hun kunne; hun har hældt parfumeret olie over mig som en forberedelse til min begravelse.+ 9 Det skal jeg sige jer: Hvor som helst i verden den gode nyhed bliver forkyndt,+ vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.”+
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til de øverste præster for at forråde Jesus til dem.+ 11 Da de hørte det, blev de henrykte og lovede at give ham sølvpenge.+ Han begyndte så at lede efter en mulighed for at forråde ham.
12 På den første dag under de usyrnede brøds fest,+ hvor man plejede at bringe påskeofret,+ sagde hans disciple til ham: “Hvor ønsker du at vi skal gå hen og gøre klar til påskemåltidet?”+ 13 Han sendte så to af sine disciple afsted og sagde til dem: “Gå ind i byen, så vil en mand som bærer en vandkrukke, møde jer. Følg efter ham,+ 14 og der hvor han går ind, skal I sige til herren i huset: ‘Læreren siger: “Hvor er gæsteværelset hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?”’ 15 Han vil så vise jer et stort rum ovenpå, som er udstyret og parat. Gør det klar til os dér.” 16 Så gik disciplene, og de kom ind i byen og fandt det præcis som han havde sagt til dem, og de gjorde klar til påsken.
17 Om aftenen kom han og de tolv.+ 18 Mens de lå til bords og spiste, sagde Jesus: “Jeg siger jer: En af jer som spiser sammen med mig, vil forråde mig.”+ 19 De blev bedrøvede og begyndte en efter en at sige til ham: “Det er ikke mig, vel?” 20 Han sagde til dem: “Det er en af de tolv, ham der sammen med mig dypper sit brød i skålen.+ 21 For Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske der forråder Menneskesønnen!+ Det ville have været bedre for det menneske aldrig at være blevet født.”+
22 De fortsatte med at spise, og han tog et brød, bad en bøn, brækkede det i stykker, gav det til dem og sagde: “Tag det, det er et symbol på min krop.”+ 23 Han tog også et bæger, takkede Gud og gav det til dem, og de drak alle af det.+ 24 Og han sagde til dem: “Det er et symbol på mit blod,+ ‘pagtens blod’,+ der skal udgydes for mange.+ 25 Det siger jeg til jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag jeg drikker ny vin i Guds rige.”+ 26 Til sidst, efter at de havde sunget lovsange, gik de ud til Oliebjerget.+
27 Og Jesus sagde til dem: “I vil alle svigte mig,* for der står skrevet: ‘Jeg vil slå hyrden,+ og fårene vil blive spredt.’+ 28 Men efter at jeg er blevet oprejst fra de døde, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.”+ 29 Men Peter sagde: “Selvom alle de andre svigter dig,* vil jeg ikke gøre det.”+ 30 Så sagde Jesus til ham: “Jeg skal sige dig: I dag, ja, i denne nat, før hanen galer to gange, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ 31 Men Peter sagde endnu mere ivrigt: “Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.” Det samme sagde alle de andre.+
32 Så kom de til et sted der hedder Getsemane, og han sagde til sine disciple: “Sæt jer her mens jeg beder.”+ 33 Han tog Peter og Jakob og Johannes med sig.+ Og han blev fortvivlet* og meget foruroliget. 34 Han sagde til dem: “Jeg er dybt bedrøvet,+ ja, til døden. Bliv her og hold jer vågne.”+ 35 Han gik lidt længere væk, faldt på knæ og begyndte at bede om at han, hvis det var muligt, måtte slippe for at gennemgå denne vanskelige time. 36 Og han sagde: “Abba, Far,+ alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Men gør ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.”+ 37 Han kom tilbage og så at de sov, og han sagde til Peter: “Simon, sover du? Var du ikke i stand til at holde dig vågen i en time?+ 38 Hold jer vågne, og bliv ved med at bede så I ikke giver efter for fristelser.+ Ånden er naturligvis ivrig,* men kødet er svagt.”+ 39 Han gik igen væk og bad den samme bøn.+ 40 Og han kom igen tilbage og så at de sov, for de var meget trætte, og de vidste ikke hvad de skulle svare ham. 41 Og han kom tilbage tredje gang og sagde til dem: “Hvordan kan I sove og hvile jer på et tidspunkt som det her? Det er nok nu!+ Tiden er inde! Menneskesønnen bliver forrådt og overgivet til syndere. 42 Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.”+
