At spise som en fugl
● Det er den almindelige opfattelse at fugle behøver meget lidt føde for at leve. Ja, vi siger endda om en person med ringe appetit at „han spiser som en fugl“. Men det er en kendsgerning at fugle er nødt til at spise meget for at leve. Det er blevet iagttaget at en mejse spiste over 5500 sommerfugleæg på én dag. En drossel fandt og slugte femten orm på en time. Og en guldspætte mæskede sig med en daglig menu på 3000 myrer.
Nogle fugleunger fortærer hver dag så meget som deres egen vægt, og det fortsætter de med indtil de er seks uger gamle. For eksempel har man iagttaget at en ugleunge fortærede seks mus på én gang. Så tænk på hvilket arbejde en fugl har med at skaffe føde, ikke alene til sit eget daglige behov, men også til en redefuld unger.