43 Og straks, mens han talte, kom Judas, en af de tolv, sammen med en flok med sværd og køller. De var sendt af de øverste præster og de skriftlærde og de ældste.+ 44 Forræderen havde aftalt et tegn med dem og sagt: “Det er ham jeg kysser, I skal arrestere og føre bort under bevogtning.”* 45 Og han gik lige hen til ham og sagde: “Rabbi!” og kyssede ham ømt. 46 Så greb de fat i ham og arresterede ham. 47 Men en af dem der stod ved siden af, trak sit sværd og slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede øret af ham.+ 48 Så sagde Jesus til dem: “Er I kommet ud for at arrestere mig med sværd og køller som om jeg var en røver?+ 49 Dag efter dag har jeg været hos jer i templet og undervist,+ og alligevel har I ikke arresteret mig. Men det sker for at Skrifterne kan blive opfyldt.”+
50 Og alle disciplene forlod ham og flygtede.+ 51 Men en ung mand der kun havde en klædning af fint linned på,* begyndte at følge lige efter ham, og man prøvede at pågribe ham, 52 men han efterlod sin linnedklædning og slap halvnøgen væk.
53 De førte nu Jesus til ypperstepræsten,+ og alle de øverste præster og de ældste og de skriftlærde samledes.+ 54 Men Peter fulgte efter ham på sikker afstand, helt ind i ypperstepræstens gård, og han satte sig sammen med husets tjenere og varmede sig ved et bål.+ 55 Nu prøvede de øverste præster og hele Sanhedrinet at finde nogle der kunne vidne imod Jesus så de kunne få ham henrettet, men de fandt ingen.+ 56 For der var mange der vidnede falsk imod ham,+ men deres forklaringer stemte ikke overens. 57 Nogle rejste sig og vidnede falsk imod ham ved at sige: 58 “Vi har hørt ham sige: ‘Jeg vil rive dette tempel ned der er bygget med hænder, og på tre dage vil jeg opføre et andet der ikke er bygget med hænder.’”+ 59 Men ikke engang her stemte deres forklaringer overens.
60 Så rejste ypperstepræsten sig midt iblandt dem og spurgte Jesus: “Har du ikke noget at sige til dit forsvar? Hvad er det de anklager dig for?”+ 61 Men han tav og svarede slet ikke.+ Ypperstepræsten stillede ham endnu et spørgsmål: “Er du Kristus, Den Velsignedes Søn?” 62 Så sagde Jesus: “Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme med himlens skyer.”+ 63 Ypperstepræsten flængede sit tøj og sagde: “Har vi brug for flere vidner?+ 64 I har selv hørt ham tale blasfemisk. Hvad mener I?”* De dømte ham alle skyldig til døden.+ 65 Og nogle gav sig til at spytte på ham+ og dække hans ansigt til og slå ham med knytnæver og sige til ham: “Profetér!” Og retsbetjentene gav ham lussinger og førte ham væk.+
66 Mens Peter var nedenunder i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger.+ 67 Hun fik øje på Peter der varmede sig, så direkte på ham og sagde: “Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret.” 68 Men han benægtede det og sagde: “Jeg kender ham ikke, og jeg forstår ikke* hvad du snakker om.” Så gik han ud til porten. 69 Der fik tjenestepigen øje på ham og sagde igen til dem der stod i nærheden: “Han er en af dem.”+ 70 Men han benægtede det igen. Lidt efter sagde de der stod der, også til Peter: “Du er helt sikkert en af dem, du er jo galilæer.” 71 Men han begyndte at nedkalde ondt over sig selv og sværge: “Jeg kender ikke det menneske I snakker om!” 72 Straks galede hanen anden gang,+ og Peter kom i tanke om hvad Jesus havde sagt til ham: “Før hanen galer to gange, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ Og han brød sammen og græd.